Interview
Læsetid: 4 min.

Mærsk betyder mindre for samfundet, end man tror

»Der er mange, der kan se, at den måde, verden udvikler sig på i øjeblikket med flere og flere rige, som sætter sig på en kæmpemæssig del af samfundets ejendom, er kritisabel og må laves om. Se på Sanders i USA. Se på England«
Moderne Tider
16. april 2016
Frank Aaen 
  
 Født 1951. Uddannet økonom fra Aalborg Universitet. 
  
 Formand for Foreningen af Kritiske Aktionærer, der køber aktier i udvalgte selskaber og arbejder for at få dem til at udvise en større grad af samfundsansvar. 
  
 Tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten fra 1994-2001 og igen fra 2005-2015. Nu aktivist for partiet på Christiansborg.

Faldende indtjening, dykkende aktiekurs. Hvor alvorlig er A.P. Møller-Mærsks krise?

»Det er klart, at de har problemer med både containertrafikken og med olieudvindingen. Men jeg har sådan set ikke noget ønske om, at man skal gøre mere for at få olien pumpet op. I virkeligheden er det kun godt, hvis den bliver i jorden. Men nu ser vi igen, hvordan samfundet skal ind og redde virksomhederne og give garantier, når det går skidt – sådan som det skete i sin tid med Danske Bank. Og når det går godt, så er det aktionærerne, der får alle pengene. Det er skammeligt, synes jeg.«

Hvordan var stemningen ved ugens generalforsamling i Mærsk?

»Den var sådan set som sædvanlig, vil jeg sige. Der var 1.000 mennesker eller lidt flere. Og da jeg stillede spørgsmål, sådan som jeg gør hvert år, var der også mange, der klappede. Jeg roste Mærsk for, at de faktisk har prøvet at få lavet en international aftale om nedbringelse af CO2-udledningen fra skibstrafikken. Og så stillede jeg kritiske spørgsmål til, hvorfor Mærsk som medejer af Danske Bank var med til at forhindre, at staten fik et rimeligt afkast, da bankerne skulle reddes.«

Hvornår mærkede du, at du blev voksen?

»Min far døde, da jeg var syv. Det gjorde mig mere voksen. Jeg blev opmærksom på mit ansvar over for min familie og mine små søskende.«

Har Kritiske Aktionærers aktier i Mærsk været en god investering?

»Nu fik vi dem jo gratis. Det var en arv fra én, der syntes, det var en god idé med kritiske aktionærer. Men afkastet fra den aktie har faktisk gjort, at vi har kunnet købe aktier i alle de selskaber, vi har haft lyst til. Så på den måde kan man måske godt kalde det en god investering.«

Hvad betyder Mærsk i dine øjne for Danmark?

»Meget mindre end man tror. Antallet af beskæftigede i Mærsk i Danmark er i virkeligheden ikke ret stort. Efter min opfattelse er det overvurderet, hvilken betydning Mærsk har for den danske økonomi.«

Hvilken sang burde alle høre?

»’Når jeg ser et rødt flag smælde’. Det er en rørende sang om solidaritet og fællesskab.«

Er det ikke en socialdemokratisk sang?

»Arh, det er vist bare en rød sang.«

Hvordan bliver du behandlet til Mærsks generalforsamlinger?

»Jeg er altid blevet behandlet ordentligt. Jeg har kun ros tilovers for, at man siger: ’Her kommer en, der har en kritisk holdning, og han skal også have lov at være her’. Men det er stadig sådan, at man skal stå nede på gulvet og tale. Man får ikke lov at komme op på talerstolen.«

Hvordan var dit forhold til hr. Møller?

»Forhold er måske ikke det rigtige ord, men jeg mødte ham jo nogle gange. De fleste gange var det meget forretningsmæssigt, og han har svaret fint på de spørgsmål, jeg stillede. Men et par enkelte gange følte han sig stærkt provokeret af min tilstedeværelse. Jeg kan huske, at jeg mødte ham på gaden engang, og at han sagde: ’Kommer De nu her igen, hr. Aaen?’ Der var også engang, hvor han sørgede for, at jeg ikke kunne få ordet og svare, efter at han havde angrebet mig.«

Hvad har du i din lomme?

»Jeg har en serviet og en halvtredser. Jeg har ikke mange småpenge, men jeg har altid lige, så jeg kan give lidt til folk, der sidder på gaden.«

Hvad laver du, nu hvor du ikke længere sidder i Folketinget?

»Jeg sidder her på mit kontor på Christiansborg, hvor jeg er frivillig aktivist for Enhedslisten. Jeg arbejder sådan set med de samme ting, som jeg har gjort i mange år. Læser lovforslag, laver research og kommer med input til, hvad vi i Enhedslisten skal mene. Det er så heldigt, at jeg får enten eftervederlag fra Folketinget eller pension, og derfor kan jeg gøre det fuldstændig kvit og frit.«

Bør Enhedslisten stille op til Europa-Parlamentet?

»Det har jeg længe ment, at Enhedslisten burde gøre – men i et valgfællesskab med Folkebevægelsen mod EU. Det er den måde, jeg tror, man kan få den bredest mulige deltagelse i det udemokratiske EU-samarbejde på. Der er nogle, der opfatter Folkebevægelsen som mere nationalistisk. Det mener jeg er uretfærdigt. Men i Enhedslisten har vi en mere afklaret socialistisk tilgang, som jeg tror er god. Men jeg har altid selv stemt på Folkebevægelsen.«

Hvad mener du om Enhedslistens rotationsprincip?

»Det er en god idé at holde lidt liv i vandet. Så det går jeg ind for.«

Skal du i Folketinget igen?

»Arh, jeg bliver jo en gammel mand efterhånden, så mon ikke jeg bare skal være rådgiver og aktivist. Det passer mig fint.«

Hvad giver dig håb?

»Det er, at jeg synes, der er mange, der kan se, at den måde, verden udvikler sig på i øjeblikket med flere og flere rige, som sætter sig på en kæmpemæssig del af samfundets ejendom, er kritisabel og må laves om. Se på Sanders i USA. Se på England. Se på Sydeuropa. Borgerne begynder at kunne se, at der er noget galt i verden, og at det bør laves om.«

Hvornår kommer revolutionen?

»Det må du spørge Per Clausen om.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her