Baggrund
Læsetid: 3 min.

Bevægelsen er ikke alt

Hun forskede og underviste i kvindesagen i 70’erne. Hun skrev artikler om den og udgav litteratur. Men Inge-Lise Paulsen ville ikke være en del af rødstrømpebevægelsen. Kvindesagen tog hun med sig videre i kampen for LGBT-rettigheder
Moderne Tider
16. april 2016
Hun forskede og underviste i kvindesagen i 70’erne. Hun skrev artikler om den og udgav litteratur. Men Inge-Lise Paulsen ville ikke være en del af rødstrømpebevægelsen. Kvindesagen tog hun med sig videre i kampen for LGBT-rettigheder

Op på bilens tag med den røde kajak og så af sted. Væk fra villalejligheden i Vanløse og rundt i Danmark, i Sverige og i Norge. Inge-Lise Paulsen elskede at sejle og komme helt ud, hvor havet kan mærkes.

Kajakken kunne hun og kæresten gennem tre årtier Vibeke Nissen have med på alverdens vande, det gav en følelse af frihed, hun så godt kunne lide og stræbte efter. At sejle lærte hun som seksårig af sin far på Aarhus Bugt. Sejlbåden havde de selv bygget på spisebordet i det frie middelklassehjem i Aarhus.

Det var fra den røde kajak, Inge-Lise Paulsen besluttede at gå ind i kampen for homoseksuelles rettigheder. En generalforsamling i den københavnske kvinderoklub slog fast, at lesbiske ikke var velkomne om bord.

Inge-Lise Paulsen kendte udemærket til samfundets diskrimination af homoseksuelle, men at den også fandt sted i hovedstadens kvindemiljø, chokerede hende. Det måtte hun gøre noget ved! Fra 1989 og 10 år frem var hun redaktør på Panbladet, medlemsbladet i LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

Forskningen

Indtil da havde Inge-Lise Paulsen mere været optaget af kvindesagen fra Aarhus og Odense Universitet. Senere som del af miljøet omkring KVINFO, Center for Information om Kvinde- og Kønsforskning, i København, hvor hun underviste i litteraturens kvindelige utopier.

Det var også på KVINFO, hun forelskede sig i Vibeke Nissen, der tidligt havde tilsluttet sig kvindebevægelsen inklusive basisgrupper og ugentlige fællesmøder. Derimod afviste Inge-Lise Paulsen at kalde sig en del af bevægelsen. Hun var ikke til ensartethed og det evige mål om enighed. Hun var stædig og påskønnede friheden til selv at bestemme.

Hun valgte den intellektuelle, teoretiske vej. Hun forskede i skønlitteraturens skildring af kvinders undertrykkelse og kamp for ligestilling og skrev artikler om kvindeligt begær til tidsskriftet Forum for kvindeforskning.

Hun tyrede bøger i sig og udvekslede ivrigt læseoplevelser med veninder og i læsegrupper. Forfatterinderne Inge Eriksen, A.S. Byatt og Doris Lessing var blandt hendes absolutte favoritter.

De lesbiske

Litteraturundervisning og kvindekamp tog hun med videre til LGBT, hvor hun var særligt drevet af at tale de lesbiskes sag.

I homoverdenen var de lesbiske undertrykt af bøsserne, ligesom der var langt færre kvinder end mænd til at repræsentere de homoseksuelle. Samtidig var det internationale udsyn vigtigt for Inge-Lise Paulsen.

'Lesbiske ude i verden blev udsat for det, der var langt værre end en eksklusion fra roklubben. Nogle lande, f.eks. Grækenland, benægtede sågar, at der fandtes lesbiske. I 1990’erne gik hun derfor også ind i ILGA, International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association.

Hun satte sig sammen med sin kæreste for at gøre Europas lesbiske synlige ved at rejse rundt i samtlige lande og interviewe kvinder, der var til kvinder, samt organisationer og politikere. Forskningsprojektet var støttet af EU og et af de første til at kortlægge lesbiskes vilkår i Europa.

Inge-Lise Paulsen værdsatte at tage ud i verden med homosagen. I det hele taget levede hun for at rejse så meget så muligt. Også uden kajak. Hun var betaget af mennesker og natur i Tibet, Kina, Marokko og Tyrkiet.

I den senere del af sit liv kastede hun sig over at rejse til fods som instruktør i Dansk Vandrelaug og guide hos rejsebureauer. De paddehattelignende bjerge i Tyrkiets Kappadokien vendte hun tilbage til igen og igen. Når Inge-Lise Paulsen kom på en ny destination, drog hun først af sted med en gruppe veninder, som kaldte sig Pionererne, for at teste ideen, inden hun tog dertil som guide.

I oktober 2015 vandrede hun sin sidste tur med Pionererne i Georgien. Efter et kort sygdomsforløb døde Inge-Lise Paulsen af kræft. I maj skulle hun have været i FN som repræsentant for ILGA.

Inge-Lise Paulsen

Født 17. april 1946 i Vanløse, opvokset i Aarhus.

Kandidat i engelsk og dramaturgi ved Aarhus Universitet i 1971, redaktør, oversætter og skribent.

Gift med Vibeke Nissen i 1990. Hun efterlader sig sin kæreste, mor, bror, nevø, niece og bonusbørn.

Død 11. januar 2016 i København, bisat fra Sundby Kapel

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Herligt foto. En-to kattekillinger draperet om halsen.