Vi har en verden, der skaber frygt

Du er kritisk over for Peter Taksøe-Jensens udredning om dansk udenrigspolitik. Hvad burde man have gjort anderledes?

»Hvis statsministeren havde ønsket nytænkning, havde han oprettet en kommission med danske og udenlandske deltagere og betalt for at få lavet et udredningsarbejde over to til tre år. Så ville han ikke have tilknyttet en person fra det danske diplomati, som umuligt kan være kritisk eller foreslå, at vi skal gøre noget helt andet. Det er ikke en seriøs udredning om Danmarks globale rolle. Det er en embedsmandsrapport til legitimering af den førte politik. Hvis man ville noget seriøst, havde man opstillet en række mulige fremtidsscenarier, hvor man så på, hvordan verden ser ud om 20-30 år ud fra, hvordan den eventuelt ville udvikle sig. Et scenarie kunne være, at hvis vi fik mere fred i verden, så skulle dansk udenrigspolitik se sådan ud, hvis vi lander på scenarie to, med mere krig, er det klogere at gøre sådan her og så videre. Og så er der et tredje grundlæggende problem, nemlig at det hele er hængt op på vores ekstremt nære forhold til USA og NATO som den eneste sikkerhedspolitiske option. Også om 15 og om 30 år. Der tages ikke hensyn til, om USA måske vil blive så svag, at det ikke er det land, vi skal orientere os imod. Så længe vi ikke tør udfordre automatikken i, at vi er knyttet til et imperium på vej ned, vil vi blive ved med at sidde i den saks, der hedder had, vold, krig og interventioner. Men på de 110 sider i rapporten er der kun fokus på oprustning, oprustning, oprustning – intet om indlevelse, samarbejde, tillidsskabelse og nedrustning.«

Hvem burde have været hørt?

»Taksøe-Jensen har benyttet sig af ekstremt snæver ekspertise i Europa og USA, hvor han har talt med andre bureaukrater og forskningsinstitutter nært knyttede til staten. Han burde have brugt meget mere tid i Asien og Afrika. Og han burde have inddraget folk, der ved noget om verdenssystemet: international ekspertise, fremtidsforskere og civilisationsforskere samt historikere. Og hvad med civile organisationer? Hvorfor har Taksøe-Jensen ikke talt med eksempelvis miljøbevægelser, eksperter i ikke-vold og konfliktløsning, som kunne give ham nogle anderledes input?«

Rusland er atter blevet en stor fjende i udenrigspolitisk tænkning, og i Taksøe-anbefalingerne står der, at Danmark sammen med EU skal optræde blandt andet ’robust’ og med ’modstandskraft’ over for Rusland. Hvad siger du til det?

»Det er politisk og intellektuelt uhæderligt. Hvis man interesserer sig for konflikter, ser man på begge parter, ikke kun på, hvad den ene side gør. Det er et enormt bedrageri at beskylde Rusland for alt muligt og undlade at sige noget om, hvordan NATO, Europa og USA har opført sig siden Murens Fald. Det, Rusland gør i dag, er et svar på en enorm ekspansion af NATO’s og USA’s magt helt op under skørterne på Rusland. Taksøe-Jensen nævner heller ikke, at Ruslands militære udgifter i dag er 11 procent af USA’s og otte procent af NATO’s. Rusland er i dag og de nærmeste 15 år kun en trussel, hvis man går ud fra, at den russiske ledelse er suicidal.«

Er der nogen emner, du mener, rapporten mangler at se på?

»Hvordan kan man udrede den aktive udenrigspolitik uden at nævne, at vi siden de seneste udredninger har ført krig i Jugoslavien, Irak, Afghanistan, Libyen og nu også Syrien og Irak igen? At vi er en krigsførende nation er åbenbart ikke gået op for hr. Taksøe-Jensen.«

Hvad er det mest effektive greb fra den udenrigspolitiske værktøjskasse, man kan bruge til at lave en sikrere verden?

»Det er at se verdens problemer fra et ikke-militært perspektiv, hvor det er konfliktløsningsperspektivet, voldsforebyggende arbejde og mægling, der er i centrum. Danmark burde uddanne mæglere, vi i fremtiden kunne sende ud i konfliktområder. Men det gør vi ikke. I stedet sender vi F-16-fly.«

Hvor finder man fredsbevægelsen i dag?

»Vi har ikke en egentlig fredsbevægelse. Vi har en antikrigsbevægelse, og den er ikke særlig stærk. Det er den ikke, for vi har en verden, der skaber frygt, så det kræver hår på brystet at stille sig op og sige: ’Jeg frygter ikke.’ I dag bliver der begået et stort stykke propaganda i Øst og Vest – det gælder også Taksøe-Jensens rapport – der fortæller os, at vi skal være bange for invasionskrig og terrorvirksomhed. Så kan man få den danske befolkning til at tro på hvad som helst. Jeg tror ikke på de store fredsdemonstrationer længere. Men ethvert menneske er en fredsbevægelse, og ethvert møde med et andet menneskes land og kultur er en mulighed for fred. Vi behøver ikke elske hinanden, men vi skal respektere hverandre.«

Hvor er de kræfter, som trækker i retning af en fredeligere verden?

»Dem er der ikke så mange af for øjeblikket. Nok mest de lande, der arbejder for at afskaffe kernevåben. Og så de tusinder af mennesker og organisationer, der arbejder med menneskerettigheder, konfliktløsning, forsoning og tilgivelse – religiøst såvel som ikke religiøst. Gør noget godt for verden – som Schweiz – og du vil være tryg.«

Hvad giver dig håb?

»Det gør kulturliv. Alt der hedder skabelse med ikke-voldelige midler – med hjerte og hjerne, men ikke med hammer. Jeg er selv kunstfotograf og er vokset op med kunst, og kunstnere og mennesker, der skaber og designer er lykkeligere mennesker, der ikke har brug for at gå ud og slå mennesker ihjel.«

Hvis du skulle leve i en anden tid, hvilken skulle det så være?

»Jeg ville leve i fremtiden. Jeg ville gerne leve længe nok til at se den verden, hvor USA er blevet en vidunderlig republik med kulturel kreativitet og innovation, men ikke længere er et imperium. En multipolær verden, hvor Vesten ikke behøver dominere andre. Det vil jeg gerne opleve, inden jeg dør.«