Læsetid: 9 min.

’Man må bare håbe, at det bliver brugt fornuftigt’

Aalborg Universitets institut for datalogi har samarbejdet med virksomheden ETI, der fremstiller overvågningsudstyr og har forhandlet med diktatoriske regimer som Saudi-Arabien. ’Helt normalt,’ kalder instituttet samarbejdet. Men ifølge en videnskabshistoriker udtrykker det et klassisk dilemma inden for videnskaben: Hvilket ansvar har videnskabsmænd for konsekvenserne af deres forskning?
Instituttet  – ved p-pladsen til venstre –  medgiver, at forskningen kan bruges af diktatorer, men vi holder jo heller ikke op med at bruge knive, fordi de kan dræbe, siger institutlederen.

Michael Koch

30. april 2016

Kristian Torp protesterer ikke, hvis man kalder ham idealist. Den 48-årige lektor i datalogi ved Aalborg Universitet brænder for at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer i år 2050.

Derfor forsker han i, hvordan store datamængder kan bruges til at gøre trafikken smartere. For eksempel ved at sørge for grøn bølge til bilister, så de ikke skal spilde så meget tid og brændstof på at holde for rødt.

»Jeg har tre unger. Jeg vil gerne gøre mit til, at verden er bedre, når jeg skal herfra, end da jeg kom,« som han siger.

Men den målsætning har bragt Kristian Torp og Aalborg Universitet i kontroversielt – nogle vil sige dårligt – selskab.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det rejser et dilemma for mig - for kan man med nogen ret sige, at der indenfor visse typer videnskab skal være vandtætte skotter mellem forskningen og de virksomheder, den kommer til gode, mens f.eks. forlag som altid kan samarbejde med dem, der skriver bøgerne eller tilrettelægger udgivelserne?
Ja, det kan man vel godt - man kan kræve, at forskningen som altid har en skrevet dokumentation som produkt - og at det er op til dem, der læser den, at udmønte den i produkter.

Selvfølgelig skal virksomhederne kunne anvende forskningen, og selvfølgelig skal universiteterne kunne have et samarbejde med virksomheder.

Men som samfund må man til gengæld kunne forlange, at universiteterne selv siger fra ved opgaver, der er indlysende uetiske. Og man må derfor kunne forlange, at universiteterne har et kontrollerende nævn, der mindst hvert år gennemgå forskningsopgaverne meget kritisk, og som kan stilles personligt til ansvar for dette.

Bill Atkins

Fri forskning er også at universiteterne skal tage patent på deres forskningsresultater og gøre resultaterne tilgængelige for alle...

...til gavn for hele menneskeheden og ikke kun den rigeste del af menneskeheden.

uffe hellum, Eva Bertram og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Det er en af de mest negative sider ved den kristne kirke - og senerehen fulgt trop af utallige miljøfolk, ulandsfolk, klimafolk, etc. at der kan udtrykkes betænkelighed ved næsten alt - og først fremmest kan der peges fingre af en eller anden, der måske tror han er god nok men alligevel ikke er det. Aviser herunder Information - tjener jo også penge på at skrive om gangstere, terrorister og slyngelstater - det er vel også betænkeligt? Vend tilbage til Jesus: "Giv Kejseren hvad Kejserens er - og Gud hvad Guds er!" - få fingeren ud Ålborg - og brug den til at skrive noget endnu smartere software.

Robert Kroll

" .......et klassisk dilemma inden for videnskaben: Hvilket ansvar har videnskabsmænd for konsekvenserne af deres forskning? " siges det i artiklen?

Er det ikke lidt ånds-snobbet at tro, at det er et specielt dilemma for videnskaben ?

Alle, der arbejder med et eller andet, må da overveje hvad konsekvenserne er af deres arbejde ????

Det gælder chefredaktørerne, forfatterne, filmskaberne, politibetjentene, skatterådgiverene, sosu'erne, folketingsmændene/-kvinderne , borgmestrene , folkene på byggepladsen, journalisterne, socialrådgiverne m v - og vel egentlig os alle sammen ?

Der er da ingen, der moralsk kan køre på "frihjul" gennem tilværelsen ?

Henrik Brøndum

@Robert Kroll

God pointe. Jeg tror dog artiklens udgangspunkt er at videnskaben har en generel anerkendelse som mere ren end f.eks. os ejendomsspekulanter - og de rene har større forpligtigelser.

Eva Bertram

Robert Kroll: Der står ikke et 'specielt', men et 'klassisk' dilemma for videnskaben. Dermed ikke en udelukkelse af andre fagområder - men en hel del af dem bygger jo på en form for videnskab? Det problematiske med inddragelse af økonomiske interesser i forskning har vi lige set et godt eksempel på i forbindelse med landbrugspakken.
Henrik Brøndum: Fx i sammenhæng med omtalte landbrugspakke bliver forskningen (Århus Universitet) et villigt instrument til fremme af visse erhvervsgruppers interesser. Jeg vil som borger gerne vide, hvor mange penge der derved gives som usynlige erhvervstilskud - nu de liberale så gerne vil undgå statslig indblanding i snart sagt hvad som helst, synes jeg det ville være godt at ophæve den sammenblanding mellem privat og offentlig kapital. Er du ikke enig?

Henning Wettendorff

Sammenligningen med Manhattan-projektet får mig til at tænke på, at Niels Bohr og Edward Snowden drog den samme konklusion om det bedste middel til at bevare fairness og demokratisk kontrol - del ud af overmagtens hemmeligheder.

uffe hellum og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Var det ikke Oppenheimer der sikrede verdensfreden ved at videregive oplysninger fra Manhattan-projektet til Sovjetunionen?

Niels Bohr blev blot, af briterne, mistænkt for at have talt over sig til nazividenskabsmanden Heisenberg - iøvrigt helt uberettiget.

Terrorister bruger mobiltelefoner til at udløse bomber via SMS. Skal mobilproducenter og operatører pålægges et medansvar?

Henrik Brøndum

@Eva Bertram

Yes Mam! Blot et par teknikaliteter. Jeg er elev af J. K. Galbraith - der fint observerede, at liberalisme er noget politikere lovpriser på det korte stykke asfalt der er mellem trappen ned fra flyveren og indtil de forsvinder ind i lufthavnsbygningen og videre ind i regeringskontorerne og beder om midlertidigt statstilskud.

Medens jeg har haft fokus på noget andet her i UK - er de tidligere sektorforskningsinstitutioner lagt ind under universiteterne. Så det var ikke Århus Universitet i sin klassiske forstand der udtalte sig om landbrugspakken - men en rapport leveret af Århus Universitet som regeringen havde betalt for. Det fremgik nu ikke særlig tydeligt af den offentlige debat herom - vores ellers altid årvågne presse fik det - såvidt jeg husker - ikke særlig højt op på radaren.

Principielt forsker universiteterne jo i hvad der passer dem - og dermed kan der jo være noget regeringen gerne vil have undersøgt nærmere. Det er vel fair nok? Men det bør selvfølgelig fremgå tydeligt af enhver rapport hvem der har betalt for den.

Michael Kongstad Nielsen

Bertram og Brøndum:
- problemet med landbrugspakken var, at staten købte sig rådgivning fra universitetets forskere baseret på en (standard) - kontrakt, der udelukker forskerne fra at kommentere sagen offentligt nogen sinde. Ja, de afskæres fra at bruge deres ytringsfrihed. De må end ikke sige noget om denne tavshedspligt. Rådgiverne bliver brugt af regeringen til at legitimere pakken, men rådgiverne må ikke korrigere det indtryk.

Henning Wettendorff

Bill Atkins, jeg ved kun at Niels Bohr talte åbent for at dele teknologien efter krigen. Hvordan russerne fik gang i deres eget atombombeprojekt, har jeg ingen anelse om.

Bill Atkins og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Henning Wettendorff, lige netop Manhattan projektets hemmeligheder ville Bohr ikke dele med andre, han ville blot orientere Sovjetunionen om projektets fremskredne stade i 1942. I 1950 gik han godt aktivt ind for en åbenhed i forskningen verdenslandene imellem men da havde Sovjet sprunget sin første atombombe. Noget andet er at Churchill opfordrede Thrunan til at bruge atombombeforspringet i 1945 til at tvinge Sovjetunionen ud af Østeuropa, men det satte den Sovjettiske atombombe en stopper for ... Og vel grens også verdensopinionen - Thruman kunne indse men altså ikke krigsgale Churchill.

Frank Hansen

Jeg ville ikke kalde Heisenberg for en nazividenskabsmand. Rent videnskabeligt rangerer han fuldt på højde med Niels Bohr, og hans arbejde har haft uvurderlig betydning for kvantemekanikkens udvikling. Baseret på mine egne subjektive erfaringer, så bliver Heisenberg i dag citeret oftere end Niels Bohr i den videnskabelige litteratur.

Som alle tyskere blev Heisenberg tvunget til at arbejde for nazisterne. Der er imidlertid meget, der tyder på, at det lykkedes Heisenberg at sabotere det tyske atomprogram under krigen. Det lykkedes ham nemlig at overbevise nazisterne om, at en atombombe burde baseres på naturligt forekommende uran og ikke beriget uran. Hvis en sådan bombe overhovedet kunne virke, så ville den veje op mod 100 tons og være umulig at fremføre. Nazisterne havde gennem spioner fået færden af, at man i Manhattenprojektet arbejdede med beriget uran, men Heisenberg havde så stor en videnskabelig prestige, at han kunne afvise denne metode som værende fremkommelig.

Robert Kroll

Kære Henrik Brøndum (1 maj kl 16.47)

Jeg kan sådan set godt følge din tankegang - og alligevel er jeg uenig.

Vi har set en del triste eksempler på forskere, der bruger forskningsmidlerne til private formål , og vi har set forskere, de snyder med deres forskningsresultater for at vinde "hæder, ære og anseelse" i videnskabelige kredse samt få flere forskningsmidler..

Så disse forskere er ikke "et hår bedre" end sportsfolk, der doper sig, eller andre , der snyder deres medmennesker.

Forskere er på godt og ondt mennesker som alle os andre og har de samme "trivielle " daglige problemer som alle andre .

Jeg mener egentlig ikke, at man i dag kan forvente en ekstraordinær høj moralsk standard af nogen som helst , men at vi derimod alle på lige fod er 100% forpligtet til at opføre os ordentligt og anstændigt i forhold til andre ( ægtefæller, børn, familie . kolleger, venner o s v).

Bill Atkins

Frank Hansen, jeg tror du har ladet dig forlede af Heisenbergs rehabiliteringsanstrengelser :-) Begge lejre arbejdede med berigelse:

Også princippet om termisk diffusion blev forsøgt udnyttet, hvor to koncentriske rør med en temperaturforskel mellem indre og ydre rør og med et passende cirkulationssystem kan udnyttes til at lave den ønskede berigning fordi den ene isotop koncentreres ved det kolde rør og den anden ved det varme. Også tyskerne var inde på dette princip. Amerikanerne forsøgte sig også med centrifugemetoden, men opgav. Det var en teknik, som især tyskerne arbejdede med, men de havde problemer, fordi centrifuger kræver meget af materialestyrken. Endelig forsøgte tyskerne sig med en metode, hvor en puls af uranatomer sendes gennem et rør med en lukker. Uran-235 har større hastighed og lægger sig forrest, og med en lukker i den anden ende, der lige lader U-235 slippe igennem, har man i princippet løst problemet. Tyskerne fik dog aldrig rigtig systemet til at køre.

https://ing.dk/artikel/bohr-heisenberg-og-atombomben-45298

Men i det britiske teaterstykke "Copenhagen" lader forfatteren Niels Bohr være tavs under det meste af Heisensbergs ivrige forelæggelse af sine resultater, men lige inden de skilles siger Niels Bohr nærmest lidt irriteret - som læreren til yndlingseleven, der skuffer - "Har du ikke regnet på kritisk masse, Werner?" ...men det er jo briternes udlægning.

Frank Hansen

Bill Atkins,

Det er rigtigt, at tyskerne også arbejdede med isotopseparation. Faktisk vat det et af Heisenbergs ansvarsområder. Der var imidlertid stort set ingen progression i denne forskning, og på et tidspunkt blev den opgivet. I betragtning af Heisenbergs kompetencer er det nærliggende at antage, at han bevidst saboterede projektet. Der er mig bekendt ingen indikationer på at Heisenberg skulle have haft sympati for nazismen.

Bill Atkins

Næh nej, det er derfor jeg ikke skriver: "den nazistiske videnskabsmand". At han arbejdede for nazisterne kan ingen tage fra ham.

Frank Hansen

Bill Atkins,

Nej, men du kaldte ham nazividenskabsmand, hvilket så kan misforstås. Jeg kalder jo heller ikke miljøbevægelsen for nazistisk, selvom verdens første miljøminister (1935) var nazist og begrebet økologi (1868) blev udviklet som en pendant til blodets renhed og raceteorierne.