Sådan går det på torsdag

Journalisterne ved det; kommentatorerne ved det; befolkningen ved det: Det mest spændende ved valg og folkeafstemninger er  ikke det, der stemmes om, men derimod at spå om resultatet. Her er seks helt igennem videnskabelige bud på, hvordan det går ved torsdagens Brexit-afstemning, hvor briterne skal beslutte, om de vil forlade EU.

EM-effekten: Leave

Det er velkendt, at der er en nær sammenhæng mellem resultater ved EM i fodbold og resultater ved folkeafstemninger om EU.

Mest præcist blev mekanismen formuleret af daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i 1992: »If you can’t join them – beat them,« sagde han iført roligan-tørklæde til pressen ved EU-topmødet i Lissabon. Danskerne havde netop stemt nej til Maastricht-traktaten. Og så vandt landsholdet EM-finalen mod Tyskland.

Samme logik ventes at gøre sig gældende ved denne sommers EM-slutrunde og Brexit-afstemning. Klarer det engelske fodboldlandshold sig godt frem mod afstemningsdagen, vil det vække en følelse af patriotisme og national overlegenhed, som vil føre EU-modstanderne til sejr.

Hvilket igen vil opildne det engelske landshold så meget, at de går hele vejen og tager pokalen. Et fænomen, der i statskundskaben er kendt som en »dobbelt spillover-effekt med skru«.

Omvendt vil dårlige resultater ved slutrunden kunne få englænderne til at forstå, at der er mange ting at lære fra resten af Europa – og så vil Storbritannien forblive medlem af EU. Udover England er også Nordirland og Wales repræsenteret ved slutrunden, men disse regioner vurderes at være så befolkningsfattige, at holdenes resultater ikke vil få afgørende indflydelse på afstemningen.

Foreløbig tyder det engelske landsholds resultater på et leave.

Ganske vist måtte holdet i første gruppekamp nøjes med en skuffende uafgjort mod Rusland. Men i 1992 endte Danmarks første kamp også uafgjort – i øvrigt mod netop England. Og torsdag fulgte englænderne op med en sejr på 2-1 over Wales.

En ubekendt faktor er fodboldforbundet UEFA’s trusler om at diskvalificere det engelske landshold, hvis bøller blandt holdets fans igen giver sig til at hærge, som det skete i Marseille i forbindelse med kampen mod Rusland.

Meningsmålingerne: Leave

Ja, ja, ja. Vi ved det godt. I en tid, hvor færre har fastnet-telefon, er meningsmålingerne udfordrede. Men de gode gammeldags spørgeundersøgelser er stadig den mest populære metode til at forudsige et valgresultat. Og ved Brexit-afstemningen spår målingerne tæt løb.

Ifølge Financial Times’ gennemsnit af målinger fører leave-siden nu med 47 procents opbakning mod remain-sidens 44 procent. Det er et markant skift.

Indtil for bare to uger siden førte remain-siden komfortabelt. Men både de absolutte tal og udviklingen i målingerne peger altså på, at briterne stemmer sig ud af EU.

Bookmakerne: Remain

De tog fejl ved det britiske parlamentsvalg sidste år. Ved folkeafstemningen om Skotlands uafhængighed. Ved det israelske parlamentsvalg. Og undervurderede Dansk Folkepartis tilslutning ved Folketingsvalget i Danmark. Verden har et meningsmålingsproblem, som den kendte amerikanske statistiker Nate Silver har formuleret det. Der er derfor ingen grund til at tro på målingernes forudsigelser om, at briterne stemmer for en exit. Men så er det jo heldigt, at vi har markedet. Spilmarkedet for at være helt præcis.

Ifølge polipredict.dk, som udregner sandsynligheden for et givent valgresultat på baggrund af odds hos Danske Spil, BET365, Betfair og Nordicbet, kan Europa ånde lettet op: Storbritannien bliver i unionen. Det er der 64 procents sandsynlighed for. Hvilket godt nok er betydeligt lavere end i slutningen af maj, hvor tallet var 82 procent. Men alligevel sikkert nok til, at vi her på redaktionen godt tør sætte vores pensionsopsparinger på spil.

David Trads: Leave

Ligesom en maskinfremstillet cigar aldrig bliver lige så god som en håndrullet, kan ingen statistiske opgørelser eller politiske tommelfingerregler måle sig med den professionelle vurdering fra en garvet analytiker. Og politisk kommentator David Trads, der mandag erkendte, at han havde taget fejl ved at anbefale et nej til den danske retsforbeholdsstemning, er ikke i tvivl: »Jeg tror det bliver et farvel til EU,« siger han.

Den forudsigelse baserer han dels på meningsmålingerne, hvor remain-sidens forspring er blevet sat over styr. Dels på sine egne personlige erfaringer.

»Jeg har utroligt svært ved at genkalde mig et øjeblik, hvor jeg har talt med en englænder, der har syntes godt om EU. Det er meget, meget sjældent, jeg har mødt en, der har talt varmt om det europæiske samarbejde,« siger David Trads, der i 2007 spåede, at Anders Fogh ville fyre Claus Hjort Frederiksen, Ulla Tørnæs og Helge Sander fra deres ministerposter, og i år, at Hillary Clinton snart ville være færdig som præsidentkandidat.

Aktiemarkedet: Dødt løb, måske leave

Som bekendt er ingen så gode til at forudsige verdens gang som dem, der har penge. Ellers ville de jo ikke være så rige. Markedets adfærd frem mod afstemningen er derfor en indikator udfaldet. Da en stor del af den globale bankforretning udspringer af London, er særligt Europas bankaktier påvirket af Brexit-afstemningen: De er nede med 16 procent siden 1. juni.

Investeringsselskabet Blackrock forudser desuden større udsving for det, de kalder højrisiko-investeringer. Hvilket i et Brexit-scenarie vil sige det britiske pund, britiske aktieselskaber og britiske statsobligationer.

Desuden er den evigt sikre finanshavn, guld, oppe med 13 procent for juni. Investorerne er altså begyndt at se et Brexit som et realistisk udfald. Prognoser peger på, at europæiske aktier vil falde med op til 25 procent, hvis Brexit bliver en realitet. Faldet på 16 procent for bankaktier viser, at investorerne har valgt en middelvej i forhold til at forsikre sig mod et britisk nej. Det tyder på dødt løb, måske med en svag fordel til leave-siden.

Det synske dyr: Remain

Det er seks år siden, den synske blæksprutte Paul døde, men det er vigtigt at minde hinanden om, at Pauls metode ikke fejlede noget. Blæksprutten, der boede i et akvarium i Oberhausen, forudsagde under VM i Sydafrika udfaldet på samtlige Tysklands VM-kampe. Det foregik ved, at akvariets medarbejdere stillede to kasser op: en med det tyske flag og et med modstandernes.

For rullende tv-kameraer tænkte Paul sig så om, hvorefter han nærmede sig enten den ene eller den anden kasse – og hver gang altså kassen med flaget fra det land, der bagefter vandt fodboldkampen. I mangel på Paul stillede vi tirsdag eftermiddag her på redaktionen mariehønen Per mellem to bøger: EU-forsker Marlene Winds Den stille revolution: mod en europæisk forfatning og Ukip-leder Nigel Farages The Purple Revolution. Efter en kort betænkningstid kravlede Per op på Den stille revolution – et helt utvetydigt tegn på, at det bliver et remain.