Baggrund
Læsetid: 11 min.

Uber og Airbnb er også klassekamp

P2P-bevægelsen, der arbejder for netværk uden central styring, vil udskifte kommercielle platforme som Uber med solidariske chauffør-kooperativer. Platformsøkonomien er scene for en moderne udgave af klassekampen, forklarer bevægelsens grundlægger, Michel Bauwens
En Uber-chauffør holder i kø i New Delhi. I Indien har Uber over 200.000 chauffører tilknyttet og regner i år med at nå op på over en million kørte ture.

Dhiraj Singh

Moderne Tider
11. juni 2016

Den 17. juni falder der dom i den første danske sag mod seks chauffører, der har kørt passagerer organiseret gennem platformen Uber.

Sagen er første slag i en kamp, som kommer til at betyde en del for køreplatformens fremtidige eksistens i Danmark, hvor den har vakt lige så heftige følelser som i mange andre lande. Er teknologien løsningen, der kan gøre arbejdsmarkedet bedre, eller er den tværtimod problemet? Information er gået til en af teknologibevægelsens guruer for at få et svar.

Michel Bauwens er stifter af P2P Foundation. Han er en af de første forskere inden for det spirende område P2P-teori og er i sit hjemland, Belgien, kendt som en slags cyber-filosof. Og han ser Uber som selve symbolet for en en helt ny klassekamp.

»Jeg er ikke teknologisk determinist,« siger han. »Jeg tror ikke, at teknologi automatisk skaber en bedre verden. Vi bliver nødt til at kæmpe for den ved at putte det rigtige indhold ind i teknologien,« siger han.

’Netarkiske’ kapitalister er undertrykkere

Bauwens og hans organisation ser såkaldt peer-2-peer samarbejde som et alternativ til kapitalisme. P2P-samarbejde kan defineres som et netværk uden central styring, der deler ressourcer og arbejde. Deraf udtrykket peer, der kan oversættes som ’ligemand’.

P2P Foundation har til formål at studere, dokumentere og udbrede brugen af P2P-samarbejdsteknologier. Derfor kunne man tro, at organisationen støtter de nye deleøkonomiske virksomheder, der knytter mennesker sammen på helt nye måder – f.eks. Uber.

Sådan er det dog langt fra. Bauwens mener, at virksomheder som Uber og Airbnb repræsenterer en ny samfundsklasse. Han kalder dem ’netarkiske’ kapitalister: kapitalister, som benytter netværkets struktur til at skabe et hierarki, hvor de kan skumme fløden af andres samarbejde eller bidrag.

»Det er positivt, at denne nye type virksomheder kan udnytte ressourcer, der allerede eksisterer, ved at bruge teknologi som løftestang,« siger han.

»Men der er flere negative aspekter. På overfladen ligner det en god handel, der opstår omkring virksomheder som Uber og Airbnb, men hvis du kigger på de samfundsmæssige og menneskelige aspekter, er der tale om udbytning. Virksomhederne skaber ikke noget selv, men opnår kæmpeprofit ved at snylte på en allerede etableret infrastruktur,« siger Bauwens.

Han har selv haft en succesfuld karriere i erhvervslivet, inden en eksistentiel krise over »den kortsigtede tænkning i det kapitalistiske samfund« fik ham til at kvitte sit job og tage en to år lang tænkepause inden stiftelsen af P2P Foundation i 2005.

»Uber bruger en fiktion om, at arbejderne er uafhængige freelancere,« siger han. »Men sandheden er jo, at de ikke er uafhængige. De arbejder på en måde, der skal maksimere udbyttet for ejerne af platformen og dem, der køber ydelserne. Chaufførerne har ingen indflydelse. De styres af en hemmelig algoritme, som kun Ubers programmører kender til. Derfor kan man sige, at den nye klassekamp er kampen mellem peer producers og de netarkiske kapitalister.«

Den belgiske skribent og forfatter forklarer, at P2P i udgangspunktet handler om at skabe værdi med andre i selvorganiserende fællesskaber. Med Uber, Airbnb, Fiverr og horden af nye virksomheder af samme type, er det kun overfladen af designet, som er åbent for fællesskab og samarbejde. Når det kommer til viden, magt og deling af overskud, er beslutningskraften centraliseret hos nogle få.

