Læserbrev
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Min veninde er gået i stå

Moderne Tider
25. juni 2016

Susan Knorrenborg

Født 1976. Informations debatdame. Efternavnet forpligter. Er med andre ord døbt til rollen som verbal slagssøster

Nellie, København

Min gode veninde på 52 kommer af en akademisk familie, alle hendes søskende har job og gode uddannelser. Hun har studeret litteraturvidenskab og siger, hun har en bachelor.

Hun har ikke haft fast job, siden hun blev mor for 16 år siden. Hun har arbejdet lidt som webmaster for en lille ngo og i it-branchen. Hun er faldet ud af alle offentlige kasser og lever af sin mand, som hun bor med, uden at de har noget samliv eller nogen kommunikation. Så trist. Men hun er begavet, kvik og er sjov og skæv.

Vi vil gerne hjælpe hende, men hun vil ikke tale om sin jobløse situation. Hun ser sig som offer for alskens uretfærdigheder.

Jeg har sagt, at hun skal prøve at søge et hvilket som helst job for at få sine egne penge og komme videre. Men hun vil ikke kunne genkendes f.eks. som kassedame eller på biblioteket af sine børns venner og deres forældre. Hvordan ville I hjælpe sådan en veninde?

Svar I:

Måske er den største uretfærdighed i din venindes liv, at alle har vældig travlt med at fortælle/vise hende, hvordan man skal leve. Du har i hvert fald. I din fortælling er ’et job’ – et hvilket som helst job – helt centralt.

Men måske er der andre ting, som er vigtigere for hende. F.eks. at få styr på sit forhold til manden; ikke blot at flygte fra ham – man kan jo godt elske en hårdknude. Eller også har hun andre mere presserende behov.

Og faktisk er hendes udgangspunkt ikke så ringe endda. Den stumme mand har holdt familien økonomisk oven vande i 16 år, så måske er der midler til et parkursus i keramikfremstilling eller en parterapeut.

Og hvis den stumme mand ikke gider kærligheden, kan hun jo bare fortsætte med at bruge hans penge, mens hun arbejder frivilligt eller tager en tur på højskole – det sidste forslag har den fordel, at hun slipper for at se på hans mugne fjæs imens. Så mit råd er: Lyt i stedet for at komme med løsninger.

 — Susan Knorrenborg

Svar II:

Jeg ville hjælpe din veninde ved ikke at blande mig i hendes jobproblemer. Hun er sikkert aldeles klar over, at et job ville kunne betyde et vældigt løft i hendes situation.

Men hvis ikke hun kan finde ud af at finde sig et, eller ikke magter det, måske fordi der simpelthen ikke er noget at få, er det hende til ringe opmuntring, at du piner og plager hende med den vanskelige situation.

Som du skriver: Hun er begavet, kvik, sjov og skæv. Hvem vil dog ikke gerne have sådan en veninde? Tag hende, som hun er. Du kan være med til at stimulere hende ved at invitere hende sammen med andre mennesker, som hun kan komme i godt humør ved at være sammen med.

Sæt for Guds skyld ikke jeres venskab over styr ved at presse hende på et emne, som hun kun alt for godt ved er penibelt.

— David Rehling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her