Læsetid: 10 min.

Motorsaven truer Europas sidste urskov

Den polske højreregering har planer for omfattende skovhugst i den over 1.600 kvadratkilometer store Białowieża-skov, der er levested for vild bison, ulve og losser – polsk Greenpeace truer med at stoppe skovhuggerne, der til gengæld truer med at slå miljøaktivister ihjel
Białowieża, der står på UNESCO’s verdensnaturarvsliste, er hjemsted for Europas største bisonpopulation, der ligesom ulv og los stadig kan strejfe frit i dens vildtvoksende indre.

Getty Images

11. juni 2016

Europas sidste tilbageværende urskov kan stå for fald, advarer aktivister. For selv om en hel hær af forskere og naturbevarelseseksperter utvetydigt fraråder projektet, er tømmerindustrien nu ved at gøre sig klar med motorsavene.

Polens højrepopulistiske regering insisterer på, at det er nødvendigt at hugge dele af Białowieża-skoven om med den begrundelse, at over ti procent af nåletræerne er angrebet af barkbiller. Men næsten halvdelen af den planlagte træfældning retter sig mod andre træarter, viser de nyeste fældningsplaner.

Dermed vil også egetræer, der har vokset i 450 år for at nå højder helt op til 50 meter, kunne blive skåret helt ned som del af den planlagte tredobling af tømmerhugsten.

Białowieża, der står på UNESCO’s verdensnaturarvsliste, huser desuden Europas største bisonpopulation, ligesom ulve og losser stadig kan strejfe frit i dens vildtvoksende indre. Skoven dækker et næsten 1.600 kvadratkilometer område, der strækker sig på begge sider af den polsk-hviderussiske grænse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Erik Karlsen
Benno Hansen og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Naturligvis skal kapitalister under velsignelse af den katolske kirke fælde den skov. Det er jo det rene guld, der bare står der, og står....