»Det her projekt beskriver en mere nihilistisk virkelighed«

Moderne Tider

11. juni 2016

Jakob S. Boeskov

Født 1973. Dansk kunstner, bosat i New York.

Har netop udgivet bogen ’Face Jagger’ på forlaget A Mock Book. Bogen handler om Boeskovs lancering af et fiktivt våben mod Islamisk Stat på en overvågningsmesse i USA.

Har tidligere lavet tegneserier, malerier, tegninger, aktioner, film, tv, bøger med mere.

Rejste i 2002 til våbenmesse i Kina med et fiktivt våben udviklet sammen med den industrielle designer Kristian von Bengtson. Optrådte i 2004 i dokumentarserien ’Danes for Bush’ med Mads Brügger. Har udstillet på bl.a. V1, Statens Museum for Kunst, New Museum, Stedelijk Museum.

Skrev og instruerede i 2009 filmen Empire North, som vandt Dansk: DOX Award

Tobias Markussen

Hvad går dit nye kunstprojekt ’Face Jagger’ ud på?

»Face Jagger er et stykke konceptkunst camoufleret som et hitech-våben. Det blev præsenteret på ASIS 2015, en af de største overvågningsmesser i USA, hvor jeg lejede en stand. Face Jagger er en ’3D print-baseret identitetssimulator’. Man finder først finder nogle fotos af mistænkte personer, f.eks. medlemmer af Islamisk Stat, på nettet. Af dem skaber man en ansigtsmaske, der printes på en 3D-printer.

En body double-agent med masken på skaber en inkriminerende situation, der filmes, f.eks. hvor bæreren af masken ses i kontakt med en CIA-agent. Optagelserne lækkes derefter på nettet, hvorefter den mistænkte vil blive neutraliseret af sine egne – Islamisk Stat fører f.eks. hård justits mod spioner.«

’Face Jagger’ er en opfølgning til dit projekt ’ID Sniper Rifle’ fra 2002?

»ID Sniper Rifle var også et falsk hitech-våben, en GPS-riffel, der kunne skyde demonstranter med GPS-chips. Den præsenterede jeg på en messe i Kina. De er del 1 og 2 af en triptykon baseret på scifi-forfatteren Philip K. Dicks begreb precrime, som handler om at fange de kriminelle, før de begår forbrydelserne. Jeg dokumenterer værkerne i bøger, men selve kunstværkerne er aktioner uden for kunstinstitutionerne. Den sidste del skal foregå i Europa.«

Hvorfor er du fascineret af ’precrime’?

»Jeg ser det som et meget dansk begreb. SSP-samarbejde (Skole, Socialforvaltning, Politi, red.) i min barndom var f.eks. en slags precrime. I Danmark er alle det hemmelige politi. Projektets første del handlede om den både meget skandinaviske og meget kinesiske statslige magt over borgernes kroppe. Face Jagger afspejler USA’s besættelse af ansigter, overflader, second chances og nye identiteter.«

Hvordan fik du ideen til ’Face Jagger’?

»Den kom til et bryllup på Costa Rica, hvor en pakistansk it-forsker fra Washington DC fortalte mig, at agenter fra CIA under eftersøgningen af Osama bin Laden havde rejst rundt i landsbyer i Pakistan og lavet biometriske ansigtsskanninger. Hvis landsbyboerne havde over 70 procents lighed med Osamas træk, kunne han være i nærheden. Dér besluttede jeg at arbejde med det menneskelige ansigt som slagmark. Senere var jeg på 3D-messe og så ansigter printet med 3D, der var virkelig uncanny, som proteser eller virkelige ansigter. Der begyndte ideen at få sin form.«

’ID Sniper Rifle’ udfordrede et overvågningsregime, vi alle er imod – nu er det mere mudret?

»Verden er måske blevet mere mudret, men jeg har ikke nogen sympati for det nye overvågningssamfund. Mit projekt handler stadig om at udspionere spionerne. Men det her projekt beskriver en mere nihilistisk virkelighed, hvor det er de onde mod de onde, og alle hele tiden kræver, at man vælger side. Face Jagger er på overfladen et våben mod IS, men dybere nede et våben mod CIA.«

Hvordan?

»Det er vel et stykke satire, et tidsbillede i traditionen fra Dr. Strangelove. Ideen er at lave et værk, der er så pop-agtigt, næsten oneliner-agtigt, at det kan blive et symbol på et regime. Ligesom ID Sniper Rifle var et symbol på kinesisk undertrykkelse, så er Face Jagger et symbol på et nyt overvågningsindustrielt kompleks og de måder, det invaderer vores privatliv på. Vi lever i en tid, hvor folk som Julian Assange, Ross Ulbricht og Aaron Swartz, der i 1960’erne ville være modkulturelle helte, trues med 40 års fængsel, fordi myndighederne ikke forstår den teknologi, de laver.«

Og det kæmper du imod?

»Jeg laver noget visuelt på det – det er ligesom det, jeg kan. Jeg opfatter ikke mig selv som aktivist, selv om jeg beundrer aktivister. Det, jeg laver, handler mere om de hemmelige systemer, der ligger uden for demokratiet, hvad enten det er det kinesiske kommunistparti eller CIA eller IS. Måske kan man sige, at almindelig aktivisme handler om nettet, mens mine ting handler om the deep web, som ingen ved, hvordan fungerer, men som man kan komme nærmere ved hjælp af kunst og poesi.«

Du beskriver en overvågningsbranche der er rådvild?

»Det er en af grundene til at et B-film-våben som Face Jagger kan blive taget alvorligt. De ved godt, at Islamisk Stat er foran. For tre år siden havde alle USA’s agenter ikke engang smartphones. Hvis de ville noget, skulle de hjem og rapportere på basen. Fordi de er rådvilde, indfører de masseovervågning, som ikke hjælper mod IS, men rammer os alle sammen. I big dataæraen er ingen jo uskyldig; der ligger jo noget på alle.

Det, vi ser for tiden, er, at internettet er i gang med at blive autoritært. For fem år siden var det sådan noget hyggeligt noget med at hedde Jakob5000 på MySpace og poste billeder af katte. Nu er det sådan noget forhør med ’Hvor går du i skole’, ’Hvad laver du lige nu’. Ligesom hvis Roskilde Festival pludselig en dag blev styret af CIA eller nazisterne.«

Hvad har du i din taske?

»En blok fra et hotel i Berlin, der hedder Titanic, nogle tegninger af et overskæg, jeg lavede, da jeg var i Radio24syv. Noget sand. Mit pas og et falsk Rolex-ur. En billet til spionmuseet i Berlin. To billetter, noget brillepuds. That’s it.«