Læsetid: 2 min.

Ned med den her slags ting

Vi venter bare på den næste afsløring. Derfor er »Down with this sort of thing« det helt rigtige at skrive på det skilt
·

Halldor Kolbeins

9. april 2016

Det store læk af papirer fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama har skabt en opgivende stemning rundt om i verden.

Og i Island mere end noget andet sted, for ikke nok med at Island har en uheldig historie, hvad økonomisk svindel angår – deres statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson var søreme’ selv involveret i den omfattende skatteunddragelse og måtte sidst på ugen gå af.

Billedet – fra i mandags – af de unge demonstranter med skiltet: »Down with this sort of thing« er et billede på hele stemningen, som vel bedst kan beskrives som vred, men også opgivende. Som om de unge mennesker siger: »Vi er så trætte af det her, at vi end ikke orker at lave et ordentligt skilt til demonstrationen.«

Grundlæggende træt

Det sjove er, at skiltet netop derfor er effektfuldt. Flere andre skilte fra de islandske demonstrationer var i samme opgivende boldgade, og hvad skulle man egentlig også skrive? »Stop skattesnyd«? Eller: »Stop brugen af stråmandsvirksomheder«? Nej vel? For det er ligesom at give dem for meget, for så går man ind og er konkret.

Og i Island – og mange andre steder – er vi ikke bare trætte af den konkrete svindel, vi er helt grundlæggende trætte. Trætte af svindel. Trætte af dobbeltmoral. Trætte af løgn. Trætte af pis for nu at sige det på den måde.

Venter på næste kapitel

Det interessante ved hele sagen om de såkaldte Panama Papers er, at så godt som ingen – hvis nogen overhovedet – har sagt, at de er overraskede over papirernes indhold. Alle vidste lige som bare, at det var sådan, og nu blev det så tilfældigvis – og heldigvis – afsløret.

Ingen er reelt i tvivl om, at det er en lille del af den samlede skattesvindel, der er blevet afsløret, og at folk som den svedende og fra interviewet udvandrende Sigmundur David Gunnlaugsson i fremtiden nok skal finde en anden måde at gemme deres penge væk i et skattely. Og snyde fælleskassen.

Vi venter bare på den næste afsløring. Derfor er »Down with this sort of thing« det helt rigtige at skrive på det skilt. Og så er der selvfølgelig bananen – den i skiltets øverste venstre hjørne. Den er det måske lidt svært at sige noget begavet om, men på en måde passer den da meget godt til stemningen, ikke?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

I det mindste må det vel give blod på tanden for driftige journalister: Så meget pis - for nu at bruge Villesens eget udtryk - og så lidt tid at afdække det i.

Bevares, I på Information gør det da bedre end så mange andre i den danske medieverden, men det er jo så også en vel lav barre at opstille for sig selv.

For lad os nu være ærlige: Som læser er det svært at undslippe det indtryk, at Information - som så mange andre af 'de gamle medier' - i høj grad er reaktive snarere end proaktive i den journalistiske dækning af virkeligheden. Med det mener jeg, at man som mediebruger fornemmer eksistensen af en underliggende mediestrøm - ikke mindst domineret af internationale telegrambureauer(?) - som man som som medie næsten dagligt sænker den journalistiske spand ned i, for så efterfølgende mere udførligt at udforske 'fangsten'.

Det er jo en måde at bedrive journalistik på, og den skal der bestemt også være plads til. Desuden tvivler jeg ikke på at det er den mest omkostningseffektive måde at bedrive journalistik på - både i økonomisk, moralsk og intellektuel forstand - og derfor en attraktiv forretningsmodel for medier, hvis økonomiske fundament lige så stille eroderer.

Men hvem kontrollerer i sidste ende denne underliggende nyhedsstrøm? Hvem definerer så at sige på forhånd hvilke emner der bør påkalde sig (yderligere) journalistisk interesse, og hvilke der ikke gør? En sag som skatteskandalen med rødder i Panama er kommet for dagens lys - ikke som et resultat af proaktiv journalistisk interesse - men fordi en for offentligheden ukendt person havde interesse i, at mediernes søgelys blev rettet i den retning. Jeg kan ikke være den eneste, som finder det forhold grundlæggende deprimerende og problematisk? Hvad med alt det 'pis' (Villesen igen), som aldrig kommer for dagens lys? Hvad stiller vi op med det?

Bevares, det er måske for nemt at skyde på medierne alene: Hvad med de mange mediebrugere, jeg selv inklusive, der i vid udstrækning forventer at få serveret gratis nyheder, og som derfor vægrer sig imod at betale, også selv om det gratis produkt ofte er af en mere underlødig kvalitet, og netop underminerer muligheden for at bedrive rentabel, proaktiv journalistik? Hvad er det lige, vi har gang i?

Sammen gør vi hinanden dummere og dummere, her midt i en overflod af tilgængelig information. Og det er jo lige til at tude over. Skal den udvikling vendes, må der tænkes nyt. Både hos medierne, og blandt os mediebrugere. Hvis det da ikke allerede er for sent..

Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

For at være konstruktiv kunne der stiftes et parti med det formål at få alle hemmeligheder som har politisk relevans frem i lyset.
Det ville i høj grad gavne den demokratiske proces med større åbenhed globalt, og verden ville helt sikkert også blive et mere sikkert sted, for hemmeligheder giver mistro og grobund for sladder.
Jeg har dyb mistro til motiverne for at forfølge whistleblowers.
Det er nærmere omvendt, at forfølgerne skal forfølges.
Det er for nemt at sige, at skattesnyd ikke kan undgås, for det ligger i den menneskelige natur, og derfor kan politikerne ikke gøre noget.
Der tror jeg også, at det er omvendt.
For at blive politiker skal man mentalundersøges og have en ren straffeattest og udover at skrive under på at man vil overholde grundloven skal man også sandsynliggøre, at man ved at være folketingsmedlem vil gøre alt hvad man evner og formår til at udvikle det danske velfærdssamfund.
Hvis det forringes risikerer man bøde eller i grove tilfælde fængselsstraf.