Læsetid: 3 min.

Det autoritære segment

Der er et ret utroligt fællestræk ved de amerikanere, der er tiltrukket af Donald Trump. Et træk, der tidligere har delt Obamas og Clintons tilhængere, og som i stigende grad gør sig gældende i europæisk politik
Trumps tilhængere er autoritære, viser en ny undersøgelse af valgforskeren Matthew C. MacWilliams

Trumps tilhængere er autoritære, viser en ny undersøgelse af valgforskeren Matthew C. MacWilliams

Polfoto

9. april 2016

Det har faktisk været lidt svært at forstå ud af mediedækningen, helt præcist hvorfor Donald Trump er sådan en forfærdelig præsidentkandidat for de amerikanske republikanere i sammenligning med det øvrige felt.

Det har at gøre med, at mediedækning af USA’s valgkamp altid handler så meget om resultatforudsigelser og så lidt om politisk indhold.

Derfor hørte vi først længe om, at det var utænkeligt, at Donald Trump kunne vinde det republikanske primærvalgkamp. Derefter om, at det var uhørt og oprørende, at han stod til at vinde den. Og på det seneste, hvor hans konkurrent Ted Cruz har halet ind, om at Trump i virkeligheden er ret moderat i sammenligning med den ufatteligt reaktionære Cruz.

I Moderne Tider forsøgte vi for et par uger siden at forstå faren ved Trump ved at spørge en række eksperter til hans udenrigspolitik. Overraskende nok lød deres svar fra »Det lyder jo ikke så dumt« (Janne Bjerre Christensen om hans Iranpolitik) over »Jeg ved faktisk ikke, hvor stor en forskel, det vil gøre« (Flemming Splidsboel Hansen om hans Ukrainepolitik) til »EU kunne vinde på sådan en udvikling« (Jakob Roland Munch om hans handelspolitik).

Det tydeligste har måske været Trumps berygtede valgmøder.

Normalt er amerikanske valgmøder en ret sovjetisk affære med forproducerede bannere og koreografi. Trumps møder har været mere rowdy og har tit fulgt et mønster, hvor de få modstandere i salen er blevet presset, skammet og til tider voldeligt presset ud af et hidsigt publikum, aggressive vagter og opildnende tilråb fra Trump selv. Ubehageligt, men ikke i sig selv sigende for kandidatens politik. Eller hvad?

Problemet

Valgforskeren Matthew C. MacWilliams fra University of Massachusetts har fremsat et bud på, hvad der kendetegner Trumps tilhængere, som blandt andet Washington Posts Wonkblog har omtalt.

Han har i en meningsmåling stillet 1.800 amerikanske vælgere en række spørgsmål, herunder fire om børneopdragelse: Er det vigtigst for vælgeren at have et barn, der opfører sig respektfuldt eller uafhængigt; der er lydigt eller kan klare sig selv; der er velopdragent eller betænksomt; og som har gode manerer eller er nysgerrigt.

Disse fire spørgsmål, forklarer MacWilliams på London School of Economics’ hjemmeside, er designet på basis af forskningslitteraturen om autoritarisme (med udgangspunkt i Erich Fromms Escape from Freedom fra 1941) og har siden 1992 været anvendt til at identificere autoritære tendenser.

Hvis den adspurgte vælger mulighed 1 i hvert af de fire spørgsmål, tyder det på, at denne vælger har en stærkt autoritær tankegang. Og det gjorde Trumps tilhængere i langt højere grad end nogen af de andre republikanske kandidaters tilhængere, forklarer MacWilliams.

Faktisk var »Trump den eneste kandidat – republikansk eller demokratisk – hvis opbakning blandt de autoritære var statistisk signifikant,« skriver forskeren på Politico.com.

Forskeren stillede også spørgsmål, der var beregnet på at indikere ikke bare et autoritært sindelag, men også autoritær opførsel.

Her fremgik det, at Trumps tilhængere statistisk set er mere tilbøjelige end andre til at være enige i, at »andre grupper« somme tider skal holdes på plads, og at minoriteters rettigheder ikke nødvendigvis altid skal beskyttes mod majoriteten. På disse spørgsmål svarede de andre republikanske kandidaters tilhængere så blandet, at der ikke var statistisk signifikans for nogen konklusion.

Deltagerne blev også analyseret på en række andre variabler: uddannelse, indkomst, køn, alder, ideologi, religion. Ingen af dem havde nogen statistisk signifikant indflydelse på, om de foretrak Trump. Den eneste anden variabel, der fik dem til at slå ud i Trumps favør, var frygt for terrorisme.

Europa

Hvad betyder det så at være autoritær? Ifølge Williams 1) at man adlyder, 2) at man samles om og følger stærke ledere – og 3) at man reagerer aggressivt på outsidere, især når de opleves som truende. Ifølge hans kollega Marc Hetherington tillige, at man ønsker orden.

Hetherington har påpeget, at det autoritære ikke kun er republikansk. Han påviste under demokraternes primærvalgkamp i 2008, at det var mere afgørende for valget mellem Hillary Clinton og Obama, om man var autoritær, end ens indkomst, køn, alder og uddannelse (de mere autoritære foretrak Clinton). Men lige for tiden huserer det autoritære mest hos republikanerne.

De kan til gengæld se mod en erklæret »illiberal« statsleder som Ungarns Viktor Orban, som netop er blevet inviteret på besøg hos Tysklands eks-kansler Helmuth Kohl, måske som en slet skjult kritik af Orban-fjenden Angela Merkels flygtningepolitik.

Og som ifølge en ny analyse i Ræson står stærkere end nogensinde før over for et EU, der stort set er holdt op med at kritisere ham fra vestlig side, altimens hans grænselukninger, pressestyring og øvrige »stærk mand«-politikker har fået aktiv opbakning fra blandt andet Polens nye regering og Slovakiets premierminister Robert Fico.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Philip B. Johnsen
  • Christian Mondrup
  • Torben R. Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • erik mørk thomsen
Ejvind Larsen, Philip B. Johnsen, Christian Mondrup, Torben R. Jensen, Niels Duus Nielsen og erik mørk thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Kristensen

Som læser af artiklen undrer det mig såre, at skribenten vælger ikke at informere læseren om det præcise antal af de 1800 adspurgte amerikanere, hvis svar på de 4 sprøgsmål pegede i autoritær retning, der faktisk angav at de ville stemme på Trump. Det bliver kun oplyst, at det er et statistisk signifikant antal. Hvis det fakstiske tal blev oplyst - sammen med en omregning i procent i forhold til det samlede antal deltagere i undersøgelsen - kunne læseren jo nok bedre danne sig et billede af strøelsen på det såkaldte ‘autoritære segment’ (forudsat at man accepterer præmissen om de 4 sprøgsmåls egnethed til at afsløre autoritære tilbøjeligheder).

Kristian Rikard, Steffen Gliese og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Anders Jensen

*SUK*
Sikke et makværk af en "artikel"
Skribenten gør sig ikke den ulejlighed at undersøge hvorfor Trump ville være et virkeligt dårligt valg, ikke bare for USA men for resten af verden. Til det har hun jo sine 2 eksperter.
Dernæst basere hun sin konklusion alene på 4 spørgsmål som er givet til 1800 personer.
Uredeligt sjusk!

Der er lige så mange grunde til at folk vælger Trump, som der er mennesker!
Alle de Trump støtter jeg har talt med har haft forskellige grunde til at ville stemme på Trump.
Heldigvis er det er fåtal af de lokale jeg taler med som ville stemme på ham.
Den primære grund til at Trump ikke skal lede USA er hans; Uærlighed, tendens til svindel, ansvarsforflygtigelse, lave IQ, manglende indsigt i komplicerede emner, hvorved der påtages en gung-ho texas cowboy attitude til dem.
Man skal også huske at han ikke er denne fantastiske guru af en verdensmand, som har arbejdet sig op fra fattige kår. Han har en ske af sølv i enden, og farmand lånte ham en lille million dollars til at starte hans "emperium" som primært er outsourced eller lavet udlånt på licens.
En simpel undersøgelse viste at havde han bare taget sin fars million og investeret dem i en alm. investerings fond, havde han haft en større personlig formue, end han har idag.

Morten Hansen

@Anders Jensen:
"Heldigvis er det er fåtal af de lokale jeg taler med som ville stemme på ham."

Så er det jo spørgsmålet om det siger mest om graden af Trumps opbakning i befolkningen eller karakteristikken af de lokale, du taler med...?
Da du jo ikke er gået i detaljer, kan jeg ikke lade være med at erindre en chokeret, perpleks og nærmest forarget reaktion på George W. Bushs genvalg i 2004 fra en arketypisk New York/Manhattan "liberal" (i ordets amerikanske betydning), der lød noget i retning af "Jeg fatter ikke at Bush blev genvalgt, jeg kender ingen, der stemte på ham".

Vi har en tendens til at omgås og tale med flere ligesindede end "dissidenter", hvilket er grunden til at meningsmålinger har, eller i hvert fald bør have, et skarpt fokus på (selv)selektionsbias o.l.

Jeg kunne derfor ligesom Thomas Kristensen godt tænke mig lidt metadata og metode bag den undersøgelse, der er grundlaget for hele artiklen og nogle refleksioner over om undersøgelsens validitet og repræsentativitet - og hvorvidt den overhovedet er specielt interessant, ud over dens "Oh noez! The Trump is here! Run for your lives!"-vinkel.

Herman Hansen

Et velfærdssamfund er den bedste værn og beskyttelse mod fascistisk forfald af befolkningen.

...Men det værn er Den Lille Svindler ved at nedbryde sten for sten.

peter fonnesbech, Mads Berg, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er værd at erindre om, at repræsentativt demokrati er noget, man har fået for ikke at få demokrati.

Når vi relativt sent har mødt den realitet i Danmark, skyldes det, at vi først for relativt nylig har fået politikere, der ikke repræsenterer andet end sig selv og en almen forestilling om motiverne og behovene for at drive staten, mens vi typisk har haft partier, der repræsenterede vitale samfundsinteresser med store befolkningsgrupper bag sig.

Mads Berg, Flemming Berger, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Herman Hansen og Mads Jakobsen anbefalede denne kommentar
Søren S. Andersen

En fordummende artikel, der helt kraftigt er inspireret i Adornos pseudovidenskabelige makværk "The Autoritarian Personality".

Kritisk reflekterende tænkning er tydeligvis ikke skribentens stærke side. Den måde, hun forholder sig til den refererede undersøgelse på,skriger jo til himlen. Føj!

God og interessant artikel som ved hjælp af statistisk metode belyser og validerer sammenhænge, der ellers ikke lader sig afdække. Mekanismerne bag tilslutningen til Trumpf ligner til forveksling de samme som gjorde sig gældende i Tyskland i 1930'erne og som senere er afdækket af historikere.

Tænk sig, at man frivilligt udstiller sin uvidenhed om, hvordan statistik fungerer og sin indskrænkethed i særdeleshed, når man fyrer sin løse ammunition af i fuld offentlighed. Må jeg foreslå en omgang selvreflektion og evt. professionel terapi.

Steffen Gliese

Adorno pseudovidenskabelig?! Tænkningen når vist ikke lignende højder andre steder i sidste århundrede.

Trond Meiring

Har Søren S. Andersen virkelig læst Adorno, eller er det bare noget han har hørt?

Meget interessant emne!

Jeg kunne godt tænke mig at få flere artikler og mere information og baggrund!

Spørgsmålene om børneopdragelse: jeg svarer 2) på alle. Hvad siger det om mig?

Søren S. Andersen

Som de af os, der kender historien, ved, ligner de segmenter af den amerikanske befolkning, der støtter Trumph, overhoved ikke dem, der støttede de tyske nationalsocialister. De tyske befolkningsgruppe, der havde den største procentandel af medlemmer af NSDAP, var de tyske læger, og allerede omkring 1930 - altså 3 år før Hitlers magtovertagelse - havde de nationalsocialistiske studenter flertallet i alle studenterråd på de tyske universiteter. Opbakningen til NSDAP var også stor blandt den akademiske elite. Op til valget til den tyske rigsdag den 5. marts 1933 offentliggjorde Völkische Beobachter et opråb fra 300 tyske professorer og andre lærere ved højere læreanstalter, hvor de opfordrede de tyske vælgere folk til at sætte deres kryds ved NSDAP.

At tro at man drage paralleller fra Weimarrepublikkens Tyskland til nutidens USA tyder- pænt sagt - ikke på nogen specielt vedudviklet historisk sans.

Det er ikke så mærkeligt, at Trumph især henter støtte fra amerikanske befolkningsgrupper, der er truet på deres levebrød og velfærd af globaliseringen og masseindvandringen fra Mexico - altså den amerikanske arbejderklasse. At denne befolkningsgruppe er er lidt mere autoritær end middel og overklassen er da noget enhver ved.

Jens Duelund Nielsen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

Det siger at du svarer 2) på alle disse spørgsmål.
Hvorfor skal jeg vælge enten respektfuldt eller uafhængigt, velopdragent eller betænksomt, og gode manerer eller nysgerrigt?

Henrik Brøndum

Hatten af for Lotte Folke Kaarsholm's indsats for at dykke ned i substansen i amerikansk politik - fremfor de idelige meningsmålinger og sportsjournalistiske tilgange. Jeg er dog som flere andre kommentatorer lidt skeptisk overfor kvaliteten af forskningen der refereres. At gå fra de 4 spørgsmål - og måske lidt mere - til "at man reagerer aggressivt på outsidere, især når de opleves som truende" minder for mig lidt for meget om en hvis McCarthy og "Er de kommunist uden at vide det?"

Der er jo en hvis risiko ved at analysere dem man ikke kan lide over i en kasse med en bastant påskrift på - de kunne jo blive irriterede over udsagnene og give sig til at overopfylde.

Trond Meiring

At arbejderklassen er mer autoritær end middel- og overklassen vidste jeg ikke. Jeg ved, at det forholder sig omvendt. Og S.S. Andersen, du modsiger dig selv, når du skriver at læger, studerende og akademikere var nazistenes banebrydere og hjælp til magten.

Anders Jensen

@Morten
Klart mit segment ikke er repræsentativt. Dog kommer jeg i mange mørke kroge rundt omkring, og det er en forholdsvis diversificeret forsamling, som dog tangere over mod anarkisme og liberal-konservatisme.
Der er jo en del af deres befolkning som aldrig ville stemme på en Demokrat. Derved vil Trump jo få stemmer, såfremt han bliver deres primære kandidat. (Internt i deres parti er dog rimeligt harme over Trump og hans succes.)

Kristian Rikard

Det ville som altid være rart at få lidt tal og fakta på bordet. Det gælder i øvrigt også
artiklen i Ræson!

Lotte Folke Kaarsholm

Flere undersøger mere info om den forskning, jeg omtaler i artiklen. Jeg kan anbefale at følge linket fra artiklen til MacWilliams' egen fremlæggelse af sit arbejde på LSE's hjemmeside. VH