Læsetid: 2 min.

Læser du bøger: Thorbjørn Radisch

Thorbjørn Radisch – eller musikeren Bisse – har droppet spændingsromaner, de er som hård mave for øjnene
9. april 2016

Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»Læs Knut Hamsuns Pan og mærk livets mysterium sprede sig som ringe i din sø. Eller en million andre klassikere ... Men Pan er nem at læse og så djævelsk underfundig.«

Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Det er vel nok Kafkas Processen – husker følelsen af, at verden blev magisk, eller dyb er måske et bedre ord, den aften i lænestolen, og det har den været lige siden. Ligesom Alice’s kaninhul faldt jeg og falder fortsat. Verden har jo ret beset altid været et underligt sted, men børn og unge er jo noget konservative, når det kommer til virkeligheden. Det hele er meget jordnært og konkret. Husker min barndom som udramatisk, leverpostejsmadder og fodboldkampe – indtil Kafka kom og reddede mig. Ikke ud af det brændende hus, men ind i det. Det er dér livet er.«

Hvad er den værste bog, du har læst?

»Jeg kunne ikkke holde Sartres Kvalme ud, men det er nok meningen, jeg kunne heller ikke holde Celines Rejsen til nattens ende ud. Sort som natten, men uden nogen smukke stjerner at kigge på. Hvad er meningen med det? Eller måske har jeg ikke læst nok af den? Burroughs Naked Lunch er jo verdens bedste værste bog – den kunne jeg heller ikke gøre færdig. Dens billeder er jo både helt fantastiske og forfærdelige! Houllebecqs nye bog var også en skuffelse, han skriver jævnt, men engang skrev han mig helt forelsket i supermarkeder. Det var jeg glad for. Og Tom Kristensens Hærværk var en skuffelse – den er for sprittet, og for bitter. Han sprudler jo sine steder, resten af bogen sprutter han bare.«

Hvilken type læser er du?

»Manisk. Læste Da Vinci Mysteriet på en nat – sig ikke, at jeg snobber opad. Jeg er dog holdt op igen med at læse den slags spændingsromaner. Det er lidt hård mave for øjnene. De jogger hvileløst over bogens opslåede løbebånd – og kommer ingen vegne. Så jeg snobber opad igen og siger: en kultiveret kontinentaleuropæisk læser; Proust, Mann, Musil, Walser, Bernhard, den slags – de gamle pennemænd. og Ursula Andkjær Olsen og Inger Christensen Og alle dem, jeg uretmæssigt glemmer. Navne er som små gravsten for et helt levet liv, for de bekendte vækker navnet jo straks en verden til live, men for alle andre. Som at dele visitkort ud i myldretiden.

Hvornår læser du?

»Når jeg er træt af at leve – så lever jeg mig lykkeligt ind i en bog.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu