Højrefløjens skærpede blik for gamle guder

Med kendissen Jim Lyngvilds nylige indvielse af et tempel til de nordiske guder er der kommet offentligt fokus på asatroen i Danmark. I Kristeligt Dagblad har man på den ene side fokuseret på visse offentlige personers reaktion på tilstedeværelsen af folketingsforkvinden Pia Kjærsgaard (DF) og integrationsminister Inger Støjbjerg (V) ved indvielsen af templet den 2. juni.

På den anden side har man fokuseret på det, der af nogle asatroende betegnes som en højredrejning. Denne højredrejning har medført flere medlemmers udmeldelse fra den nationale organisation Forn Siðr. I artiklen »Kritikere: Højredrejning har fat i det danske asamiljø« i Kristeligt Dagblad den 8. juni udtaler flere asatroende sig om emnet, og to bestemte grupperinger beskyldes for at have en højreradikal agenda: Hefjendur og AFA.

Som forsker i nordisk mytologi og lektor i nordiske studier på University of Colorado, USA, beskæftiger jeg mig med brugen af nordisk mytologi i populærkulturen. Dette inkluderer også, hvordan nordisk mytologi bruges af asatroende, og jeg har blandt andet observeret, hvad jeg vil betegne som et ideologisk-religiøst skift i dansk asatro.

Hefjendur og Det Nye Højre

Introduktionen af grupper som Hefjendur og AFA i Danmark er epicenteret for dette skift. Grupperne repræsenterer en ny måde at være asatroende på, som knytter religionen tæt sammen med bestemte værdier, som medlemmerne i grupperne må forventes at have til fælles. For en udenforstående lyder det måske ikke så underligt, at religiøse grupperinger samles om fælles værdier, men i dansk asatro har det faktisk ikke altid været forventet, at de troende har fælles værdisæt og ideologisk-religiøst udgangspunkt.

Den danske gruppe Hefjendur beskriver på deres hjemmeside deres tro som et ånds- og forståelsesfællesskab, hvor medlemmerne »er forholdsvis ens i deres ideologiske overbevisning«. De betoner yderligere det at have et regelsæt baseret på idealer som en særlig kvalitet ved deres gruppe, der adskiller dem fra andre asatroende. Det ideologiske grundlag inkluderer termerne ’etnopluralisme’ og ’antimonoteisme’.

Etnopluralisme definerer Hefjendur ifølge deres hjemmeside som den overbevisning, at menneskeheden består af forskellige folkeslag, der har en indfødt ret til deres landområde. Antimonoteisme betegner de som en bevidstgjort modstand mod »monoteismens totalitære krav på religiøst sandhedsmonopol«. I artiklen i Kristeligt Dagblad konkretiserer gruppens frontperson, Morten Tirssøn, antimonoteismen og siger, at det handler om at være imod kristendommen, islam og jødedommen.

Hvad man skal lægge i den udtalelse, er uklart, men man må nødvendigvis spørge, hvorfor en religiøs gruppering i Danmark, et land med udpræget frihed til at dyrke sin religion i fred, føler et behov for at definere sig i ideologisk opposition til visse andre religioner. Et svar findes måske i gruppens navn Hefjendur, afledt af det islandske ord ’hefja’, som betyder ’hævde’. En forklaring på navnet findes på gruppens hjemmeside, hvor de skriver, at de hævder, drager omsorg for, og værner om Norden som kulturkreds. Norden som kulturkreds er således ifølge Hefjendur en hedensk kulturkreds, der skal værnes om, og den skulle helst være fri for kristne, muslimer og jøder.

Termen etnopluralisme er til gengæld lettere at få hold på. Den blev opfundet af den tysk-danske sociolog Henning Eichberg i 1980’erne som en måde at bygge bro mellem højre- og venstreorienterede forestillinger.

Den tyske forsker Stefanie von Schnurbein skriver i sin bog Norse Revival (2016), at Eichberg var en del af Det Nye Højre, da han kom på ideen om etnopluralisme. Etnopluralismen er en forestilling om, at etniske grupper tilhører et bestemt landområde, og at dette landområde har været med til at forme gruppens religion og kultur. På den måde ligger ideen om etnopluralisme ikke langt fra Johann Gottfried von Herders forestillinger om ’Volk’.

Etnopluralismen er ifølge von Schnurbein blevet betegnet som new racism eller cultural racism, idet formålet er at sætte skel mellem folkeslag, samtidig med at stigmaet, der er forbundet med traditionel racisme, undgås.

Bevægelsen ’Det Nye Højre’, der udgør en lang række grupper og enkeltpersoner i Europa, adskiller sig fra den traditionelle højreekstremisme ved ikke nødvendigvis at være antidemokratisk, autoritær og totalitær. Til gengæld er etnisk, kulturel og religiøs homogenitet et must.

En stærk inspirationskraft i Det Nye Højre er den franske tænker Alain de Benoist, der betegner sig selv som »filosofisk hedning«. De Benoist opererer også med ideen om ’Volk’, men en vigtig komponent i hans tænkning er, at han afviser kristendommen, marxismen, liberalismen og ikke mindst universelle menneskerettigheder og opfatter disse som affødt af jødisk-kristen tænkning, der står i kontrast til europæisk etnicitet og kultur.

Konsekvenserne

Baseret på hvad Hefjendur skriver på deres hjemmeside, samt frontfiguren Morten Tirssøns udtalelser lader gruppen til at være stærkt ideologisk inspireret af Det Nye Højre, og de har tilsyneladende adopteret bevægelsens ideologiske gods som en slags religiøsitet. Deres antimonoteisme er overvældende tæt på de Benoists afvisning af kristendommen, mens termen etnopluralisme er hentet direkte fra bevægelsen.

Som gruppe sender Hefjendur, med sin brug af termer og retorik fra Det Nye Højre, et signal til politiske grupperinger og individer, som sympatiserer med dette ideologiske udgangspunkt. Det er ikke til at sige, om dette var gruppens oprindelige intention, eller om man blot har samlet op på visse trends i et forsøg på at skabe sammenhængskraft i en så fragmentarisk religion, som asatroen er.

Det er imidlertid betænkeligt, at gruppen forstår sig selv som et ideologisk fællesskab, for det giver en politisk dimension til dem.

Dette kan være årsagen til, at visse asatroende har oplevet, hvad der betegnes som en højredrejning i asatrosamfundet. Uanset om gruppen Hefjendur har en agenda, der rækker ud over det religiøse, er det sandsynligt, at dens ideologiske profil tiltrækker mennesker med politiske holdninger, som kan være afskrækkende for nogle.

Hvis gruppen tilmed af forskellige årsager er særligt indflydelsesrig i Forn Siðr, vil denne ideologiske profil om muligt dominere endnu mere i det danske asatrosamfund.

Konsekvenserne er imidlertid, at der kan konstateres visse forbindelser mellem det danske asatrosamfund og det yderste højre. Det må også formodes at det yderste højre har en vis indflydelse på, hvad der foregår i Forn Siðr.

Som officielt tilknyttet blotgruppe i Forn Siðr er Hefjendur blandt andet af og til ansvarlig for at afholde trossamfundets officielle ritual, og i den forbindelse fungerer gruppen så også som officiel repræsentant for Forn Siðr og samtlige medlemmer. Dette kan virke afskrækkende på nogle af de medlemmer, der ikke deler de holdninger, som grupper som Hefjendur repræsenterer.

Mathias Nordvig er lektor i Nordiske studier på CU Boulder, Colorado og asatroende