Læsetid: 18 min.

En verden, voksne ikke forstår

Der er sket en revolution i børns hverdagsliv. Danske børn er i dag blandt de børn i Europa, der bruger mindst tid med vennerne og mest tid foran skærmen. De ser især videoer på videotjenesten YouTube, som er ved at lægge navn til en ny generation af børn, som har digitaliseret deres sociale liv. Mød tre unge, som er med til at tegne YouTube-generationen
Gennem hele 1. klasse legede vi sammen næsten hver dag, fortæller Dicte Madsen om sin bedste veninde. Det har ændret sig, for veninden er ikke så meget til YouTube.

Lærke Posselt

18. juni 2016

Når 10-årige Dicte Madsen kommer hjem fra skole, er hun træt. Skolereformen betyder, at hun har undervisning til klokken 15 de fleste dage. Om mandagen går hun til arkitektur, hvor hun tegner boliger til marsboere, og om torsdagen går hun til søspejder.

De fleste andre eftermiddage går hun i klub eller smider hun sig på sengen, klapper computeren op og tager hørebøffer på. »Fra klokken 15 til 18 ser jeg tit YouTube,« siger Dicte Madsen og indleder en mindre kortlægning af, hvordan hun bruger sin tid.

»Klokken 18 er der aftensmad, og nogle gange prøver jeg at se videre på min mobiltelefon, mens vi spiser, men det går ikke altid så godt. Så tager min far telefonen. Når vi har spist, ser jeg tit YouTube igen fra klokken 19 til 21, indtil jeg skal i seng. De sidste videoer ser jeg, mens jeg ligger under dynen.«

Dicte Madsen er et ret almindeligt barn. Hun går i fjerde klasse på en skole, som ligger et stenkast fra villalejligheden på Amager, hvor hun bor med sin mor, sin far og sin lillebror.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Da jeg var ti år havde jeg baseballhandske, som jeg naturligvis aldrig brugte. Men jeg brugte mindst to timer hver dag på at klimpre på min guitar og det er altså heller ikke nogen god position for kroppen. Heldigvis blev der spillet fodbold på fortovet og hvor der ellers var en bold, for sådan er det jo med drenge. Vi klatrede også rund på baggårdenes cykelskure, bare for at se om vi kunne lade være med at falde ned og det lykkedes for det meste. Pigerne lavede, så vidt jeg husker, altid noget andet og mere eller mindre hemmeligt, hvor de enten sjippede eller sad ned eller forberedte sig til at sidde ned, som fx. ved at bage hjemmebagt boller eller noget. Hvis man var heldig blev man inviteret til at smage - for en kortere bemærkning.

Lasse Glavind

Hvis man vil vide, hvad nogle af digitaliseringens stormoguler i Siiicon Valley mener - dem der tjener rigtig, rigtig mange penge på det her - så kan man jo begynde med at læse denne artikel fra New York Times. Mogulerne er hverken jubeloptimistiske eller 'i tvivl' på deres produkters vegne - de vælger dem i stor stil fra til deres egne børn, og om ikke andet så bør det da vække til eftertanke.

For ti år siden havde danske børn og unge verdensrekord i druk - det rystede og kom bag på alle, fordi de negative konsekvenser var så åbenlyse. I dag er det så mindst 'vennetid' og mest skærmtid, danske børn har rekord i. Ud over at det er to forskellige ting, så er der måske også en fællesnævner. Det viste sig nemlig - da man kiggede nærmere på det - at drukrekorden blandt andet var en uheldig bivirkning af vores (af mange gode grunde) højt besungne frie opdragelse. Mange forældre var - uden at ville det - faktisk med til at 'presse' deres børn til at drikke tidligere og mere blandt andet ved at forveksle frihed med grænseløshed og 'frie' børn og unges ansvar med voksnes ditto (det kan man blandt andet læse om hos Sundhedsstyrelsen). En af dem her i Danmark, der faktisk ved ret meget om børn og digitale medier (Katrine K. Pedersen) - for de findes, selvom Information selvfølgelig ikke har opdaget dem, sammenligner i et let forståeligt billedsprog den generelle danske laissez faire-tilgang til børn og digitale medier med den tilsvarende sukkerglæde vi havde for 20 år siden. I dag forholder alle sig kritisk til børns daglige indtag af sukker - det er vi simpelthen nødt til, fordi det er så let tilgængeligt og tilbydes børnene alle vegne. Om 20 år - siger Katrine - vil vi se tilbage på nutidens børneforbrug af digitale medier og spørge os selv: "Hvad i alverden havde vi dog gang i?"

Det er i øvrigt meget svært at deltage i den her debat uden at blive kaldt maskinstormer både direkte og mellem linjerne, At være kritisk (ikke modstander) over for den dybere visdom i den grasserende 'digitalisering' over alt i det danske samfund bliver tit læst som et alt var bedre i gamle dage-angreb på moderne i forvejen skyldtyngede forældre.

morten rosendahl larsen, Thomas Toft, Kent Thomsen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Alle har adgang til at se Richard Feynman på youtube, så helt dårligt er det ikke.

med venlig hilsen
Lennart

Torben Knudsen

Jeg hørte om en stor begravelse, kirken var fuld og kun een mobiltelefon ringede, så flot.
Traditionen at mødes ved landsbyens gadekær er gået tabt.
Det store spørgsmål hvordan udbredelsen, og den er helt utrolig, af de elektroniske medier vil på virke dannelse og samvær kan man kun frygte.Tæt på alt og alle og alligevel menneskeligt stor afstand-et koldt foretagen. Men der er da meget godt ikke. Gik på Bispebjerg Kirkegård med noget familie. Smartphonen fastklistret hos en af deltagerne, der pludselig udbryder, se det fly deroppe, det skal til Polen. ellers talte vi ikke meget sammen.

Karsten Aaen

Med risiko for at komme til at lyde som en af fire Yourkshiremen fra Monthy Python så vil jeg gerne sige det her:

Jeg var barn og ung i 1970erne. Tror I måske ikke lige at alle skolelærere og pædagoger råbte og skreg ad både tv og radio. Grunden til at de gjorde det var og er præcis den samme som nu; de var bange for, at unge mennesker ikke legede mere eller kom mere ud blandt vennerne. Da bip-bip-spillene så kom i 1980erne råbte og skreg præcis de samme mennesker det samme som de havde gjort af tv og tegneserier i 1970erne. Også da videofilmene kom frem sammen med videomaskinerne var der stor bekymring; ja nogle mente ligefrem, at man ville tage skade af at se videofilm alene derhjemme, fordi man sad alene og ikke var sammen med andre i en biograf.

Pointen er den her: der har altid været folk som har været bekymrede for det nye og som ikke forstod det nye. Præcis de samme folk var bekymrede da internettet kom, da mobilerne kom, da sms'en kom, da Facebook kom og nu er de så bekymrede for Youtube. Men pointen er også den her: Ja, det kan godt være, at det er smart og hipt lige nu, men om 5-10 har det fundet et naturligt leje - præcis som med mobilerne i skolen og med sms'ene i skoletiden. (det var stort for 5-7 år siden).

Da telefonen kom frem omkring 1900-1920 mente bekymrede mennesker stort set det samme - nu blev der talt i telefon hele dagen; man kunne ikke se den man talte med mm - hvad skulle man dog nu gøre? Og det gik da endda. Da radioen blev populær i 1930erne udtrykte folk bekymring over det samme som de nu gør omkring Youtube; drenge (og piger) ville hellere sidde indendørs og lytte til populære historier om Zorro mm. i stedet for at læse mv. Bare for at sige der er altid er folk der vil være imod den nye teknologi, bare fordi....

Og ja, vel er det blevet sværere at være barn i dag, især hvis man bliver mobbet, fordi alle i dag har mobiler. Det er noget vi som samfund bliver nødt til at tage seriøst og modarbejde på forskellige måder, hvilket vi da også gør. Men det er altså ikke anderledes end at i 1970erne, hvor alle stort set boede nær ved skolen, at man kunne mobbe en pige eller en dreng udenfor skolen også. Forskellen er at i dag er vi mere opmærksomme på det.

uffe hellum, Claus Jørgensen, Lennart Kampmann og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Læg mærke til at denne pige i 4.klasse først har fri kl. 15 de fleste dage; jeg vil mene, at det er derfor hun ikke har tid til at være sammen med sine gode veninder fra skolen. Netop fordi hun som elev i 4. klasse er totalt udmattet, når hun kommer hjem fra skole - efter kl. 15. I andre end DK holder man altså ikke elever i skole i 4. klasse til kl. 15 hver dag.

Claus Nielsen, Calle Hansen, Poul Sørensen, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen og Anders Hede anbefalede denne kommentar

Du siger mange ting, Karsten, og jeg er ofte uenig, men rammer du lige på sømmet. :)

Jens Erik Starup

Hvordan den opvoksende ungdom skal klare sig, har til alle tider givet anledning til bekymring.
Selv de gamle ægyptere dyrkede denne disciplin.
I skal se venner, det skal såmænd nok gå alt sammen.
Der bliver plads til de unge, efterhånden som de gamle går i graven.

Troels Brøgger

Pling plang frem og tilbage: Man er enten maskinstormer eller nede med de fede.
Selvfølgelig er det vildt sørgeligt at menneskeligt selskab med al dens følelse, lyde, dufte ansigtsudtryk, motorik og direkte tale nedprioriteres til fordel for en todimensional skærm fyldt med........
Og ja Karsten det kan da godt være de forandrer sig, men dit synspunkt er satans bekvemt: nede med de fede får mindre kritik end dem der prøver at gå imod strømmen.

morten rosendahl larsen og Kent Thomsen anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Man må nok sige, at humoren er skiftet til egoflipperi, som nok skal ændre sig igen og igen. Det har den gjort mindst 4 gange i min tid. Glæder mig på de unges vegne, at de stadig kan provokere alle os gamle røvhuller.

Jeg tager hatten af for de amerikanske pladeselskaber og den kommercielle underholdningsindustri der langsomt men sikkert tager børnene i deres favn på de digitale medier. Godt gået.

morten rosendahl larsen og Kent Thomsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Den verden fårstår voksne da udmærket godt - de gør jo selv det samme.

morten rosendahl larsen og Pia Svendsen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Der findes en verden uden for den digitale, med risiko for at lyde som en reaktionær gammel mand, så findes der en verden som de unge digitale junkier måske går glib af.