Læsetid: 7 min.

»Værsgo’, her har du 500 års historie«

Siden hun var lille og flyttede med sin mor til USA er sangeren Caroline Henderson altid blevet konfronteret med sin hudfarve. Nu spiller hun en ’black mama’ i musicalen ’Hairspray’, og hun hylder den racedebat, flere sorte sangerinder har genoptaget. Den handler ikke kun om at være sort
I Paris definerede man folk på deres efternavn og deres økonomi. Jeg gik på en fransk pigeskole, og her var de mere optagede af, at jeg var født i Sverige, fortæller Caroline Henderson om forskellen mellem Frankrig og USA

I Paris definerede man folk på deres efternavn og deres økonomi. Jeg gik på en fransk pigeskole, og her var de mere optagede af, at jeg var født i Sverige, fortæller Caroline Henderson om forskellen mellem Frankrig og USA

Ulrik Hasemann

16. april 2016

Hun var tre år, da hun kom til New York med sin lyshårede, svenske mor, og hun var fire, da Martin Luther King blev skudt.

»Skolen lukkede, og det var et kæmpestort drama. Jeg havde ikke fattet, hvem ’The King’ var, så panikken og udbruddene forvirrende mig. »Mama, who’s the King?« spurgte jeg. Jeg var jo vokset op med Pippi Langstrømpe, så jeg troede, kongen var en med hermelin-pels og scepter,« siger den i dag 54-årige sangerinde, Caroline Henderson.

Hun er aktuel i rollen som Motormouth Maybelle i musicalen Hairspray, der foregår i 1960’ernes Baltimore med raceadskillelse og diskrimination.

Motormouth Maybelle er en ’black mama’, der driver en pladebutik. Hun er samtidig i front til den månedlige ’negerdag’, hvor Baltimores sorte må danse i byens kendte Corny Collins-show.

Caroline Henderson ser sig selv i Motormouth Maybelle, for selv om Henderson blev født i Sverige af en svensk mor fra et hjem i den øvre middelklasse, blev det hurtigt tydeligt for hende, at hun ikke kun var svensk, men også havde afroamerikanske rødder fra sin far. Da hun kom til New York med sin mor som treårig, var det en hel ny virkelighed, hun mødte.

»Det hele var lige pludselig meget barskt, kan jeg huske. Det blev tydeligt, at jeg havde en anden hudfarve end min mor, og på den måde blev tilværelsen i USA kickstarteren for mit liv som sort kvinde,« siger Caroline Henderson.

De boede i et kvarter, hvor der var mange børn af såkaldte blandede par, og man forsøgte så vidt muligt at blande kortene så meget, at man undgik segregering og ghettodannelse. Alligevel var hudfarven det første og eneste, man blev konfronteret med.

»Der blev sagt: ’Værsgo’, her har du 500 års historie, som du skal forholde dig til. Du er ikke Caroline mere, du er en del af det her. Like it or not, så skal du tage stilling til det.’ På den måde blev man stigmatiseret, og man blev mange steder betragtet som andenrangsborger,« siger Caroline Henderson og fortæller, at hun alligevel endte med at gå all in på sin brune hudfarve – »I’m the black girl, yeah!« – hvilket dog kunne være svært, da hun jo ikke var lige så mørk som de børn i skolen, hvis forældre begge var sorte.

»De sorte piger i skolen syntes, jeg var hvid. Så jeg var hele tiden midtimellem. For hvis man var andenrangsborger som sort, så var det at være blandet endnu længere nede.«

Selv om jeg er svensk i mit pas og er danskboende med danske børn, bliver jeg først og fremmest mødt som en sort kvinde, siger Caroline Henderson

Jeg er en sort kvinde

Efter nogle år forskellige steder i USA flyttede Caroline Henderson sammen med sin mor til Paris. Og her var der pludselig andre parametre at måle sig efter.

»Det var helt anderledes at komme til Paris fra en ghetto i USA, hvor man konstant skulle slå fra sig på grund af sin hudfarve. Både i dag og dengang definerer man folk efter hudfarve i USA. Det vil sige, at lige meget hvor rig eller kendt man er, så er man stadig sort eller hvid,« siger Caroline Henderson.

»I Paris definerede man folk på deres efternavn og deres økonomi. Jeg gik på en fransk pigeskole, og her var de mere optagede af, at jeg var født i Sverige.«

Fra Paris tog den lille familie til Sverige igen, og til sidst endte Caroline Henderson i Danmark. I dag er hun glad for årene i USA. For selv om det var hårdt, at man som lille pige skulle stilles over for ens races blodige historie, så gjorde tiden i USA, at hun har forstået, hvem hun er.

»Det er godt at vide, hvilken historie der ligger i mine blodårer. Jeg har lært at forstå de sortes historie på min egen hud. Og det er vigtigt for mig i dag, for selv om jeg er svensk i mit pas og er danskboende med danske børn, bliver jeg først og fremmest mødt som en sort kvinde,« siger hun og fortæller, at det i den grad kan være enerverende, fordi folk – det vil sige journalister – vil tale om hendes hudfarve på de mærkeligste og mest irrelevante tidspunkter. Det var skuespilleren og instruktøren Hella Joof også udsat for, da Berlingskes journalist Kristian Lindberg, skulle interviewe hende i forbindelse med hendes tv-serie Bedre skilt end aldrig.

Hårdnakket forsøgte Lindberg – om end på humoristisk vis – at hive snakken over på Hella Joofs hudfarve og race, mens Joof lige så hårdnakket nægtede at tale om det. Og den impuls kan Caroline Henderson godt genkende.

»Det må være det samme at være homoseksuel og bankdirektør. Man vil gerne tale om de resultater, man har skabt for banken, men folk bliver ved at spørge til ens seksualitet,« siger hun.

Racedebatten anno 2016

Alligevel vil Caroline Henderson gerne tale om race. For hende er det tydeligt, at det er et spørgsmål, der stadig ikke har mistet sin relevans.

Til det amerikanske Super Bowl 2016 optrådte sangerinden Beyoncé med sin nye single Formation, hvor hun i teksten tydeliggør sin egen race og hudfarve, og ved Superbowl havde hun dansere omkring sig, der var klædt ud i Black Panther-inspirerede kostumer.

Til den svenske grammy-uddeling i år optrådte den svenske sangerinde med gambianske rødder, Seinabo Sey, med 100 sorte kvinder på scenen, der på Beyoncé-inspireret vis stod i formation.

Begge sangerinders optrædener har udløst alt fra forargelse over ramaskrig til stående applaus, ligesom det skabte røre, da værten for Oscar-uddelingen i år, komikeren Chris Rock, der selv er sort, påpegede og kritiserede, at der ingen sorte skuespillere var på listen over Oscar-nominerede. Og det er især de stærke reaktioner, der ifølge Caroline Henderson viser, at racedebatten stadig er højaktuel.

»Ligesom man kan tale om, at det er utroligt, at man ikke var kommet længere i racedebatten fra slaveriets ophør i 1800-tallet til Baltimore i 1962, hvor der stadig foregik diskrimination og segregering, så er det er skræmmende, at vi ikke er kommet længere fra 1962 til 2016,« siger hun.

At en sangerinde som Beyoncé begynder at italesætte den raceadskillelse og diskrimination, der til stadighed foregår i USA, mener Caroline Henderson derfor er vigtigt.

»At være verbal omkring afroamerikansk historie er generelt et tabu, og derfor er det vigtigt, at Beyoncé bruger sin magt til at sætte det på dagsordenen. Det er jo stadig sådan, at der er sorte og hvide radiostationer i USA, men Beyoncé er den første til at bryde den barriere. Hun har lige så mange hvide som sorte fans, og derfor er det vigtigt, at det lige præcis er hende, der kommer med det statement.«

Seinabo Sey har ikke villet forklare sin optræden, men Caroline Henderson ser den som en kommentar til hele hendes udseende.

»Hendes optræden handler lige så meget om, at vi alle er forskellige. Hun er fra Gambia, men hun har fået på puklen over, at hun ikke så ’rigtig’ ud. Hun ligner ikke Beyoncé, for hun er både for mørk, har for kruset hår og er for stor. Og så handler det vel også om hele stigmatiseringen af sorte kvinder i andre sammenhænge. Om trafficking-problemerne, sexificeringen af den sorte kvinde og så tanken om, at sorte kvinder bare bryder ud i sang og dans, og så er den fis slået,« siger hun.

Ikke kun race

Hvis Caroline Henderson skulle lave en Beyoncé- eller Seinabo Sey-optræden ville hun ikke begrænse sig til at forholde sig til sin egen race.

»Så ville jeg tage mange forskellige racer med, så det ikke kun handlede om sort mod hvid. For mig handler det i højere grad om retten til at være forskellig. Det handler ikke om, at hvide mennesker ikke forstår de sorte. Det handler om, at vi ikke forstår folk, der er forskellige fra os. Og derfor er en musical som Hairspray faktisk meget moderne og aktuel. Den handler ikke kun om race, men også om transeksualitet og unge pigers selvbillede,« siger hun og påpeger, at det derfor kan være en styrke hos mennesker, hvis de har prøvet at være del af en minoritet på et tidspunkt i deres liv og ikke kun en del af majoriteten.

»Jeg tror, det giver en del på min empatikonto, at jeg har været i nogle forskellige situationer, hvor jeg enten har været minoritet eller majoritet. Men det handler ikke om, at jeg er sort. For hvide mennesker ville også være en minoritet i Afrika, og jeg ville være en minoritet i Peru. Ligesom alle etniske danskere ville være en minoritet i Mellemøsten. Men fordi jeg for eksempel har prøvet begge dele, så kan jeg forstå og relatere til begge lejre,« siger hun og understreger, at hverken Danmark Sverige har den sorte-hvide racedebat, som hersker i USA, og som hun smagte på, da hun var lille.

Men i Danmark har vi nogle andre problemer, som vi er nødt til at forholde os til på samme måde, mener hun.

»I Danmark er vi i krig, og der kommer flere og flere flygtninge. De problemer er vi nødt til at tale om for at løse dem og for at kunne forstå hinanden. Ligesom at man ved indrejse i USA stadig bliver spurgt, hvilken race man tilhører og aldrig kan komme ud over ens race, så er det også svært for de tredje- og fjerdegenerationsindvandrere i Danmark at vride sig løs af det stigma, som de bliver mødt med. Men vi er et samfund, som ikke er statisk, og som hele tiden udvikler sig. Verden bliver mindre, vi ved mere om hinanden på tværs af de forskellige kulturer, og derfor bliver det også mere tydeligt for os, hvilke ligheder og uligheder der er mellem de forskellige kulturer. Det skal vi forholde os til hverdag og forsøge at forstå fremfor at bekæmpe det. For det er vi nødt til at komme udover – til at starte med ved at italesætte problemerne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Pendul
Palle Pendul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu