Baggrund
Læsetid: 8 min.

Messerschmidt er sit eget eksempel nr. 111 på svindel og fråds i EU

Før Morten Messerschmidt fik sin egen sag, satte han fokus på 110 eksempler på ’svindel og frås’ i EU. Vi har set nærmere på listen for at finde de værste svindeleksempler – der er nu mest frås, oplysningspostkort og kagebagekampagner. Men nu har vi selvfølgelig fået eksempel nr. 111
Før Morten Messerschmidt fik sin egen sag, satte han fokus på 110 eksempler på ’svindel og frås’ i EU. Vi har set nærmere på listen for at finde de værste svindeleksempler – der er nu mest frås, oplysningspostkort og kagebagekampagner

Cicilie S. Andersen

Moderne Tider
14. maj 2016

Gennem 50 dage i 2012 publicerede Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt dagligt et nyt eksempel »på svindel og frås med skattekroner i EU-systemet« på sin blog hos Jyllands-Postens hjemmeside.

»Listen er desværre meget lang, men jeg har valgt nogle enkelte ud, som udstiller glaspaladserne og magthaverne i Bruxelles,« skrev Dansk Folkepartis repræsentant i EU-Parlamentet dengang.

Repræsentationschefen for EU-Kommissionens kontor i Danmark, Jan Høst, kaldte ganske vist bagefter »en del af historierne« for »røverhistorier«, men i 2014 offentliggjorde Messerschmidt ikke desto mindre 60 nye eksempler. Samme år blev han genvalgt med 465.758 personlige stemmer. I 2015 samlede han dem sammen med Jannich Kofoed, pressemedarbejder for parlamentets European Freedom and Democracy-gruppe, i bogen Overlad det trygt til Bruxelles.

I indledningen til bogen skriver Messerschmidt og Kofoed, at de 110 eksempler »er kritiske nedslag på eksempler i en usund kultur, som kalder på et opgør, hvis ikke europæisk samarbejde skal præges af misbrug og mistro«.

I indledningen opfordrer de to forfattere også pressen til at kaste et kritisk blik på, hvad EU’s penge bliver brugt til: »Det undrer os, at pressen ikke bruger dem til at give borgerne blot glimtvise indblik i, hvordan milliarder af euro spildes, eller i hvert fald ikke bruges formålstjenligt.«

I anledningen af mandagens kendelse om, at Morten Messerschmidt skal tilbagebetale for 2,9 millioner kroner EU-støttemidler, bringer vi derfor et repræsentativt udpluk fra listen.

’EU-midler til Spanien med krav om propaganda for EU!’

I eksempel nummer 2 fortæller Morten Messerschmidt, at EU har givet Andalusien 56 millioner kroner til 596 TV-indslag, 126 radioreklamer og 40 helsidesannoncer i aviserne. Annoncerne handler om »de fantastiske EU-projekter, som de samme to EU-fonde har betalt!«.

»Det er ikke folkeoplysning. Det er frås, propaganda og bestikkelse af værste skuffe,« konkluderer Messerschmidt.

’Postkort: EU-propaganda på postkort til 1.800 kroner pr. stk.’

»EU-apparatet er besat af ønsket om at gøre opmærksom på sig selv. Frygten for at blive ignoreret af de europæiske folk er drivkraften bag utallige projekter og astronomiske udgifter til EU-propaganda,« skriver Messerschmidt i indledningen til eksempel nr. 5, hvor han proklamerer, at »den store ødeland i det felt« er uddannelse og kultur, herunder »forherligelse af EU og den fælleseuropæiske drøm, som EU-apparatets folk jo er afhængige af«.

For at illustrere den pointe henviser han til projektet »736 ideer om en drøm«, som skulle »reflektere over de aktuelle problemer, der genererer social udstødelse i Europa«, og kostede 1,3 millioner kroner.

Resultatet blev 736 postkort fremstillet af skoleelever og studerende i seks europæiske byer, som hver indeholdt en slags »godt budskab«, som »alle skal behandles ens«, »Lighed for alle«, »Folk burde være gode mod hinanden«, »Hvorfor skal der være forskel på den fattige verden og os?« Kortene blev sendt til medlemmerne af det daværende EU-Parlament.

»Jeg mener ikke selv, at jeg er særlig koldhjertet,« skriver Messerschmidt afslutningsvis. »Men her i EU-Parlamentet er jeg efterhånden blevet immun over for den slags banale og forudsigelige korrektheder – især til en pris af 1.800 kroner pr. styk!«

’Sicilien – et bundløst hul for EU’s milliarder’

I eksemplet kritiserer Messerschmidt, at EU’s regionalfonde har kanaliseret tusinder af milliarder kroner til Middelhavslandene, herunder Italien, som Messerschmidt ikke lægger skjul på, at han ikke har meget tilovers for:

»Når det kommer til fusk eller sløseri med EU’s midler, er Italien overrepræsenteret i enhver revisionsrapport. Og jo længere sydpå, desto større skandaler.«

Som eksempel nævner han projektet Agenda 2000? – »en af EU’s utallige prestigekampagner, som gav Sicilien 64 milliarder kroner at spendere mellem årene 2000 og 2007. Og spenderet blev de«.

Eksempelvis øgede en investering på 30 milliarder kroner ifølge Messerschmidt andelen af befolkningen på Sicilien, der har helt rent vand, fra 43 procent til 47 procent.

Han nævner også, at de 1,7 milliarder kroner, som Sicilien fik »foræret« til at reparere sine jernbaner, kun førte til istandsættelse af otte kilometer jernbane. »Man bliver helt glad for DSB,« skriver han og opsummerer:

»Nu skulle man tro, at EU-bureaukraterne smækkede kassen i, men det er jo ikke deres egne penge, så Sicilien fik yderligere næsten 50 milliarder kroner til Agenda 2007?! De penge skal være soldet op i løbet af næste år, og det skal nok lykkes.«

’Hvad gør dine penge i Mafiaens lommer?’

Italien får også kritik i et andet af Messerschmidts eksempler:

»På Sicilien står vindmøllerne tæt. Vindmøller er rare, dem skal vi have flere af, mener EU-eliten, og heri får den fuld støtte fra den italienske mafia.«

Eksemplet handler om en skandale med fupfirmaer med stråmænd, som har kunnet »lænse EU for mindst 750 millioner kroner i tilskud fra strukturfondene, som pøser milliarder ind i EU’s områder«.

Også nordpå i Calabrien er der ifølge Messerschmidt problemer. Her fik man tre milliarder kroner af EU til et vej- og tunnelprojekt.

De to sager får Messerschmidt til afslutningsvis at stille to spørgsmål:

»1) Hvad laver danske skatteborgeres penge overhovedet i Syditalien.

2) Hvad laver Danmark i et politisk fællesskab, hvor organiseret kriminalitet hører til dagens orden i fællesskabets fjerdestørste land?«

’Ni græske professorer stjal 60 millioner kroner fra EU-fonde til forskning’

»Ordet ’kleptokrati’ stammer fra græsk og betyder ’tyvestyre’, altså hvor en klasse af tyve og røvere styrer samfundet. Det kan være svært at stole på nogen i et kleptokrati. Heller ikke de græske professorer kunne holde fingrene fra de enorme summer, som EU pøsede ind i det kleptokratiske Grækenland,« skriver Messerschmidt i indledningen til eksempel nr. 10, hvor han fortæller om ni professorer og ledere af Panteion-universitetet i Athen, der har »stjålet« omkring 60 millioner kroner, som EU havde øremærket til forskning.

Universitetets økonomiske direktør købte sig en rød Ferrari og havde i alt brugt 600.000 kroner, skriver Messerschmidt og forklarer, at andre af de 60 millioner kroner gik til marmorbadeværelser, lystyachter, ægte tæpper og istandsættelse af sommerhuse.

75 mio. kroner for at skaffe seks personer fra Mali arbejde i EU

»Et rigtigt EU-projekt bliver ikke lukket, bare fordi det viser sig, at det var en forrykt idé fra starten.«

Med disse ord indleder Messerschmidt eksempel nr. 36. Han fortsætter i samme tone:

»I EU fandt nogen endelig svaret på, hvordan man kunne forhindre illegal indvandring fra Afrika: Ved at gøre den legal. Så i 2008 oprettede EU gennem Den Europæiske Udviklingsfond (den kan åbenbart bruges til lidt af hvert) en slags arbejdsformidling i Malis hovedstad Bamako for Mali-borgere, der gerne ville være EU-borgere.«

Projektet, der hedder CIGEM, havde ifølge Messerschmidt, da han skrev sin blog i 2012, indtil videre kostet 75 millioner kroner, men kun førte til seks job.

»De fleste malianere havde naturligvis regnet ud – til forskel fra de virkelighedsfjerne EU-hjerner – at det hele var for godt til at være sandt.«

’Europas dyreste cykelskur’

Heller ikke EU’s stormagt, Tyskland, kan ifølge Messerschmidt sige sig fri for at have »haft snablen nede og suge i EU’s uudtømmelige fonde og pengetanke«. I eksempel 48 nævner han bl.a. den nordtyske by Holtland med 2.000 indbyggere, som er »gennemskåret af EU-betalte cykelstier«. Men byens stolthed,« skriver Messerschmidt »er dens cykelskur«.

»Oprindelig ville Holtland bare have et tag på nogle stolper, men så var der ingen penge at hente i EU’s landsby-fornyelses-program. Så Holtlands EU-konsulent – sådan én skal man have, hvis man deltage i kapløbet og lotteriet om EU-pengene – var nødt til at skrue ansøgningen op til 1.125.000 kroner, og nu står det dér, cykelskuret, med tegltag, klinkegulv, fliseklædte vægge, med termoruder, bænke og en mønttelefon samt et smukt kort over byen,« skriver han og afslutter med en generel påmindelse:

»Husk, at jeg kun skriver om toppen af EU-bjerget. Du skal se den slags absurde tiltag gentaget i tusinder af tilfælde over hele EU-territoriet. Du skal forestille dig tusinder af årsværk gå op i utallige konsulenter, som kommuner og amter i hele EU er nødt til at ansætte, hvis de vil kradse nogle af deres lands penge tilbage fra EU’s enorme pengetanke. Du skal se EU vifte fattige byråd om næsen med fede tilbud om ’projekter’, som sparsommelige politikere under normale forhold ville afvise som det rene frås. Men i EU er ’normale forhold’ ikke sund fornuft og sparsommelighed; det er frækt frås med andre folks penge.«

’Tværpolitisk kagebagning’

Et af Messerschmidts sidste eksempler på den lange liste handler om, at »EU’s Generaldirektorat for Kulturel Indblanding og Tidsspilde har givet 1,4 millioner kroner til kulturprojektet ’Bedstemors Opskrifter’ (det hedder det)«.

Projektet handler ifølge Messerschmidt om 75 »bageglade bedstemødre« fra Italien, Belgien, Finland, Holland – og Tyrkiet! De vil filme sig selv, mens de bager deres kager, knækbrød og pitabrød og udveksle tips over internettet, fremgår det af bloggen.

»Men det bliver ikke ved det,« skriver Messerschmidt. »Deltagerne vil dristigt ’afvige fra den oprindelige opskrift’, lover projektbeskrivelsen, så – ligesom med euroen – aner man ikke, om dét, der startede som sandkage, ender som kiksekage, som i øvrigt kan give et kraftigt maveonde, hvis den behandles forkert.«

Messerschmidt skal betale 2,9 mio. kroner tilbage

Europa-Parlamentets Præsidium vedtog mandag aften, at der skal betales ca. 2,9 mio. kroner tilbage, som Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti har brugt i strid med EU’s regler. Det sker, efter at parlamentet har gransket økonomien i MELD, en alliance for partier i EU-Parlamentet, som Messerschmidt er formand for, såvel som den tilknyttede fond, FELD.

Ca. halvdelen af de næsten tre millioner kroner har Dansk Folkeparti brugt på kampagner. En af disse kampagner, »100.000 østarbejdere i Danmark, mens danskerne går arbejdsløse«, handler om social dumping og prydes med billeder af både Morten Messerschmidt og partiets formand Kristian Thulesen Dahl, hvilket ifølge parlamentet er indirekte støtte til et nationalt parti og dermed i strid med reglerne.

Både Messerschmidt og Thulesen Dahl promoverede også kampagnen »Bevar Retsforbeholdet«. Ud over dermed indirekte også at støtte et nationalt parti er den kampagne ifølge Europa-Parlamentets ledelse i strid med reglerne om, at man ikke må bruge midler til kampagner i forbindelse med folkeafstemninger eller valg. Dansk Folkepartis sommertogt i 2013 på skonnerten ’Halmø’, som blev finansieret af EU-midler, blev ifølge Europa-Parlamentets granskere ligeledes brugt til promovering af Dansk Folkeparti og var derfor også i strid med støttereglerne.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl har oplyst, at partiet vil betale de 1,6 millioner kroner, som er blevet brugt på kampagner, tilbage for at få sagen lukket. Thulesen Dahl og Messerschmidt lægger ikke skjul på, at de er uenige i EU-Parlamentets konklusioner og appellerer til, at andre europæiske partier og fonde bliver genstand for samme gennemgang.

»Det er paradoksalt, at man kan se, at andre partier bruger ressourcer på at lave tilsvarende materiale til det, vi fik at vide, at vi ikke måtte,« sagde Morten Messerschmidt ifølge Ritzau mandag.

Som begrundelse for ikke at ville tilbagebetale de sidste 1,3 millioner kroner, som er blevet brugt til et gyldent håndtryk til en medarbejder, der blev opsagt efter valget til Europa-Parlamentet i 2014, har Thulesen Dahl henvist til, at de er blevet administreret af MELD og FELD selv og ikke direkte af Dansk Folkeparti.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Bjerre

"Eksempelvis øgede en investering på 30 milliarder kroner ifølge Messerschmidt andelen af befolkningen på Sicilien, der har helt rent vand, fra 43 procent til 47 procent."

4 procent af en befolkning på 5 mio. er 200.000 - hvis vi gætter på en gennemsnitshustand på 2 - er det 100.000 husstande. 30 milliarder er 300.000 kr. per husstand - det virker dyrt ligesom 17 milliarder for 8 km jernbane.

Messerschmidt har ret i at der fuskes mere andre steder - men som en gentleman burde han acceptere sin fejl og få betalt de penge tilbage. Om denne pege fingre leg så er det klogeste rent politisk i forhold til hans vælgergruppe er en anden sag.

peter fonnesbech og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Hvad med det danske landbrug, de holder sig ikke tilbage, nå det gælder sig om, at få penge fra EU på tvivlsom grundlag.

peter fonnesbech, Kirsten Kathrin, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen, Gert Romme og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Poul Brunhøj

Hvorvidt Morten beskrivelse af de nævnte tilskud, er den skinbarlige sandhed, vil jeg nok stille mig lidt tvivlende overfor. Nu kender vi jo Mortens agenda og politiske formål. Der er ofte to sider af samme sag.
Ikke at der ikke foregår fusk og snyd med EU midler. Det er jeg desvære også ret sikker på.
Jeg er også enig i at EU er en Elitær kolos, der ikke har særlig stor forankring i befolkningen.
Det skyldes efter min mening at de ikke beskæftiger sig med de problemer befolkningen oplever som et problem.
Eu har udviklet sig til en neoliberal organisation (sikkert altid været)
Tanken om et fælles EU med fokus på det bedste for flertallet er en fantastisk tanke. Virkeligheden er bare at den del bliver kørt i sænk.
Det virker som om der ikke er en vision med EU. Der er prøvet en del ting der ikke virker. Tanken er åbenbart. Når det ikke virker er det fordi vi ikke har gjort nok af det. Hvor er tanken om at når det ikke virker, er det måske fordi det er forkert.
Så er det ikke så sært at flere og flere bliver skeptiske. Inkl. mig der eller betragter mig selv som stor EU tilhænger. Måske er det lykkedes EU at kuldsejle sig selv ????

Kristian Edelbo og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...For opportunister er der altid en vej udenom,

peter fonnesbech og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar