Læsetid: 4 min.

’Vi har ikke lært en skid’

»Politikerne siger, at vi skal udslette IS. Jeg har prøvet at udslette andre mennesker. Det er ikke noget, man bare lige gør. Den skødesløshed, vi går i krig med, viser, at vi ikke forstår en dyt af, hvor voldsomt, det er. Krig burde være den sidste udvej«
»Politikerne siger, at vi skal udslette IS. Jeg har prøvet at udslette andre mennesker. Det er ikke noget, man bare lige gør. Den skødesløshed, vi går i krig med, viser, at vi ikke forstår en dyt af, hvor voldsomt, det er. Krig burde være den sidste udvej«
30. april 2016

Er det en god ide, at Danmark går i krig igen?

»Jeg er enig i, at IS er onde og skal udryddes. Men når vi ser på de horrible erfaringer, vi har fra de sidste militære interventioner, synes jeg, det virker som mere af det samme. På det overordnede plan har vi ikke lært en skid. For mig ligner det ikke andet end symbolpolitik. Det gør mig selvfølgelig urolig for, at mine kolleger skal sætte livet på spil for det.«

Hvad er dit bedste råd til, hvad Danmark kan gøre for vores udsendte soldater i den nye krig i Syrien?

»Vi kunne starte med at give dem et ordentlig mandat. Jeg ser ingen reel vilje til at kæmpe til ende. Man afsætter fly et halvt år og personel et år. Som soldat har man brug for, at se krigen blive bragt til ende og give mening. Det gør den ikke, hvis man bare har sat livet på spil for en omgang udenrigspolitik.«

De seneste krige har været luftkrige. Hvilken forskel gør det for soldaterne?

»Det gør det sværere at se meningen. Enhver soldat ved, at det ikke nytter bare at bombe og efterlade et kæmpe morads. Se bare på Libyen. Man bliver nødt til at have fysisk kontrol, og det kan man kun ved at have fødder på jorden.«

Hvem er den bedste forsvarsminister, vi har haft?

»Søren Gade var ret populær blandt soldaterne, fordi han selv var veteran. Men det gør ikke nødvendigvis, at man er en god forsvarsminister. Det viste sig jo, at der var en del skeletter i skabet. Hans Hækkerup var en klar stjerne i min optik. Han gjorde det ordentligt og med bred opbakning.«

Hvornår blev du voksen?

»Alt for tidligt. Min far er alkoholiker, og som fireårig lod min mor sig skille, men hun glemte at tage mig med. Hun nøjedes med min lillesøster. Så jeg fik opbrugt min kvote af værtshusbesøg, inden jeg forlod folkeskolen.«

Hvilke reaktioner har du fået internt i Forsvaret som følge af, at du blander dig i den offentlige debat?

»Jeg har fået mange positive tilkendegivelser. Jeg oplever, at man accepterer, at en kaptajn godt kan have sin egen personlige mening. Men janteloven fungerer også i Forsvaret, og der er også nogle, som bare synes, jeg skal tie stille. Det er et følsomt emne at diskutere krig. Når jeg siger, at Afghanistan ikke har været en succes, og at vi har spildt menneskeliv, kan jeg ikke undgå at træde mennesker over tæerne.«

Hvad er dit bedste minde fra Afghanistan?

»Det er følelsen af, at hele min uddannelse gik op i en højere enhed. Selv om det er en forfærdelig situation at blive beskudt og se kammerater dø, er det betryggende at finde ud af, at jeg faktisk er en ret dygtig soldat.«

Og det værste?

»Da vi mistede den første soldat, Sophia, til en vejsidebombe. På det tidspunkt havde jeg været der i ca. fire måneder, og i løbet af de fire måneder blev det bare hårdere og hårdere. Vi havde haft rigtig mange sårede og var virkelig meget i ilden. Jeg var meget idealistisk, da jeg kom derned, og tænkte, at vi skulle sgu nok få løst det. Men da vi fik at vide, at Sophia var blevet dræbt, tænkte jeg, at det hele kunne være lige meget. Jeg mistede troen på, at vi kunne opnå det, vi ville.«

Hvornår har du været mest bange?

»Det var i Netto, kort efter at jeg var kommet hjem fra Afghanistan. Jeg skulle hente noget, vi manglede til lasagne, og stod og sumpede i køen. Pludselig var der en, der gjorde opmærksom på en lilla kuffert, der stod ovre ved flaskeautomaten. Det løb mig koldt ned af ryggen, jeg følte mig så bange. Jeg kunne ikke få betalt hurtigt nok og løb over til bilen. Da jeg på vej ud fra parkeringspladsen kørte forbi Netto, dukkede jeg hovedet, så jeg ikke ville blive ramt, hvis ’bomben’ eksploderede.«

Hvad synes du om håndteringen af Irakkommissionen?

»Politikerne bruger selv ordlyden ’politisk drilleri’. Det er hamrende respektløs over for mennesker, som har sat livet på spil. Jeg har som kaptajn taget ansvar ved at udføre den opgave, som de har udstukket, men nu kan jeg så sidde tilbage og se, hvordan de benytter krumspring til at slippe for at tage ansvar selv.«

Hvad er det sværeste at forklare folk, der ikke har været i krig?

»Jeg ved, hvordan der er helt ude i den spidse ende, hvor stålet møder menneskekød. Det er svært for folk at forstå, hvad det helt præcist indebærer. Det tror jeg bl.a. skyldes, at politikerne næsten konsekvent nægter at bruge ordet ’krig’ og kalder det ’en indsats’. I virkeligheden er det grimt, nedrigt, forfærdeligt og traumatiserende. De siger også, at vi skal ’udslette’ IS. Jeg har prøvet at udslette andre mennesker. Det er ikke noget, man bare lige gør. Den skødesløshed, vi går i krig med, viser, at vi ikke forstår en dyt af, hvor voldsomt, det er. Krig burde være den sidste udvej.«

Hvad giver dig håb?

»Jeg har en teenagedreng, og han er, som teenagedrenge jo er, noget af det mest egoistiske i hele verden. Hans største bekymring er, om han har penge nok til den pose bajere, som han skal have med til fest. Det er et tegn på, at han er tryg, og en påmindelse om, hvor heldig jeg er, at jeg lever i Danmark. Så kan det godt være, at verden er i flammer, og vi har nogle uduelige politikere, men det giver mig håb.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
  • Aksel Gasbjerg
  • Karen Grue
  • Bill Atkins
  • Anders Graae
  • Toke Andersen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Sup Aya Laya
  • Kurt Nielsen
  • Jette M. Abildgaard
  • Niels Duus Nielsen
Torben Skov, Aksel Gasbjerg, Karen Grue, Bill Atkins, Anders Graae, Toke Andersen, Jørgen Steen Andersen, Sup Aya Laya, Kurt Nielsen, Jette M. Abildgaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sup Aya Laya

Respekt! Fint at det grimme og onde ved krig bliver italesat. Fint at politikernes retoriske krumspring bliver italesat
Og nej - os der ikke har været i krig aner ikke hvad det indebærer. Jeg har arbejdet sammen med folk der var i Jugoslavien - og kan kun opfordrer til at bevidstgøre befolkning om hvad krig er.