P2P-oprøret er på vej

Men sådan behøver det ikke være. Nye digitale samarbejdsformer, der bliver organiseret som kooperativer, kan blive et alternativ til den netarkiske kapitalisme. Platformskooperativer, der ejes og drives af dem, der skaber værdien, er så småt begyndt at skyde op rundt omkring i verden.

»Forestil dig Uber-chauffører alle vegne, som går sammen om at skabe en fair løsning. Det sker allerede lige nu,« siger Michel Bauwens og fremhæver en startup ved navn Arcade City. Den består af tidligere Uber-chauffører, som vil skabe et solidarisk alternativ til taxaselskabet.

Arcade City vil selv lade chauffører bestemme priser, og give dem adgang til egne data. Overskuddet skal gå ikke bare til chaufførerne, men også passagererne. Det kan lade sig gøre, fordi man benytter samme teknologi, som ligger bag den digitale betalingsenhed bitcoins: den såkaldte blockchain-teknologi.

Arcade City anvender en særlig variant af blockchain ved navn Ethereum. Hvor bitcoin er rettet mod transaktioner, er Ethereum sat i verden for at muliggøre decentralt samarbejde. Taxafimaet bruger blandt andet den nye teknologi til at sikre og bekræfte brugernes identitet samt til at skabe en helt transparent oversigt over en chaufførs historik. Ethereum muliggør også forskellige avancerede systemer for kommission til passagerer, der hverver nye kunder.

Den autonome virksomhed

Den italienske kunstner og økonom Primavera de Philippi præsenterede på dette års Oui Share-fest en robotskulptur, der meget pædagogisk demonstrerer, hvordan man ved hjælp af blockchain-teknologien kan skabe virksomheder, som ejer sig selv og driver forretning helt automatisk.

Plantoid, som robotten kaldes, ligner en stor blomst. Dens mål er at samle penge sammen, så den kan hyre kunstnere til at lave forbedringer eller bygge helt nye robotter, der kan samle endnu flere penge sammen. Pengene får den, fordi den opfordrer folk, der ser på den, til at sende bitcoins til dens konto fra deres smartphone. Når der går bitcoins ind på kontoen, lyser blomsten op i forskellige farver og bevæger sig. Udfordringen for Plantoid er at lyse og bevæge sig på en måde, der er så interessant og underholdende, at mange mennesker har lyst til at betale for at se det. Ellers kan den ikke udvikle sig. Primavera de Philippi mener selv, at der er tale om en ny digital livsform.

Plantoid er en meget simpel lille virksomhed, men pointen er, at den er helt selvstændig. Ingen ejer den. Den tjener sine egne penge og bruger dem til at vokse. Man kalder den slags for en Digital Autonomous Organization – forkortet DAO. Nøjagtig samme princip kan i princippet bruges til at drive langt større og mere avancerede organisationer, som forvalter projekter ved slavisk at følge de instrukser, der er opstillet og fastlåst med blockchain-teknologi.

At der er noget om snakken, blev tydeligt i sidste uge, da projektet The DAO, startet af det amerikanske selskab Ethereum, afsluttede en investeringsrunde, der har rejst over 150 millioner dollar – cirka en milliard kroner. Det gør The DAO til det hidtil største crowdfunding-projekt.

Det beløb står nu til rådighed for den algoritme, der vil begynde at forvalte pengene og investere dem i projekter ved at følge de retningslinjer, der er indlagt i programmet.

Blandt de første projekter, som The DAO vil udvikle ved hjælp af de mange penge, den nu har til rådighed, er at opbygge systemer, der kan styrke den valuta – kaldet Ether – som Ethereum i forvejen udsteder som en konkurrent til Bitcoin.

Det lyder som science-fiction, men med en milliard kroner i startkapital til The DAO er autonome selskaber baseret på blockchain-teknologien pludselig langt tættere på at være en del af den nye normale økonomi.

Et andet spændende alternativ finder man i Denver. Her kæmper 800 taxachauffører organiseret som et kooperativ lige nu for retten til at komme ud og køre på landevejene. Helt usædvanligt får gruppen opbakning af en fagforening i sine bestræbelser.

Michel Bauwens mener, at en af de største forandringer i menneskehedens historie fandt sted med opfindelsen af browseren og internettet. Nu står vi måske foran den næste revolution.

»Den store forandring skete i 1993. Browseren gav mulighed for fri cirkulation af viden og skabte en eksponentiel vækst i organiseringen på tværs af borgergrupper. Blockchain har potentialet til at blive det andet store kvantespring. Teknologien kan blive værktøjet, der kan få transaktionsomkostningerne for menneskelig interaktion ned på et niveau, hvor selvorganiserende interessefællesskaber kan blive den dominerende måde at skabe værdi på i vores samfund.«

Blockchain-teknologien kan blandt andet muliggøre såkaldte mikrobetalinger, som ikke kan betale sig med den nuværende finansielle infrastruktur. Men det er også muligt at skabe meget mere komplekse transaktioner end med traditionel valuta – f.eks. transaktioner, som kun bliver gennemført, hvis objektive betingelser bliver overholdt.

Et EU-forsøg ved navn D-CENT tester for tiden, hvordan et landbrugskooperativ i Helsinki kan bruge blockchain til at valuere medlemmernes indsats i arbejdet.

Bauwens mener, at vi i dag – langsomt, men sikkert – er på vej mod et nyt værdisæt for vores internationale samfund. Der er ikke tale om en revolution, der vil finde sted fra den ene dag til den anden, i stedet er der tale om en glidende, men logisk overgang.

Under den nuværende kapitalistiske verdensorden er værdi kun økonomisk og bundet op i forbrugsgoder, forklarer Bauwens. En supertanker, der har et uheld udgør for eksempel stor tabt værdi, men at gøre en strand ren for olie udgør ingen værdi inden for det nuværende system. Virksomheder overvejer ikke eksternaliteter, altså miljømæssige eller sociale slagsider af deres handlinger, men fokuserer udelukkende på profit.

»Der er en idé, om, at ting, der skal subsidieres, eksempelvis en NGO, ikke skaber værdi,« siger Bauwens.

»Men lige så stille er vi ved at bevæge os over i et nyt system, hvor værdi ikke udelukkende handler om arbejde, der kan transformeres til forbrugsgoder, men om frivillige bidrag, som skaber commons (fælleder, red.), som alle kan bruge,« siger Bauwens med henvisning til open source-projekter. Blandt dem finder man kendte succeshistorier som Wikipedia og Linux, der er skabt af brugerne, og også it-institutioner som Wordpress, Firefox, Cyanogen Mod, og Ubuntu.

Udfordringen er, at åbent samarbejde, der skaber frit tilgængelige commons – altså ofte viden eller software – ikke genererer en indtægt.

»Ting, der eksisterer i overflod, virker ikke i et kapitalistisk system. Der er ingen spænding mellem udbud og efterspørgsel, og produktion har ingen ekstra omkostninger. Derfor bliver de, der medvirker til peer production, nødt til fortsat at deltage i det dominerende værdisystem.«

Ikke en revolution

Ifølge tech-filosoffen er det dog en normal proces ved transitioner. I modsætning til hvad Marx mente, kommer overgange sjældent brat. Nye systemer har altid eksisteret inde i det dominerende paradigme og vice versa.

»Vi kan se det i dag, hvor IBM gladeligt betaler for udviklingen af Linux. IBM betaler, hvad der svarer til 2.000 hjerner, men får værdi svarende til 20.000 hjerner. Det bringer deres udgifter ned. Det er af samme grund, at banker lige nu investerer i blockchain-teknologi. De håber at kunne spare en masse penge i fremtiden. Vi lever i en æra af gensidig afhængighed mellem det nye system, som har brug for kapital og det gamle, som har brug for, at der bliver skabt commons.«

Michel Bauwens hævder, at det er en radikal ny udvikling i forhold til kapitalismens udgangspunkt.

»Kapitalisme handlede historisk set om at begrænse adgang til fælles ressourcer ved at privatisere dem. Hele kapitalismens historie handler om at bygge hegn omkring ressourcer. Men hvis man kigger på Facebook og Google, så lever de af at genåbne adgangen til dem. Facebook lader to milliarder mennesker indgå i P2P-forhold og skabe delte ressourcer.«

Bauwens påpeger, at det ikke bare er hans blåøjede og naive udlægning af nyere historie. En hollandsk undersøgelse af Tine de Moor peger på, at væksten i borgersammenslutninger er lineær fra 1980 til 2005, men stiger eksponentielt fra 2005. Der er energikooperativer, fødevarefællesskaber og samkørselsordninger og meget andet.

»Delecykler har man eksperimenteret med siden 1960’erne, og det har aldrig virket. Men nu med geolokationsteknologi, kan man overkomme mange af udfordringerne.«

Michel Bauwens undrer sig over, at den traditionelle venstrefløj ikke tidligere har omfavnet P2P-bevægelsens idéer. Men andre politiske fraktioner, der i disse år nyder stor fremgang, er anderledes lydhøre over for idéen om, at værdiskabelse i sociale netværk er tidens vigtigste tendens.

Diverse europæiske piratpartier er oplagte åndsfæller, men også Alternativet herhjemme deler ideologisk gods med P2P Foundation. Michel Bauwens har allerede overnattet på Uffe Elbæks sofa. Men de bedste eksempler på en ny politisk bevidsthed finder man i Sydeuropa, hvor aktivisten Ada Colau er blevet borgermester i Barcelona for det nye parti Barcelona en Comú.

Da partiet havde vundet valget, crowdsourcede man sit etiske kodeks digitalt fra vælgerne. Det gjaldt blandt andet spørgsmål som løn og transparens omkring privatøkonomi. I Italien står Movimento 5 Stelle stærkt på basis af en politik, der er udsprunget af online samarbejde, og som i høj grad ser internet og nulvækst som løsningen på mange sociale og økonomiske problemer.

Historisk set sker forandringer, når det dominerende system ikke længere kan tilbyde en positiv social kontrakt. Vores nuværende system kan ikke reproducere sig selv. Efter finanskrisen i 2008 er flere begyndt at afvise kapitalismen som en model, der virker. I de yngre generationer er flere og flere ved at indse, at de ikke får et liv med mere velstand end deres forældre, og at det vil blive svært blot at købe et hus.«

Bæredygtigt design er bedre

Bauwens ser det digitale samarbejde som en vigtig forudsætning for en bæredygtig fremtid.

»Vi har en filosofi om, at det, som er tungt, bør produceres lokalt, mens det som er let bør være globalt. Derfor er det oplagt, at viden, software og design er frit tilgængeligt, mens produktion foregår i lokalsamfundet,« siger han.

Bauwens forklarer, at open source-design for det meste viser sig at være overlegent i forhold til industridesign. Det er grønnere og sat i verden med forbrugeren for øje.

»Firmaer designer bevidst med henblik på at skabe kunstige mangler eller begrænsninger. Med open source-design fjerner man en pervers tilskyndelse til at lave ubæredygtigt design,« siger han og peger på blandt andet New Zealandske WikiHouse som et godt eksempel på den tese. Wikihouse designer CO2-venlige hjem, som kan fræses ud lokalt og samles af folk med ti tommelfingre. Profit er underordnet.

»Der er også Wikispeed, som skaber open source-biler, der er fem gange mere brændstofseffektive end normale biler. Volkswagen kan lave et nyt design hvert år, men Wikispeed kan lave et nyt hver uge. Det er den slags modeller, som vil udvikle sig i fremtiden.«

Er grådighed ikke en alvorlig indvending mod P2P-samarbejde på alle disse områder?

»Når man siger, at mennesket er grådigt, så er det ikke helt sandt. Vi har flere sider. Vi har både personlige og kollektive interesser. P2P Foundation er interesseret i at skabe et system, der kan kombinere begge dele. Liberalismen siger: Lad os sætte individet frit, og samfundet vil følge efter.

Men det virker ikke. I bysamfund har man også historisk set valgt at regulere kornpriserne. Hvis ikke, så havde man lynhurtigt fået et oprør på halsen. Vi er ikke modstandere af markeder – dem har vi haft 2.000 år før kapitalismen. Vi vil bare gerne gøre dem etiske.«

Serie

Den gode deleøkonomi

Uber bliver skældt ud for at underminere taxavæsnet og AirBnB for at skævvride boligmarkedet. Men i sig selv er de nye digitalt baserede tjenester hverken onde eller gode.

Det handler om, hvilke rammer vi sætter op for dem, og hvilke værdier vi trækker ud af dem.

I denne serie undersøger vi, hvordan vi bygger den gode deleøkonomi.

Seneste artikler

  • Kan Uber gøre den tredje verdens byer kvindevenlige?

    3. juni 2016
    Seksuelle krænkelser og overfald truer kvinder, der benytter offentlig transport i udviklingslande. Det er både uværdigt og skidt for samfundsøkonomien – og derfor trænger fremtidens byplanlægning til et skud østrogen
  • Efter guldfeberen lider deleøkonomien af moralske tømmermænd

    31. maj 2016
    For et par år siden var deleøkonomi en darling, et løfte om en ny økonomisk model, hvor alle blev rigere af at dele med hinanden. Men så udviklede de nye tjenester sig til milliardforretninger, hvis rigdom bestemt ikke er kommet alle til gode. Er deleøkonomien død?
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

Michel Bauwens hævder, at det er en radikal ny udvikling i forhold til kapitalismens udgangspunkt.
»Kapitalisme handlede historisk set om at begrænse adgang til fælles ressourcer ved at privatisere dem. Hele kapitalismens historie handler om at bygge hegn omkring ressourcer. Men hvis man kigger på Facebook og Google, så lever de af at genåbne adgangen til dem. Facebook lader to milliarder mennesker indgå i P2P-forhold og skabe delte ressourcer.«

Repræsenterer Facebook og Google ikke den slags kapitalistiske foretagender, der tilhører den ene procent? De er de facto monopoler. Der er intet fra de gigantiske profitter, som de anbringer i skattely, der siver nedad i samfundene.
De er kun ude efter dit hjerteblod, og vil suge det til sidste dråbe.

Per Torbensen, peter fonnesbech, Steffen Gliese og Elise Berg anbefalede denne kommentar

Deleøkonomi eller App.økonomi?

Lad os nu få rettet misforståelsen omkring den nye tids såkaldte "deleøkonomi" via en App. som f.eks. Uber, AirBnB og hvad de ellers hedder, gerne vil kaldes.

Måske vil det være på sin plads indledningsvis, at skelne mellem rigtig deleøkonomi og pp.økonomi, hvor det sidste er "falsk deleøkonomi, der er sminket som deleøkonomi"!

Rigtig deleøkonomi er når min nabo og jeg skiftes til i hver vores bil at køre hinanden på arbejde i lufthavnen fra Roskilde, og på den måde sparer vi penge til benzin, slidtage og på miljøet, uden der er penge imellem os, og det sparede alene går til os selv.

Koncepterne Uber m.fl. har alle nogenlunde samme struktur, og befinder sig kun og i markedet i
form af en app. med app.ejeren som mellemled, der skal have en del af det indtjente.

Kort opridset fungerer konceptet på følgende måde for app.ejeren:

Hver app. er kun et produkt som mange har let adgang til og kan benytte
Produktet skal være virtuelt på en elektronisk platform
Der er "ingen" lager- og transportomkostninger af produktet
Der skal være meget små faste produktionsomkostninger - til administration.
Der skal ikke være løbende variable omkostninger
Der skal ikke anskaffes yderligere produktionsudstyr
Produktet må ikke have nogen ansatte ud over til og i administrationen.
Produktet må ikke påføre app.ejeren noget ansvar til/overfor nogen
Den enkelte bruger skal entydigt kunne elektronisk identificeres i app.en
Ejeren af app.en skal ikke kunne holdes retsligt ansvarlig til eller for nogen.

