Læsetid 9 min.

’Man må bare håbe, at det bliver brugt fornuftigt’

Aalborg Universitets institut for datalogi har samarbejdet med virksomheden ETI, der fremstiller overvågningsudstyr og har forhandlet med diktatoriske regimer som Saudi-Arabien. ’Helt normalt,’ kalder instituttet samarbejdet. Men ifølge en videnskabshistoriker udtrykker det et klassisk dilemma inden for videnskaben: Hvilket ansvar har videnskabsmænd for konsekvenserne af deres forskning?
Instituttet  – ved p-pladsen til venstre –  medgiver, at forskningen kan bruges af diktatorer, men vi holder jo heller ikke op med at bruge knive, fordi de kan dræbe, siger institutlederen.

Michael Koch

30. april 2016

Kristian Torp protesterer ikke, hvis man kalder ham idealist. Den 48-årige lektor i datalogi ved Aalborg Universitet brænder for at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer i år 2050.

Derfor forsker han i, hvordan store datamængder kan bruges til at gøre trafikken smartere. For eksempel ved at sørge for grøn bølge til bilister, så de ikke skal spilde så meget tid og brændstof på at holde for rødt.

»Jeg har tre unger. Jeg vil gerne gøre mit til, at verden er bedre, når jeg skal herfra, end da jeg kom,« som han siger.

Men den målsætning har bragt Kristian Torp og Aalborg Universitet i kontroversielt – nogle vil sige dårligt – selskab.

Kristian Torp og hans kollegers forskning i smartere trafik bygger nemlig til dels på et samarbejde med virksomheden ETI fra Nørresundby. Det oprindeligt danske firma, der siden et opkøb i 2011 har været en del af den britiske våbengigant BAE Systems, men stadig har mere end 200 medarbejdere i Danmark, lever af at producere avanceret overvågningsudstyr. Kundelisten har blandt andet talt Tunesiens nu forhenværende diktator Ben Ali og måske også andre despoter.

Som Information kunne afdække tidligere på måneden, optræder ETI i lækkede dokumenter fra 2010 og 2011 som »hovedentreprenør« og »systemintegrator« for Saudi-Arabien, hvis sikkerhedsstyrker på samme tid kvalte spirerne til et demokratisk forår.

I de samme to år var der det, instituttet kalder et helt normalt samarbejde, mellem Aalborg Universitet og ETI.

»Det var dengang, da krisen kradsede, og vi på universiteterne skulle ud og hjælpe med at sparke gang i væksten og få skabt nogle job i det private,« husker Kristian Torp. Aalborg Universitet havde fået 4,9 millioner kroner af de såkaldte regionalfondsmidler til et projekt med »nye samarbejder med nordjyske virksomheder inden for dataintensive systemer«.

Projektet skulle gøre den nordjyske it-industri til »en af de mest attraktive og konkurrencedygtige« i Europa, som det hedder på Region Nordjyllands hjemmeside.

Som modydelse skulle de omkring 10 involverede virksomheder, heriblandt ETI, investere et antal arbejdstimer svarende til det bevilgede beløb i projektet.

Irriterende hemmeligheder

Efter eget udsagn vidste Kristian Torp, som var projektleder på samarbejdet med ETI, ikke præcis, hvad firmaet lavede. Og det gør han for så vidt heller ikke i dag, siger han. Men han havde da noteret sig, at »der var store antenner på deres bygninger.« Og at ETI’s medarbejdere var noget hemmelighedsfulde.

»For at være ærlig var det pisseirriterende, at de ikke måtte sige, hvad de laver. Det besværliggjorde samarbejdet lidt,« siger Kristian Torp.

Kristian Torps chef, institutleder for datalogi Kristian G. Olesen, forklarer, at det er helt normalt, at universitetet ikke i detaljer ved, hvad private samarbejdspartnere arbejder med.

»Hvad en virksomhed helt præcist laver for hvem, deler den sjældent med os, når bare den fælles forskningsopgave er veldefineret. Ofte er almindelige konkurrencehensyn grund nok til at lade være, og her er der så hele spørgsmålet om sikkerhedsclearing og fortrolighed oveni,« siger han.

