Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Hvad stiller jeg op med min sure veninde?

11. juni 2016

Hende på Frederiksberg

Jeg har en veninde, der er gift med en skøn, skøn mand. Han er sjov, dygtig til sit arbejde, han har humor, han kan synge, og han ser godt ud. De har været sammen i 20 år og har to børn. Alligevel har hun været ved at forlade ham igennem flere år – de har også været i parterapi etc. Hun er irriteret over tusind ting ved ham. Men det er småting: at han ikke lægger sine sure sokker til vask, ikke interesserer sig nok for teenagekonflikterne i døtrenes klasser, at han hellere vil se sport i fjernsynet end at dyrke den selv etc. etc.

Hver gang jeg hører om det, har jeg lyst til at råbe, at hun skal tage sig sammen; at man jo må leve med ting i et parforhold, og at ingen er perfekt. Jeg kan snart ikke holde ud at se hende, selv om jeg holder meget af hende, fordi jeg synes det er så usympatisk, at hun ikke kan elske sin dejlige mand og stikke piben ind.

Skal jeg tage det op med hende? Med fare for at hun bliver såret og vred. Eller skal jeg lade det fare og vente på skilsmissen?

PS: Jeg er ikke interesseret i at overtage den skønne mand. Har selv en, jeg er godt tilfreds med.

Svar I:

Altså, det kommer an på, hvor gode venner, I er. Hvis I bare er bekendte/kolleger/naboer/hej-venner skal du ikke gå i struben på hendes privatliv, men hvis I er tætte, så respekter jeres venskab og vær ærlig. Hvad gør du, når hun beretter om sin mand? Nikker du bare falsk og undertrykker din klare holdning? Det er ikke venskab – det er distanceret respekt.

Romantisk kærlighed bliver alt for ofte set som en sfære, hvor almindelig fornuft ikke gælder; som om parforhold er så personlige og snefnug-specielle, at kun de to involverede helt forstår dem – så hvis man spørger sine venner: ’Ville den her pige egentlig være en god kæreste for mig?’ eller ’Skal jeg forlade min mand?’ svarer de bare: ’Det er kun dig selv, der kender svaret.’

Men så er vi jo alene!? Ingen forstår os, ingen støtter os. Det er individualismen i sin reneste form. Men det er forkert. Kærlighed kan godt forstås og generaliseres, og din interesse i din venindes liv er værdifuld. Du skal helt klart tale med hende.

— Christian Bennike

Svar II:

Bortset fra det med at kunne synge passer din beskrivelse af din venindes mand meget godt på min mand gennem 25 år. Trods hans fortræffeligheder har mine veninder over årene lagt øre til en del brok fra min side. Jeg har også selv lyttet til lange lister over fejl og mangler ved deres partnere.

Vi forfalder med jævne mellemrum til en særlig form for ’brokke-bonding’. Det er ikke særlig charmerende, men jeg tror, fænomenet har en vis mentalhygiejnisk effekt. Jeg går i hvert fald fra den slags ventilerende venindesammenkomster med ny luft og fornyet erkendelse af, at vi ikke kan lave om på hinanden.

Når det er sagt – som politikerne altid siger – så kan parforholdsbrok og andre former for tilbagevendende beklagelser blive en rigtig dårlig vane. En rille, vi har brug for vores venner til at komme op af eller gøre noget ved. Påpeg hendes evige omkvæd. Rigtige venner løber risikoen for sårede og vrede reaktioner.

— Mette Davidsen-Nielsen

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu