Læsetid 2 min.

Brevkassen: Hvad stiller man op med fordomme mod tatoverede?

4. juni 2016

Den utatoverede

Selvfølgelig skal jeg respektere andre menneskers valg. Det rager ikke mig. Det ved jeg godt. Men jeg har stadig sværere ved at sige mig fri for at tænke ’sikken et fjols’, når jeg møder en, der er tatoveret. Det gælder både mænd og kvinder.

Har I et godt råd? Så jeg kan komme igennem sommeren og måske ovenikøbet slippe af med mine fordomme. Det kunne være noget i stil med, at hvis man bliver fristet af udstillingsvinduet i en bagerforretning, skal man bare sige til sig selv: Det er er jo ikke andet end smeltet margarine.

Svar I:

Sjovt, du siger det. Jeg sidder netop her og tænker, at du er et fjols. Og jeg har ikke engang nogen tatoveringer. Jeg vil sige, som jeg sagde til min tysklærer Jan-Dut, da jeg til eksamen i niende klasse trak emnet fordomme. »Falls mann nur mit Leuten spricht, die einen ähnlich sind, wird mann ein engherziger Mensch.« eller: Taler man kun med folk, der ligner én selv, bliver man et lille snæversynet menneske.

Jeg synes selv, det var ret sejt sagt dengang. Og det føles stadig vildt fedt at udsige det som en universel sandhed. Få dig nu bare nogle venner med tusser, eller accepter, at tatoveringerne er kommet for at blive.

Mit første råd er, at du skal holde mund. Det er aldrig en vindersag at fortælle andre, hvad de skal gøre med deres krop. Mit andet råd er, at du kan lave en lille leg ud af det og henover sommeren optælle, hvor mange dødningehoveder, kinesertegn og røvgevirer, du finder. Mit tredje råd er, at du skal gå hjem og kysse din nøgne, uspolerede hud og fortælle den, hvor dejlig, den er.

— Lærke Cramon

Svar II:

Jeg ved ikke, om jeg tænker ’fjols’, om tatoverede. Snarere let sørgmodighed. Tatovering er engangsknald, der ikke kan gøres ugjort; ikke uden store omkostninger.

I gamle dage var det mest fulde sømænd og kongen, der var tatoverede. Når de blev ældre, flød billedernes farve ud, bindevævets tiltagende kvabsethed slørede motiverne, fuldriggeren på brystet lignede mug og var en ynk.

Nu er det et bredere udsnit af mange yngre, der lægger sig under nålen – tatoveringer er en modedille. Bortset fra at flertallet af tatoveringer, jeg har set, er af tvivlsom kunstnerisk kvalitet, gentager historien sig: Tegningerne bliver med årene ubønhørligt uappetitlige. Og frem for alt: Moden skifter, mens tatoveringerne bliver, hvor de er.

Jeg kan ikke hjælpe dig af med fordommene, som jeg deler. Men jeg husker altid på, at de farvelagte som regel er gode mennesker, der holder af deres gamle mor, som måske også er tatoveret med billeder af sine elskede børn, der til gengæld bærer moders navn på den ene balle og et billede af Prince på den anden. Så alt i alt.

— Georg Metz

Brevkassen

Et spørgsmål – to svar.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Så rigtigt, som Georg Metz siger: ...af tvivlsom kunstnerisk kvalitet.

Dertil: Man kan vel næppe tillade sig at sige "udbredt dårlig smag" om modedillen, men godt konstatere, at smag og behag i den grad er forskellig mht. at lade sig skamfere eller lade være.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Tanker er frie.
Heldigvis.
Mine går nemlig i samme baner og jeg VED godt, at de tatoverede mennesker jeg kender, er fine mennesker.
Ikke desto mindre... at lade sig mærke i huden på den måde, frivilligt og mod betaling???
...
Hurra for de frie tanker. :-)

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Cramon, der selv synes hun er ret sej, mener at det aldrig er en vindersag at fortælle andre, hvad de skal gøre med deres krop. Derfor råder hun læserbrevskribenten til at gå hjem og kysse sin nøgne, uspolerede hud og fortælle den, hvor dejlig, den er.