»Med hensyn til hvad ETI laver, har vi vidst det samme som alle andre.« Altså at firmaet sælger overvågningssoftware til myndigheder og efterretningstjenester. Og ikke så meget mere. Firmaets arbejde er omgærdet af en høj grad af hemmelighed.

Reklamekampagnen

For at kunne tale sammen måtte Kristian Torp og ETI derfor opstille et hypotetisk scenarie, de kunne arbejde ud fra. Valget faldt på reklamer – og hvordan man ved hjælp af store datamængder målretter dem bedst muligt.

»Det gør egentlig ikke nogen forskel for forskningen i big data, om vi snakker reklamer, trafik eller overvågning. De datalogiske problemstillinger omkring store mængder af data er de samme: Harddiske er stadig dyre, så hvordan sikrer vi, at data fylder så lidt som muligt, samtidig med at det er hurtigt og let at søge i,« forklarer Kristian Torp.

På baggrund af det fiktive reklamescenarie udviklede Kristian Torp og en kollega det, han kalder »en lødig datalogisk løsning« på den problemstilling. »Vi leverede noget konkret kode og bad ETI prøve det inden for deres domæne,« siger han. De tekniske detaljer vil gå hen over hovedet på de fleste, men Kristian Torp forklarer det med en lignelse om et opslagsværk:

»Lad os sige, at du har det her kæmpeværk på tusinder af sider, og at du gerne vil finde noget om Marx’ økonomiske teorier. I stedet for at læse bogen igennem fra ende til anden, så slår du op i et indeks under Marx og går ned til økonomiske teorier. Men indekset fylder jo også noget. Lad os sige 100 sider i en 1.200-siders bog. Der kunne vi så at sige gøre indekset mindre, så det kun fyldte 10 sider. Og det betyder noget, når man gemmer store ting. Det gør, at du meget hurtigere kan finde noget om Marx’ teorier.«

— Så jeres software gør det lettere at finde nålen i høstakken?

»Ja,« siger Kristian Torp.

Hvordan det kan bruges i forbindelse med overvågning som den, ETI lever af at producere, ønsker lektoren ikke at gøre sig klog på. Og det har ikke været muligt at få en kommentar fra britiske BAE Systems. Men en lækket salgsbrochure fra ETI fra 2011 kan give et fingerpeg: »Hvordan kan overvågningen give resultater med det samme, så analytikeren ikke skal læse eller lytte sig gennem alt,« spørger ETI potentielle kunder.

Og forklarer så, hvordan overvågningssystemet X-stream kan gennemsøge »hele systemet« for nøgleord, hvilket giver brugeren »frie hænder« til hurtigt at finde eksempelvis en bestemt aflyttet telefonsamtale »mellem to personer på et givent tidspunkt«.

Ud over Kristian Torps projekt har Aalborg Universitets institut for datalogi også samarbejdet med ETI på et projekt om brugervenlighed i software, oplyser institutleder Kristian G. Olesen. Desuden har instituttets studerende ved flere lejligheder samarbejdet med firmaet. Men Kristian G. Olesen siger, at han ikke ved, hvad de projekter konkret har handlet om, og det er heller ikke blevet registreret i universitetets arkiver.

Et sted for læring

Det tætte samarbejde mellem universitetet og ETI vækker i dag kritik fra organisationen Privacy International, der kæmper for retten til et privatliv.

»ETI har produceret en række af de mest avancerede overvågningssystemer i verden, der er i stand til at overvåge hele befolkningers private samtaler. I autoritære lande kan den overvågning bruges til at knuse demokratiske bevægelser og muliggøre en lang række alvorlige menneskeretskrænkelser,« siger organisationens talsmand Edin Omanovic, der derfor opfordrer Aalborg Universitet til at lave en intern undersøgelse af samarbejdet med firmaet.

»At et universitet har været involveret i et samarbejde med ETI og BAE – verdens tredjestørste våbenfirma – på denne måde, er ekstremt bekymrende. Universiteter bør være steder, hvor de studerende kan lære og opfinde i offentlighedens interesse, ikke steder, hvor man laver forskning og udvikling, så firmaer i overvågnings- og våbenindustrien kan beholde deres konkurrencemæssige fordel.«

Også i Aalborg Universitets egne rækker møder samarbejdet kritik.

»Vi bliver nødt til at få diskuteret grundigt her på instituttet, både blandt lærere og studerende, om vi kan leve med at bidrage til, at diktatorer overvåger og undertrykker deres egne befolkninger,« siger Hans Hüttel, der er lektor ved institut for datalogi.

Adspurgt hvordan en idealistisk forsker som han har det med måske at have gjort det lettere for diktatorer at overvåge og undertrykke deres befolkninger, svarer Kristian Torp:

»Jeg er da ked af, hvis det, vi laver, kommer til at gå ud over nogle, men det er ikke vores intention. På den anden side kunne det jo også være, at sådan noget overvågning kunne være med til at finde nogle slemme drenge og piger i Bruxelles,« siger han med henvisning til det nylige terrorangreb i den belgiske hovedstad.

»Når man går ind i noget med en god intention, så må man bare håbe, at det bliver brugt fornuftigt. Jeg tror, det var Oppenheimer, atombombens far, der sagde, at en opfindelse altid bærer gejsten, under hvilken den er opfundet. Han mente jo, at de havde en fantastisk gejst til at løse nogle af det 20. århundredes problematikker. At der så er nogle, der bruger det forkert, jamen ... Hvad skal vi gøre ved det?«

Oppenheimers dilemma

Atombomben er selvfølgelig noget ganske andet end den software, Kristian Torp udvikler. Men Manhattan-projektet og Aalborg-projektet har det til fælles, at de rejser en klassisk diskussion inden for videnskaben: Hvilket ansvar har forskere for konsekvenserne af deres forskning? En diskussion, der er så gammel som videnskaben selv.

Det forklarer Finn Aaserud, videnskabshistoriker og forstander for Niels Bohr Arkivet ved Københavns Universitet.

»Vi kan jo gå tilbage til Fritz Haber, som under Første Verdenskrig var grundlæggeren af arbejdet med giftgas. Eller helt tilbage til Galileo i 1600-tallet eller Archimedes mere end 200 år før vor tidsregning,« siger han.

»Videnskabsmænd foretrækker generelt at holde sig i et rent akademisk miljø, hvor de kan arbejde med deres ting i fred. Men deres arbejde får ofte dramatiske teknologiske og politiske konsekvenser, som de måske ikke selv havde forudset. Det er vel det, der er tilfældet i den konkrete sag med Aalborg Universitet. Og det var det, der var tilfældet med Oppenheimer og atombomben, selv om han måske gik ind i det med lidt mere åbne øjne.«

Traditionelt har der været forskellige holdninger til samarbejde med militærindustrien blandt forskere i Europa og USA, påpeger Finn Aaserud.

Han har selv i USA studeret en gruppe af fysikere fra de bedste universiteter, som blev oprettet i 1959 for at rådgive det amerikanske forsvarsministerium, efter at Sovjetunionen havde skræmt den vestlige verden ved at opsende Sputnik, den første satellit.

Bortset fra flere ugers intensiv forsvarsrådgivning hvert år forblev fysikerne i den akademiske verden og arbejdede med basal grundforskning. Her var de amerikanske forskere »meget positivt indstillede« over for samarbejdet med Pentagon, forklarer Finn Aaserud.

Derfor forsøgte man efterfølgende at oprette et lignende projekt i Europa.

»Men det slog fejl. For i Europa var forskerne meget mere forsigtige og skelnede meget klarere mellem akademisk arbejde og arbejde for militæret og sikkerhedsindustrien,« siger Finn Aaserud. Hvorvidt den kultur er en anden i dag, tør han ikke vurdere.

»Men. Herhjemme har vi jo haft Helge Sander, der snakkede om ’fra forskning til faktura’. Det påvirker forskerne, at de i stigende omfang skal ud og hente bevillinger udefra. Så træder de etiske overvejelser måske lidt mere i baggrunden,« siger Finn Aaserud.

En kniv er en kniv

Tilbage på Aalborg Universitet afviser institutleder Kristian G. Olesen kritikken fra Privacy International og lektor Hans Hüttel.

»En kniv kan bruges til at slå ihjel med. Men det betyder ikke, at vi ikke vil omgås knive, for de kan jo også bruges til meget andet,« siger han.

»Se på sagen med Apple og FBI. Der har en mistænkt terrorist brugt Apples iPhone. Gør det Apple til medskyldige i terror? Nej, vel?«

— Så du køber ikke præmissen om, at når I har hjulpet ETI, så kan det have gjort deres produkter bedre og derved hjulpet diktatorer?

»Er du holdt op med at slå din kone? Det er jo et umuligt spørgsmål, for det har jeg jo ingen chance for at vide.«

— Men så kunne I måske undersøge sagen nærmere?

»Døgnet har kun 24 timer, og hvis alle folks flyvske tanker og besynderlige konspirationsteorier skulle undersøges i detaljer, så var jeg nødt til at ansætte en masse folk. Det har jeg simpelthen ikke krudt til.«

»Jeg tror godt, jeg kan stå inde for, at mine folk ikke har været ude at slå nogen ihjel. De beskæftiger sig med nogle generelle datalogiske metoder, og metoder kan jo bruges til alting.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det rejser et dilemma for mig - for kan man med nogen ret sige, at der indenfor visse typer videnskab skal være vandtætte skotter mellem forskningen og de virksomheder, den kommer til gode, mens f.eks. forlag som altid kan samarbejde med dem, der skriver bøgerne eller tilrettelægger udgivelserne?
Ja, det kan man vel godt - man kan kræve, at forskningen som altid har en skrevet dokumentation som produkt - og at det er op til dem, der læser den, at udmønte den i produkter.

Brugerbillede for Gert Romme

Selvfølgelig skal virksomhederne kunne anvende forskningen, og selvfølgelig skal universiteterne kunne have et samarbejde med virksomheder.

Men som samfund må man til gengæld kunne forlange, at universiteterne selv siger fra ved opgaver, der er indlysende uetiske. Og man må derfor kunne forlange, at universiteterne har et kontrollerende nævn, der mindst hvert år gennemgå forskningsopgaverne meget kritisk, og som kan stilles personligt til ansvar for dette.

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Fri forskning er også at universiteterne skal tage patent på deres forskningsresultater og gøre resultaterne tilgængelige for alle...

...til gavn for hele menneskeheden og ikke kun den rigeste del af menneskeheden.

uffe hellum, Eva Bertram og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Det er en af de mest negative sider ved den kristne kirke - og senerehen fulgt trop af utallige miljøfolk, ulandsfolk, klimafolk, etc. at der kan udtrykkes betænkelighed ved næsten alt - og først fremmest kan der peges fingre af en eller anden, der måske tror han er god nok men alligevel ikke er det. Aviser herunder Information - tjener jo også penge på at skrive om gangstere, terrorister og slyngelstater - det er vel også betænkeligt? Vend tilbage til Jesus: "Giv Kejseren hvad Kejserens er - og Gud hvad Guds er!" - få fingeren ud Ålborg - og brug den til at skrive noget endnu smartere software.

Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

" .......et klassisk dilemma inden for videnskaben: Hvilket ansvar har videnskabsmænd for konsekvenserne af deres forskning? " siges det i artiklen?

Er det ikke lidt ånds-snobbet at tro, at det er et specielt dilemma for videnskaben ?

Alle, der arbejder med et eller andet, må da overveje hvad konsekvenserne er af deres arbejde ????

Det gælder chefredaktørerne, forfatterne, filmskaberne, politibetjentene, skatterådgiverene, sosu'erne, folketingsmændene/-kvinderne , borgmestrene , folkene på byggepladsen, journalisterne, socialrådgiverne m v - og vel egentlig os alle sammen ?

Der er da ingen, der moralsk kan køre på "frihjul" gennem tilværelsen ?

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Robert Kroll

God pointe. Jeg tror dog artiklens udgangspunkt er at videnskaben har en generel anerkendelse som mere ren end f.eks. os ejendomsspekulanter - og de rene har større forpligtigelser.

Brugerbillede for Eva Bertram
Eva Bertram

Robert Kroll: Der står ikke et 'specielt', men et 'klassisk' dilemma for videnskaben. Dermed ikke en udelukkelse af andre fagområder - men en hel del af dem bygger jo på en form for videnskab? Det problematiske med inddragelse af økonomiske interesser i forskning har vi lige set et godt eksempel på i forbindelse med landbrugspakken.
Henrik Brøndum: Fx i sammenhæng med omtalte landbrugspakke bliver forskningen (Århus Universitet) et villigt instrument til fremme af visse erhvervsgruppers interesser. Jeg vil som borger gerne vide, hvor mange penge der derved gives som usynlige erhvervstilskud - nu de liberale så gerne vil undgå statslig indblanding i snart sagt hvad som helst, synes jeg det ville være godt at ophæve den sammenblanding mellem privat og offentlig kapital. Er du ikke enig?

Brugerbillede for Henning Wettendorff
Henning Wettendorff

Sammenligningen med Manhattan-projektet får mig til at tænke på, at Niels Bohr og Edward Snowden drog den samme konklusion om det bedste middel til at bevare fairness og demokratisk kontrol - del ud af overmagtens hemmeligheder.

uffe hellum og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Var det ikke Oppenheimer der sikrede verdensfreden ved at videregive oplysninger fra Manhattan-projektet til Sovjetunionen?

Niels Bohr blev blot, af briterne, mistænkt for at have talt over sig til nazividenskabsmanden Heisenberg - iøvrigt helt uberettiget.

Brugerbillede for Kaj Jensen

Terrorister bruger mobiltelefoner til at udløse bomber via SMS. Skal mobilproducenter og operatører pålægges et medansvar?

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Eva Bertram

Yes Mam! Blot et par teknikaliteter. Jeg er elev af J. K. Galbraith - der fint observerede, at liberalisme er noget politikere lovpriser på det korte stykke asfalt der er mellem trappen ned fra flyveren og indtil de forsvinder ind i lufthavnsbygningen og videre ind i regeringskontorerne og beder om midlertidigt statstilskud.

Medens jeg har haft fokus på noget andet her i UK - er de tidligere sektorforskningsinstitutioner lagt ind under universiteterne. Så det var ikke Århus Universitet i sin klassiske forstand der udtalte sig om landbrugspakken - men en rapport leveret af Århus Universitet som regeringen havde betalt for. Det fremgik nu ikke særlig tydeligt af den offentlige debat herom - vores ellers altid årvågne presse fik det - såvidt jeg husker - ikke særlig højt op på radaren.

Principielt forsker universiteterne jo i hvad der passer dem - og dermed kan der jo være noget regeringen gerne vil have undersøgt nærmere. Det er vel fair nok? Men det bør selvfølgelig fremgå tydeligt af enhver rapport hvem der har betalt for den.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Bertram og Brøndum:
- problemet med landbrugspakken var, at staten købte sig rådgivning fra universitetets forskere baseret på en (standard) - kontrakt, der udelukker forskerne fra at kommentere sagen offentligt nogen sinde. Ja, de afskæres fra at bruge deres ytringsfrihed. De må end ikke sige noget om denne tavshedspligt. Rådgiverne bliver brugt af regeringen til at legitimere pakken, men rådgiverne må ikke korrigere det indtryk.

Brugerbillede for Henning Wettendorff
Henning Wettendorff

Bill Atkins, jeg ved kun at Niels Bohr talte åbent for at dele teknologien efter krigen. Hvordan russerne fik gang i deres eget atombombeprojekt, har jeg ingen anelse om.

Bill Atkins og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Henning Wettendorff, lige netop Manhattan projektets hemmeligheder ville Bohr ikke dele med andre, han ville blot orientere Sovjetunionen om projektets fremskredne stade i 1942. I 1950 gik han godt aktivt ind for en åbenhed i forskningen verdenslandene imellem men da havde Sovjet sprunget sin første atombombe. Noget andet er at Churchill opfordrede Thrunan til at bruge atombombeforspringet i 1945 til at tvinge Sovjetunionen ud af Østeuropa, men det satte den Sovjettiske atombombe en stopper for ... Og vel grens også verdensopinionen - Thruman kunne indse men altså ikke krigsgale Churchill.

Brugerbillede for Frank Hansen
Frank Hansen

Jeg ville ikke kalde Heisenberg for en nazividenskabsmand. Rent videnskabeligt rangerer han fuldt på højde med Niels Bohr, og hans arbejde har haft uvurderlig betydning for kvantemekanikkens udvikling. Baseret på mine egne subjektive erfaringer, så bliver Heisenberg i dag citeret oftere end Niels Bohr i den videnskabelige litteratur.

Som alle tyskere blev Heisenberg tvunget til at arbejde for nazisterne. Der er imidlertid meget, der tyder på, at det lykkedes Heisenberg at sabotere det tyske atomprogram under krigen. Det lykkedes ham nemlig at overbevise nazisterne om, at en atombombe burde baseres på naturligt forekommende uran og ikke beriget uran. Hvis en sådan bombe overhovedet kunne virke, så ville den veje op mod 100 tons og være umulig at fremføre. Nazisterne havde gennem spioner fået færden af, at man i Manhattenprojektet arbejdede med beriget uran, men Heisenberg havde så stor en videnskabelig prestige, at han kunne afvise denne metode som værende fremkommelig.

Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

Kære Henrik Brøndum (1 maj kl 16.47)

Jeg kan sådan set godt følge din tankegang - og alligevel er jeg uenig.

Vi har set en del triste eksempler på forskere, der bruger forskningsmidlerne til private formål , og vi har set forskere, de snyder med deres forskningsresultater for at vinde "hæder, ære og anseelse" i videnskabelige kredse samt få flere forskningsmidler..

Så disse forskere er ikke "et hår bedre" end sportsfolk, der doper sig, eller andre , der snyder deres medmennesker.

Forskere er på godt og ondt mennesker som alle os andre og har de samme "trivielle " daglige problemer som alle andre .

Jeg mener egentlig ikke, at man i dag kan forvente en ekstraordinær høj moralsk standard af nogen som helst , men at vi derimod alle på lige fod er 100% forpligtet til at opføre os ordentligt og anstændigt i forhold til andre ( ægtefæller, børn, familie . kolleger, venner o s v).

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Frank Hansen, jeg tror du har ladet dig forlede af Heisenbergs rehabiliteringsanstrengelser :-) Begge lejre arbejdede med berigelse:

Også princippet om termisk diffusion blev forsøgt udnyttet, hvor to koncentriske rør med en temperaturforskel mellem indre og ydre rør og med et passende cirkulationssystem kan udnyttes til at lave den ønskede berigning fordi den ene isotop koncentreres ved det kolde rør og den anden ved det varme. Også tyskerne var inde på dette princip. Amerikanerne forsøgte sig også med centrifugemetoden, men opgav. Det var en teknik, som især tyskerne arbejdede med, men de havde problemer, fordi centrifuger kræver meget af materialestyrken. Endelig forsøgte tyskerne sig med en metode, hvor en puls af uranatomer sendes gennem et rør med en lukker. Uran-235 har større hastighed og lægger sig forrest, og med en lukker i den anden ende, der lige lader U-235 slippe igennem, har man i princippet løst problemet. Tyskerne fik dog aldrig rigtig systemet til at køre.

https://ing.dk/artikel/bohr-heisenberg-og-atombomben-45298

Men i det britiske teaterstykke "Copenhagen" lader forfatteren Niels Bohr være tavs under det meste af Heisensbergs ivrige forelæggelse af sine resultater, men lige inden de skilles siger Niels Bohr nærmest lidt irriteret - som læreren til yndlingseleven, der skuffer - "Har du ikke regnet på kritisk masse, Werner?" ...men det er jo briternes udlægning.

Brugerbillede for Frank Hansen
Frank Hansen

Bill Atkins,

Det er rigtigt, at tyskerne også arbejdede med isotopseparation. Faktisk vat det et af Heisenbergs ansvarsområder. Der var imidlertid stort set ingen progression i denne forskning, og på et tidspunkt blev den opgivet. I betragtning af Heisenbergs kompetencer er det nærliggende at antage, at han bevidst saboterede projektet. Der er mig bekendt ingen indikationer på at Heisenberg skulle have haft sympati for nazismen.

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Næh nej, det er derfor jeg ikke skriver: "den nazistiske videnskabsmand". At han arbejdede for nazisterne kan ingen tage fra ham.

Brugerbillede for Frank Hansen
Frank Hansen

Bill Atkins,

Nej, men du kaldte ham nazividenskabsmand, hvilket så kan misforstås. Jeg kalder jo heller ikke miljøbevægelsen for nazistisk, selvom verdens første miljøminister (1935) var nazist og begrebet økologi (1868) blev udviklet som en pendant til blodets renhed og raceteorierne.