Læsetid 13 min.

Politistaternes forår

Fem år efter det arabiske forår står det for alvor klart, at vestlige software-udviklere forsynede den arabiske verdens despoter med værktøjer, der hjalp dem til at kvæle opstandene. Lækkede e-mails viser, at handelen også har tråde til Danmark
I Saudi-Arabien lykkedes det stort set ikke at samle folk til protester, men i Tunesien demonstrerede hundredetusinder mod Ben Ali-regimet. Efter revolutionen fandt aktivister og journalister avanceret overvågningsudstyr. Ifølge Bloomberg var noget af det fra danske ETI.

Niels Hougaard

9. april 2016

Mobiltelefoner summer af aktivitet i den saudiske havneby Jeddah.

Det er torsdag den 27. januar 2011, og millionbyen ved Det Røde Hav står flere steder stadig under vand efter et stort regnskyl dagen før. 111 millimeter på tre timer. Mindst 10 mennesker har mistet livet.

Utilfredsheden med myndighedernes håndtering af krisen ulmer. En besked fra en anonym afsender går ud til Jeddahs brugere af en krypteret besked-tjeneste.

»På lørdag vil der være en demonstration foran Jeddahs rådhus... Saml så mange mennesker, I kan,« lyder beskeden ifølge nyhedsbureauet Reuters på det tidspunkt. »Vi har brug for modige mænd og kvinder. Vi vil ikke have flere løgne... Vi må gøre noget.«

Som så ofte står det saudiske politi klar og slår hårdt ned på dem, der følger opfordringen. Op mod 50 mennesker bliver arresteret. Men dermed stopper det ikke.

Inspireret af revolutionen i Tunesien og Egypten samt opstandene andre steder i Mellemøsten mobiliserer kongefamiliens modstandere på nettet. Den følgende måned spreder demonstrationerne sig til hovedstaden Riyadh og det shia-dominerede Qatif, kulminerende med annonceringen af en ’Vredens dag’ den 11. marts.

Og det, der er begyndt som en protest mod dårlige levevilkår og myndighedernes utilstrækkelige håndtering af oversvømmelser, udvikler sig hurtigt til krav om reformer og frigivelse af politiske fanger. Nervøsiteten breder sig i den saudiske regering.

Omtrent samtidig, den 4. marts, sender en Mr. Khaled fra det saudiske indenrigsministeriums generaldirektorat for tekniske affærer (GDTA) en kortfattet e-mail til en medarbejder i den italienske it-virksomhed Hacking Team på vegne af sin chef, en saudisk embedsmand ved navn Mohammed Al-Shnyfy.

»Jeg vil informere jer om, at I kan fortsætte med ETI angående det kendte emne,« lyder den kryptiske besked.

Mailen kender vi, fordi dokumenter og e-mail fra Hacking Team i sommeren 2015 blev lækket, efter at en eller flere ukendte gerningsmænd havde hacket firmaet. Men at forstå dens betydning kræver lidt forklaring.

Det saudiske indenrigsministerium, som mr. Khaled arbejder for, har ansvar for Saudi-Arabiens »nationale sikkerhed« og er kendt for sine særdeles hårdhændede metoder over for regimets modstandere – som eksempelvis da den fængslede menneskerettighedsforkæmper Mekhlef bin Daham i 2011 måtte indlægges på hospitalet efter at have fået hældt rengøringsmiddel ned i halsen.

Og GDTA er ifølge Mardawi al-Rasheed, Saudi-Arabien-ekspert og forsker ved London School of Economics og National University of Singapore, »den afdeling i indenrigsministeriet, der står for det rent tekniske omkring overvågning og aflytning.«

Læs også: Dansk firma i samarbejde med Saudi-Arabien om overvågning

Det »kendte emne«, som mr. Khaled henviser til, er en leverance af overvågningsudstyr, der bl.a. skal kunne omgå kryptering. Hacking Team er én blandt tre kandidater til at blive underleverandør på projektet. Det fremgår af lækkede e-mails fra firmaet.

Og ETI? Det er en dansk it-virksomhed baseret i Nørre Sundby. De er ifølge en lækket salgsbrochure fra 2011 blandt andet leveringsdygtige i software, der kan »indsamle, afkode« og »analysere« kommunikation fra telefonnetværk, internet, trådløse netværk og satellitter, og som gør det let at gennemgå store mængder opsnappet materiale for spor.

ETI’s produkt kan blandt andet identificere køn, sprog og endda navn på den, der taler i en aflyttet samtale, så man kan »analysere en bestemt talers tilstedeværelse på tværs af forskellige samtaler«, og softwaren kan automatisk udskrive aflyttede samtaler og give besked, når bestemte ord eller kombinationer nævnes på tværs af samtaler, hvilket gør det lettere at kortlægge forbindelser mellem overvågede personer.

I lækkede mails sendt til Hacking Team angiver ETI – der i dag ejes af den britiske våbengigant BAE Systems, men stadig beskæftiger omkring 200 medarbejdere i Danmark – selv at være »hovedentreprenør« og »systemintegrator« på Saudi-Arabiens overvågningsprojekt.

Hacking Team og ETI har allerede i juni 2010 været i kontakt om den mulige ordre, men først ved Mr. Khaled’s mellemkomst i marts 2011 begynder der at komme skred i kommunikationen.

Tidssammenfaldet med protesterne i Saudi-Arabien kan være en tilfældighed. Men som Madawi al-Rasheed fra London School of Economics formulerer det, så forekommer det »meget sandsynligt« at de to ting på en eller anden måde hænger sammen.

»Ligesom andre steder i Mellemøsten brugte demonstranterne i Saudi-Arabien sociale medier til at organisere protester og kryptering til at holde sig anonyme. Det er helt oplagt, at det saudiske regime som et modtræk til den udvikling opgraderede sine muligheder for overvågning,« siger Madawi al-Rasheed.

Samme dag som Mr. Khaled kontakter Hacking Team, anholdes 22 personer i den shia-dominerede Qatif-region for at have deltaget i en ulovlig demonstration.

Egyptiske soldater og demonstranter beder sammen på Tahrir-pladsen under protester mod Mubarak-styret. Egypten er blandt de diktaturer, der har købt overvågningsudstyr fra italienske Hacking Team.

Rick Loomis

Politistatens opblomstring

At Saudi-Arabien og andre mellemøstlige politistater overvåger og regulerer internettet er ingen nyhed. Allerede fra sidst i 90’erne begyndte flere af regionens regimer at censurere og blokere hjemmesider, og i midten af 00’erne kom den såkaldte Deep Packet Inspection-teknologi, som gør det muligt eksempelvis at scanne internettrafik for forbudte ord, til regionen.

Men først nu, fem år efter det arabiske forår, står det for alvor klart, hvordan vestlige software-udviklere under opstandene bistod diktatorerne ved at opgradere deres digitale våbenarsenaler med nye og potentielt langt mere indgribende teknologier – og dermed gav dem værktøjerne til at kvæle oprørene.

Allerede i 2012 konkluderede en rapport udarbejdet for Europa-Parlamentet, at »der er et stort marked for undertrykkende informations- og kommunikationsteknologier endda også, eller måske især, under revolutioner«, og at »det overvældende flertal af undertrykkende teknologi, systemer og tjenester brugt i kommunikationsnetværk« i Mellemøsten »ser ud til at komme fra Europa og Nordamerika.«

Eller, som det lyder andetsteds i rapporten: »Det lader til, at nogle sælgere af informations- og kommunikationsteknologi markedsfører nogle af de ’værste af de værste’ teknologier til diktatorer i krise i håbet om høje gevinster.«

Samtidig tydede fund efter den succesrige revolution i Tunesien – der ifølge rapporten var kendt som forsøgslaboratorium for vestlige softwareudvikleres overvågningsteknologi under Ben Ali-regimet – på, at overvågningen omtrent samtidig med det arabiske forår gik ind i en ny fase med teknologi, der va r beregnet til mere målrettede og avancerede hackerangreb.

De seneste år er eksempler dukket op en masse. I Bahrain, hvor aktivisters udstyr er blevet forsøgt inficeret med softwaren FinFisher, der er udviklet af et britisk-tysk firma og giver bagmanden fuldstændig kontrol over offerets computer eller mobiltelefon.

I De Forenede Arabiske Emirater, hvor menneskeretsaktivisten Ahmed Mansoor blev overvåget med et spionprogram udviklet af italienske Hacking Team.

I Marokko, hvor en gruppe journalister følte sig tvunget til at nedlægge det website, hvor de publicerede kritiske artikler om regimet, efter at være blevet inficeret af overvågningssoftware. Og så videre.

»Overvågning spillede en vigtig rolle i at slå oprørene ned,« siger Madawi al-Rasheed. »Jeg har over de seneste 4-5 år holdt øje med mange aktivisters konti på sociale medier, og så snart de ytrer noget kritisk om den saudiske regering, bliver de omgående arresteret. Det er en klar indikation på, at regimet har værktøjerne til at finde frem til, hvem der står bag, selv om aktivisterne ofte tager mange forholdsregler for at sikre deres anonymitet.«

Avanceret overvågningssoftware er i dag blevet nærmest allemandseje for diktatorer. Et læk fra Hacking Team viste i sommer, at firmaet har haft en lang række diktaturer på kundelisten. Heriblandt Saudi-Arabien.

Læs også: Diktatorernes digitale lejesoldater

Om den danske overvågningsindustris forbindelse til alt dette har vi indtil nu ikke vidst så meget. Andet end at de driver en god forretning.

Ifølge tal fra Erhvervsstyrelsen, som journalisten Kristian Hansen har offentliggjort i bogen Spionfabrikken, eksporterede branchen i Danmark for mindst 92 millioner kroner i 2013. Og tallet kan være højere, eftersom firmaer med en såkaldt ’global tilladelse’ fra Erhvervsstyrelsen ikke fremgår af statistikken. Har et firma sådan en tilladelse, har det nemlig ret til at eksportere uden løbende at skulle spørge myndighederne om lov.

ETI i Nørre Sundby er af det amerikanske medie Bloomberg tidligere blevet sat i forbindelse med salg til Tunesiens daværende Ben Ali-regime. Men ellers har det hidtil været ukendt, hvem der sælger hvad til hvilke lande. Det giver ’Mr. Khaled’s e-mail og den efterfølgende korrespondance nu et indblik i.

Al Khozama Hotel

I dagene efter Mr. Khaleds e-mail foregår en heftig mail-trafik mellem Nørre Sundby og Milano, hvor Hacking Team har sit hovedkvarter.

Den 9. marts skriver en af ETI’s danske medarbejdere til en af Hacking Teams salgsansvarlige, at »kunden vil have os til at besøge dem sammen i deres lokaliteter i Riyadh« for at Hacking Team kan demonstrere deres »trojaner-løsning«.

En trojaner er et program, der udgiver sig for at være noget andet – for eksempel et Word-dokument, en PDF-fil eller et billede – men er i virkeligheden beregnet på at give bagmanden adgang til den angrebne computer, mobiltelefon eller tablet. De to parter aftaler datoen 3. maj.

»Må jeg foreslå at vi mødes på Al Khozama Hotel i Riyadh den 2. maj 2011 om aftenen for at koordinere aktiviteten?« skriver den danske medarbejder.

Alt lader til at skride planmæssigt frem. Men så sker noget uforudset. Hacking Teams medarbejdere kan ikke nå at få visum til Saudi-Arabien i tide. Årsagen er tilsyneladende, at det ene af de to invitations-breve, som ETI har givet Hacking Team, »ikke er gyldigt«, som en medarbejder fra Hacking Team skriver i en mail. Datoen rykkes – og rykkes derefter igen – før ETI den 22. juni meddeler Hacking Team, at saudierne ikke har tid til at vente længere:

»Jeg er ked af at måtte informere jer om, at, på grund af den tid, der er gået indtil nu med at få arrangeret demonstrationen og POC’en (proof of concept – et udtryk for at dokumentere, at løsningen fungerer i praksis, red.) uden nogen succes, har kunden besluttet at aflyse præsentationen af jeres produkter og kapaciteter.«

Her slutter papirsporet. Hvad der siden er sket med handlen er derfor uvist. Alt andet lige synes det sandsynligt, at ETI og det saudiske indenrigsministerium er gået videre med en af de to andre underleverandører, som Hacking Team ifølge korrespondancen skulle konkurrere med. Men kun de implicerede kan vide, hvad der præcis er sket.

Og den britiske våbengigant BAE Systems, der i første kvartal af 2011 overtog ETI for 1,2 milliarder kroner, er ikke videre meddelsom – omend man ikke afviser, at salget har fundet sted.

»Af hensyn til kundefortrolighed og nationale sikkerhedsrestriktioner kommenterer vi ikke på specifikke kontrakter,« skriver firmaets pressemedarbejder Rachael Gordon i et svar til Information.

Hun tilføjer, at firmaet »overholder streng national og international regulering i forhold til forsvars- og sikkerhedseksport,« at BAE Systems »kun arbejder sammen med legitime regeringer«, og at firmaet »ikke forfølger muligheder, der ikke lever op til vores standarder, eller hvor der er en uacceptabel risiko for misbrug«.

Læs også: Tunesiens diktator brugte dansk it-teknologi

I Amnesty International Danmark stiller man sig kritisk over for det mulige salg.

»Hvis oplysningerne kan verificeres, er det særdeles problematisk. Alle virksomheder har under FN’s vejledende principper ansvar for ikke at foretage handlinger, der kan medvirke til alvorlige menneskerettighedskrænkelser,« siger generalsekretær Trine Christensen.

»Saudi-Arabien er et autoritært regime, der slår hårdt ned på kritik og opposition og forfølger etniske og religiøse mindretal. Advokater, journalister, bloggere og religiøse ledere risikerer langvarig fængsling, tortur og henrettelse for fredelige og legitime aktiviteter. Sådan et regime kan man forvente vil benytte overvågningsudstyr til at knægte basale rettigheder som ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed.«

Trine Christensen henviser blandt andet til Amnestys årsrapport fra 2011 — det år, hvor det danske firmas kontakt med Saudi-Arabien og Hacking Team fandt sted. Heraf fremgår det, at Saudi-Arabien har arresteret tusinder af mennesker under det, Amnesty kalder »vage« sikkerhedslove.

En samtale med konen

Mens det er velkendt, at Saudi-Arabien overvåger personer, det anses som en trussel mod regimets magt, er konkrete eksempler med navngivne personer sjældne. Men en anden samling dokumenter, der angiveligt er lækket fra de saudiske indenrigs- og forsvarsministerier, og som har været offentliggjort og omtalt af blandt andre den venstreorienterede libanesiske avis Al Akhbar, giver et sjældent indblik.

I et dokument dateret 1/6/1435 efter den islamiske Hijri-kalender – svarende til den 1. april 2014 – omtales en aflytning af den saudiske forfatter og demokratiforkæmper Zuhair Kutbi. I en aflyttet samtale siger Kutbi ifølge dokumentet til sin kone, at han overvejer muligheden for at søge asyl i Tyskland. »Forræderi,« konkluderer Indenrigsministeriet.

I en anden samtale siger Kutbi, at han er modstander af udpegningen af en vice-kronprins, der fandt sted få dage forinden. Han indstilles derfor til to års fængsel. Samtidig hæfter indenrigsministeriet sig dog ved, at Kutbi i samtalen også kom med det, ministeriet ser som positive bemærkninger, om, at Obama’s nylige statsbesøg er godt for landet.

Information kan ikke selvstændigt verificere dokumenternes ægthed, men har forelagt dem for Saudi-Arabien-eksperten Madawi Al-Rasheed, som mener, at historierne om Kutbi forekommer sandsynlige.

Zuhair Kutbi afsoner i øjeblikket en straf på fire års fængsel, som han blev idømt i december 2015. Anklagerne mod ham er ukendte, men hans arrestation kædes af internationale medier sammen med hans kamp for reformer af kongedømmet.

Det er ikke til at sige, om aflytningerne af Kutbi er foretaget med overvågningssoftware som det, ETI og Hacking Team sælger, eller med mere traditionelle aflytningsmetoder. Men sikkert er det, at regimet i dag er i besiddelse af sådanne værktøjer.

»Jeg har i fortrolighed hørt fra mine kilder, at indenrigsministeriet i Saudi-Arabien i dag har fuldstændig kontrol over internettet. Efter de seneste 4-5 års kapacitetsopbygning kan de i dag bryde ind i nærmest alle systemer,« siger Madawi al-Rasheed fra London School of Economics og National University of Singapore.

Forskere fra Citizen Lab ved University of Toronto dokumenterede i 2014, hvordan en app til Android-telefoner, der foregav at være fra den saudiske avis Qatif Today, indeholdt en trojaner udviklet af Hacking Team.

Brugere, der hentede app’en for at holde sig opdateret med nyheder fra den shia-dominerede Qatif-region, blev dermed inficeret med et spionprogram, som giver bagmændene adgang til alt indhold på telefonen. Emails, sms’er, filer, programmer, kontakter, opkaldshistorik. Alt. Samtidig gør softwaren det muligt at aktivere telefonens mikrofon og kamera, uden at brugeren ved det.

Sådanne indgribende overvågningsmuligheder betyder, at mulighederne for en ny opstand i dag er dårligere end for fem-seks år siden, vurderer Madawi al-Rasheed.

»Politistaten har konsolideret sig solidt. Nogle aktivister ved formentlig, hvordan man bruger kryptering, som regimet endnu ikke kan bryde, men det gør almindelige mennesker ikke. Det sætter i sig selv en klar begrænsning på, hvor store nye protester kan blive. Samtidig skaber det et klima af frygt, hvor ingen tør ytre nogen form for kritik,« siger hun.

Mangelfuld regulering

Når firmaer som Hacking Team og ETI uhindret har kunnet sælge overvågningsudstyr til diktaturer, skyldes det, at eksporten af overvågningsteknologi i vid udstrækning har været ureguleret indtil for ganske nylig.

Men i 2013 blev produkterne omfattet af den internationale Wassenaar-aftale, der regulerer salg af såkaldt dual use-teknologi – det vil sige udstyr, som både kan bruges til civile og militære formål. I EU trådte de nye regler i kraft 1. januar 2015.

Derfor skal et firma, der vil eksportere overvågningsudstyr til eksempelvis Saudi-Arabien, nu søge om tilladelse hos myndighederne – i Danmark hos Erhvervsstyrelsen. I vurderingen af, om et firma skal have tilladelse, kan myndighederne blandt andet inddrage hensynet til menneskerettighederne.

Men hvor effektivt denne nye regulering kan standse eksporten til diktaturer, er foreløbig et åbent spørgsmål. Som lækket fra Hacking Team afslørede sidste sommer, ser eksporten foreløbig ikke ud til at være stoppet.

I juni 2015, efter at de nye regler var trådt i kraft, solgte firmaet via en israelsk leverandør overvågningsudstyr for mindst 250.000 kroner til Kazakhstan. Et land, hvor Nazarbajev-regimet ifølge Human Rights Watch chikanerer og fængsler politiske modstandere og journalister, og hvor tortur er udbredt.

I Danmark viser tal fra Erhvervsstyrelsen, at der i 2015 blev givet tre tilladelser til eksport til Saudi-Arabien og ingen afslag. Tallet kan dog dække over andre dual use-teknologier end overvågnings-software.

Ifølge Amnesty International er der behov for yderligere opstramning af reguleringen, som organisationen på trods af den seneste tids fremskridt fortsat betegner som »yderst mangelfuld«.

»Vi ønsker en reform af eksportlovgivningen, så eksport af overvågningssoftware – og hardware – ikke er tilladt, hvor der er betydelig risiko for, at det vil blive benyttet til at begå menneskerettighedskrænkelser,« siger generalsekretær Trine Christensen.

»Det skal ske både nationalt og for eksempel i EU-regi. Myndighederne skal aktivt regulere eksport ud fra de kriterier. Og virksomhederne skal holdes ansvarlige for, at de selv udviser en rimelig rettidig omhu, altså at de er opmærksomme på, om deres handlinger risikerer at føre til menneskerettighedskrænkelser.«

Drevet under jorden igen

I dag ligner det saudi-arabiske forår en fiasko. På vredens dag, den 11. marts 2011, betyder præventive anholdelser og et massivt opbud af sikkerhedsstyrker, at kun nogle få hundrede mennesker går på gaden.

I det meste af landet dør protesterne ud i løbet af få måneder. Kun i Qatif-regionen fortsætter opstanden under inspiration fra den karismatiske shia-imam Nimr al-Nimr.

Det, der begyndte som fredelige protester, udvikler sig de følgende måneder og år voldeligt. Videooptagelser filmet af aktivister og bragt af BBC viser, hvordan unge mænd fra en gyde kaster molotov-cocktails efter en politibil, der holder i kø på den tilstødende vej.

Men mod den veludrustede saudiske politistat er det at sammenligne med myggestik. Regimet har vundet. Eller som den saudiske journalist Safa Alahmad formulerer det i en BBC-dokumentar fra 2015, der er den seneste øjenvidneberetning fra Qatif-regionen, som international presse er forment adgang til:

»Frygt og paranoia har grebet folk omkring mig. Oppositionen er blevet drevet under jorden igen.«

Og som så ofte før sætter regimets bødler det sidste punktum. I januar i år henrettes shia-imamen Nimr al-Nimr og 46 andre. Nogle ved halshugning, andre ved eksekutionspelotonens kugler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
    Michael Kongstad Nielsen
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Philip B. Johnsen
    Philip B. Johnsen
  • Brugerbillede for Jan Pedersen
    Jan Pedersen
Kurt Nielsen, Michael Kongstad Nielsen, ingemaje lange, Philip B. Johnsen og Jan Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Lige netop i disse "arabiske forår" tilfælde må man jo desværre takke dem der har sørget for at despoterne kunne blive siddende og køre deres lande med hård hånd. Se da katastroferne i Irak, Libyen og Syrien?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Brøndum:
Irak havde ikke noget "forår", men en af Vesten ulovligt fremkaldt "fimbulvinter".
Libyen havde heller ikke noget "forår", men en manglende deling af landet i mindst to stater.
Syrien havde en stærk leder, og Vesten havde fået nok af at intervenere.
Egypten havde for stærkt et muslimsk broderskab, som spillede for stor rolle i foråret.
Tunesien er eneste succes.
Algeriet og Marokko her nok modereret sig efter lærestregen.
Saudi Arabien og hele halvøen anvendte lærestregen til at undgå ethvert tilløb til forår, godt hjulpet af overvågnings-købmændene.

Bjarne Andersen, Touhami Bennour, Karen Grue og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Oprøret i Syrien blev fremskyndet af mellem 2 og 3 mio. sunier der flygtede fra irakkrigen ind i Syrien, og hvoraf mange idag udgør kerne i ISIL.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Det bedste måde skulle være at ikke give kommandoen til vestlige politiker, nogle er geopolitisk og finansielt interesseret, andre er amateurer osv. I libyen har fordelt mange våben til mange, med vilge, det er det, der skaber stor problem nu, der er for mange militser I landet. I Syrien vesten har tøvet I begyndelsen(på gfrund af de problemer jeg nævnte, så Poutin har udnyttet og fik balance til fordel af Assad. Men uden tvivl revolutionen har været en fordel for mange, også I Golfeområdet. Den afdøde konge Abdullah brugte 125 milliarder dollars til mange projekter I landet. de andre har også gjort det samme. Der er en bevægelse mange steder til det bedre. Se i danmark efter 160 år og er man i år 0 stadigvæk.

Brugerbillede for Nanna Wulff M.
Nanna Wulff M.

"Egypten havde for stærkt et muslimsk broderskab, som spillede for stor rolle i foråret."

Michael, ja det er helt rigtigt, men Egypten havde også mange mennesker som aktivt gjorde hvad de kunne. Iblandt dem Wael Ghonim, som fik tusindvis af mennesker op på barrikaderne med sin FB side: 'We are all Khaled Said'.

Kurt Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sup Aya  Laya

Noget ude af kontekst - og så måske alligevel ikke: Har ikke lige vidst hvor jeg skulle kommentere på helsidesannoncen på side 3 i Information fredag d. 8.4.

Annoncens overskrift er "Valg af kampfly handler ikke kun om Danmarks forsvar. Det handler også om, hvad der ellers kan bruges penge på", og reklamerer for at politikerne skal vælge kampflyet Super Hornet når der skal indkøbes isenkram.
Jeg undrer mig over at Information sælger spalteplads til våbenfabrikanter. Kan alle købe annoncer i Information?

Brugerbillede for Bill Atkins

Annoncen er et setup, der skal illudere, at der er en valgmulighed ...mellem de to amerikanske leverandører.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror, at Information gerne vil have våbenkøbmænd blandt deres annoncører.
Avisen er skredet væsentligt mod højre.

Brugerbillede for Sup Aya  Laya

@ Bill Atkins: Er du ironisk?
I annoncen står der "Læs mere på superhornet.dk" .
Der er ikke meget set-up over den side

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Nanna Wulf M. 18.27
Du har ret at nævne Khaled Said, han var offer for diktaturet I Egypten so Bouazizi I Tunesien. Og de var den dråbe der fik bageret at flyde over. Folk er besat af den officielle propaganda, enten secalar eller islam! de glemmer revolution mod diktatur. Kunne franskmænd sige enten Napoleon eller Louis xvi, nej. De kan ikke glemme revolutionen. De fejrer den den 14 Juli. Det er det, der får Michael og andre at glemme Khaled said og andre ,og revolutionen.