Baggrund
Læsetid: 8 min.

Det vigtigste slag om abort i USA i et kvart århundrede

I USA handler abortdebatten om liv og død. Ikke blot om fostrets, men også morens og abortlægens. De fattigste kvinder i Texas tyr til slag i maven og illegale præparater i takt med, at delstatens abortklinikker lukker på stribe. Den restriktive abortlov House Bill 2 er del af Bibelbæltets angreb mod amerikanske kvinders ret til abort. Nu afgøres slaget i USA’s højesteret
Abortklinikken Whole Woman’s Health i San Antonio i det sydlige Texas er en af de klinikker, der må lukke, hvis Højesteret lader HB2 passere. Det er klinikken, der har anlagt sagen.

Anne Kirstine Hermann

Moderne Tider
4. juni 2016

Forestil dig et område dobbelt så stort som Tyskland. Og en befolkning fem gange så stor som Danmarks. Fire en halv million mennesker lever under fattigdomsgrænsen. Og infrastrukturen er ringe. Forestil dig så, at området har i alt 10 steder, hvor kvinder kan få abort. Er det adgang til fri abort eller ej?

Det spørgsmål voterer de amerikanske højesteretsdommere om netop nu. Senere i denne måned afgør retten, hvorvidt Texas’ såkaldte House Bill 2, i folkemunde HB2, er forfatningsstridig.

Texas’ lovgivende forsamling stiller nemlig så strenge krav til delstatens abortudbydere, at 22 ud af 42 klinikker er lukket siden 2012. Godkender Højesteret HB2, må yderligere otte klinikker dreje nøglen om. Dermed vil der blot være 10 klinikker tilbage til at servicere et område, der er 16 gange større end Danmark.

»Målet med den her lov er i virkeligheden at lukke så mange abortklinikker i Texas som muligt. Den er ikke funderet i nogen medicinsk nødvendighed, selvom det er påskuddet,« siger advokat Jan Soifer, som fører sagen mod Texas i Højesteret.

Hun håber at få rettens ord for, at HB2 er ulovlig. Retten til abort har nemlig været grundlovssikret i USA siden højesteretsdommen Roe v. Wade i 1973 – samme år, som Folketinget vedtog loven om fri abort i Danmark.

Den kontroversielle dom delte USA i to lejre, pro-life og pro-choice. Og modsat Danmark får spørgsmålet stadig amerikanernes sind i kog. Og det afføder både massedemonstrationer og terrorangreb.

Fakta: House Bill 2

Den texanske lovgivning fra 2013 indeholder en række krav til abortklinikker. To af dem – at abortklinikker skal være ’ambulante kirurgiske centre’, og at abortlæger skal have henvisningsret til et hospital inden for 50 kilometers afstand – prøves nu ved Højesteret.

Loven har foreløbig lukket 23 af statens 41 abortklinikker. Gennemføres resten af loven, må yderligere otte klinikker lukke. Dermed vil der kun være abortklinikker i de fire største byer i Texas. En million kvinder i den fødedygtige alder får dermed over 160 kilometer til nærmeste klinik

Et spørgsmål om sikkerhed

Hvis HB2 bliver godkendt i højesteret, står 12 andre delstater klar med identisk lovgivning. Kritikere af loven hæfter sig ved en højesteretsdom fra 1992, der fastslog, at »unødvendige byrder«, der forpurrer kvinders adgang til abort, er ulovlige.

»For at afgøre, om en byrde er unødig, er du nødt til at afveje statens interesser mod konsekvenserne af loven. I dette tilfælde gør loven abort mindre sikkert for kvinder, ikke mere sikkert. Og den begrænser kvinders adgang til abort,« siger Jan Soifer.

Fortalere for HB2 hævder omvendt, at reguleringen af Texas’ abortklinikker før var alt for lempelig.

»Sikkerhedskravene til abortinstitutionerne i Texas var væsentligt lavere end kravene til sammenlignelige ambulante kirurgiske klinikker. Derfor mente vi, at vi burde tilskynde lovgiverne til at hæve disse krav til det samme niveau,« siger Joe Pojman, der er er administrerende direktør for Texas Alliance for Life, en af statens indflydelsesrige antiabort-organisationer.

Det argument afviser både Det Amerikanske Selskab for Fødselslæger og Gynækologer og den amerikanske lægeforening, American Medical Association, imidlertid. De ser ingen sundhedsfaglig begrundelse for at stramme reglerne.

»Jeg ved virkelig ikke, hvorfor American Medical Association har taget det standpunkt. Men en delstat har afgjort ret til at håndtere det, den anser som et alvorligt behov. Igen handler det kun om at hæve niveauet af plejen,« siger Joe Pojman.

Aborter på egen hånd

En forskergruppe fra University of Texas’ Policy Evaluation Project peger modsat på, at de mange kliniklukninger har fået ventetiden på abort til at vokse. Forskerne vurderer, at flere lukninger vil føre til flere aborter i 2. trimester, som både er farligere og dyrere for patienten.

Desuden har de undersøgt, hvor udbredt selvfremkaldte aborter er. Forskerne anslår, at mindst 100.000 kvinder i Texas har forsøgt at afbryde et svangerskab på egen hånd ved hjælp af urter, slag i maven eller præparatet misoprostol.