Brugere af app.en skal betale en "afgift" til app.ejeren ved brug(match)
Der er/kan være en mindste værdigrænse for betalingen til app.ejeren
Brugere der ikke betaler til app.ejeren udelukkes fra brug af app.en,
uden brugeren kan gøre retslige krav mod app.ejeren.

Brugerne skal ikke være ansat, og skal derfor heller ikke afskediges.
Brugerne skal bruge deres egne ejendele til at udføre arbejdsopgaverne med
Brugerne skal selv betale for slidtage på bil, lejlighed, værktøj osv.. der
benyttes ved opgavens udførelse, og sørge for dets vedligeholdelse.
Brugerne er selv ansvarlig for de fejl der begås, retslig eller andet.
Skader som følge af arbejde udført via app.en er brugerens eget ansvar.

Man kan roligt sige at app.økonomi holder sig langt udenfor fra samfundet i enhver henseende, så app.ejerne ikke kan holdes ansvarlige for noget i samfundet.

Måske ville det helt rigtige være at kalde disse koncepter for "snylterøkonomi", der snylter på andre menneskers ejendele og arbejdsevner m.m. helt udenom det samfund hvori de indtjener deres penge, uden noget ansvar retsligt til nogen side, som de har friholdt sig fra i konceptet.

Overfor dette står, at en hotelejer kan stilles retsligt til ansvar overfor sine gæster, som overfor sit personale, ligesom en fabrikationsvirksomhed, en taxavognmand, en sommerhusudlejer, en boligudlejer osv., osv., så det må erkendes der virkelig er en stor forskel på denne såkaldte, men også "falske deløkonomi" som disse koncepter vil repræsenteres som.

Skal man sige det lidt brutalt, så er App.økonomi et spørgsmål om at skaffe "pengeæsler som trækdyr" for og til rigdom uden at røre en finger, men lade andre gøre det for sig, og sidenhen leve livet behageligt under sydens palmer f.eks. i Dubai og med en long-drink i nærheden, - "mens man hviler ud oven på dagens anstrengelser med at stå op om morgenen"!

De lettroende brugere skal helst tiltrækkes af ord som "deleøkonomi" og helst også tro på sangen om, at "de nu er frie fugle", der helt selv bestemmer, men sådan er det ikke, for betaler de ikke deres andel, udelukkes de fra videre brug af app.en, for virkeligheden er de skal tjene penge til app.ejeren, som også ovenfor beskrevet og hvordan.

Desuden er der både en samfundsmæssig og politisk betydning af denne form for "app.- eller snylteøkonomi", hvad man nu har lyst til at kalde det, i samfundet, herunder hele skattespørgsmålet såvel for brugerne som for app.ejeren, når målet alene er at skumme fløde på andres arbejde, evner og ejendele - helt udenfor ansvarsrækkevide i samfundet.

Det sidste er kun let berørt, men der er helt sikkert meget mere under overfladen, som berører samfundet mere grundlæggende, også politisk.

PS:
Jeg noterer mig TV for nylig viste noget om Uber, der ville "hjælpe" deres "kørende svende" med et skatteafregningsmodul til app.en, og det lyder umiddelbart som en god gerning, det skal nok ses i lyset af, at men også her vil fraskrive sig en endeligt ansvar for modulet, ganske om alt andet omkring app.en.

Hvis jeg var ejer af Uber app.en ville jeg juble ved tanken om et afregningsmodul, og kræve kr. 5,- ved hvert brug heraf, og ligeledes fraskrive mig ansvar for dets brug, og samtidig skulle Uber købe hvert brug af modulet af et lille firma på Cayman Island, hvor skatten er yderst lempelig, og købsprisen for hver benyttelse ville være kr. 4,75 så det danske skattevæsen ikke blev for meget indblandet.

Lad os sige der køres 2.000 ture hver dag og betales for afregningsmoduler er det lig med
kr. 10.000 pr. uge, lige omkring kr. 300.000 pr. måned og ca. 3 mio. pr. år.

Så naturligvis ville jeg juble med ordene: "så er der Lamborghini til fatter"!

Sådan ville jeg gøre det, men jeg kan ikke sige noget om hvordan Uber vil gøre det!

Benjamin Bach, Dana Hansen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Mads Berg, Tue Romanow, peter fonnesbech, Majbritt Nielsen, Lennart Kampmann og Elise Berg anbefalede denne kommentar

I dagens Politiken bagatellieserer Helle Thornings tidl. spindoktor, Noa reddington, Uber. Så slemt er det nu heller ikke, skriver han, og stiller sig dermed - næsten - på linie med Henrik SaSS Larsen.
Og så er der nogen, der undrer sig over, hvorfor Soc.dem befinder sig i en dødsspiral.

Benny Larsen, Benjamin Bach, Dana Hansen, Per Torbensen, peter fonnesbech, Steffen Gliese, Majbritt Nielsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jørgen Mollerup, der er imidlertid et interessant vilkår for de mange penge, som facebook og google tjener: de koster ikke brugerne en fregne.
Vi nærmer os formodentlig det stik modsatte samfund af det, som Ove Kaj Pedersen har analyseret sig frem til i fantasiløshedens slørede halvmørke: det generøse samfund, hvor vi er nødt til at samarbejde for at hjælpe hinanden dels i det daglige, dels med en stadig udvikling. fordi det ikke er alle ressourcer, der er grund til at begrænse, Det kan ske, fordi den begrænsning af ressourcerne, som Michel Bauwens med rette hævder, at kapitalismen iværksætter til fordel for de i forvejen begunstigede, ikke længere er nødvendig: det væsentlige kan vi dele ubegrænset, og det nødvendige kan vi dele efter behov i en fællesøkonomi med f.eks. bycykler og selvkørende biler.

Steffen Gliese

Hvad du beskriver, Espen Bøgh, er jo den iværksætterdrøm, man altid taler om: hvis man kan producere noget så essentielt med en krones fortjeneste, at alle i hele verden ville købe bare et eksemplar, ville éns lykke være gjort.
Digitaliseringen og dens virtuelle allestedsnærværelse med uendelig kopiering stiller opfinderen i den umulige situation enten at sætte penge til ved at stille gratis til rådighed eller blive meget rig, selv med en helt minimal betaling.

Steffen Gliese

Helt opsummerende: i fremtiden bliver apps som Uber og Airbnb nødvendige, FORDI de tjener til at bruge ressourcerne fornuftigt.

Steffen Gliese

Hvorfor går taxabranchen ikke sammen med IT-universitetet og skriver deres egen app. med de faciliteter indbygget, lovgivningen kræver?

Jens Winther

@Steffen Gliese, jeg tror godt, at du kender svaret: fordi taxabranchen er totalt forstenet i egen selvtilfredshed i et monopol, som effektivt holder (eller var tænkt at skulle holde) andre ud af branchen. Et monopol, som effektivt styrer adgangen til branchen (og dermed kapaciteten) og priserne.

Og taxabranchen (vognmænd, ansatte chauffører og fagforeninger) protesterer mod Uber. Af hensyn til samfundet og passagerernes sikkerhed? Næh, i egoistisk egeninteresse - som ethvert monopol ville gøre det!

Steffen Gliese

Ja, jens Winther, og det dumme er jo, at det i og for sig kunne have været den danske taxabranche, der havde stået bag en app, der gør hvad Uber kom til at gøre.
Ligesom hoteller, der brokker sig over, at de tvinges af hotelportalerne til at give store rabatter - hvor der ville være penge at tjene på rabatterne, hvis man ikke skulle betale afgift til en mellemmand.
Der er simpelthen denne manglende forståelse for, at man bare kan gøre det selv og komme ind i kampen - ligesom vi har problemet med dem, der brokker sig over al deres skattebetaling til dem, der ikke arbejder, uden at forstå, at det jo også er et alternativ for dem elv, hvis de skulle finde det attraktivt (det gør de aldrig).

