Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Skal jeg melde mig ud af min venindens kaos

14. maj 2016

Christina, 27

En veninde gennem mange år har en kedelig tendens: Hun indgår altid i problemfyldte relationer med mænd, og så skal jeg redde hende, når det brænder på. Jeg har gennem årene prøvet at hjælpe hende med at forstå de mekanismer, der gør, at hun opsøger problemerne, men nu føler jeg, at jeg ikke kan være med mere.

Denne gang har hun kastet sin kærlighed på en mand, der lever under jorden uden opholdstilladelse og arbejder sort. Han er derudover jagtet af et kriminelt miljø og er bl.a. blevet stukket ned. Hvad hun vil med ham, er op til hende, også selv om jeg ikke forstår det. Men hvis nogen stræber ham efter livet, så er hun selv og hendes omgangskreds også i fare, og her står jeg af. Jeg skal til at flytte sammen med en mand, vi taler om snart at få børn, og jeg kan ikke indrage hendes for kaos i mit liv. Jeg har derfor fortalt hende, at det selvfølgelig er hendes valg, men at jeg ikke kan være en del af det. Dette blev hun meget forundret over og synes, at jeg overreagerer.

Er jeg helt galt på den? Overreagerer jeg? Svigter jeg hende? Eller er det forkert af hende at tro, at jeg vil lægge familie til hendes kaos? (Forkortet af red.)

Svar I:

Jeg forstår dig godt. Andre menneskers liv kan blive så kaotisk, at man af hensyn til sit mentale – og måske også fysiske – velbefindende er nødt til at trække sig ud. Tilmed kan relationen jo være den, at man ved sin tilstedeværelse er med til at garantere, at nye rædselsfulde begivenheder indtræffer – fordi den pågældende forventer at blive reddet. At det er situationen, antydes af, at du skriver: »og så skal jeg redde hende, når det brænder på.«

I spilteorien om interaktion mellem mennesker kendes dette som en giftig relation. Og giftigheden indebærer, at den eneste vej ud er just det: ud!

Og selvfølgelig kan man sige, at du svigter. Men vi er ikke sat i verden for at ofre os i et forsøg på at redde mennesker, der – når det kommer til stykket – slet ikke har noget ønske om at blive reddet. Men derimod finder mest stimulans i tilværelsen ved at vakle fra katastrofe til katastrofe.

— David Rehling

Svar II:

Det lyder, som om både du og din veninde har hang til drama. Du har i hvert fald fremskrevet historien, så de, der er ude efter din venindes kæreste, også vil gå efter dig, din kæreste og jeres ikke undfangede barn. Det er vel også din fortolkning, at hun beder dig om at lægge »familie til hendes kaos«?

At hjælpe sine venner med at forstå deres ’mekanismer’ er op ad bakke, medmindre det har karakter af aktiv lytten til selvrefleksion. Måske kunne vejen ud og videre i jeres relation være at hjælpe hinanden med at komme ud af mønsteret, hvor I først forsøger at redde og efterfølgende bliver en slags ofre for redningsaktionerne. Hun finder umulige mænd, der skal reddes ud af deres problemer, hvorefter du skal redde hende ud af forholdet til dem. Mønsteret har sikkert haft en vis underholdningsværdi tidligere i dit liv og sikret jer en fast rollefordeling. Den er du nu blevet grundigt træt af. Det er hun måske også?

— Mette Davidsen-Nielsen

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu