Læserbrev
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Jeg hader fødselsdage – især min egen

Moderne Tider
14. maj 2016

Fødeslaren, 31, København

Jeg hader fødselsdage. Især min egen. Jeg føler det er en nytteløs dag at fejre noget, jeg ikke har gjort noget for. De sidste fire år har jeg sørget for at være ude at rejse på min fødselsdag. I år er jeg desværre hjemme. Og nu bliver der kaldt på en fest. Især fra familien.

Men kan jeg ikke få lov selv at bestemme, om jeg vil fejre min fødselsdag? Er det ikke okay, hvis jeg mest af alt har lyst til at åbne en flaske vin og se en dårlig film alene derhjemme? Uden familie og venner. Som enhver anden aften.

Svar I:

Jeg synes, det er helt i orden at hade fødselsdage. Der er så meget, man kan hade her i verden, og her er fødselsdage da en rimelig hadeting. Derfor skal du bare gøre præcis det på din fødselsdag, som du vil. Måske lidt paradoksalt, for at gøre lige, hvad man vil på sin fødselsdag, er en ret klassisk måde at fejre den på.

Men hvad er det for noget med nytte ? Eller, at man kun skal fejres for noget, man har gjort sig fortjent til? Som Karen Blixen citerede Voltaire for at have sagt: »Det er det overflødige, som er det nødvendige.« Som kærlighed og skønhed for eksempel. Sådan noget, som ofte resulterer i, at man bliver født.

Derfor findes fødselsdage, og, ja, de er overflødige. Og nu sidder jeg og tænker over, hvad du mon egentlig gerne vil fejres for? Nå. Egentlig tror jeg bare, du er irriteret over, at kærlighed ikke har noget som helst med fortjeneste at gøre. Selv om den altså, som overflødig, er nyttig. Det er også stærkt forvirrende.

— Tine Byrckel

Svar II:

Som barn gruede jeg altid for min fødselsdag, fordi jeg var bange for, at jeg ikke kunne lave de rigtige grimasser, når jeg skulle pakke gaver op. Siden er jeg blevet voksen og har lært grimasserne, men jeg undgår helst at være selskabets midtpunkt.

Jeg har det OK med at blive fejret, især hvis der er noget at fejre, men som fødselar har man ikke opnået andet, end at det tilfældigvis igen er 365 dage siden, at det sidst var 365 dage siden, at det sidst var. Så jeg forstår din skepsis, og hvis du virkelig ikke gider fejre din fødselsdag, så lad være. Du skylder ikke verden at stå til rådighed for hyldest.

Men du skal vide, at det kan være dejligt at holde fest. Nogle af de mest rørende stunder i mit liv har været, når jeg har samlet gode venner i mit hjem. Så selv om du vælger ikke at fejre din 32-års-fødselsdag, synes jeg, du skal invitere til fest.

Fejr, at du er blevet færdig med din uddannelse, eller at du og din kæreste har holdt hinanden ud i fem år, eller at din yndlingsklub vandt Superligaen. Du skylder verden og dig selv en fest.

— Rasmus Elmelund

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her