Læsetid 3 min.

De fordømtes opgør

Uffe Elbæk og Henrik Sass Larsen er begge kendt for deres voldsomme viljestyrke og uortodokse stil. Men hvem står i grunden stærkest af de to?
Uffe Elbæk og Henrik Sass Larsen er begge kendt for deres voldsomme viljestyrke og uortodokse stil. Men hvem står i grunden stærkest af de to?

Johanne Sorgenfri/iBureauet

21. maj 2016

To af dansk politiks helt store comeback kids har i den forgangne uge indledt en verbal boksekamp af dimensioner. Den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, lagde ud med at kalde Uffe Elbæks Alternativet for ’et bluffnummer’:

»Det er et sted, folk er gået hen, fordi det føles rart lige for tiden, men hvis man virkelig tænker det igennem, er det jo håbløst,« sagde han til Jyllands-Posten.

Og så var kampen i gang.

Uffe Elbæk svarede igen ved at kalde Sass-Larsens udtalelse for en »en dum politisk hovsa-melding, som han nu ikke kan bakke ud af« og ved demonstrativt ikke at svare på, hvorvidt Mette Frederiksen er Alternativets statsministerkandidat.

Kampen er ikke bare en kamp mellem to stærke politikere, der har været dømt ude af politik og er kommet stærkt tilbage. Det er også det etablerede imod det nye. Det afprøvede imod det eksperimenterende. Eliten imod oprørerne.

Uffe Elbæk og Henrik Sass Larsen er begge kendt for deres voldsomme viljestyrke og uortodokse stil. Men hvem står i grunden stærkest af de to? Hvem står til at vinde den politiske boksekamp? Hvem er champ of the fight of the comeback kids?

Det grønne ringhjørne: Uffe Elbæk

Alder: 61 år

Kampvægt: 85 kilo

Parti: Alternativet

Filosofi: Repræsenterer det nye, det progressive, det alternative og det overraskende.

Kampform: Uffe Elbæk har medvind i meningsmålingerne. Hans parti stjæler stemmer fra de traditionelle partier, ikke mindst Socialdemokraterne. Dermed forventes han at have selvtilliden i orden. Uffe kan overraske alt og alle med et pludseligt slag og sit hurtige fodarbejde. Man ved aldrig helt, hvor man har ham i ringen.

Desuden er det svært at angribe en mand i en striktrøje med ’RESPEKT’ skrevet henover maven. Man kan godt slå på ham, men det er lidt som at slå på børn: man kommer til at fremstå som et dumt svin. Rollen som den politiske klodshans er Uffes klare styrke. Han kan med sit gode humør og positive sind vinde publikum over på sin side.

Specialitet: Uffe rejser sig igen – med et stort smil på læben, uanset hvor mange gange han bliver slået i gulvet. I perioder kan han synes helt umulig at slå ud.

Svaghed: Har det med at give high five og krammere, når det i virkeligheden er bedre at slå.

Motto: »Avavdvavdejrk-dlavsjfkavahdkahahddad, hvor er det crazy, det her.«

Støtte i ringhjørnet: Josephine Fock og Pjerrot

Det røde ringhjørne: Henrik Sass Larsen

Alder: 49 år

Kampvægt: 88 kilo

Parti: Socialdemokraterne

Filosofi: Repræsenterer det gamle, det bestående og det fællesskabsorienterede.

Kampform: Henrik Sass Larsen er en gadedreng, der ikke er bange for at bruge beskidte tricks. Der er en grund til, at han ikke blev sikkerhedsgodkendt af PET. Han har en knaldhård venstrepote og angriber gerne folk, der står med ryggen til. Flere har også set Sass Larsen benytte slag under bæltestedet.

Socialdemokraterne har mistet magten, men er stadig Danmarks største parti, så han har et stort apparat i ryggen, som tilsyneladende er klar til at komme ham til undsætning gang på gang.

Dertil kommer, at Henrik Sass Larsen er knivskarp på alle tider af døgnet og uanset tilstand. Det viste han på valgaftenen, hvor han elegant udlagde teksten med en fadøl i hånden og stiltiende opbakning fra sin tro væbner, Carsten Hansen. Der findes ikke et tidspunkt, hvor Sass Larsen ikke er klar til kamp.

Svaghed: Henrik Sass Larsen er sin modstander styrkemæssigt overlegen – men er ikke synderligt smidig. Dette har altid været hans svaghed, og der arbejdes på sagen i partiet. Desværre endnu uden resultat.

Specialitet: En lynhurtig og hårdtslående uppercut med venstrehånden, når modstanderen mindst venter det.

Motto: »En god socialdemokrat er stolt af sin historie. En god kommunist ligger under spærregrænsen.«

Støtte i ringhjørnet: Suzuki-Torben og Carsten Hansen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Niels Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
Jørgen Steen Andersen, Niels Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørn Storgaard Andersen

Elbæk er en letvægter i politik og især i forhold til en sværvægter som Sass Larsen.

Den første har et overfladisk forhold til politik og kom kun ind i varmen, fordi de Radikale mente, at han kunne fungere som en kreativ kulturminister. Det kunne han ikke, han gled ved første lejlighed i en banal sag. Elbæk er aldrig blev en voksen politiker ...

Sass Larsen startede meget ung som DSU-formand i 1992 under Nyrup og fik sit gennembrud som voksen, da han blev valgt ind allerede i 2001 - og hjalp Thorning til statsministerposten. Det er en vældig forskel i forhold til Elbæk.

Den forsøgte sammenligning mellem de to, som forfatteren finder på er ikke god. Elbæk blev fyret, Sass Larsen blev ikke sikkerhedsgodkendt, men har senere som Erhvervsminister vist strålende begavelse i praktisk politik. Ligesom han i opposition ved hvor han skal placere sig centralt, nu som gruppeformand i et godt samarbejde med Mette Frederiksen.

Bill Atkins

Som alle der udklækket under Poul Nyrups faderlige vinger er talentet middelmådigt, Jeppe Kofod således også Sass Larsen, der, som Erhvervs- og vækstminister, i et interview i Radio 24/7 ikke formåede, at forholde sig politisk til at gearingen i Danske Bank var 35 gange egenkapitalen, og at der ikke var tiltag til at begrænse denne for Danmark risikofyldte forretningsstrategi: "Det er muligt. Det vidste jeg ikke. Men lad os nu se fremad." var det liberal-socialdemokratiske svar.