Interview
Læsetid: 3 min.

»Folketingets IT-afdeling har været lidt nervøse«

»I de 12, år jeg har beskæftiget mig med konflikten, er det kun gået den forkerte vej. Men med de geopolitiske forskydninger, der er med Kina og andres stigende interesser i Mellemøsten, kan der måske ske noget«
Moderne Tider
9. april 2016
»I de 12, år jeg har beskæftiget mig med konflikten, er det kun 
gået den forkerte vej. Men med de geopolitiske forskydninger, der er med Kina og andres stigende interesser i Mellemøsten, 
kan der måske ske noget«

Har Israel givet dig din computer tilbage?

»Nej. Jeg har ikke hørt noget fra officielt hold. Men jeg regner med snart at få den tilbage, for jeg ved, at den kører rundt på et bagagebånd ude i Kastrup lufthavn. En af mine bekendte på Facebook var tilfældigvis derude og så en kasse med mit navn på, der var kommet ind med et fly fra Istanbul. Det bliver spændende at se, hvilken tilstand den er i.«

Hvad var der på computeren?

»Computeren tilhører Folketinget, og alle mine portaler var åbne. Der var blandt andet interne dokumenter, som kun er tilgængelige for ansatte i Folketinget. Så Folketingets IT-afdeling har været lidt nervøse. Desuden var der al min interne korrespondance i Alternativet og med andre politiske partier, herunder alle diskussioner omkring vores udenrigspolitik og Israel-Palæstina. Og så er der forskningsmæssig og privat korrespondance med palæstinensere, som jo ikke har nogen særlig retsbeskyttelse, hvis der skulle være nogle interessante oplysninger om dem. Men hvad Israel kan få ud af det, kan jeg jo kun spekulere i.«

Du har skrevet ph.d. om Israels våbenindustri. Er der noget i den, som kan gøre dig kontroversiel for Israel?

»Jeg aner ikke, om det er grunden. Men jeg tror ikke, der er noget indhold i ph.d.’en, som kan chokere. Måske kan de være irriterede over min konklusion om, at der er en direkte sammenhæng mellem den undertrykkelse, Israel praktiserer over for palæstinenserne, og så den israelske våbenindustris komparative fordele på det globale marked. Lidt karikeret kan man sige, at Israel bruger de besatte områder som laboratorium eller innovationsplatform for våbenindustrien.«

Hvordan hjælper det palæstinenserne, at du og andre løber på Vestbredden?

»For en gangs skyld kommer der en historie ud fra Palæstina, som ikke handler om bomber og krig. Det tror jeg kun er positivt. I år var der også rigtig mange palæstinensiske kvinder med. Det sender et vigtigt signal både udadtil, men også indadtil blandt palæstinenserne, hvor man jo stadig har et ret konservativt syn på kvinder. Det spreder en idé om et andet Palæstina.«

Hvor hurtigt løber du sådan et maraton? Er du hurtigere end Johanne Schmidt-Nielsen?

»Det dejlige ved det her arrangement er, at man kan sige, man løber et maraton, selv om ruten i virkeligheden kun er 10 kilometer lang. Men jeg løb det ret langsomt. Johanne og jeg havde aftalt at følges hele vejen og fik en tid på omkring en time og 14 minutter. Men det var vist mig, der sinkede processen mest.«

Du arbejder som udenrigspolitisk rådgiver for Alternativet. Men har I overhovedet en udenrigspolitik?

»Vi er ved at udvikle den. I de her to uger har vi politiske laboratorier i hele Danmark. Vi vil integrere forsvars- og sikkerhedspolitik, udviklingspolitik og udenrigspolitik i én samlet vision. I Danmark har der hersket en meget snæver forståelse af især sikkerhedspolitik, og den vil vi gerne udvide, så den eksempelvis også rummer klimaforandringer. Og så leger vi med et ord som ’humanitær stormagt’. Vi satser på at være klar til at præsentere noget endeligt inden sommerferien.«

Hvad tror du er forklaringen på, at mange forskere i modsætning til dig er tilbageholdende med at gå ind i politik?

»Blandt forskere er der en meget høj grad af integritet, hvilket måske ikke er noget, der kendetegner det politiske. Og så er vi i Danmark meget tilbagestående i forhold til samspillet mellem forskning og politik. I England, hvor jeg har boet, er det en selvfølge, at forskere er offentlige intellektuelle, som blander sig i den politiske debat. Herhjemme synes jeg, der er en tendens til, at man dømmer folk, der på en forskningsmæssig baggrund udtrykker deres holdning.«

Hvem er dit forsker-idol?

»Hvis jeg skal nævne en dansker, må det være Marlene Wind. Hun formår at kombinere det at have et højt niveau af viden med stærke holdninger.«

Ser du overhovedet noget håb om en løsning af Israel-Palæstina-konflikten?

»Nej. I de 12 år, jeg har beskæftiget mig med konflikten, er det kun gået den forkerte vej. Men jeg tror, at med de geopolitiske forskydninger, der er med Kina og andres stigende interesser i Mellemøsten, kan der måske ske noget, hvis USA’s rolle og tætte alliance med Israel bliver udfordret.«

Hvilken sang burde alle høre?

»Jeg tror, alle mennesker har en sang, som de skammer sig lidt over at elske. Min er ’I Believe I Can Fly’ af R. Kelly. Den hensætter mig i en tilstand af skam og sødsuppe på en måde, som jeg meget godt kan lide. Det er dårlig kvalitet, og jeg er ligeglad.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ok - med fare for at få slettet min kommentar. Hvor dum har man lov til at være når man har noget der måske er fortrolige oplysninger på sine elektoniske medier? Totalt uansvarligt at medbringe sin arbejds-pc på en udenlandsrejse - og særligt hvis hun har haft kontaktoplysninger om Palestinensere som er bekymrede for om Israelerene får viden om deres kontakt til hende? Enten har Folketingets it afdeling et kæmpe hul i den måde de uddanner politikerne i at passe på fortrolige oplysninger, eller også er Leila Stockmarr ikke sit ansvar voksen. Jeg ved ikke hvad jeg finder mest bekymrende!
Men som it-mand kan jeg kun sige at det ser ud til at en række af de regler der gælder håndteringen af fortrolige oplysninger i det offentlige IKKE er overholdt, og i sidste ende er det Folketingets it afdeling der har ansvaret for enten at sikre oplysningerne eller at uddanne medlemmerne til overholde reglerne.

Niels Duus Nielsen

Jens Bald, du har helt ret. Folketingets IT-afdeling glimrer igen ved deres mangel på professionalisme. Men ret skal være ret, det må da være ualmindeligt svært at holde styr på den flok aber, der kalder sig politikere.

Jeg har på fornemmelsen, at Leila Stockmarr ikke har overtrådt regler og retningslinjer for datasikkerhed. Der gælder jo andre regler for politikere, end der gør for almindelige mennesker.

Niels Duus Nielsen

PS: Er det kun mig, der ser syner, eller ligner Leila Stockmarr og Johanne Schmidt Nielsen hinanden? Eller er det bare Sigrid Nygaard, der kan noget med magisk fotografi?

(Undskyld til feministerne for at jeg sammenligner to kvinders udseende, men jeg er altså bare en mand, der har blik for kvindelig skønhed, atter en gang undskyld, det skal ikke gengage sig)

Niels Duus Nielsen

rettelse: "gentage" - hvorfor virker stavekontrol kun,når man ikke staver forkert?

Trond Meiring

Nej, jeg kan også godt se ligheden, når du nævner det. (Så kommentaren før jeg så billedet.)
Og skønne er de da, selv om det ikke riktigt har noget med politiken at gøre. Men de er jo også okay på det område.

Det er vil være på sin plads hvis den danske Stat udvikler deres eget krypteringsprogram til brug for landets officielle computere...

...det er på tide at vi i Danmark så småt genopliver landets stolte it-traditioner.

Mig bekendt, er der ingen 'lov' der sætter grænser for dumhed. Så du kan med største sindsro være ligeså dum som du vil.

Trond Meiring

Er der love, der sætter grænser for hvor klog man må være?

Ernst Enevoldsen

Nu kan jeg ikke se hele artiklen. Men må jeg gætte ? Batteriet var fladt ? Standard sikkerhedsting at inddrage bricked PC ved flyrejse fra Israel. Har sgu selv prøvet det.

Ernst Enevoldsen

og den blev pænt eftersendt et par dage efter. Hvorfor alverden køre en sag op på at man er en klovn med egen IT-sikkerhed ?

Trond Meiring

Nej. Mig bekendt heller ikke love for hvor klog man må være. (Gudskedalov. Ellers havde jeg garanteret fået livstid :-))

Majbritt Nielsen

Niels Nielsen
09. april, 2016 - 12:43 Hvorfor øffer du om frygt for feminister når du syntes to kvinder ligener hinanden? Der mange der har lighedstræk. så bare slap af.