Læsetid: 7 min.

Er neoliberalismen overvurderet?

Det spørgsmål stillede tre økonomer fra den internationale valutafond IMF for nylig i tidsskriftet Finance and Development. Vi har bedt fire kendere kommentere debatten
Det spørgsmål stillede tre økonomer fra den internationale valutafond IMF for nylig i tidsskriftet Finance and Development. Vi har bedt fire kendere kommentere debatten

Johanne Sorgenfri/iBureauet

11. juni 2016

Det spørgsmål stillede tre økonomer fra den internationale valutafond IMF for nylig i tidsskriftet Finance and Development. De konkluderede, at nedskæringspolitik og deregulering af internationale kapitalbevægelser ikke har »leveret som forventet« – og genantændte debatten om klodens herskende økonomiske paradigme. Herhjemme er Venstres Kristian Jensen ikke i tvivl: Neoliberalismens indflydelse på verden »er entydigt positiv«, og venstrefløjen bør indse, at dens kritik er »blevet indhentet af virkeligheden,« skrev han i Information. Vi har bedt fire kendere kommentere debatten.

Ha-Joon Chang, underviser i økonomi ved University of Cambridge og forfatter til bl.a. bogen ’23 ting man fortier om kapitalismen’

— Hvad forstår du ved neoliberalisme?

»For at forstå neoliberalismen må man begynde med liberalismen. Det 19. århundredes ideer om laissez-faire-økonomi. Og faktisk også antidemokrati. De liberale ønskede dengang ikke at give de fattige stemmeret. De mente, at de fattige ville være til fals for populistiske politikere, som ville ødelægge kapitalismen.«

»Neoliberalismen er en genanvendelse af de gamle ideer i vores tid. Neoliberalisterne har accepteret demokrati. Men til gengæld ønsker de at lægge snævre begrænsninger på, hvad demokratier kan gøre. Og det gør de så blandt andet ved at gøre centralbankerne politisk uafhængige og ved at gøre tilsynet med finanssektoren politisk uafhængigt. Det gør det nærmest umuligt for valgte politikere at påvirke styringen af økonomien.«

— Hvad er det bedste ved neoliberalismen?

»Jeg ved ikke, om der er noget godt ved den. Vi har implementeret et forfærdeligt system. Men der er selvfølgelig sekundære fordele: Når du liberaliserer handel, får folk flere ting at købe, og varerne kan blive lidt billigere.«

— Hvad er det værste?

»Langt størstedelen af verdens lande er blevet mere ulige. Og det er derfor, folk er vrede. Det er derfor, de vender sig imod indvandrerne. Bliver mere racistiske, mindre tolerante.«

— Har neoliberalismen bragt verden frem eller tilbage?

»Først må vi finde ud af, hvad vi skal sammenligne med. Neoliberale – heriblandt jeres udenrigsminister – peger på, at verden er blevet rigere, og at der er blevet færre fattige. Men det er jo en naturlig udvikling, så længe verdensøkonomien ikke skrumper. Det spørgsmål, vi må stille, er: Har verden klaret sig bedre, end den ville have gjort, hvis vi havde ført en anden politik?«

»Det har jeg prøvet at undersøge, og min konklusion er, at de neoliberale politikker har fejlet. Efter introduktionen af neoliberalismen i 1980’erne er verdensøkonomien kun vokset halvt så hurtigt som, den gjorde i 50’erne, 60’erne og 70’erne. Det er ikke imponerende. Hele argumentationen for neoliberalismen var jo, at vi skulle have højere vækst – og så gjorde stigningen i ulighed ikke så meget.«

— Men millioner er jo blevet løftet ud af fattigdom de seneste årtier. Hvordan forklarer du det, hvis neoliberalismen har slået fejl?

»Det skyldes primært væksten i Kina. Og det er et land, som ikke har ført neoliberale politikker. Jovist, de har liberaliseret en del i forhold til deres socialistiske fortid, men en meget stor del af den kinesiske økonomi er stadig statsstyret. De statsejede virksomheder dominerer. Og de har masser af både subsidier og regulering. Det kan man umuligt kalde neoliberalisme.«

Lars Koch, politisk chef hos udviklingsorganisationen IBIS

— Hvad forstår du ved neoliberalisme?

»Jeg forstår det først og fremmest som et samlet begreb for en ideologisk baseret tilgang til økonomi, som handler om at liberalisere handel, kapitalbevægelser og mindske statens rolle i økonomien. I udviklingslandene har det været den model, man fra IMF’s og Verdensbankens side har brugt siden 1980’erne.«

— Hvad er det bedste ved neoliberalismen?

