Læsetid: 2 min.

Jo rødere deltagerne var, jo bedre klarede deres investeringer sig

Det er en lysreklame. Den er seks etager høj. Den stråler fra Nasdaqs hovedsæde ud over Times Square i New York, hvor den præsenterer vinderen af politiker-aktiespillet Dine, Mine & Vores Penge anno 2016. Og der er en socialist på
Det er en lysreklame. Den er seks etager høj. Den stråler fra Nasdaqs hovedsæde ud over Times Square i New York, hvor den præsenterer vinderen af politiker-aktiespillet Dine, Mine & Vores Penge anno 2016. Og der er en socialist på

Nasdaq

Moderne Tider
25. juni 2016

Der er så mange dårlige vittigheder at skrive om dette foto, at vi springer dem over og går direkte videre til, hvordan Pelle Dragsted, tidligere hærværksdømt aktivist i den antikapitalistiske græsrodsorganisation Globale Rødder og forsvarer af Venezuelas Hugo Chávez, og nuværende finansordfører i Enhedslisten, er havnet dér.

Altså på selveste hjertet i, eller panden på den verden, der tror på, at vækst kun skabes, hvis man fjerner pengene fra politikeres dårlige dømmekraft, og slipper dem løs på det frie marked.

Markedet støtter de røde

Jo, det har han ved at konkurrere med fire andre politikere om at få mest ud af en fiktiv million på aktiemarkederne over en periode på seks uger i Fondsbørsens årlige politiker-aktiespil.

Der er en ret vidunderlig video fra Folkemødet, hvor det annonceres, at Pelle Dragsted har vundet konkurrencen med et samlet afkast på 1,99 pct., mens Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance ligner noget, som det gør ondt i. Han endte med et minus på 1,11 pct.

Den eneste, der klarede sig værre, var Venstres Jakob Engel-Schmidt, der endte på minus 1,83 pct. Ja faktisk, når man ser nærmere på det, gik det sådan, at jo rødere deltagerne var, jo bedre klarede deres investeringer sig.

Alternativets Rasmus Nordqvist blev nr. 3 med et resultat på minus 1,04 pct., og Socialdemokraternes Benny Engelbrecht blev nr. 2 med et plus på 0,24 pct.

’Et tiltrængt fokus’

Inden spillet gik i gang, havde Joachim B. Olsen udtalt, at »aktiespillet sætter et tiltrængt fokus på dansk investeringskultur«, og det tør man da roligt sige.

Så vi har fået deltagernes investeringsporteføljer udleveret fra Fondsbørsen, og det er i korte træk sådan, at Pelle Dragsted investerede i vindenergi, energibesparelse og velfærdsteknologi; havde sindsro til at sidde på sine investeringer uden panikhandler – og slog C20-indekset med flere længder.

Sidste års vinder? Det var tidligere miljøminister Ida Auken, der som den eneste deltager i 2015 formåede at forrente sin million. Fortæl De det til Deres bankrådgiver, næste gang hun prøver at tale Dem ud af hippieinvesteringerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvor længe mon han fik lov at hænge der?

Et minut, tror jeg nok

Henrik Bjerre

Hvis de rød/grønne er så gode til aktier som artiklen antyder - forstår jeg ikke hvorfor de spilder tiden med politik?

Nå tillykke med sejren - men kan vi ikke få Information til at melde sig ind i foreningen for afskaffelsen af ordet: "Bankrådgiver" ? Det personale der møder kunderne i en bank er sælgere af bankens produkter - fint med det - men de burde tituleres derefter. Rådgivere er advokater, ingeniører og revisorer - og de skal naturligvis have betaling for deres viden.

Ivan Breinholt Leth

Det hænger måske sammen med, at venstrefløjen altid har været bedre til at redde kapitalismen fra sig selv end højrefløjen. Så vidt jeg kan se, var Pelle Dragsted den eneste, der tænkte langsigtet. Spekulationer er altid kortsigtede. Det er derfor det kaldes shortselling. Det er altid frie markeder og omfattende spekulation ligesom i 20erne og 30erne, som får korthuset til at vælte. Joachim B. Olsen som statsminister = ragnarok. Spillet på Bornholm var en lille uskyldig advarsel.

Alvin Jensen, Poul Sørensen, Arne Lund, erik mørk thomsen, Carsten Wienholtz og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Nu var det heller ikke intelligens mafiaen, Pelle var oppe imod.

torben - nielsen

Shortselling er spekulation i faldende aktiekurser.

Shortselling udføres ved at låne aktierne af for eksempel en bank, i en kortere periode for et mindre gebyr.

Herefter sælges aktierne med det samme, til hvad spekulanten tror er en højere salgs kurs.
Og købes efterfølgende tilbage til banken efter periodens udløb, til hvad spekulanten tror er en lavere købs kurs.

Forskellen imellem de to kurser kan spekulanten beholde.

Risikoen ligger i, at kurserne jo også kan stige, og så skal aktierne betales tilbage til en endnu højere kurs, plus et gebyr.

Ivan Breinholt Leth

Torben - Nielsen
Korrekt. En af de værste afarter af shortselling - kaldet 'naked shortselling' - består i dokumenterne aldrig bliver udvekslet. Man nøjes med de spekulative væddemål. Det blev heldigvis forbudt i Danmark før finanskrisen brød ud (forbudt af en Venstre-ledet regering!), men amerikanerne er jo vildt begejstrede for den slags spekulative anvendelser af samfundsskabte værdier. Så vidt jeg ved eksisterer det stadigvæk i Guds eget land.

torben - nielsen

Short-selling kan udføres ved at købe et bear-certificat på den aktuelle aktie.
Det er dog ikke alle aktier det er muligt at gøre det i, jeg har kun set det for udvalgte aktier.

Her for eksempel: http://hcm.handelsbanken.dk/Start/Bull--Bear/Bull--Bear/

Certifikaterne kan også fås med gearing, så gevinsten kan mangedobles.

Henrik Bjerre

Thee who sells what he don't own - buys it back or goes to hell!

Peter Sterling

"First we take manhatan, then we take Berlin"

Poul Sørensen

Socialismen har en stor fordel i forhold til kapitalisme og det er at den fremmer konstruktiv selvkritik. Den kapitalistiske filosofi at man opsummere alt sin selvfedme lukker øjne og "går all in".