Læsetid 5 min.

Spermens nye kulturhistorie

Tænk, hvis sperm gennem historien og menneskets mentale udvikling havde været genstand for lige så blandede, heftige følelser som menstruationsblod. Er en kropsvæske bare en kropsvæske?
Tænk, hvis sperm gennem historien og menneskets mentale udvikling havde været genstand for lige så blandede, heftige følelser som menstruationsblod. Er en kropsvæske bare en kropsvæske?
Polfoto
4. juni 2016

»Hvis Jesus nu havde været en kvinde, var menstruationen måske blevet opfattet som den allerhelligste væske,« skriver forfatterne Maja Nyvang Christensen og Sine Cecilie Laub i deres omdiskuterede menstruationsbog Gennemblødt. Men hvad var der så sket med sperm? Lad os gennemføre tankeeksperimentet og skrive en ny version af spermens kulturhistorie epoke for epoke.

Antikken

»Sperm består af overskydende næringsstoffer, som mænd har indtaget gennem kosten og med jævne mellemrum må skille sig af med.«

-Pythagoras

»Sperm er en overskydende kropssaft, som skyldes fugtighed. Mænds konstitution er mere fugtig og svagere end kvinders, og derfor produceres der overskydende kropssafter, især sperm, som kroppen regelmæssigt må udskille.«

-Hippokrates

»Hos begge køn dannes der overskydende blod, som må udskilles. Kvinders fysik er koldere end mænds, og kvinder kan udskille blodet direkte gennem menstruation. Mænd må derimod ’koge’ blodet, så det bliver til sperm. I forbindelse med undfangelse og graviditet er kvindens blod grundlaget for barnets egenskaber. Mandens sperm er en ekstra materie af ringere kvalitet, der supplerer blodet fra kvinden og støtter fosterets vækst under graviditeten.«

-Aristoteles

»Ved undfangelse og graviditet supplerer mandens sperm kvindens blod. Sperm spiller her samme rolle, som når man ved brødbagning tilføjer lidt ekstra vand, fordi hævningen har gjort dejen for tør. I sammenhænge, der ikke involverer undfangelse og graviditet, er sperm giftigt. Mænd overlever kun kontakten med giftstoffet, fordi de gennem årelang tilvænning er blevet immune.«

-Gaius Plinius Secundus

Sperm er giftigt.

Almen opfattelse der satte sig igennem omkring 100 år e.v.t. og stadig fandtes i det 20. århundrede.

Metode: I ovenstående afsnit er ordet ’sperm’ sat ind i stedet for ordene ’menstruation’ og ’menstruationsblod’. Der er byttet om på kønnene. Mænd har fået kvinders rolle i de fleste citater. Derudover er citater og kilder korrekte. Se ’Kulturgeschichte der Menstruation’, Wikipedia.

Middelalder

I Middelalderen blev udskillelsen af sperm betragtet som meget vigtig for mænds sundhed. Hvis en mand ikke stod i forhold til en kvinde og ikke var tilknyttet en aktuel graviditet, måtte han for væskebalancens skyld regelmæssigt skille sig af med sin sperm på anden måde.

Dog opfattedes spermudskillelsen endnu som en negativ proces, der udtrykte mandens svaghed eller mindreværd.

Mange lærde i Middelalderen opfattede sperm og spermudskillelse som en følge af Syndefaldet. Enkeltstående lærde så dog også sperm som noget potentielt livgivende og et synligt tegn på mandlig fertilitet.

Metode: I ovenstående afsnit er udtrykkene ’udskillelse af sperm’ og ’sperm’ sat ind i stedet for ordene ’månedsblødning’ og ’menstruation’. Der er byttet om på kønnene. Mænd har fået kvinders rolle i de fleste formuleringer. Derudover er gengivelserne korrekte. For den sande version: læs ’Kulturgeschichte der Menstruation’, Wikipedia.

Renæssance, oplysningstid og det 19. og 20. århundrede

Renæssancens syn på sperm var inspireret af Antikken og lagde desuden stor vægt på empiriske undersøgelser. Sperm blev grundigt undersøgt med henblik på sin giftighed. Sperm blev også knyttet til astrologi, teologi, magi og humoralpatologi. Verden blev større og videnskaben mere videnskabelig. I dette nyfødte og genfødte verdensbillede indtog sperm sin nye vægtige plads.

Oplysningstiden opløste det tidligere verdensbillede og dets vitale og altforbindende principper. En ny mekanistisk verdensopfattelse opstod. Naturen blev noget kaotisk og farligt, der skulle bekæmpes og beherskes. De to køn blev adskilt mere radikalt end tidligere og opfattet som totalt forskellige, som besiddende helt forskellige evner og dækkende helt forskellige livsområder. Dermed blev mænd også set som væsener med helt egne naturlove, der skulle studeres systematisk og beherskes.

Mænd blev stadig opfattet som mindreværdige i forhold til kvinder, ikke længere på grund af en indbygget syndefuldhed, men på grund af deres tættere tilknytning til naturen. Romantisk betragtet blev mandens naturforbundethed til noget positivt, som civilisationen ikke burde øde- eller båndlægge. Spermudskillelse kunne anskues som en usund og dårlig følge af civilisation. Autonom spermudskillelse kunne skyldes mandens overspisning, hans mangel på fysisk aktivitet og samfundsmæssigt båndlagte seksualitet. (Jean-Jacques Rousseau)

I det 19. og 20. århundrede blev mandens anderledeshed også understreget, men nu i evolutionistisk og socialdarwinistisk perspektiv. Sperm og spermudskillelse blev opfattet som noget patologisk, omend naturligt. Som et nødvendigt onde. Forbindelsen mellem sperm og reproduktion blev dog samtidig erkendt.

I 1920 observerede en professor, at de roser, som hans havemand havde skåret af til en buket, visnede usædvanligt hurtigt. Gennem udspørgning erfarede professoren, at havemanden i de givne arbejdstimer havde haft en eller flere spermudskillelser. Professoren konkluderede at sperm rummer giftstoffer. Flere videnskabelige undersøgelser kom senere til samme resultat. Dog blev det i 1950’erne endegyldigt modbevist, at sperm indeholder giftstoffer.

Metode: I ovenstående afsnit er ordene ’sperm’ og ’spermudskillelse’ sat ind i stedet for ordene ’menstruation’ og ’menstruationsblod’. Der er byttet om på kønnene. Mænd har fået kvinders rolle i de fleste citater og formuleringer. Derudover er citater, kilder og gengivelser korrekte. Se ’Kulturgeschichte der Menstruation’, Wikipedia.

Tiden derefter

I sidste halvdel af det 20. århundrede opstod fertilitetsbehandling af mænd (og kvinder) ved hjælp af sperm. Sperm blev genstand for optimering og vitalisering. Spermen blev centrifugeret (for at optimere dens mobilitet), renset (for at blive mere ren) og skilt ad i enkeltsceller (for at udføre encellebefrugtning eller mikroinsemination).

Mænds produktion af sperm blev stimuleret gennem supermad og kosttilskud. Også kinesisk akupunktur og amerikansk mindfulness anvendtes som spermstimulationsteknikker.

I samme periode opstod der sædbanker. Sperm blev dermed også en økonomisk ressource.

I dag opfattes sperm stadig som en optimerbar og økonomisk ressource. Sperm ses som en værdifuld (mangel)vare, en knap eller truet ressource. Sperm er en af menneskehedens naturrigdomme, som vi må passe på og optimere.

Metode: I ovenstående afsnit er der ingen orderstatninger, citatfusk eller bevidste fejl.

Bibelen

I Tredje Mosebog taler Gud til Moses og Aron om kønslig urenhed. »Tal til israelitterne og sig til dem: Når en mand får flåd fra sin blusel, da er dette hans flåd urent.« Mænd kan lide af flåd, som er urent. Når der går sæd fra en mand, er han også uren. Mandens urenhed kræver en masse afvaskninger af kroppe og ting, da urenheden smitter af på omgivelserne. Læs de nærmere instruktioner i Tredje Mosebog, kapitel 15.

Ifølge Tredje Mosebog skal mænd også bringe ofre, når de efter uren flåd er ved at blive rene igen. De skal bringe en præst to turtelduer eller dueunger, et syndoffer og et brændoffer. Dermed kan præsten skaffe manden »soning for Herrens åsyn for sin flåd«.

Beretningen om Onan, Første Mosebogs kapitel 38, handler om en mand, der »lod sin sæd spildes på jorden«. Det gjorde han, hver gang han gik ind til sin svigerinde, som han var blevet tvangsgift med, men ikke ønskede at skaffe afkom. »Denne adfærd vakte Herrens mishag, derfor lod han også ham dø.«

Onan minder ganske svagt om togpassageren fra filmen Nymphomaniac. Togpassageren er i fertilitetsbehandling. Han er på vej til sin kone, som han skal give sin sperm. Men han spilder den i toget. Han gør det ikke med forsæt som den oprørske Onan, men fordi han udsættes for et seksuelt overgreb. Alligevel vil straffen – skammen eller ulykken – nok også ramme ham, som den ramte Onan. For trods alt er sperm jo værdifuldt.

Lad os således håbe og ønske, at mændene gør sig fri af fortidens fejl, skam og ævl. I dag bør enhver mand lære at elske og passe godt på sin livgivende vidunderlige kropslighed. Amen.

Metode: I ovenstående afsnit stemmer alle citater og henvisninger. Unøjagtigheder skyldes alene skribenten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Spermen kommer af de engelske ord sper og men, altså spyd mænd. Omend de er meget små, så er de der, hvis du hiver mikroskopet frem. Ikke at forveksle med spearmint, som har noget med tyggegummi at gøre.

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Ordet sperm kommer fra det oldgræske sperma og latinske semen der betyder frø/såsæd. Det hedder i øvrigt ikke spermen på engelsk.