»Det må være den bevægelse af ideer og teknologi, som frihandlen har ført med sig. Og så har privatiseringen af statslige virksomheder i mange tilfælde været rigtig fornuftig. Man har fået revet nogle korrumperede og ineffektive statslige selskaber op med rode. Det har vi blandt andet set med mineselskaber i Zambia. Der har privatisering haft den positive effekt, at selskaberne er blevet mere veldrevne. Bagsiden af medaljen er jo så bare, at befolkningen ikke har fået så meget ud af det, fordi indførelsen af frie kapitalbevægelser har betydet, at selskaberne kan snyde med deres skatteindbetalinger.«

— Hvad er det værste?

»Den ulighedsskabende politik, der ligger i neoliberalismen. Ikke mindst besparelsespolitikken. Det er det, IMF’s økonomer nu også selv påpeger. Man har reduceret statslige investeringer, som ellers kunne være med til at fremme en langsigtet vækst, fordi man meget kortsigtet har fokuseret på at skabe balance i de statslige budgetter. I Mozambique, Malawi og Sierra Leone har sparekravene fra IMF for eksempel i en periode haft den konsekvens, at man ikke har kunnet ansætte de lærere i uddannelsessektoren, som der var behov for. Det er hul i hovedet, når vi nu ved, at uddannelse er en motor for fremgang og vækst.«

— Har neoliberalismen bragt verden fremad eller tilbage?

»Der er en del positive elementer i neoliberalismen, men problemet er, at den er blevet anvendt som en one size fits all-model uden hensyn til et lands specifikke kontekst. Det er dødsensfarligt, når økonomiske teorier bliver anvendt dogmatisk. Det gælder, uanset om det er neoliberalisme eller munkemarxisme.«

»Verden har samlet set bevæget sig frem. Men jeg vil påstå, at man kunne have nået meget mere, hvis man ikke havde haft den her stigning i uligheden. Hvis man havde haft en bedre fordeling, kunne man have udryddet fattigdom.«

Ove Kaj Pedersen, professor ved Copenhagen Business School og forfatter til bogen ’Konkurrencestaten’

— Hvad forstår du ved neoliberalisme?

»I lærebøgerne kan man finde 34-35 forskellige definitioner af neoliberalisme. Det er et meget omtvistet og politiseret begreb. Selv har jeg ikke nogen helt klar definition. Udmøntningen er helt forskellig fra land til land. Hvis vi ser på Danmark, kommer neoliberalismen til i 80’erne under Schlüter. Og i 90’erne bliver den i et begrænset omfang en del af Nyrup og Lykketofts reformer af velfærdsstaten. Men her fortolkes neoliberalismen på en helt anden måde end i for eksempel USA og England.

Den bliver ikke som andre steder i verden brugt til en afvikling af den offentlige sektor, men til at gøre velfærdsstaten mere effektiv. Man øger presset på den enkelte for at være til rådighed for arbejdsmarkedet, men bevarer politikerne og staten som dem, der sætter rammerne for det hele. Det kompromis mellem neoliberalisme og socialliberalisme er blevet til det, jeg har kaldt konkurrencestaten.«

— Hvad er det bedste ved neoliberaliseringen af Danmark?

»Fleksible ansættelsesforhold, det vil sige, at det er let at hyre og fyre. Hvilket vi så bagefter kombinerer med velfærdsstatens sociale sikkerhed for den enkelte – den såkaldte flexicurity-model.«

»Og så den beskæftigelsespolitik, vi fik under Nyrup, som indebar, at den enkelte skal stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet.«

— Hvad er det værste?

»Måske dereguleringen af finanssektoren, selv om det er sådan lidt både-og. I 80’erne og 90’erne gav det mulighed for, at vi kunne frigive en masse ejendomsværdier i de enkelte husholdninger, som så er blevet lagt til grund for investeringer i sommerhuse – hele friværditanken.

Det skabte økonomisk vækst og velstand i hvert fald i 90’erne og ind i 00’erne. Men derefter kunne vi se, at det var en katastrofe, da ’08-krisen kom med husboblen og konkurser, og det viste sig, at der var mange på boligmarkedet, der havde lånt over evne.«

— Har den delvise neoliberalisering bragt Danmark fremad eller tilbage?

»Det kan man ikke svare fornuftigt på. Det er både-og. Det har bragt os frem i den forstand, at det er lykkedes at holde en produktivitet og en velstand, som kan finansiere en meget stor velfærdsstat. Og det er lykkedes at få integreret flere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Men det har samtidig haft negative konsekvenser i form af husboble og tekniske insolvenser. «

Johan Norberg, senior fellow ved den liberale tænketank Cato Institute

— Hvad forstår du ved neoliberalisme?

»Jeg plejer faktisk ikke at bruge begrebet. Jeg kalder det bare liberalisme. Men hvis jeg taler om neoliberalisme, mener jeg lige præcis den klassiske liberalismes lærdomme fra Locke og Smith med flere – men tilpasset nutidens kontekst.

Nu handler det ikke længere så meget om at sikre folkets frihed fra en lille elite af konge og adel, men mere om at sikre den fra politikere og bureaukratier, som ofte har et demokratisk mandat. Individets frihed – personlige friheder og økonomiske friheder – er stadig målet.«

— Hvad er det bedste ved neoliberalismen?

»At det er en slags institutionaliseret ydmyghed. Den nyliberale siger, at han ikke har løsningen på folks problemer, men at den viden og de evner findes spredt ud i samfundet, i folket.«

— Hvad er det værste?

»I virkeligheden det samme. At den nyliberale ikke vil påtvinge alle en central løsning indebærer, at han ikke kan garantere noget. Vi kan ikke bestemme, hvordan samfundet skal se ud, og hvordan alle skal blive lykkelige, vi kan bare garantere, at mennesker får mulighed for at forme dette samfund selv.

Og for nogle kan det virke som et meget tomt og utrygt løfte. For den, som først og fremmest søger stabilitet og autoriteter snarere end frihed og fremskridt, har den nyliberale ikke meget at tilbyde.«

— Har neoliberalismen bragt verden fremad eller tilbage?

»Den har ført verden mere fremad, end noget andet nogensinde har gjort. Selv om verdens befolkning er vokset med mere end to milliarder siden 1990, er antallet af mennesker, som lever i ekstrem fattigdom, faldet med 1,25 milliarder mennesker. Det vil sige, at antallet af fattige er faldet med 138.000 mennesker hver dag i 25 år.«

Læs også: Neoliberalismen mister tilslutning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Leerhøy
  • Kurt Nielsen
Peter Leerhøy og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Man kan ikke overvurdere neoliberalismen, den er skyld i al dårligdom, vi har oplivet i de seneste 30 år.

Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Ole Henriksen, Mikael Velschow-Rasmussen og Torben Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Neoliberalisme er det samme som liberalisme bare uden regulering. Hvad der før var delvist reguleret (glass-steagall, realkredit, banker, monopoler, offentligt ejerskab osv.), er nu sluppet (næsten) fri. Neoliberalisme er mere af det samme, man helbreder med det , der fremkaldte sygdommen.

Per Torbensen, Torben Skov og Torben Jørgensen anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

Kritikken er sikkert særdeles berettiget - ikke mindst hvad uligheden angår - men hvor er visionen om, hvor vi skal hen???

Per Torbensen, Torben Skov, Michael Kongstad Nielsen, Torben Jørgensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Det kommer an på hvad man vurdere neoliberalisme ud fra, hvis man vurdere den ud fra hvor god den er til at blæse bobler med, så er den blandt de bedste... det bare synd de brister hvert syvende år...

Peter Holten

Kina er vel et ret interessant eksempel på et land, der på trods af IKKE at drive liberal økonomisk politik har haft en enorm vækst.
Ville dog være rart med et globalt perspektiv på verdensøkonomien og neoliberale principper som styringsmekanisme (eller mangel på samme).

Jørgen Steen Andersen

Om kapitalisterne taler kinesisk, engelsk, dansk, arabisk, russisk eller hvad som helst gør dem hverken mere eller mindre neoliberale, fordi den neoliberale syge er en pandemi, som har inficeret og ødelagt samfundsstrukturer, natur og udpiner, udbytter og udplyndrer mennesker, dyr, jord, nationer og hvis ingen gør noget for at inddæmme og tæmme det kapitalistiske vilddyr, så vil den begynde med at æde sig selv ved at umuliggøre produktion i almindelig traditionel forstand, men BNP kan stadig stige f. eks ved at kolonisere Mars.
Uheld ved affyringen og andre ulykker og produktionen af et utal af raketter og nødvendige overlevelsesprodukter vil få væksten udtrykt i BNP til at sige dramatisk
Der er mange måder at gøre kapitalismen menneskelig på.
Det er ingen naturlov, at vi skal ødelægge os selv og jorden med en idiotisk neoliberal kapitalisme, som får lov at fortsætte fordi de superrige har diktatorisk magt over politikere, produktionsapparatet og finansverdenen.
Politikerne må presses som i Frankrig til at ændre den økonomiske politik, for de gør det ikke uden massiv modstand mod stadigt forringede leveforhold.