Læsetid: 3 min.

Pigen ved supermarkedet

Hun sidder der i al slags vejr fra morgen til aften dag ud og dag ind, ikke just et muntert børneliv, men mit forsøg på at være venlig løb skammeligt ud i sandet
Hun sidder der i al slags vejr fra morgen til aften dag ud og dag ind, ikke just et muntert børneliv, men mit forsøg på at være venlig løb skammeligt ud i sandet

Rasmus Fly Filbert

23. april 2016

I den klub, vi kalder Danmark, som vi betaler kontingent til i form af skatter, har temmelig mange medlemmer svært ved at acceptere, at ikkemedlemmer benytter klubfaciliteterne uden at bidrage, og H.C. Andersen er for længst død og borte.

Han havde ellers et stort hjerte for fattige børn, som det fremgår af eventyret om Den lille Pige med Svovlstikkerne. Denne har kun nogle få tændstikstrøg at varme sig ved, hvorfor hun dør af kulde, mens bedsteborgerne fejrer nytårsaften med gåsesteg på fint porcelæn.

Foran mit lokale supermarked sidder sådan en lille pige hver eneste dag, også på helligdage. Okay, hun er varmt klædt på, og regner det, tager hun et tyndt plastikregnslag på.

I stedet for svovlstikker har hun en lille håndfuld tryksager, som hun sælger, skønt jeg aldrig har set nogen købe, måske fordi hun, siddende på en lille ølkasse, falder næsten i et med butikkens udstillede appelsinkasser og derfor er let at overse og omgå. Ikke just en aggressiv markedsføring. Jeg gætter hendes alder til en 12-15 år.

De voksne, der sælger Hus forbi foran andre supermarkeder, er heller ikke fremfarende, men de er da opretstående, og nogle af dem smiler. De er sværere at komme uden om, selv om de fleste potentielle købere slår øjnene ned og smutter forbi.

Børnearbejde

Det er jo ikke et liv for en pige, der i stedet burde lege med sine jævnaldrende samt få noget skoleundervisning med ind i sin teenagertid. For en stund vågnede min hang til aktiv social bevidsthed.

Min første tanke, da hun for nylig viste sig, var, at det var ulovligt børnearbejde, og at hun sikkert har en satan af en far, der sender hende i byen efter penge, men hun har hættetrøje på og er tydeligvis hverken tørklædemuslim eller roma.

Jeg snakkede med min underbo, som har ydet en livslang indsats for at hjælpe børn med læsevanskeligheder. Hun fortalte, at hvor hun førhen følte sig anfægtet, når hun så stakkels mennesker ligge og sove i parken, så går hun nu bare forbi, fordi det hele er blevet så indviklet.

»Har du set hende pigen foran Netto?« spurgte jeg. »Ja,« sagde hun, »vi burde melde det til politiet.« »Helt enig,« sagde jeg. »Ringer du?« spurgte hun. Det lovede jeg at gøre. Man er vel en mand. Men først ville jeg selv lige snakke lidt med hende.

Drop det

Næste morgen stilede jeg direkte hen til hende, men hun forstod hverken dansk eller engelsk. Så købte jeg en af hendes tryksager, en lille bog til 40 kroner, Illegal!, som er delvis positivt stemt over for brugen af euforiserende stoffer. På omslaget står, at 25 kroner går til gadesælgeren. Den udgives fra Vesterbro af en kreds af mennesker med danske navne. Pigen ved næppe, hvad hun falbyder.

Så traf jeg en veninde, en tidligere socialrådgiver, som anbefalede mig at melde det til den sociale døgnvagt, hvilket jeg gjorde. Har ikke fået nogen tilbagemelding.

»Du kan lige så godt opgive,« sagde en mig nærtstående person, som har arbejdet med asylansøgere. »Hun er sikkert fra et andet EU-land og har derfor lov til at være her. Glem alt om politiet. Det har langt mere presserende opgaver, og børnearbejde kan det ikke kaldes. Det er jo også tilladt for børn at gå med aviser, og hun skal nok være glad for, at hun ikke tvinges til det, der er værre (læs: prostitution).«

Moralen

Mit familiemedlem fra partiet Venstre hånede mig: »I røde er nødt til som os andre at kigge til den anden side, og for øvrigt er der millioner af børn i verden, som har det langt værre.«

»Du er hård og kynisk,« sagde jeg vel vidende, at han havde en pointe. »Nej, realistisk,« replicerede han, »tyskerne og svenskerne har allerede lært lektien.«

Mig: »Ja, men nu kom hun ind i mit farvand, og der er vel ingen ide i at tage menneskeligheden ud af mennesket. Tænk, hvis vi alle går rundt og altid er kolde … er det et samfund, vi ønsker.« Vi havde en ophedet diskussion.

Mit forsøg på at være venligboer løb skammeligt ud i sandet. Resultatet af den sølle indsats er, at jeg lidt oftere går over på det andet fortov. Moralen af det hele? Der er ingen.

Foran Netto. Sølvgade 10, København K.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu