Læsetid: 6 min.

Intimitetens globale bazar

Der er penge i møderne mellem vesterlandske kvinder og gambianske mænd, men ikke kun penge. Der er også romantik
25. juni 2016

»Do you smoke ganja?« Jeg sidder på græsset i en baghave til en stor villa i Gambia og er i selskab med tre unge gambiske fyre. Haven er velholdt af en lokal gartner, og i huset sørger en tjener for kaffen til os.

»Not really,« svarer jeg smilende og lader den joint, der går rundt, passere. Jeg er på besøg hos Demba, der – når hans engelske kone ikke er i landet – bor alene i den store villa.

Nu sidder jeg i haven med Demba og to af hans venner. Demba råber et eller andet til tjeneren, som skynder sig ud efter ekstra sukker til kaffen i vores kopper. Han forklarer:

»Jeg giftede mig med Suzanne for to år siden, det er hende, der har købt huset her til mig – eller til os, Suzanne og jeg,« understreger han, »men altså, hun bor egentligt i England med sine fire børn, og kommer her så ofte som muligt. Børnene kunne ikke lide at være her, så hun tog hjem igen.«

Demba kigger mig roligt i øjnene.

Hvordan fungerer det, spørger jeg nysgerrigt:

»Jamen, Suzanne arbejder i England, og der tjener hun mange penge. Og jeg behøver ikke at bekymre mig om noget. Der er også nok til min far, mine brødre og søstre.«

Og din mor? spørger jeg nysgerrigt.

»Hun er gift med en svensk mand og bor i Sverige. Jeg er vokset op hos min bedstemor.«

En aftale

Demba er en af de mænd, jeg møder på mit sociologiske feltarbejde i Gambia, og som har giftet sig med en europæisk kvinde på langdistance.

Tidligere var han træskærer og solgte souvenirs på turistmarkederne, nu har han sagt sit arbejde op og opholder sig for det meste hjemme i huset, hvor han får besøg af sine venner, ser fjernsyn og ryger pot.

Suzanne har i frygt for, at Demba er hende utro, og som betingelse for deres ægteskab, bestemt, at han ikke må gå i byen med vennerne eller arbejde i turistområdet.

Til gengæld forsørger hun ham, hans familie og deres liv, og han lever med tjenere, gartner og villa. Og selv om han fortæller, at det er lidt kedeligt ikke at kunne gå ud med vennerne eller arbejde, som han plejede, udtrykker han tilfredshed med ’ordningen’.

Konstellationen vækker dog et umiddelbart ubehag hos mig, der som det første ser det koloniale mønster i Suzannes økonomiske dominans og kontrol med Dembas liv.

Demba er blot en af de mange mænd, jeg interviewer.

I græsset i haven sidder jeg sammen med to andre yngre mænd, der fortæller, at de har romantiske forhold til europæiske kvinder, som støtter dem økonomisk på den ene eller anden måde.

De fortæller om kærlige følelser og romantiske håb. Om møder mellem forskellige kulturer og forventninger. Og de fortæller om drømme om at komme til Europa, om at få råd til at studere i udlandet og komme tilbage til Gambia igen og gøre karriere. Men tiderne er hårde. Folk er fattige. De lever fra dag til dag og er afhængige af hinandens støtte og hjælp.

Og så fortæller de om dem af deres venner, der har sparet op, så de har fået råd til at tage afsted med de små skibe, der sejler ud over de store bølger fra Banjul mod det, de håber er en lysere fremtid i Europa. Flere er blevet skuffede, snydt og er vendt tilbage. Andre har de aldrig hørt fra igen.

Bazar

Mit udgangspunkt for at tage til Gambia var at undersøge kvinders brug af sexturisme, men studiet kommer hurtigt til at handle om mere og andet end blot sex og turisme: Det kommer i højere grad til at handle om økonomi – om intimitetens bazar i en global verden og om nye globale seksuelle forbindelser.

I de relationer, jeg støder på, er følelser af indignation, solidaritet og forpligtende omsorg dog oftest lige så grundlæggende, som økonomien i forholdet er. Og når jeg går ud om natten og taler med kvinder og mænd, oplever jeg en særlig form for tolerance og åbenhed for forskelle. Og også en åbenhed over for eksplicit sex.

Den åbenhed er særlig tydeligt en aften på et lokalt diskotek. Rummet svinger, musikken er høj og varmen intens. Jeg hænger ud og betragter.

Mit blik falder på et par, der kysser intenst i et hjørne. En europæisk kvinde i midten af 40’erne er i dyb omfavnelse med en yngre mand. Først lægger jeg mærke til hans lange rastafletninger, men så bliver jeg mere paralyseret. Han har ingen arme – eller det har han. Han har armstumper, som han kærtegner kvinden med. Jeg ser stumperne bevæge sig op og ned ad hendes ryg.

Billedet af den ældre hvide og begærende kvinde sammen med en yngre sort rastamand uden arme forstyrrer på flere plan mit verdensbillede.

Da jeg kigger spørgende på min ven, der er mit selskab den aften, besvarer han blot mit blik med at sige: »Det er Marianne og Bob, han er en fantastisk trommeslager. De har mødt hinanden på trommeskole,« som var det noget af det mest almindelige i verden.

I den internationale prostitutionsforskning har man forsøgt sig med begrebet ’transaktionel sex’ som erstatning for begreber som prostitution og sexturisme.

Hensigten med en mere nøgtern betegnelse er at åbne op for muligheden af, at begge parter – både mænd og kvinder – kan have varierende former af magt og afmagt i de økonomisk baserede forhold.

Det sidste gør sig også gældende i mit studie. Den økonomi, der udspiller sig i de ’købe-romantiske’ relationer er som en bazar, hvor forholdet tager form af en intens forhandling.

Gennem mine mange interviews med vesterlandske kvinder bliver det tydeligt, at de transaktionelle seksuelle relationer er processer, mobiliteter og møder i en ’bazar’: et rum hvor nye ’forhandlingsordener’ på det globale seksuelle intimitetsmarked gør sig gældende.

De kvinder, jeg interviewer, siger ofte ting som »Everything I give him comes from my heart«. Evnen til at inderliggøre økonomien bliver på den måde til en legitimerende ramme for de økonomiske transaktioner i den intime relation.

To slags ægthed

Begreber om ægte kærlighed og emotionel tilknytning er den sociale lim, der binder forholdene sammen. Pengene kommer så at sige ’fra hjertet’, som en form for almisse; og følelser bliver udtrykt som universelle og lige.

Så når kvinderne giver mænd penge til husleje, gummisko eller mobiltelefoner i intime og seksuelle transnationale relationer, bliver det forklaret ud fra et sprog om autentisk omsorg og velvilje. Autenticiteten legitimerer så at sige transaktionen og udgør dynamoen for det seksuelle.

Materiel fattigdom og global ulighed er nok en afgørende variabel bag de intimiteter, der bliver skabt, men paradokset er, at begge parter i relationen undgår den eksplicitte finansielle udveksling, forstået som en udtalt og aftalt pris.

Vi har at gøre med noget, der ligger ’imellem’ det økonomiske, det seksuelle og det emotionelle. I dette ’imellem’ finder vi nok instrumentelle impulser; men også følsomhed, intimitet, indignation, forelskelse, skuffelse – for slet ikke at tale om alt det, der hidrører det affektive og det seksuelles kræfter.

Relationerne på intimitetens bazar mellem vesterlandske kvinder og mænd er altså mere end bare og blot transaktionelle. De er også romantiske.

Kausaliteten mellem udvekslingerne er transformeret til en rodet bazars ’logik’, hvor prisen, affektiviteten og de emotionelle bånd er forhandlet som fundamental ramme for den nydelse, mødet mellem parterne også udgør.

Den abstrakte modsætning mellem det instrumentelle og det autentiske, penge og følelser, dækker i realiteten over komplekse relationer, hvori også kvinder handler aktivt som ’købere’ og ’sælgere’ i bazaren – den globale urbane markedsplads.

Det er mere meningsfuldt at se relationerne som et postromantisk spor, hvor traditionelle begreber om køn og prostitution ville tildække den kompleksitet, som seksualitet, køn, familie og kærlighed udgør i en globaliseret verden.

Marie Bruvik Heinskou er sociolog og har bl.a. udgivet artiklen: Intimitetens globale bazar – vestlige kvinders brug af bytteøkonomi i transnationale seksuelle relationer, Sosiologi i dag, 2015, årg. 45 (2): 83-103.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klavs Hansen

Hvid kvinde, penge og afrikansk mand i Gambia = frigjort
Hvid mand, penge og afrikansk kvinde på Vesterbro = menneskehandel
Tja.