Læsetid: 5 min.

Kvinder har en kusse – mænd får fisse

Klitoris, kønskrans og konstruktion var flittigt brugte ord, da KVINFO afholdt Tabusalon #4 om ’Kussens hemmeligheder’ i et fyldt LiteraturHaus på Nørrebro i København
21. maj 2016

»Jeg har lyst til at sige velkommen, alle kusser,« byder Suzanne Moll velkommen til KVINFO’s fjerde Tabusalon.

»Hvis I ikke har en, så velkommen til alligevel – I kan måske høre noget, I bliver lidt klogere af, de næste par timer,« siger hun med hentydning til de få mænd, der sidder spredt rundt på de fyldte stolerækker mellem alle de grinende kvinder.

»Det er jo sådan, at vi troede, de fleste ting var aftabuiseret, men i 2016 har nogle af os stadig et problematisk forhold til vores krop. Og det er jo smadderærgerligt – også i forhold til vores kusser,« forklarer Suzanne Moll om baggrunden for KVINFO-salonens tema.

Ud over uvirkelige idealer for, hvordan kvindekroppen – og dermed – kussen skal se ud, er der ifølge Suzanne Moll også en problematik knyttet til kvindens kønsorgan, når det kommer til sproget.

»Vi ved faktisk ikke engang, hvad vi skal kalde den dernede,« funderer hun og imiterer et tag i skridtet.

Det med navnet bliver dog afklaret, så snart eftermiddagens værter, Karen Dich og Jacobe Orry fra det feministiske blogkollektiv Kussesumpen, kommer på scenen. For dem var der ikke nogen tvivl om navnet på det kvindelige kønsorgan, efter at Karen Dichs far, der beskrives som »en nydelig ældre herre på 70«, en dag forklarede dem:

»En kusse, det er noget, kvinderne har – fisse, det er noget, mændene får.«

Piger er dem uden tissemand

Med afsæt i tegneserien Kundskabens Frugt af Liv Strömquist får vi til en start et indblik i kussens vestlige kulturhistorie.

Kamilla Löfström, der står for oplægget, fortæller, hvordan det kvindelige kønsorgan er usynligt i vores kultur, hvordan det blot betragtes som en streg mellem benene eller som et hul, der skal fyldes ud af mandens kønsorgan. Og hvordan kvindekønnet er det afvigende.

»Piger er dem uden tissemand,« som hun siger. Kamilla Löfström beretter også om, hvordan kvindens klitoris igennem tiderne er blevet ætset væk med syre af onani- og kvindelystforskrækkende mænd, og hvordan den er blevet betragtet som en sær udvækst, der kunne afsløre, om en kvinde var en heks.

Netop fejltolkninger af kvindens anatomi er omdrejningspunktet for salonens anden oplægsholder.

»Det er så skønt at komme og fortælle lidt hardcore anatomi,« indleder jordemoder Gabriela Rehfeld. Hun er en del af Kønskranskredsen, der tilbage i 2013 forsøgte at få ordet ’kønskrans’ optaget i ordbøgerne som erstatning for ordet ’jomfruhinde’.

»På jordemoderfagets vegne vil jeg gerne give en stor, stor undskyldning; det her skulle være sket meget før,« fortsætter Gabriela Rehfeld, inden hun bruger de næste 20 minutter på at aflive myten om, at piger fødes med en hinde, der dækker skedeindgangen, indtil den brister ved deres første samleje.

Til at bevise sin pointe har Gabriela Rehfeld medbragt ti plancher med billeder af forskellige kvindelige kønsorganer i alderen 16-26 år, som publikum opfordres til at komme ned i den anden ende af salen og studere i den efterfølgende pause.

Hun fortæller, at to af de portrætterede kvinder aldrig har haft vaginalt samleje, at en af de 10 kvinder har født et barn, og at det aldrig er lykkedes nogen at gætte alle tre rigtige. »Der er rigtig meget forskel, men det er ikke, fordi de har haft samleje,« fastslår Gabriela Rehfeld.

Klitorisbevidsthed

Efter pausen, hvor mange har benyttet sig af tilbuddet om en guidet tour til kønskransplancherne, mens andre har farvelagt de kusseprint, der er lagt ud på alle stolene, er det tid til tegnefilm.

Animatoren Sara Koppel har tegnet den lille film Little Vulvah and her Clitoral Awareness om en pige, der opdager sin klitoris og bliver kvinde. Hele salen sidder med store øjne, mens filmen i lyserøde nuancer med dramatisk musik vises på skærmen over scenen.

En pige vågner og bliver klædt på af fugle. Hun er på opdagelse i en farefuld natur, falder ned i et hul, ender i vand, og en lynlås i hendes skridt bliver åbnet. En blomst folder sig ud, en finger finder vej ned mellem kønslæberne, og historien ender i en farvestrålende orgasme, hvorefter pigen igen vågner i sin seng. Med et smil på læben og udvoksede bryster.

Med kringlede bogstaver skrives The end hen over skærmen, og publikum fniser, da der dukker et efterfølgende »… or the beginning?« op, inden filmens sidste billede toner frem med teksten: »Hvornår opdagede du din klitoris?« på alverdens sprog.

»Jeg kan huske, at jeg selv var fire-fem år, da jeg opdagede min klitoris,« fortæller Sara Koppel, da publikums bifald til filmen har lagt sig, og hun fortsætter med at forklare, at hun har lavet filmen for at åbne for snakken om, hvornår man opdager sin seksualitet.

Derfor er målgruppen både voksne kvinder og unge piger, eller mødre og døtre:

»Men det er klart, at det ikke er sådan en film, du sætter på, og så skrider du ned på grillbaren.«

Kvinder kan også stå op at tisse

Sidste punkt på salonens program er en panelsamtale mellem Nazila Kivi, der er redaktør på det feministiske magasin FRIKTION, kunstneren Nanna Søgaard, der har lavet projektet Kuskus, der består af malede portrætter af forskellige kusser, Jeppe Hald fra Sex & Samfund og skribenten Karen Ewers.

Samtalen, der styres af Karen Dich, kommer hurtigt til at kredse om de konstruerede normer, der sætter rammerne for, hvordan vi opfatter vores kroppe, og hvad vi kan med dem.

»Selvfølgelig findes der et kvindekøn og et mandekøn – det er bare ikke naturgivent, hvordan og hvad man kan gøre med sit køn,« forklarer Nazila Kivi.

Netop det ligger også Karen Ewers meget på sinde. Hun forklarer, hvordan det faktum, at det kun er drenge, der kan stå op at tisse, snarere er samfundsskabt end biologisk betinget:

»Det handler om, at vi har et samfund, hvor man grundlæggende ikke røre ved kussen, hvis man har sådan en, men hvis man har en pik, må man gerne tage den frem, holde den i sin hånd og tisse på gaden. Det ville jo være lige så svært at stå op at tisse med sin pik, hvis man ikke måtte røre den.«

Publikum griner, og Karen Ewers bemærker, at det egentlig er mærkeligt, at det er sådan en sjov tanke, at kvinder også kan stå op at tisse:

»I bund og grund handler det bare om at lære at tage det rigtige greb på hver side af urinrøret, så man ligesom kan styre strålen,« forklarer Karen Ewers og opfordrer publikum til at gå hjem og prøve at stå op at tisse. En midaldrende kvinde på forreste række udbryder lavmælt til sin veninde:

»Ja, jeg skal da prøve det.«

»Hvis det sviner lidt, så kan man måske tænke på, at mange af de mennesker, der står op og tisser til daglig, jo er blevet trænet hele deres liv, og måske endda har fået hjælp af deres forældre,« når Karen Ewers akkurat at afslutte sin opfordring, inden publikum bryder ud i latter og spontan klapsalve.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Yoni for vagina og lingam for penis er smukke sanskrit ord fra en kultur, der har en ældgammel tradition for at integrere seksualiteten som en naturlig, smuk og spirituel del af menneskelivet. På østerlandske templers ydermure ses udhugget meget frimodige seksuelle stillinger.

I danmark har vi pornoens frigivelse i tresserne, porno-film og blade og grimme ord som pik, kusse og fisse. Hvor kommer de ord egentlig fra?

Måske kunne man overveje også i sproglig henseende at lade sig inspirere af en kultur, der er så langt mere udviklet på området end her i vesten.

john andy houbo Pedersen

Kusse er fisse man køber, fisse er kusse man får. (citat fra en gammel matros)

Philip B. Johnsen

Hvis kvinder har et problematisk forhold til egen krop, kunne det så hænge sammen med et afstumpet gammeldags dansk forhold til kvinders krop, hvor der ses i mellem fingrene med dehumanisering af kvinder og asylansøgere mf.

"Dårlige forhold for ofre for sexslaveri
Danmark adskiller sig negativt fra de fleste andre europæiske lande i forhold til vidnebeskyttelse og asyl til de ofre, som vidner mod bagmænd. Manglende mulighed for vidnebeskyttelse og asyl til ofre, der vidner mod bagmænd."

Link: http://www.q.dk/aktuelt/kultur/trafficking-danmark-er-en-magnet-kvindeha...

Fra link:
Each year, an estimated 800,000 women and children are trafficked across international borders—though additional numbers of women and girls are trafficked within countries.

Link: http://www.soroptimist.org/trafficking/faq.html