Uber og Airbnb er bare de mindste onder.

Det er garanteret på høje tid, at interessere sig mere for, hvad de nye mutationer af kapitalismen render rundt og hygger sig med ovre i Silicon Valley – det burde gøre folk meget nervøse for, med hvilken galskab de lukker fremtidens teknologier ud i verden -

http://www.zdf.de/ZDFmediathek/hauptnavigation/sendung-a-bis-z#/beitrag/...

Frank Hansen

Jeg var i København den 11. juni og bookede et par uger i forvejen et værelse på Wake Up hotellet. Det koster normalt 600 kr for en overnatning, men prisen denne dag var sat til 2000 kr. Jeg ringede til hotellet og spurgte, hvorfor prisen pludselig var så høj og fik til svar, at de var løbet tør for billige værelser. Det kan kun kun tolkes som at jeg til prisen på 2000 kr ville få et luksusværelse.

Jeg blev derfor meget overrasket, da jeg blev installeret i det samme nedrakkede lille værelse, som jeg sidste gang kun havde betalt 600 kr for. Der var larm fra baneterrainet udenfor og høj musik fra de tilstødende værelser til langt ud på natten. Brusekabinen er så lille, at man må åbne døren for at kunne bukke sig ned og tage et stykke sæbe, som er faldet på gulvet.

I de følgende dage er jeg i Københang igen. Denne gang overnatter jeg i en lejlighed fundet gennem Airbnb til kun en lille brøkdel af prisen på Fake Up hotellet. Det viste sig endda, at lejligheden tilhører en af mine tidligere studerende.

Michel Bauwens undrer sig over, at den traditionelle venstrefløj ikke tidligere har omfavnet P2P-bevægelsens idéer.

Tanken om P2P lyder som ægte fordelingsteknisk tænkning ,mens Uber og Airbnb er for egoister, men det er aldrig klogt at vælge et navn eller logo, der i forvejen er optaget ...betyder noget andet. I stedet for P2P skulle, man hvis man ikke vil leve i skjul for søgemaskinerne, vælge ...ja
et andet navn - de fleste ?2?-akronymer er optaget.

Men derudover er P2P helt klart et studie værd.

Jens Winther, en tidlig vintermorgen hvor du skal nå et fly i lufthavnen, vil du stå og tænke over hvor forstenet taxa-branchen egentlig var, mens alle Uber-chauførerne skal på deres rigtige arbejde. En sådan tur vil nok skulle bydes op på det tredobbelte af hvad en almindelig taxa-tur kostede.

Frank Hansen

Bill Atkins,

Det må jo komme an på en prøve.

Det er faktisk overskriften Frank Hansen: "Klassekamp"

Ud af klassekampens antagonisme kommer et tredje produkt, som er et menneskeligt kompromis ...hvis ikke kapitalismens profitjag og investeringsdiktatur skævvrider udviklingen, som det er set utallige gange tidligere i historien.

Steffen Gliese

Monopoler bliver i dag ikke skabt af ond vilje, men af manglende vilje til at skabe sit eget.

Er det ikke morsomt, at AirBNB reelt opstod som en universel udgave af et system, der har kørt i LGBT-miljøet i mange år?!

Benjamin Bach

@Steffen Gliese
Hvorfor går taxabranchen ikke sammen med IT-universitetet og skriver deres egen app. med de faciliteter indbygget, lovgivningen kræver?

Det har de allerede gjort. Taxa kunne i øvrigt være nok så smarte og have nok så mange fordele (hvilket de allerede har), men det er ikke essensen.

Minder mig om høn ved Whiteboardet, der siger "hey vi skal da ha en APP!!!".. plejer at være et tegn på, at der foregår noget virkelighedsfjernt ;)

Steffen Gliese

Ingen ved deres fulde fem tager vel til lufthavnen med andet end toget?!