Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Bør jeg føle mig som klasseforræder?

23. april 2016

Tillidskvinden, 44

Jeg er tillidsrepæsentant på jobbet og har god erfaring med konflikter, forhandling, manipulationer, samarbejde, interessvaretagelse, regler, funktionærlov etc.

Min mand er selvstændig med 20 ansatte. Der er ingen tillidsfolk, så jeg sparrer af og til med ham på præmissen: Hvis jeg var tillidskvinde i hans biks.

Jeg kan mærke, at jeg i stigende grad tager hans parti. Jeg synes, hans ansatte er forkælede, forvænte, får for meget i løn og er uden føling med, at de er på en arbejdsplads og ikke i en studiegruppe. Jeg opfordrer ham til at tage hårdere fat, evt. fyre et par af dem for at skabe luft, dynamik og forandring osv.

Det undrer mig, at jeg ikke ser nogen modsætning i at holde mine egne chefer i kort snor, mens jeg opfordrer min mand til at skrue bissen på over for nogen, der kunne være mine kolleger. Er jeg ved at blive en dr. Jekyll/mr. Hyde? Bør jeg opfordre mine egne kolleger til at finde anden tillidsrepræsentant. Eller er jeg helt normal?

Svar I:

Frem for at føle dig som en klasseforræder, synes jeg måske snarere, at du skal bruge din selverkendelse fremadrettet i dit hverv som tillidsrepræsentant. For din oplevelse af sympatiskifte er jo et meget godt eksempel på, hvad der sker, når tillidsrepræsentanter så at sige gifter sig med ledelsen. Noget, der – er det desværre er mit indtryk – alt for ofte sker rundt omkring.

I større virksomheder kan det være, de får et fint kontor på ledelsesgangen og strategisk bliver sat med ved bordet i mange af virksomhedens vigtige beslutninger, så man føler sig vigtig. Dermed får man lige så stille sværere ved at stille sig klart på medarbejdernes side, når der kommer konflikter, som starter nedefra.

I øvrigt kan det jo faktisk være, at nogle af din mands medarbejdere bare er mere forkælede og irriterende, og at netop den manglende tillidsrepræsentant i hans virksomhed, gør at konflikter ikke bliver håndteret ordentligt.

— Sebastian Gjerding

Svar II:

Kære tillidskvinde, du er helt normal. Jeres forhold er nemlig et perfekt eksempel på, hvordan kapitalrelationerne skærer sig tværs igennem det heteroseksuelle parforhold. Kvinden varetager det reproduktive omsorgsarbejde. Den abstrakte værdiskabelse med al den kynisme og stålsathed, den fordrer, bliver derimod bestemt som ’mandlig’.

Jeg siger ikke, at det at være tillidskvinde er det samme som at være hausfrau. Men jeg siger, at du med dit tillidshverv i en vis forstand ikke har forladt den sfære, som under den kapitalistiske produktionsmåde associeres med ’det kvindelige’: Hjemmet og barneplejen, det personlige liv og de sociale relationer, diverse socialpsykologiske forsvarsmekanismer imod lønarbejdets slid.

Så længe du ikke betragter dine egne kolleger med den samme kynisme, ser jeg ingen grund til, at du ikke kan fortsætte som tillidsrepræsentant og bidrage til at opretholde kapitalismens kønnede arbejdsdeling. God fornøjelse.

— Anna Ullman

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu