Læsetid: 3 min.

Havregrød og håndjern

D’Angleterre er fuld af historie og historier. Jeg inviterede en krimiforfatter med til den gamle dame på Kongens Nytorv, idet jeg håbede på et par staldtips
D’Angleterre er fuld af historie og historier.  Jeg inviterede en krimiforfatter med til den gamle dame på Kongens Nytorv, idet jeg håbede på et par staldtips

Clara Selina Bach

21. maj 2016

Der er mennesker, som er bange for alt det fine og derfor ikke rigtigt tør begive sig ind på Hotel d’Angleterre for at snuppe en kop kaffe. Det behøver man ikke være.

Man skal bare lade, som om man ejer hele verden, så får man en udmærket service, og det gør man såmænd nok alligevel. Er man heldig, har de rullet den røde løber ud, når du kommer.

Ikke for dig, tumpe, men for en eller anden rockstjerne, som du aldrig har hørt om, men det har fansene, og de danner på det nærmeste espalier udenfor i håb om at få et glimt af koryfæet.

Alle hovedstæder har sådan et fint, gammelt hotel, The Savoy i London, Adlon i Berlin og Ritz i Paris. Hotel d’Angleterre kaldes nogle gange for ’den gamle dame’, akkurat ligesom fodboldklubben Juventus i Italien bliver det (La Vecchia Signora).Man kan spekulere over hvorfor, men det er vel i respekt for alderdommen.

Hotellet fandtes helt tilbage til 1700-tallet, omend med en anden placering. Man kan også spekulere på, hvorfor vores nationalhotel hedder England på fransk, men lad det nu ligge.

Mange fornemme folk har overnattet her blandt andre Informations krigskorrespondent Jan Stage og hans brud, efter at de var blevet viet i et værtshus henne om hjørnet. Vi, gæsterne, fulgte dem på vej, og parret havde engageret en violinist til at stå på en repos og spille smægtende toner. Det kan man kalde stil.

Forførelser

Oh, hvis disse vægge kunne tale. Så kunne de fortælle om A.P. Møller, der hver morgen trissede fra rederiets daværende domicil på samme Nytorv over for at indtage en portion … havregrød.

Eller om dengang Johannes Møllehave og en ven spiste biksemad med årgangsvin til og blev noget højrøstede, hvorefter politiet rykkede ud og lagde dem i håndjern. Den populære præst måtte overnatte i detentionen.

Rockmusikerne har sikkert holdt værre abegilder med deres følge efter overståede koncerter. Også kronede hoveder har overnattet på hotellet.

Jeg inviterede min veninde B på morgenkaffe. Det havde hun fortjent, fordi hun lige har skrevet en kriminalroman, som handler om forførelse, politisk såvel som erotisk.

Vildfarelser hedder bogen, som jeg lige skulle tage tilløb til, fordi den er på næsten 500 sider, men da jeg først kom et stykke ind i den, kunne jeg dårligt lægge den fra mig, fordi den var lige så spændende som Peter Øvig Knudsens bog om Blekingegadebanden, som den er en fiktiv pendant til.

Handlingen har tråde tilbage til kollektivmiljøet i Danmark i 1970’erne og til Angola, hvor tre frihedsorganisationer kæmpede om magten med støtte fra hver sin stormagt, hvorfor det, der forekom enkelt, blev yderst kompliceret. Bogen er således meget mere end en krimi, nemlig en udviklingshistorie om politik og bristede illusioner. Samt rodede familieforhold.

Selv har jeg en ulykkelig kærlighed til krimier, som jeg sætter meget højt, men jeg har indset, at min hjerne ikke er matematisk nok til at udspekulere et plot. Har en fornemmelse af, at man først skal have forbrydelsen og derfra afdække langsomt og baglæns. Er det ikke sådan, man gør, spurgte jeg i håb om et par staldtips, mens jeg smurte et rundstykke.

»Næh, ikke mig,« sagde B, som havde kastet sig over croissanterne. »Jeg havde en ide med en dansk politiker, der glemmer sin mappe på en restaurant, hvorefter andre får fingre i den og finder nogle interessante papirer.«

— Kom ideen bare ud af det blå?

»Ja, ud af det blå! Faktisk i en drøm. Og så tog jeg den derfra.«

Sådan kan man også gøre. Hvis man altså kan. Ingen staldtips der.

Drikkepenge

Jeg kommer på d’Angleterre nogle få gange om året. Man behøver ikke partout leje en suite til 17.500 kroner for et døgn. En kop simpel kaffe koster 45 kroner, hvilket er noget billigere end en billet til en fodboldkamp. Luksusfornemmelsen får man med i købet.

Denne gang blev regningen på 225 kroner for to. Storsindet ville jeg give tjeneren 25 kroner i drikkepenge, men i stedet kom jeg til kun at taste 25 øre ind. Så lagde jeg en tyver på bordet cash – og kom til at tænke på engang, jeg drak kaffe med Klaus Rifbjerg på Josty. Drikkepenge-systemet var lige blevet afskaffet i Danmark. Alligevel lagde jeg lidt.

»Hvad, giver du drikkepenge?« sagde han vantro. »Så bliver verden da aldrig bedre!«

Hotel D’Angleterre. Kongens Nytorv 34, København K

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu