Baggrund
Læsetid: 5 min.

Plan B

Moderne Tider er kommet i besiddelse af et længe forberedt, hemmeligt dokument, som er Nationalscenens svar på kritikken af, at Salman Rushdies ’De Sataniske Vers’ alligevel ikke bliver opført. Dokumentet demonstrerer, at ledelsen ikke er bange for noget som helst tabu eller nogen form for provokation.
Moderne Tider
28. maj 2016

Det Kongelige Teater havnede denne uge i en sand shitstorm, da teateret afviste at opføre Salman Rushdies ’De Sataniske Vers’ som teaterstykke, til trods for at skuespilchef Morten Kirkskov tidligere havde bedt om rettighederne og kaldt romanen en »moderne klassiker, et mesterværk, en milepæl«.

Nu kan Morten Kirkskov pludseligt slet ikke se, hvorfor man overhovedet skulle opsætte den. Som forventet reagerede kritikerne ved at hævde, at teateret ikke tør opsætte den kontroversielle roman, som mullaher og imamer verden over har stemplet som blasfemisk.

Moderne Tider kan i dag afsløre, at denne kritik ikke kom bag på den topprofessionelle ledelse på Det Kongelige Teater. Vi er kommet i besiddelse af et længe forberedt, hemmeligt dokument, som skal være Nationalscenens modangreb på kritikken og demonstrere, at den ikke er bange for noget som helst tabu eller nogen form for provokation: repertoireplanen for den kommende sæson 2016/17

Skuespil

Stilstand

Berlingske skrev forleden i en leder om ligestilling, at »kvinderne må ud af deres komfortzone fremfor at overlade den hårde konkurrence om de fede job til mændene (…) Frem for at bruge 25.000 kroner på en designertaske, så spender pengene på et sommerkursus på Harvard og acceptér, at hjemme ikke ligner Bo Bedre«. Lederen blev et viralt hit, fordi den er det dummeste, der er skrevet om ligestilling på dansk jord i nyere tid. ’Stilstand’ er et konfronterende og stilistisk simpelt teaterstykke. To mænd kommer til sig selv og opdager, at de befinder sig bagbundet i et mørkt rum, hvor de er placeret med ryggen op mod hinanden. Den ene mand hedder Tom Jensen og spilles af Kirsten Olesen. Den anden hedder Jesper Beinov og spilles af Tammi Øst. Et kraftigt projektørlys tænder pludseligt, og en mekanisk stemme fortæller dem, at de kun kan slippe ud af rummet, hvis de er i stand til at redegøre for, hvorfor de ikke er nået længere i livet end til Berlingskes lederkollegium.

Rekrutteringen

Én ting er, hvad imamer siger i det offentlige rum. Noget andet er, hvad de gør i det skjulte, hvor f.eks. rekrutteringen til IS og hellig krig må finde sted. I en frygtløs provokation mod politiske planer om at kriminalisere imamers ytringer har Det Kongelige Teater og Christian Lollike indgået et samarbejde med en række prominente danske imamer fra Grimhøjmoskeen, salafistiske ledere fra Nordvest, Boghandleren fra Brønshøj (på aftalt udgang) og alle, som kom til at sige noget dumt i TV 2’s ’Moskeerne bag sløret’. Direkte fra scenen – midt i det åbne folkehav – skal de optrædende gennem efteråret prædike, messe, opildne og rekruttere. Forestillingen er gratis, så alle, der har lyst, kan vade ind fra gaden og se, hvordan det går til, når både kendte terrorsympatisører og helt almindelige danskere bliver kaldet til jihad. (Abu Bilal fra Grimhøjmoskeen ønsker ikke at stille op og vil i stedet blive spillet overbevisende af Jens Jørn Spottag i blackface.)

Opera

Mass of Shame

Sofie Gråbøl skammer sig. Thomas Vinterberg skammer sig. Medina Skammer sig. Mads Langer skammer sig, og Suzanne Brøgger skammer sig. Alle Danmarks darlings har i år meldt sig i koret af kendisser, der skammer sig over at være danskere. Skam er et nøglebegreb i mange af historiens helt store tragedier, og komponisten Henrik Marstal har derfor sammen med Den Kongelige Opera set en helt oplagt mulighed for, at vi om 20 år vil tale om ’Mass of Shame’, som vi i dag taler om ’La Boheme’, ’Tryllefløjten’ og ’Carmen’. Arierne bliver sunget på både tysk, russisk, fransk, italiensk og engelsk, så hele verden kan slubre i danskernes had til sig selv som nation. Koloratursopranen vil desuden ind i mellem synge på arabisk, fordi vi øjner stor sandsynlighed for, at den muslimske verden vil vise interesse. ’Mass of Shame’ kulminerer, når Sofie Gråbøl og Thomas Vinterberg falder på knæ foran et brændende bål, og synger deres Weltschmerz ud. Først kaster Gråbøl sit danske pas ind i flammerne, mens Operakoret messer i baggrunden. Vinterberg kigger overrasket på hende, men kaster så sit eget ind i ilden. Det samme gør Medina. Og Jørgen Leth og Michael Kvium og Susanne Bier og Rune Lykkeberg og så videre, indtil alle Danmarks kulturpersonligheder har været forbi bålet, og dansk kulturliv erklæres dødt.

Kirkeministeriet

Den Kongelige Opera begår næste vinter noget af et vovestykke med opsætningen af ’Kirkeministeriet’ – en syv timer lang opera af den yngre danske komponist Jexper Holmen om hverdagen hos embedsværket i landets kedeligste ministerium. Det er et eksperiment i, hvor længe man kan fastholde publikum med ingenting, og da Bertel Haarder er alt for vild og farverig, er han skrevet ud af operaturen. Til gengæld optræder en lang række DJØF’ere i sandfarvede sko, som vil udfordre de ganske få tilskueres opfattelse af, hvordan det kan være at gå på arbejde. En mand 50+, som synger bas bruger hele dagen på at flytte tal fra et Excel-ark ind i et andet. En anden mand– som også er bas – sætter sidetal på en rapport om kirkelukninger. Og en tredje mand – bas – er faldet i søvn ude på toilettet fire sider inde i Bo Lidegaards Krag-biografi. Højdepunktet i den syv timer lange opsætning er, da en præst synger ude fra kulissen – (han er i øvrigt bas) – at han ikke tror på Gud. Forbered Dem på en udfordrende aften med meget få musikalske udsving. NB: Dørene låses udefra, og der er ingen servering.

Ballet

Freebleeding

Er der noget smukkere og mere naturligt end menstruation? Blødningen, som samler halvdelen af klodens befolkning om det at være kvinde og i stand til at gro liv? Ja, det er der – Tænk, hvis kvinder kunne bløde frit. Hovedpersonen i ’Freebleeding’, en ballet af Signe Høirup Wille-Jørgensen i samarbejde med Alexander Kølpin, er den unge kvinde Liv, som bliver tæmmet og patroniseret af hygiejnebinds-industrien. En industri, som putter parfume i bind, for menstruation må ikke lugte. Som reklamerer med hygiejneproduktioner, som indkapsler blå væske, for vi må ikke se, at blod er rødt. Og som kalder sugeklude for hygiejnebind, fordi det er uhygiejnisk at have menstruation. En dag får Liv nok. Hun bryder de besnærende bånd, som har hæmmet hendes dans, og springer ud som ’freebleeder’. Endelig føler hun sig kvindelig og naturlig – og jo, hun har nogle gange blod løbende ned ad benene og efterlader pletter i sofaen og på scenen, men sådan er livet: Det efterlader spor.

Kongen af Danmark

Balletmester Nikolaj Hübbe begår næste sommer noget af en genistreg med ’Kongen af Danmark’ – en utopisk opsætning af, hvordan prins Henrik ville styre landet, hvis han var konge. Let til fods springer Kong Henrik rundt på scenen og komplimenterer riget, han selv har skabt. Blomsterne er magnifique, kvinderne er magnifique, vinen er magnifique, for den er kongens egen. Forbered dig på en utrolig aften, hvor gravhunde kommer svævende ned fra himlen, hvor fransk er danskernes andetsprog, og hvor kostumerne på ingen måde er syet af Margrethe, for Kong Henrik bryder sig ikke om hendes designs, og i dette utopia er hun blot en gemen prinsesse. Musikken er en udbygning af hofkomponist Frederik Magles kompositioner over Kongens digtsamling ’Cantabile’.

Foto/Tegning: Ulrik Hasemann/Johanne Sorgenfri

Foto/Tegning: Ulrik Hasemann/Johanne Sorgenfri

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Bjerre

Kan jeg ikke få navnet på den embedsmand der har klaret 4 sider i den Krag biografi uden at falde i søvn? Han er selvklart en vedholdende slider og jeg vil gerne give ham et job!

steen ingvard nielsen

Plan B ønsker i jer en ny Muhammed krise, hvem skal nu betale? Hvem har råd til det, Arla Foods? LEGO? Danfoss? Grundfoss? Mærsk?

Steffen Gliese

Dansk teater udvikler sig ofte ved at hugge fra andres ideer: https://en.wikipedia.org/wiki/King_Charles_III_(play)

Robert Kroll

Er det en raffineret vittighed - eller er det Kongelige Teater blevet "senilt"/alderdomssvækket ???

Michael Kongstad Nielsen

Pjat.
Desuden er Salman Rushdies ’De Sataniske Vers’ ikke egnet til teater, og skal Nationalscenen bruges til at yppe kiv, til at provokere vildest muligt, hvorfor så ikke invitere nogle rockerbander ind med motorcykler kørende rundt på scenen, der forestiller et kirkegulv, eller Puzzy Riots fra Moskva til et stykke om hån mod patriarken, eller nogle tibetanske flagsvingende Dalai Lama tilhængere til et stykke mod Kina. Fint, vi har jo lige købt 35 jagerfly, så vi kan sagtens forsvare os.