Flemming Berger, John Andersen, Bill Atkins, Espen Bøgh og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Direkte svineri og brug af menneskeliv - at forsøge at bekæmpe et "spøgelse" som ingen landegrænser har - og som DIREKTE er finansieret af CIA/Pentagon, Tyrkiet, Israel og Saudi Arabien.
Som man kan læse i adskillige artikler på nettet - er heroin markerne i fuld gang igen i Afghanistan og amerikanske soldater står og holder vagt så USA/CIA kan få deres del af de 92% af verdens heroin produktion.
Det er det rene vanvid - og politikerne inde på Christiansborg skulle stilles til ansvar. Syrien har nu befriet langt over 500 byer i landet og tingene går i særdeles positiv retning. Rigtige mange af dem som oprindelig havde fredelige demonstrationer imod Assad styret for reformer - ønsker at støtte den nuværende regering, da alternativet er kaos og et Islamisk radikal styre ala S.A. og forhåbninger om et Islamisk kalifat - fremfor et sekulær styre hvor alle religioner kan bo fredelig dør om dør, som de gjorde før i tiden.

Flemming Berger, Aksel Gasbjerg, erling jensen, John Andersen, Bill Atkins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Nej hør nu, vi kan ikke bare sidde der på vores flade røv og æde flæskesteg, mens mænd, kvinder og børn slagtes af Islamisk Stat. Hvad hvis amerikanerne bare havde ladet stå til, da Hitler & Co. hærgede Europa. Vi skylder os selv og vore børn ikke kun at lægge ord men også arm til en fri verden.

Espen Bøgh

@ Søren Jensen

- Nej.., sådan kan du ikke sammenligne tingene hverken i tiden perspektiv eller virkeligheden.

Amerika startede selv krigen i Irak på en løgn om "masseødelæggelsesvåben", der fortsat ikke er fundet, ligesom Al Qaeda forbindelsen heller ikke var sand m.m., men man smadrede alligevel Irak, og den indre hævn fik Saddam hængt, - der var altså andre end tilhængere i landet, og som det viste sig andre forbrydere af menneskerettigheder, der blev indsat som ledere.

Sammenbruddet i Rusland og de Østeuropæiske stater viser man ikke kan kontrollere folks tanker helt ud i det absolutte, så ændringerne vil komme når tiden er moden, og de vil komme indefra.

Amerikansk deltagelse i krigen i Europa dengang, var lige så meget affødt af såvel krigen i Asien mod Japan, som tanken om et Russisk herredømme over hele Europa, og den tanke passede ikke ind i den Amerikanske udenrigspolitik og globale geopolitik.

Vi må konstatere vore fejlslutninger om krigene i såvel Afghanistan, Irak og Libyen, med alle de og den manglende indsigt vi har afvist med nedlæggelsen af Irak kommissionen, - som vi burde drage adskillige og mangen god lære af i stedet.

Alle de nævnte steder ser vi det selvsamme mønster udspille sig efter vesten har været der "og skabe fred", - som ikke blev nogens fred, men til endnu mere krig og ødelæggelse.

"Disse unge vestlige skabte demokratier" er druknet i blod i stedet, fordi man ikke forstod det helt simple, at landene bestod af klaner, stammer, krigsherrer osv., osv., som på den ene side ikke var interesseret i demokrati i vestlig iscenesættelse, og forhandlingerne herom viste desuden en anden side af dette, nemlig at ingen klan der havde "givet blod" til friheden ville / kunne komme tomhændet tilbage til klanen, uden at have fået del i magten, for det "ydede broderblod i kampen"!

Jens Thaarup Nyberg, Flemming Berger, Aksel Gasbjerg, Keld Albrektsen, John Andersen, Bill Atkins, Anders Graae, Karsten Aaen, Jørgen Steen Andersen og erling jensen anbefalede denne kommentar
erling jensen

Espen Bøgh
01. maj, 2016 - 11:27

Sådan - det er vanskeligt at være uenig i de tanker, som du fremsætter i denne kommentar, der er fuld af indsigt og forståelse for væsentlige sammenhænge, som sjældent kommer til udtryk i vestlige massemedier.

Erling Jensen, cand.jur.

john andy houbo Pedersen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Det er egentlig ret simpelt - USA har siden 1970 sluppet dollaren fri af kontrol bundet på landets indre værdi - guldet. Det gjorde Nixon da USA ellers var gået bankerot. Nu bygges dollaren på Peter-dollar systemet. Systemet forudsætter dollaren som verdens-valuta, ellers bryder systemet sammen. De lande - Libyen, Syrien, Iraq og andre som har villet det anderledes er blevet massakreret. Ikke kun dets leder - men bombet sønder og sammen med milionvis af ofre.

For at skabe sin egen opfundet trussel - terroren - har USA kunne skabe mulighed for at starte krige kvit og frit. ISIL, Al Quada og alle de andre fraktioner er USA styret 100%. Hvilket også var årsagen til at ISIS bare voksede og voksede uhindret, indtil Rusland gik aktivt ind i Syrien.

Denne krampagtige fastholdelse af dollaren som dominans - som bygger på evig gæld, som også ses af at USA aldrig har overskud på handelsbalancen - da underskuddet bare medfører printning af nye dollars. Alle andre skal betale med deres valuta for at få dollars til at købe olie for. USA har bare printet dem. Hele verdenen sidder med USA's gæld og overforbrug.

Det regime kan kun styre med magt og trusler - og Nato har og er stadig en vigtig brik i det spil.

Hvis ikke Europa tager skeen i den anden hånd - og begynder at stille spørgsmål, ryger vi med ned i det sorte hul. Kaos, flygtninge, økonomisk uro - synes planlagte redskaber for at skabe frygt - lydighed og afmægtighed overfor totalitære militær og SWAT-lignende installationer - imod folket i Europa som snart har fået nok. Rule by terror and fear - synes at være denne tids magt-elites sidste krampagtige redskaber.

Flemming Berger, Aksel Gasbjerg, Lars Jørgensen, Bill Atkins, Anders Graae, peter fonnesbech, Espen Bøgh, Karsten Aaen, Jørgen Steen Andersen og erling jensen anbefalede denne kommentar
erling jensen

Når man læser denne artikel, skal man gøre sig klart, at vi konstant udsættes for propaganda til at gå ind for krig; civile ofre er et nødvendigt biprodukt, som vi bare må lære at leve med.

I stedet skulle vi gøre modstand, gøre det usynlige synligt. Krige drejer sig om at slå ihjel, lemlæste og forkrøble mennesker. De er så afskyvækkende og forfærdelige, at alle danske medier, afholder sig fra at vise deres sande følger, eller indvier os i deres altid meget komplekse karakter og baggrund.

Det forventes, at vi helhjertet støtter krige, men uden at få adgang til at se deres virkelighed. Medier giver som regering og folketing et steriliseret billede, fordi de, under dække af et hyklerisk hensyn til vores sarte nerver, ikke ønsker at vise folk ligene, før de puttes i kisterne. Man merkt die Absicht und wird verstimmt.

Vi har endnu til gode at se et eneste lig af en dræbt dansk soldat. Det kommer vi heller ikke til i denne omgang, hvor lang-distance-tryk på knappen massemordere sidder i sikkerhed i 5-10 kilometers højde og lader deres velsignelser regne ned over uskyldige mennesker. Regeringer og massemedier ønsker at vise os krig som et elektronisk spil, med strålende lys i baggrunden og gode lydeffekter, en dansk F-16 jetjager, der tager af fra en base i Irak mod onde mennesker i Syrien; aldrig mod amerikanske droner, der slår tusindvis af uskyldige civile ihjel og ikke kun ved at hugge hovedet af ofrene, men ved at sprænge dem i tusind stykker. The Independent angiver, at de har belæg for at konstatere, at ISIS har henrettet 4.000 uskyldige mennesker. Dette tal skal holdes om mod de hundredtusinder, som vestlige lande, herunder Danmark, har slået ihjel i Afghanistan eller i Irak, eller de tusinder, som Obama har slået ihjel med sine droner. Vi taler om henholdsvis 200.000 i Afghanistan og 1,4 millioner i Irak.

Politikere, markante meningsdannere og følgagtige massemedier ønsker ikke, at vi skal se sønderrevet kød, afrevne lemmer, kroppe knust til ukendelighed, blod, indvolde og afføring. Hvis folk så det, kunne man risikere at miste opbakning til krigen, og andre interesser, som intet har med frihed, demokrati og hjælp til nødlidende mennesker at gøre, er fuldstændigt afhængige af vælgernes støtte.

Med et flertal i Folketinget bag de seneste krigseventyr, er der en nærliggende fare for at blive karakteriseret som et ufølsomt menneske, som ikke vil det bedste for ens medmennesker, hvis man ikke følger trop og støtter op om krigen. Desværre er der ikke nogen, der tænker, når alle tænker det samme.

Medier glorificerer krig og militarisme, og vi bliver bombarderet med de samme kvalmende budskaber om krigens nødvendighed. Vi hører intet om den virkelige baggrund for krigen, hverken de aktuelle i Irak eller i Afghanistan og vores altafgørende medansvar for, at en Saddam Hussein, med helhjertet støtte fra os, kunne undertrykke sin befolkning i årtier, eller hvorfor ISIS kunne opstå. Det er det gode mod det onde, og så kan det vist ikke blive mere forløjet. Mange mennesker er besjælet af den tyrkertro, at demokratiske samfund er vaccineret mod at begå endda horrible krigsforbrydelser; det er kun diktaturer, der begår dem - en ualmindeligt primitiv indfaldsvinkel til beskrivelse af verden. Det er mig en kilde til stadig undren, at det er lykkedes at skabe et klima for dansk krigsdeltagelse, og som har fået tusindvis af danske soldater, voksne mennesker med evne til at tænke, til at hoppe på limpinden.

Efter 1991 var Saddam Hussein et monster, før da en intim samarbejdspartner, som havde olie, vi kunne bruge, og som var mere end villig til at aftage vort militære isenkram og indgå andre profitable handelsaftaler. Rumsfeld, der trykker hånd med Saddam i 1983, under dennes krig mod Iran, står stadig i frisk erindring, en krig, som han ustraffet fik lov til at iværksætte, og som kostede 4 gange så mennesker livet som den aktuelle i Syrien. Disse sammenhænge bliver, selv om de er dokumenteret til overflod, aldrig draget frem i noget medie. Jovist gassede han sin egen befolkning og nogle iranere, men ikke et ord om, hvem der forsynede ham med gassen. Fy fan, hvis vore læsere forventer et helhedsbillede – det bliver ikke hos os. Vi har helt andre interesser, og i den sammenhæng er det af afgørende betydning at få danske soldater til at risikere liv og helbred.

I dag får vi at vide, at de civile tab som følge af "vores" krige er til at overse, så det er bare med at klø på. Madeleine Albright, Clintons udenrigsminister, gav udtryk for samme holdning på Sixty Minutes, da hun i 1996, under sanktionerne mod Irak, af Lesley Stahl fik at vide, at de havde kostet en halv mio. irakiske børn livet. Hertil svarede hun : "Det var prisen værd". Nogle kunne formaste sig til at mene, at en sådan udtalelse var udtryk for en perverteret, depraveret moralopfattelse. Hun er siden blevet lovprist for sin medmenneskelighed. I dag er tallet for ofre i Irak som nævnt 1,4 mio.

Hele det massive propaganda apparat, som massemedier og militære tænketanke råder over, i al deres hykleri, svulstige patriotiske udladninger, dobbeltmoral og øredøvende tavshed om vores medansvar for kolossale forbrydelser, er kørt i stilling for at beskrive monstret, despoten, diktatoren og senest halshugninger på Youtube. Ikke et ord om, at vores nære allierede, Saudi-Arabien, bruger de samme metoder, og at det vil tage ISIS adskillige hundrede år, hvis de ønsker at matche USA mht. drab på uskyldige mennesker - naturligvis en umulighed. ISIS og andre muslimske terrorbevægelser har i de sidste 15 år slået 3.447 vesterlændinge ihjel med terrorangreb, hvor ofre for vestlige samfunds hærgen, skal tælles i millioner - og selv på trods af disse hårde data er deres forbrydelser langt alvorligere end vores. I sandhed udtryk for en ekstremt selektiv moralopfattelse.

Når vi er færdige med vores besættelser i Irak og Afghanistan, bombardementer i Syrien og ISIS hører til minderne, vil politikere søge efter flere monstre for kommende generationer at bekæmpe, og danske soldater står i kø for udføre det beskide arbejde, uden den mindste tanke for alterternative tilgange til så alvorlige spørgsmål. I dag er det ISIS, som vi selv har stået fadder til med vores afskyvækkende, ulovlige krig i Irak. Patrioter taler altid om at dø for deres land, aldrig om at slå ihjel for deres land eller hvem, der skal slås ihjel. Vi har ikke det mindste imod at slå andre forældres børn ihjel, så længe det ikke er vores børn. Vi har intet imod at se igennem fingre med, at USA bruger droner som det mest selvfølgelige med forfærdelige følger for mange uskyldige, en politik, der gør Obama til verdens førende internationale terrorist. Vores begrundelse for at bombe i Syrien bliver solgt som et hensyn over for nødlidende mennesker. Dette hensyn viste vi ikke i 1965 i Indonesien, da USAs nære allierede, Suharto, slog et folkeligt oprør, med drab på op mod 1 million mennesker – og naturligvis med overvældende aktiv støtte fra USA. Eller i Korea med 3-4 mio ofre, eller i Indokina med 4 mio. ofre, eller i Nicaragua, eller i Guatemala, eller i Østtimor i 1975, da Suharto slog en tredjedel af befolkningen ihjel, igen med altafgørende støtte fra gæt hvem, eller i ….

Erling Jensen, cand.jur.

Torben Skov, Flemming Berger, Aksel Gasbjerg, Keld Albrektsen, Søren Wegner, Holger Madsen, Niels Duus Nielsen, John Andersen, Lars Jørgensen, Jørgen Steen Andersen, Bill Atkins, Anders Graae, peter fonnesbech, Espen Bøgh og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Det store spørgsmål er; "hvornår kommer freden?", den fred mange forventede kom efter Sovjetunionens sammenbrud i 1989, og hvor de trak sig tilbage til grænserne før 2. VK.

Her drømte mange sikkert om "fred" fordi fjenden var flyttet langt væk fra krigsgrænsen ned igennem Europa, - fjenden var ligesom blevet væk, og med den også Warszawa-pagten, som var gået i opløsning, og håbet om fredeligere tider var ikke blot synlige i lang tid fremover.

Alle de strittende geværer, pistoler, kanoner og andet militært isenkram fra Øst pegede ikkelængere mod Vesteuropa, og krigsretorikkens angstfremkaldende scenarier blev mindre og forstummede for en tid, for våbnene i øst pegede ikke længere mod os i Vesteuropa.

- Men ak, den tilstand og det håb blev knust fra vestlig side med den skyldsomme indlemmelse af alle de tidligere Warszawa-pagt lande, som nu i stedet unde NATO skulle vende deres våben mod Rusland i stedet, og den nye krigsfront som retorikken oprettede for "fredens skyld", så vi med det falske amerikanske udtryk der ofte anvendes; "så vi kan leve i frihed", - der er et slet skjult synonym for krigens nødvendighed maskeret som et forsvar mod ondskaben, og eskaleringen af retorikken mod Rusland blev genoptaget, og som lever i bedste velgående i dagens politiske Danmark, som et faktum.

Kun udryddelsen af Rusland for den forladte ideologi om kommunisme, kan tilfredsstille Amerikas geopolitiske ideologi med dens fred og velsignelse som dette land, - siger det står for, og altid bruger sin militære magt for at opnå.

Oliver Stone havde for noget tid siden en serie om Amerikas historie, og hvor man ser en soldater kone hvis mand er tilfangetagen pilot i Vietnam, udtale sig om nødvendigheden af krigen med ordene; "for vi kan leve i fred og frihed", hvilket virker helt patetisk og vanvittigt, når man tænker på, at Vietnam ingen nævneværdige krigsskibe havde, og de slet ikke ville kunne sejle så langt som til Amerika, og hvis de kunne blev de skudt i sænk langt fra amerikansk fastland.

Denne tomme og falske heroiske sætning; "for vi kan leve i fred og frihed", som Amerikas berettigelse for død og ødelæggelse overalt i verden, og deres selvindbildte ret til exceptionalisme er en demokratisk forvanskning overfor fred og frihed i den Amerikanske ånd, og aldeles absurd for resten af verden og freden og friheden, men i stedet blot en videreførelse af Mccarthyismen kommunistpsykose i forklædning.

Eisenhower advarede i sin tid imod "det militærindustrielle kompleks", men han kunne ikke forestille sig dets udvikling således som det i dagens lys ser ud.

For nylig vist TV udsendelsen, "Børnesoldaterne nye arbejde", hvor tidligere børnesoldater i Sierra Leone og andre steder i Afrika, ansættes af private "sikkerhedsfirmaer" til krigene i Syrien, Irak og vist også Afghanistan, mod den yderst ringe betaling, eller ca. 1/10 del af hvad rigtige lejesoldater koster.

Kunne disse "sikkerhedsfirmaer" få disse tidligere børnesoldater i tjeneste for "husly og ophold" i stedet for ville deres fortjeneste blive endnu bedre, og samtidig ville "sikkerhedsfirmaernes" aktiekurser og -udbytter til aktionærerne blive endnu bedre.

Vesten anklager andre for at føre proxykrig i Syrien og Irak, men det er bestemt ikke meget bedre med "tidligere børnesoldater" som vesten proxykrigere for vestens krige.

Disse "sikkerhedsfirmaer" er uden tvivl også leveringsdygtige i "gode efterretninger" om tilstandene i de områder vesten vil have deres "tidligere børnesoldater" til at arbejde i, men man må nødvendigvis tvivle på disse efterretningers uvildighed for egen interesse, og dette gør vores indsats i krigen tvivlsom fordi, vi blot bliver orienteret om situationen, og ikke kan - eller skal stille spørgsmål til pålideligheden af efterretningerne, - den beslutning har andre taget, vi skal blot bombe der hvor vi får besked om, og indsætte vore soldater efter samme besked.

Proxykrig på aktier, aktiekurser og -udbytter risikere let ikke at blive den rigtige krig eller de rigtige mål der forfølges, for slet ikke at tale om den rigtige sag, - for den rigtige sag sløres af aktier, aktiekurser og -udbytter, som det falske element der ligger heri, og hvor hovedsageligt våbenindustrien også har sine interesser af økonomisk karakter for sine aktionærer.

Slår vi efterhånden ihjel de steder hvor vi mener menneskers sociale status i vore øjne er så lav, at det ikke berettiger til deres liv fortjener omtale i medierne, og hvor vores eget glansbillede i vor egen optik bør det berettiget, at deres liv intet betyder omtale i medierne, men det kun betyder noget i vore egne lande for vi selv anser vores egen sociale status og menneske værdier er så meget mere værd socialt fordi vi kalder os selv demokratiske og kæmper for frihed og fred.

Børn, fædre, mødre osv. der mister deres kære for "følgeskader fra bomber" må et udviklet demokrati med høje standarder for menneskeliv ikke gå på kompromis med, alene ud fra en social nedladenheds betragtningsvinkel, - det er fejt og umenneskeligt at retfærdiggøre det med deres lave sociale status i vor opfattelse, for så er vi ovre i det Indiske kastesystem, men nu på verdensplan; "social uretfærdighed sat i system"!

Torben Skov, Aksel Gasbjerg, Keld Albrektsen, Niels Duus Nielsen, John Andersen, Lars Jørgensen, Anders Graae, Arash Shahr, Jørgen Steen Andersen, Bill Atkins og erling jensen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Det Vesten - og specielt Danmark - bør lære af deres fejltagelser i Mellemøsten er som Mads Silberg siger: Krige skal føres til ende.

Når Vesten efterlader landene i et kaos af ødelæggelse, død, kvæstelser, korruption og diktatur, uden skyggen af genopbygningskraft, så er er det en krigsforbrydelse. Oven i købet er det en yderligere skærpelse af krigsforbrydelsen, hvis, som i Syrien, befolkningen gives indtrykket af at Vesten vil støtte et folkeligt oprør, uden at Vesten gør det.

Hvis man var nu var konspiratorisk anlagt så kunne man godt få den mistanke at kaoset er selve målet med krigene, idet vi jo ser at værdier i form af råvarer og ressourcer uhindret handles ud på verdensmarkedet, selv om der hersker død, ødelæggelse og kaos. Og pengene forsvinder. Apropos dagens besættelsen af Iraks parlament.

Danske politikere bliver ikke en gang spurgt om hvad de mener. Reelt behøver de ikke at mene noget som helst, de skal bare stemmer: JA.

Rent faktisk må jeg nok ikke skrive hvad jeg virkelig mener burde være konsekvensen af en sådan opførsel, så jeg nøjes med at opfordre til ....revolution.

Flemming Berger, Aksel Gasbjerg, Niels Duus Nielsen, John Andersen, Vibeke Hansen, Jørgen Steen Andersen og erling jensen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

@ Søren Jensen
Du mener vel ikke at aktiekurser og -udbytter retfærdiggør hundredtusinder dræbte, og nu barnløse, fædre, mødre eller fader- moderløse børn er et rimeligt politisk mål for disse, som "beskyttelse" af frihed og demokrati, kan lukke øjnene for når blot vi kalder det "tilfældige følgeskader", - eller som amerikanske soldater af og til, med lethed plejer, at udtrykker det; "de kan bare lade være med at tage deres børn med i krig, eller, de var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt", for vi kan vel blive enige om, at ingen kan værne sig mod dronernes "tordenkiler" der pludselig kommer ovenfra.

Den udvandrende almue fra Europa mod Amerika har ikke åndeligt udviklet sig siden, cowboyens seksløber mentalitet hører ikke til i en moderne verden som første diplomatiske skridt, og slet ikke i falske løgnagtige krige, hvis formål er at smadre de lande hvor man indsætter militæret.

Det er næppe muligt at indgå diplomati med IS, men havde man ikke selv skabt det via sin løgnagtige krig i Irak, så var IS næppe opstået, - men vi behøver ikke føje spot til skade efterfølgende.

Søren Jensen

@ Espen Bøgh. Uanset hvis skylden er, så ændrer det ikke på at Islamisk Stats hærger i mellemøsten. Det kan vi ikke bare sidde og se på, Islamisk Stat skal stoppes og fredelige midler kommer ikke til at virke.

Niels Duus Nielsen

erling jensen: "Medier giver som regering og folketing et steriliseret billede, fordi de, under dække af et hyklerisk hensyn til vores sarte nerver, ikke ønsker at vise folk ligene, før de puttes i kisterne."

Det er ikke af hensyn til vore sarte nerver, men fordi krigsmagerne har erfaring for, at realistiske fotos fra kampzonen vækker folkelig modstand mod krigseventyrene.

Golfkrigen i 1991 sluttede efter sigende på grund af offentliggørelsen af et billede af en udbrændt irakisk kampvogn, hvor kommandørens forkullede lig stadig stikker ud af tårnet. Det er et billede af krigens virkelighed, som var en øjenåbner for mange amerikanere, der efterfølgende pressede deres parlamentarikere til hvad der i sidste ende var en fejl fra et taktisk synspunkt, nemlig at opgive en klassisk forfølgelsesoperation, der kunne have sat revolutionsgarden ud af spillet i mange år fremover. I stedet var Bush jr. "nødt til" at gøre det job færdigt, som hans far havde påbegyndt..

http://rarehistoricalphotos.com/dont-photograph-people-like-mom-will-thi...

Aksel Gasbjerg, Espen Bøgh og erling jensen anbefalede denne kommentar
erling jensen

@Søren Jensen
03. maj, 2016 - 20:34
"@ Espen Bøgh. Uanset hvis skylden er, så ændrer det ikke på at Islamisk Stats hærger i mellemøsten. Det kan vi ikke bare sidde og se på, Islamisk Stat skal stoppes og fredelige midler kommer ikke til at virke."

Hvad med at stoppe os. Skulle man følge dit ræsonnement burde det være den logiske konsekvens, når man ser på følgerne af vores hærgen i Mellemøsten.

Det er mig en kilde til stadig undren, at en halshugning begået at et medlem af ISIS og sendt ud på Youtube, skal behandles med større alvor end ofre for et missil fra en drone, som vores allernærmeste allierede, USA, står bag. Saudi-Arabien, et despotisk regime med en forkastelig undertrykkelse af kvinder, også en af vores nære allierede, som får besøg af Frederik til begravelse af kongen eller ved handelsfremstød i kongeriget, afholder sig heller ikke fra at tage denne drabsmetode i anvendelse. Men intet matcher ISIS mht. grusomheder, ikke engang drab på hundredtusinder af irakere og afghanere, begået af vestlige lande.

Vestlige samfund har i sandhed en højst besynderlig og selektiv moralopfattelse.

Erling Jensen, cand.jur.

Aksel Gasbjerg, Sascha Olinsson, Niels Duus Nielsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

@ Søren Jensen (03. maj, 2016 - 20:34 )

"Det kan vi ikke bare sidde og se på" , - hvorfor ikke?

Vi gør det jo flere steder i Afrika, og i sin tid gjorde vi det også i Chile, dengang Pinochet og generalerne slog ti - hundredtusinder ihjel blot fordi de tænke noget andet end generalerne.

De gør det stadig i Afghanistan og i Irak fordi de ikke vil have regimet.

Du tilsidesætter historien der gik forud for IS, og som skyldtes IS opblomstring, og som skete på en løgn fra Amerika, Libyen kan da også lige nævnes i forbifarten, og så samtidig stille spørgsmålet,
hvorfor nævner eller omtaler du intet af dette, - er det glemt eller ligegyldigt der fortsat sker nedslagtninger af civilbefolkningen fra forskellig side i flæng, eller er det bedre fordi medierne ikke skriver så meget om det.

Du undlader forsat at tage stilling til problematikken om aktiekurser , -udbytter som drivmiddel bag meget krigsførelse, og de ædle engleagtige motiver; frihed, demokrati samt alle de andre floskler, som vi fortsat ikke kan se lysets stråler af i horisonten.

Aksel Gasbjerg, erling jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Rettelse: Billedet fra mit link er af et forkullet lig fra førerhuset på en udbrændt irakisk militærlastvogn, og det fik ikke den store indflydelse på den amerikanske opinion, da det blev fravalgt af AP (Associated Press - den amerikanske pendant til Ritzau). At AP - i modsætning til de europæiske nyhedsbureauer - ikke distribuerede billedet, skyldtes måske et hensyn til amerikanernes sarte nerver. Så i den konkrete sag har erling jensen nok ret i detaljen, ret skal være ret.

Men det ændrer ikke på, at krigsjournalistik i dag kontrolleres af de militære magthavere i form af "embedded journalism", hvis raison d'etre ikke er at skåne folks nerver, men at forhindre folkelig modstand mod krigsførelsen.

Aksel Gasbjerg, erling jensen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

@ Espen Bøgh. Krig er en forretning for mange spekulanter, her i blandt både erhvervsfolk, militærfolk og politikere. Men at skruppelløse kujoner kapitaliserer på andres død og ødelæggelse, uanset hvilket kontinent det foregår på, ændrer ikke på det faktum at vi i vesten sidder på den stærkeste militære kapacitet og derfor har en moralsk forpligtelse til at hjælpe, hvor vi kan. Alle mennesker har ret til et liv i frihed, men vi kan ikke ændre hele verden på engang. Vi må sætte ind hvor nøden er størst. Islamisk Stats fremfærd er bestialsk, at vi med nedkæmpningen af Saddam Husseins styre, har banet vejen for IS, fritager os ikke fra at rydde op. Tvært om.

erling jensen

@Søren Jensen
05. maj, 2016 - 12:02

I alle vestlige massemedier bliver ISIS beskrevet som et islamisk-ekstremistisk onde, der på mystisk vis er opstået ud af den blå luft, Intet kunne være mere løgnagtigt. Vi behøver ikke tærske langhalm på den ondskab, de repræsenterer og udøver. Med dens gruopvækkende snuff film, dens halshugninger, stening, nedskydning af børn for bagateller, udstikning af øjne og dens seksuelle undertrykkelse af kvinder er ISIS afgjort vaskeægte udøvere af dens mest modbydelige ondskab. I denne henseende må den bøje sig i støvet for den nation, som Martin Luther King i en af sine taler beskrev som den værste udøver af vold i verden. Det er op til den enkelte selv at gætte, hvem han hentydede til.

Det finder aldrig plads i vestlige massemedier, at ISIS er en forudsigelig følge af amerikanske krige i Irak og Syrien. Hvis USA og dets partnere i imperialistiske forbrydelser ikke ulovligt havde angrebet og invaderet Irak i 2003, ville mere end 1 million mennesker være i live i dag, og ISIS og Al-Qaeda ville ikke have været i stand til skræmme millioner til at flygte fra Mellemøsten og Nordafrika. Den amerikansk sponsorerede krig i Syrien skabte den blodtilsølede grobund for udvidelsen af ISIS på begge sider af den irakisk-syriske grænse. USA, Europa og deres mellemøstlige allierede, (Tyrkiet, Saudi-Arabien, Qatar, Kuwait og Emiraterne), opretholdt en modbydelig borgerkrig mod Assads regime, selv om det stod klart, fra 2012, at han ikke ville opgive ævred lige med det samme.

Andre udløbere af amerikansk politik i området har skabt omfattende vækst af ekstrem jihadisme, modelleret efter Al-Qaeda og ISIS. De amerikansk styrede bombardementer af Libyen i 2011 skabte grundlaget for at forandre dette land til ynglested for ISIS og andre lignende jihadistiske bevægelser.

Takket være, i et ikke helt ringe omfang, Obamas droneangreb og andre angreb i den muslimske verden, (han har bombet mindst 7 muslimske lande indtil nu), har USA på afgørende vis bidraget til at fremme borgerkrig og Sunni, Al-Qaeda og ISIS inspireret jihad over store dele af Mellemøsten og Nordafrika.

Hvis man kun ser og læser vestlig medierapporter, ville man tro, at ISIS har en enorm global udbredelse. Vesterlændinge bliver konstant tudet ørerne fulde om, at deres territorium er større end mange lande; at det kontrollerer en større landmasse end Storbritiannien, og at det bliver ved med at udvide sig. Det nævnes sjældent, at der for en stor dels vedkommende er tale om sparsomt beboede områder, som det var relativt let at vinde kontrol over. ISIS som bevægelse består if. analyser af ca. 30.000 tilhængere.

Erling Jensen, cand.jur.

Niels Duus Nielsen, Aksel Gasbjerg og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

@ Søren Jensen
Vestens militærindustrielle kompleks sælger både våben ved hovedøren og på køkkentrappen, - og det bør vi som demokratiske regeringer forholde os til først og fremmest.

De senere mange års krige har vist os dette med al tydelighed, så hvis vi vil standse nogen eller nogens krige noget sted, - så er det her indsatsen skal gøres.

Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Sascha Olinsson og erling jensen anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

@ Erling Jensen & Espen Bøgh. Demokrati er som bekendt den mindst ringe styreform, det indebærer fx at den amerikanske krigsmaskine og dets allierede kan blive misbrugt til at føre krig, hvor det er upassende. Det sker særligt let når medierne lader sig forlede og hopper med på vognen eller ligefrem styrer den. Det er et vilkår, som desværre er indbygget i de vestlige demokratiers konstruktion og lader sig ikke løse nu og her eller måske nogensinde.
Selvom det ikke er at foretrække, så kan krig blive en nødvendighed. Det er et præmis, som nogle måske er uenige i, men som historisk ikke savner beviser. Vilkårene for at gå i krig, har man ikke aftalt og det er måske en del af problemet, for som flertallet skifter startes og sluttes der krige. Tag fx Irakkrigen, den startede med Saddam Husseins invasion af Kuwait (det kan selvfølgelig diskuteres om Saddam blev lokket til det) men den er ikke slut endnu. Jo før vi får gjort en ende på IS og får bygget demokratisk stabile regeringer, desto før forsvinder argumenterne for at føre krig i Irak og Syrien og jo før krigen slutter desto færre ofre.

erling jensen

@Søren Jensen
06. maj, 2016 - 12:30
"@ Erling Jensen & Espen Bøgh. Demokrati er som bekendt den mindst ringe styreform, det indebærer fx at den amerikanske krigsmaskine og dets allierede kan blive misbrugt til at føre krig, hvor det er upassende. Det sker særligt let når medierne lader sig forlede og hopper med på vognen eller ligefrem styrer den. Det er et vilkår, som desværre er indbygget i de vestlige demokratiers konstruktion og lader sig ikke løse nu og her eller måske nogensinde.
Selvom det ikke er at foretrække, så kan krig blive en nødvendighed".

Med henvisning til ovennævnte citat vil jeg tillade mig at trække et eksempel frem, hvor USA i dine øjne er blevet "misbrugt til at føre krig, hvor det er upassende". Det drejer sig om Vietnamkrigen, der som invasionerne i Irak i 2003 og Afghanistan i 2001 krænkede alle internationale retsprincipper, og ville have ført til de ansvarliges dødsdom, hvis man havde efterlevet de principper, som de allierede knæsatte ved Nürnbergprocessen i 1945-46.

Massakrerne og blodbadet som de bragte til Sydøst-Asien er uden for almindelig fatteevne, og de blev på intet tidspunkt misbrugt til at iværksætte denne krig. Den var ned til mindste detalje planlagt på de bonede gulve i Washington, af de mest skrupelløse, kyniske forbrydere, verden ikke har set magen til siden Anden Verdenskrig.

*mere end 4 millioner vietnamesere, laoter og cambodianere blev dræbt - alle uskyldige ofre for en ryggesløs, afskyvækkende udenrigspolitik.

*der blev kastet en større bombetonnage over Vietnam, Cambodia og Laos, end der blev kastet på alle sider i alle foregående krige gennem historien, og 3 gange flere bomber end under hele Anden Verdenskrig.

*72 millioner liter ukrudtsmiddel, (Agent Orange) forgiftede store dele af landet, og millioner af vietnamesere har pådraget sig dybt alvorlige helbredsskader, som kan mærkes den dag i dag.

*2,7 millioner tons bomber blev kastet over 100.000 mål under den "hemmelige" krig i Cambodia, hvilket forårsagede vidtstrakt socialt sammenbrud, ødelæggelse af høstudbytte gennem flere år og voldsom sult i store dele af befolkningen. Denne bombekampagne var direkte ansvarlig for fremkomsten af Khmer Rouge under Pol Pots ledelse og deres drab på flere hundredtusinde mennesker.

2,756.941 tons bomber blev kastet over Laos if. CIA; til sammenligning kastede de allierede 2, 5 millioner tons under hele Anden Verdenskrig inkl. atombomberne over Hiroshime og Nagasaki.

*Vietnamkigen som beskrevet ovenfor blev af Jimmy Carter beskrevet på denne måde: "Ødelæggelserne var gensidige. Vi tog til Vietnam uden ønske om at erobre territorier eller påtvinge en amerikanske vilje over andre mennesker. Jeg føler ikke, at vi har en pligt til at undskylde eller bebrejde os selv eller at gøre os strafværdige".

Carters udtalelser som præsident afspejler på udmærket vis magtens arrogance og en vulgær form for imperialistisk selvretfærdighed. De ligner til forveksling de udtalelser en massemorder som Obama gennem årene er fremkommet med i sin præsidenttid. 58.000 amerikanske soldater blev dræbt i denne kolossale krigsforbrydelse, som verden ikke har været vidne til siden Anden Verdenskrig.

Denne krig eller den i Irak eller den i Afghanistan eller Obamas drab på tusinder af uskyldige mennesker i flere muslimske lande har ikke slået det mindste skår i den ubrydelige alliance Danmark og alle andre vestlige lande har haft og stadig har med USA. USA betalte 78,21 % af Frankrigs forgæves udgifter i deres bestræbelser på at retablere Indokina som fransk koloni. Denne krig alene kostede 500.000 indokinesere livet. Fra 1954-1962 slog de op mod 1 million algeriere ihjel i deres kamp for selvstændighed. Muslimske drab på ca. 150 uskyldige franskmænd sidste år er en helt anden alvorlig historie end drab på ovennævnte 1,5 millioner ofre for fransk kolonivælde. Frankrig har til fulde fortjent al vores ubetingede støtte.kamp for respekt for menneskeligt liv. .

Obama fremkom med flg. udtalelse om Vietnamkrigen: "Mens vi højtideligholder 50 året for Vietnamkrigen, reflekterer vi med dyb ærefrygt over modet hos en generation, der tjente med ære. Vi viser vores anerkendelse til de mere end 3 millioner soldater, der forlod deres familier for modigt at tjene deres land, en verden væk fra alt det, de kendte og alle, de elskede. Fra Ia Drang til Khe Sanh, fra Hue til Saigon og utallige landsbyer ind imellem, banede de sig vej gennem jungler og rismarker, hede og monsun, mens de heltemodigt kæmpede for at beskytte de idealer, vi ærer som amerikanere. Gennem mere end et årti med kampe, over luft, land og hav, opretholdt disse stolte amerikanere de fornemste traditioner i vores militære styrker".

Nu er det tilladt at gå ud og brække sig.

Erling Jensen, cand.jur.

*USA truede med at bruge atomvåben 13 gange.

*Efter krigen dækkede ueksploderede miner og bomber landskabet og krævede yderligere 42.000 liv. Til sammenligning angav The Independent forleden dag, at ISIS stod bag henrettelser på 4.000 uskyldige mennesker, men i din verden er der ingen over eller ved siden af deres grusomheder.

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

@ Erling Jensen. Som bekendt "en pistol dræber ikke mennesker, mennesker dræber mennesker". At vestens militæremagt bliver brugt til at gøre ondt betyder ikke at den ikke kan bruges til gøre godt. Vi kan, med den styrke, gøre rigtig meget godt i verden.

erling jensen

@Søren Jensen
07. maj, 2016 - 22:09
"@ Erling Jensen. Som bekendt "en pistol dræber ikke mennesker, mennesker dræber mennesker". At vestens militæremagt bliver brugt til at gøre ondt betyder ikke at den ikke kan bruges til gøre godt. Vi kan, med den styrke, gøre rigtig meget godt i verden".

Kan du nævne et eksempel, hvor vestens militærmagt er blevet brugt til at gøre "rigtig meget godt i verden" - bare ét.

Erling Jensen, cand.jur.

Søren Jensen

@ EJ. Jeg er ikke sikker på at jeg kan levere noget eksempel, der lever op til din definition af godt. Ellers er der tonsvis af eksempler på at Vestens militærmagt er blevet brugt og stadig bruges i den gode sag tjeneste, naturligvis ud fra et vestligt synspunkt. Havde det fx ikke været for beredvilligheden blandt vore Jenser i grønt, så havde du og jeg måske siddet her og diskuteret på russisk eller tysk.

erling jensen

@Søren Jensen
08. maj, 2016 - 11:26

Med tonsvis af eksempler på, at "vestens militærmagt er blevet brugt og stadig bruges i den gode sags tjeneste", skulle det ikke være en uoverkommelig opgave at finde bare ét eksempel, og alligevel forekommer det at være en umulig opgave for dig, hvilket ikke kommer som den store overraskelse for mig. De lande, du hentyder til, har slået millioner af uskyldige mennesker ihjel, og dette forhold har ikke på noget tidspunkt gjort det store indtryk på dig.

Jeg har alene på denne tråd anskueliggjort mine holdninger med et utal af eksempler, og du har forbigået dem med en øredøvende tavshed. Når du taler om "vore Jens'er i grønt", tager jeg for givet, at du kun har tænkt på den indsats få danske soldater ydede ved besættelsen af Danmark i 1940. Det gjorde vist ikke den store forskel på, om du eller jeg skulle føre denne debat på russisk eller tysk.

Hvad angår denne krig var det det totalitære diktatur, Sovjetunionen, der betalte den højeste pris for at vi ikke alle blev nazister. 80 % af alle tyske tab skete på Østfronten, og Sovjetunionen stod for halvdelen af alle de liv, der gik tabt under krigen, (26-28 millioner). Til sammenligning mistede USA 350.000-400.000 liv, hvor et lille land som Holland mistede 250.000. I forhold til landets indbyggertal var det i omegnen af 15 gange så store tab som amerikanernes. USA kom ud af denne krig som verdens absolut rigeste og mest magtfulde nation. Med 5 % af verdens befolkning kom de til at besidde over halvdelen af verdens ressourcer - en ganske god forretning, og denne unikke magtposition har de gjort alt for håndhæve lige siden, og det har kostet millioner livet.

Erling Jensen, cand,jur., tidl. sprogofficer (russisk) i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Kristian Jensen

@ Søren Jensen, nej pas nu på. EJ er meget klog, en af dem man hænger titler og ordner på.

erling jensen

"Søren Jensen
09. maj, 2016 - 17:34
"@ EJ. Gem dig bare bag dine ord, utaknemmelighed kender alligevel ingen skam".

Jeg stiller mig meget undrende over for dit svar på min opfordring til dig om at give mig bare ét eksempel på de "tonsvis af eksempler", du selv mener, der er dokumentation for, hvor vestlige lande har gjort rigtigt meget godt" med deres brug af militært isenkram over for millioner af mennesker, som ikke har eller nogensinde har haft noget udestående med hverken USA eller Danmark. Denne anmodning er fremsat i al fredsommelighed og i dyb respekt for mennesker med et andet udgangspunkt og holdning til denne verdens alvorlige problemer. Som det er blevet fremhævet tit og ofte af klogere mennesker end mig, er alle velkomne til deres egne holdninger, men ikke til deres egne fakta. Jeg har i al beskedenhed forsøgt at fremhæve baggrunden for mine holdninger og har ikke tilstræbt at fornærme hverken dig eller andre, der ser på verden med andre briller end mine.

Hvorfor du mener, at jeg med mine relativt omfattende kommentarer gemmer mig bag mine ord, stiller jeg mig meget uforstående overfor - jeg fatter det simpelthen ikke. Det virker for mig, som om det modsatte synspunkt ville være mere relevant; one-liners har aldrig været min kop te. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg, med de tanker jeg har sat på print på denne tråd, er af den formening, at man ikke kan udøve magt, som i tilfældet med USA, som besidder verdens mest dominerende magtapparat, uden at ødelægge en forfærdelig masse menneskers liv. Eksemplerne er legio. Du har bare en anden opfattelse end mig, og det har jeg det ganske fint med.

Jeg træffer ofte moralske domme over blandt andet dit og mit fædreland og et land som USA, der tilhører samme kulturkreds, når de begår krigsforbrydelser, som det for Danmarks vedkommende er sket flere gange i de senere årtier, (Serbien i 1999 eller Irak i 2003), en øvelse, der er meget vanskeligere end at gøre det for traditionelle fjender, eksempelvis Sovjetunionen, Kina eller det nuværende Rusland. Når man gør det over for de systemer, man selv er en del af, er det forunderligt nok et ufravigeligt must, at ens handlinger kan leve op til den samme høje standard, man kræver af andre. De betingelse behøver man ikke opfylde over for traditionelle "fjender".

Erling Jensen, cand.jur.

erling jensen

@Kristian Jensen
09. maj, 2016 - 18:11
"@ Søren Jensen, nej pas nu på. EJ er meget klog, en af dem man hænger titler og ordner på".

Det siges, at sarkasme er den laveste form for vid. Hvorfor udnytter du ikke det potentiale, jeg er sikker på, du besidder, til at fremkomme med indsigtsfulde bidrag til denne tråd. Det er meget sjovere at gå efter bolden end efter manden, og jeg kunne ikke drømme om at blive fornærmet, selv om de (mod forventning, når de fremsættes af et menneske så "klogt" som mig) ikke flugter med mine holdninger.

Erling Jensen, cand.jur.

erling jensen

@Søren Jensen
09. maj, 2016 - 17:34
"@ EJ. Gem dig bare bag dine ord, utaknemmelighed kender alligevel ingen skam".

Dine udtalelser som citeret i forbindelse med mine skriblerier giver mig anledning til nogle refleksioner.
Når Danmark sender soldater til andre lande for at føre krig, med luftbombardementer eller med landsoldater er det vigtigt at holde sig for øje, at disse lande er beboet af levende individer; de er ikke militære mål. Danske piloter bomber fra sikre højder, i Irak eller nu i Syrien, for at fremme politiske målsætninger. I 1999 udførte de allierede 38.000 missioner og kastede 22.000 tons bomber over Serbien, alt sammen med grove krænkelser af international ret. De mistede ikke et eneste fly; det vil de heller ikke komme til i Irak eller i Syrien.

De lover befolkningerne i de berørte områder, at de ikke vil krumme et hår på deres hoveder, men virkeligheden er en helt anden; civile kommer til at udgøre det store flertal af ofre. De påstår, at de ikke har noget imod befolkningen - kun mod deres ledere. Og så bomber de vandforsyninger, elektriske ledningsnet, skoler, hospitaler, kirker, biblioteker, museer. De har civile i deres magt, som gidsler til deres luftvåben, deres klynge- og fosforbomber. De forgifter landet med forarmet uran og skaber grundlag for en høst af menneskelige kræftsygdomme i generationer. De sender droner, som en amerikansk præsident sanktionerer som en naturlig del af hans tirsdagsrutiner, med drab på tusinder uskyldige mennesker til følge, og intet massemedie kunne drømme om at beskrive denne virksomhed som international terrorisme, der kan matche ISIS. Udtalelser som disse vil af nogle blive beskrevet som landsskadelig virksomhed - "utaknemmelighed kender ingen skam", som citeret hos Søren Jensen.

Vestlige lande sponsorerer, træner og bevæbner morderiske hære. De terroriserer civile for deres politiske mål i et omfang, der får muslimsk terrorisme i vestlige samfund til at ligne leg i sandkassen for treårige. De er de "sande" venner af menneskeheden, og de er mine landsmænd. De har ingen grund til at være misundelig på dem, der udryddede oprindelige befolkninger og fortidige imperialister. De er agenter for et kollateralt folkedrab.

De er den terror, de påstår, de ønsker at bekæmpe, og de gør det med brug af ædle omskrivninger. Vi er nødt til slå jer ihjel for at redde jer. Hvordan slipper de godt fra et sådant rædselsvælde? Ved at omskrive, bestikke og misbruge international ret: 1949 Geneve Konventionerne, FNs charter og deres egne grundlove. De fører aggressionskrige i forklædning, funderet i ædle grunde og med abstrakte omskrivninger - krigen mod terror, R2P, ansvaret for at beskytte, menneskerettigheder, fred, frihed, demokrati, og prisen - folkedrab, udslettelse af millioner af mennesker.

Det bliver taget for givet i vestlige samfund, at terrorisme hovedsageligt, eller kun, har en muslimsk oprindelse, og at vesterlændinge, ikke muslimer, er dens væsentligste ofre. Dette er hårde påstande at retfærdiggøre, i lyset af den eksisterende dokumentation. Men propaganda betyder alt. Denne "krig mod terror" hjælper med til at mobilisere støtte til voldsomme militære operationer gennem den muslimske verden. Den er uhyre vigtig for det militær-industrielle kompleks, som vi i disse dage kan se i lilleputstaten Danmark med køb af jetjagere til 30-40 milliarder kroner eller endnu mere.

Politikere elsker "krigen mod terror", fordi en skræmt offentlighed er meget lettere at manipulere og utilbøjelig til at slås for væsentlige interesser, som har langt større betydning for deres liv. Et lille eksempel til at anskueliggøre dette kunne være et så alvorligt problem som brystkræft. Man ved, at 10 % af alle nulevende personer af hunkøn vil få brystkræft, hvis de ikke dør inden. Det svarer til, at 275.000 kvinder vil få denne livstruende sygdom, og at muligvis op mod 100.000 af dem vil dø som følge af sygdommen; i mine øjne et kolossalt samfundsproblem, men politikere, alle tænketanke, offentlige universitetsinstitutter, meningsdannere, uden undtagelse, vil fremhæve, at det største samfundsproblem Danmark står overfor, er drab på 2 - to - uskyldige mennesker ved Krudttønden og Synagogen for et år siden, og at vi derfor må allokere milliarder af kroner og værdifulde ressourcer til områder, som ville kunne skabe uendeligt meget mere sikkerhed og tryghed for et langt større antal mennesker end de planlagte tiltag.

Erling Jensen, cand.jur.