Læsetid: 6 min.

Forklaringen på Panama ligger i USA

Skatte-lækagen fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca i sidste weekend har nu igen sat fokus på det smalle mellemamerikanske land Panama. Et land, hvor ikke kun banklovgivningen, men hele historien er formet af USA
Panama Citys skyline lugter af penge. Økonomien er vokset gennemsnitligt med mere end fem procent over de seneste fem år. 35 procent af landets BNP bliver skabt i den finansielle sektor

Panama Citys skyline lugter af penge. Økonomien er vokset gennemsnitligt med mere end fem procent over de seneste fem år. 35 procent af landets BNP bliver skabt i den finansielle sektor

Alejandro Bolivar

9. april 2016

Panama er et transitland. Øst-vest er gravet en næsten 80 kilometer lang kanal, hvorigennem over fem procent af al verdenshandel sejler. Syd-nord går narkosmuglernes rute fra Columbia og Perus jungle til de nordamerikanske blodbaner.

Midt i krydset ligger den lidet fantasifulde Ciudad de Panama–Panama City: Hovedstaden, der med Panama Papers er blevet berømt for sin servicering af ubeskattede formuer, er en atypisk latinamerikansk storby med sine høje, tomme glasskyskrabere og mænd i ubekvemt varme uldjakkesæt.

Der er intet nyt over Panamas status som hjemstavn for spekulative og diskrete forretninger. Lige siden landet løsrev sig fra Columbia i begyndelsen af forrige århundrede, er det blevet brugt til at undgå nationalregeringers restriktioner.

Under USA’s 13 år lange alkoholforbud i 1920’erne og 30’erne indregistrerede amerikanske skibe sig under panamansk flag for derefter at sejle amerikanere ud på datidens ækvivalent til Oslobåden. Skibsregistrering er en stor forretning for Panama den dag i dag. Landet har flere skibe registreret under sit flag end Kina og USA – tilsammen.

Læs også: ’Det er jo netop ugennemsigtighed, de sælger’

Årsagen er de vage krav, landet stiller til rettigheder for besætningen, kvaliteten af skibet og kaptajnens kvalifikationer. Den del af landets forretning, lagt sammen med kanalindtægterne, lever i bedste velgående, men i den forgangne uge har historien om advokatfirmaet Mossack Fonseca kastet lys over et andet af landets aktiver: bankhemmeligheden.

Bankhemmeligheden kan ligesom kanalen og skibsregistreringen spores tilbage til begyndelsen af landets 113 års historie.

Projecto americana

Panama er faktisk selv et amerikansk projekt. Præsident Theodore Roosevelt pressede med hjælp fra banken JP Morgan colombianerne til at afgive provinsen i 1903, og USA stod efterfølgende for at administrere landets finanser.

USA har over flere omgange kontrolleret den for verdenshandlen altafgørende panamanske kanal. Manuel Noriega var i sin ungdom på CIA’s lønningsliste, inden han blev Panamas militærdiktator, truede USA, og til sidst i år 1989 invaderet af USA under præsident George H.W. Bush, der holdt ham som krigsfange i 17 år.

Ved siden af det løbende præsidentielle militære og politiske pres har private amerikanske banker haft stor indflydelse i opgaven med at designe Panamas skattesystem:

»Det panamanske system er implementeret af amerikanske advokater og banker. Panama er en amerikansk konstruktion,« siger Nicholas Shaxon, der har skrevet bogen Treasure Islands om verdens globale skattely, til Information.

Wall Street hjalp i 1920’erne landet med at implementere en liberal virksomhedslovgivning, der gjorde det muligt at etablere firmaer i Panama, uden at der blev stillet for mange spørgsmål.

Bankhemmelighedslove gjorde det kriminelt for banker, der opererede i landet, at videregive informationer om deres klienter. Helt tilbage fra dengang har Panama perfektioneret den praksis og forvaltet amerikanske formuer i det ene eller andet format.

Læs også: Hunden slikker sig bagi, fordi den kan

Landets skattesystem er bygget på det, Nicholas Shaxon kalder den klassiske offshore-model: skattefritagelse, bankhemmelighed og let adgang til at starte et selskab – Panama er efter Hong Kong og De Britiske Jomfruøer det land i verden, der har tredjeflest selskaber registreret. Den model går igen rundt omkring i klodens skattely.

Men Panama har haft relativt stor succes i et hårdt marked. I hvert fald, hvis man spørger hos NGO’en Tax Justice Network, som hvert andet år producerer en liste over, hvordan de forskellige skattely klarer sig i 15 forskellige kategorier af skattesnyd. Financial Secrecy Index, kalder de det, og Panama ligger i efterårets opgørelse på nummer 13 – 70 pladser foran Danmark.

»Vores score placerer dem blandt de værste lande i verden, når det kommer til systematisk hemmeligholdelse af ulovligheder,« siger John Christensen, der er direktør i Tax Justice Network. 13.-pladsen er i forhold til, hvor store summer, der er deponeret i landet. Hvis man kun kigger på det parameter, der hedder Secrecy Score, ligger Panama i top.

»Nøgternt kan man sige, at vi har at gøre med et land, der går enormt langt for at sikre hemmeligholdelsen af klienters kriminelle aktiviteter,« siger John Christensen. Han har hentet et begreb i sociologiens verden, der beskriver Panama: Criminogenic Environment.

»Et miljø, der understøtter og tilskynder til kriminalitet. Landet er gået store omveje for at skabe og vedligeholde det miljø.«

Bye-bye Panama

Alligevel har tingene ændret sig i Panama. I 1980’erne begyndte landet langsomt at miste USA’s tillid. Amerikanere søgte i tiltagende grad til egen baghave i Caribien, når de havde brug for et skattely, hvilket tog hårdt på Panama. Panamas forretningsmodel udviklede sig til at bygge mere og mere på det, Nicholas Shaxon kalder dirty money:

»Modsat f.eks. Cayman-øerne har Panama gladeligt taget imod alle slags penge, uanset hvor snavsede de har været. Jeg ved ikke, om de har en grænse–måske hvidvaskning af IS-penge–men det er svært at sige. Deres forretningsmodel er at lade være med at stille spørgsmål. De ved nok ikke engang, hvad de har mellem hænderne,« siger han.

I den seneste opgørelse fra Tax Justice Network står der, at der globalt set har været en fremgang i skattelylandenes indordning under internationale regulativer. Men ikke i Panama.

»Panama har gjort det til en salgsvare ikke at tilslutte sig nye regulativer. Tidligere var alle skattely møgbeskidte, det er Panama så vedblevet med at være. I skattelyenes verden er Panama en dinosaur,« siger Nicholas Shaxon.

At udgøre et skattely er at spille dobbeltspil, forklarer han: På den ene side, skal man signalere, at man ikke vil stjæle folks penge, og på den anden side, at man er ligeglad med, om de har stjålet dem.

I det dobbeltspil er Panama over de seneste årtier gået langt over i den sidste rolle, hvilket har skadet bl.a. de amerikanske interesser i landet. Hvis man bare vil gemme indtægterne fra sin T-shirt-webshop, foretrækker man typisk, at de ikke bliver placeret sammen med Medellin-kartellets opsparing.

Yes we can

Panama er ikke længere et amerikansk projekt. I kølvandet på Panama Papers-lækket har flere spurgt, hvorfor der optræder så få amerikanere i lækket? Svaret ligger hjemme i det amerikanske og kan læses sort på hvidt i efterårets secrecy-opgørelse fra Tax Justice Network: USA selv ligger på tredjepladsen.

Siden 1990’erne har USA i staterne Nevada og Delaware selv udviklet sig til et skattely. På staten Delawares hjemmeside skriver myndighederne stolt, at der er over en million registrerede firmaer i staten. Det er mere end én virksomhed pr. indbygger.

Læs også: Organisationer vil bekæmpe skattely-lande med sanktioner

Den lille stat på USA’s østkyst har en meget ’progressiv’ virksomhedsdomstol, og så opkræver den ikke skat på immaterielle aktiver. Det kunne for eksempel være opskriften til Big Mac’en, som McDonalds’ har registreret i Delaware–så for hver eneste Big Mac, der sælges i Florida, opkræver McDonalds’ en dollar for brug af deres rettighed til det immaterielle aktiv Big Mac.

Det har fået mange amerikanske firmaer til at flytte deres hovedsæde til staten, heriblandt 65 procent af de 500 største selskaber på magasinet Fortunes årlige liste. Oven i det kommer, at der med visse selskabsformer i Delaware kræves mindre identifikation at få et CVR-nummer, end det kræves for at få et bibliotekskort.

Selv om den internationale trend er, at lande underskriver de nye åbenhedsaftaler, er USA kun gået halvhjertet ind i det projekt, forklarer John Christensen fra Tax Justice Network.

De amerikanske myndigheder har været dybt interesseret i at finde frem til de borgere, der sniger sig uden om deres eget skattesystem, men når informationer skal den anden vej, har de været mere bagstræberiske.

»USA er ikke særlig kritisk over for, hvor pengene, der ender i Nevada og Delaware, kommer fra,« siger John Christensen. »Vi har været meget efter USA.«

Tax Justice Network har blandt andet foreslået europæiske lande at indføre en tilbageholdelsesskat på 35 procent på alle transaktioner fra Europa til USA, hvis ikke amerikanerne udleverer ligevægtig information.

»Alle skattely får konkurrence fra USA i dag. USA er et kæmpe marked med en fantastisk farverig palet af muligheder,« siger John Christensen.

Falsk sikkerhed

Da Nicholas Shaxon skrev Treasure Island besøgte han adskillige østater, for at finde frem til skattelyenes dna. Han beskriver Panama som et af de værre lande, men påpeger, at udviklingen i den verden er gået så stærkt, at Panama i dag er et uland inden for skattelylandene.

»Panama var måske et ekstremt eksempel, fordi det er en kombinationen af en svag stat og et stærkt pres udefra, men andre lande, som Schweiz og USA, er mindst lige så skyldige i det her. De er bare blevet mere kalkulerede,« siger han.

Da redaktøren for Süddeutsche Zeitung, der har været en drivkraft bag Panama Papers, blev spurgt om, hvorfor der ikke var flere amerikanere i Panama Papers, lød hans svar:

»Vent og se, hvad der kommer i næste omgang.« Måske må vi vente på #DelawareDocuments.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Kurt Nielsen
Gert Romme og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

USA Wall Street og The City of London i Storbritannien, er med garanti vestens førende centrum for international økonomisk organiseret kriminalitet og "Panama ligger i USA", men globalisering har skabt en væsentlig fordel for demokrati, en globaliseret verden er en åben og gennemsigtige verden, der gør det tydeligt og gennemskueligt for alle, hvad det er der foregår, samt de bagved liggende årsager og det faktum, at enhver med en mobiltelefon og det fra en lerhytte på savannen i Afrika til danskerne kan gennemskue den kapitalistiske grundtanke, det er afgørende for udviklingen af modstanden, der dog kun lige er begyndt.

Antidemokrater som Donald Trump i USA og nyfascismens og ny moralismens politiske opblomstring i Europa, kan sagtens nå at få en stor rolle at spille de kommende år, men klimaforandringer og den økonomisk ulighed, vil indhente fundamentalistisk radikaliserede nationalister og markedsfundamentalisterne eller antidemokraterne om man vil politisk på sigt.

Fra link:
"3.489.000.000.000 kroner - mindst - blev flyttet til skattely på et enkelt år
Ny undersøgelse viser, at USA's multinationale virksomheder lod en fjerdedel af deres overskud forsvinde i skattely."
Link: http://politiken.dk/oekonomi/ECE2922000/3489000000000-kroner---mindst---...

Speaker of the House Paul Ryan USA.

Fra link:
Ryan’s choice as his new chief of staff: David Hoppe
Hoppe has lobbied for Cayman Finance, “whose business ‘promot[ing] the development of the Cayman Islands financial services industry’ could be affected by legislation to crack down on offshore tax havens.

The big tax avoiders must be licking their corporate chops."

Link: http://billmoyers.com/2015/10/27/the-paradox-of-paul-ryan-why-tea-party-...

Kurt Nielsen, Torben Jørgensen, Peter Jensen, Bill Atkins og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

Jeg tror ikke panamanerne bryder sig om at få høre at deres land ligger i USA, eller er en koloni. USA er ikke særlig populære i Mellem-Amerika, af gode grunde. Hele landets historie er heller ikke formet i USA. Ellers er jeg da stort set med på argumenterne, men sådan noget kan ikke få stå uimodsagt.