»De har ikke penge til at betale for aborten eller for turen til klinikken, ofte fordi deres lokale klinik er blevet lukket. Så de skal rejse 3-600 kilometer og måske endda overnatte. Og det her er kvinder med meget, meget begrænsede ressourcer, som ikke nødvendigvis har adgang til en bil,« siger Kristine Hopkins, ph.d. og forsker ved the Texas Policy Evaluation Project.

Derfor er slaget om abort i Bibelbæltet mere en klassekamp end en kønskamp. Kristine Hopkins frygter, at flere fattige kvinder vil forsøge at afbryde en uønsket graviditet ved egen hjælp, hvis HB2 bliver godkendt af Højesteret. Misoprostol kan købes uden recept på mange mexicanske apoteker syd for grænsen. Præparatet virker omkring 85 procent af gangene i første trimester. Men kun hvis det indtages korrekt og opløses i vand.

»Kvinderne er dårligt informeret om, hvor mange tabletter, de bør tage, om de bør indføre dem vaginalt, om de bør sluge dem og den slags,« siger Kristine Hopkins.

Fordi love som HB2 begrænser adgangen til abort uden decideret at forbyde indgrebet – hvilket ville være et brud på grundloven – har de fået øgenavnet TRAP. Det står for Targeted Restrictions of Abortion Providers, og som akronymet antyder, mener aborttilhængere, at loven er en ’fælde’ for kvinder, der ønsker at afbryde en graviditet.

HB2 betyder blandt andet, at abortlæger fremover skal have henvisningsret til et hospital inden for 50 kilometers afstand, og at abortklinikker skal leve op til sikkerhedskravene for såkaldt ambulante kirurgiske centre. Det er de to krav, som Højesteret efterprøver lovligheden af.

Fakta: Højesteret

Amerikansk lovgivning beror på såkaldt ’common law’, eller sædvaneret. Derfor har højesteret gennem tiden afgjort en række vigtige værdikampe.

Højesteretssagen Whole Woman’s Health v. Hellerstedt er den vigtigste sag om abort siden 1992.

Godkendes HB2, står Alaska, Kansas, Louisiana, Mississippi, Missouri, North Dakota, Oklahoma, Tennessee, Wisconsin, Pennsylvania, Michigan og Virginia klar med lignende lovgivning.

For første gang er tre kvindelige højesterets­dommere med til at afgøre en sag om abort.

Højesteretsdommer og notorisk abortmodstander Antonin Scalia døde i foråret. Derfor er der kun otte dommere på sagen, frem for de sædvanlige ni.

Dommer Anthony Kennedy ventes at blive tungen på vægtskålen. Står det 4-4, gennemføres House Bill 2, men uden at danne præcedens

Sprængfarligt stigma

Abortklinikken Whole Woman’s Health i San Antonio i det sydlige Texas er en af de klinikker, der må lukke, hvis HB2 træder i kraft. Her prydes de lilla vægge med citater af ikoniske kvinder som maleren Frida Kahlo og piloten Amelia Earhart.

Klinikken foretager både medicinske og er kirurgiske aborter. De små konsultationsværelser, der ikke har numre men navne som ’Amy’ og ’Giorgia’, rummer en gynækologisk briks, en skammel og ultralydsudstyr. Lyset er dæmpet. Der er små billeder af blomster på væggen. Et lagen og et bind ligger klar til næste patient.

Under den medicinske procedure sluger kvinden to piller ad to omgange. Det kirurgiske indgreb tager knapt syv minutter og sker vaginalt. Derpå ledes patienten ind i en stue med store lænestole, bløde tæpper og varm te, hvor hun sammen med eventuelle pårørende kan komme sig, inden de tager hjem. Men gangene er smalle, og to hospitalssenge kan derfor ikke krydse hinanden, hvilket kræves i et ambulant kirurgisk center. Klinikken har heller ingen steril operationsstue. Derfor lever den ikke op til de ny krav.

»Der er ingen god grund til at foretage en medicinsk abort – at give en pille – i et ambulant kirurgisk center. Vi har hørt alle mulige påstande fra modstandernes side, fra perforering af livmoderen til alle mulige andre ting, der rent faktisk ikke sker,« siger Fatimah Gifford, der er PR-chef for Whole Woman’s Health, mens hun viser rundt i klinikken.

Hun påpeger, at det ikke blot er dyrt at investere i et ambulant kirurgisk center. Det stigma, der er knyttet til abort i Bibelbæltet, gør det også svært at finansiere.

»Et ambulant kirurgisk center koster omkring to millioner dollar. Som uafhængig leverandør har vi ikke to-tre millioner i overskud. Det er én ting. Så er der det at finde en finansiel institution, der vil låne os pengene. Vi bliver afvist igen og igen, fordi vi udbyder abort. Så enkelt er det,« siger Fatimah Gifford.

Samme problemstilling gør sig gældende, når det kommer til kravet om henvisningsret til et lokalt hospital. Det lyder måske umiddelbart fornuftig i et land som Danmark, hvor aborter foregår på sygehuset og ikke private klinikker.

Men der er flere grunde til, at hospitaler i USA ikke foretager aborter eller ønsker at give henvisningsret til læger, som gør. For det første er abort et sprængfarligt emne. Bogstaveligt talt. Siden 1990 har skudattentater og bombeangreb mod abortfortalere kostet 11 mennesker livet.

Så sent som i november angreb en 57-årig mand en abortklinik i Colorado og dræbte tre mennesker. For det andet er mange hospitaler religiøst funderet – og finansieret. Og for det tredje har Texas siden 2013 tilbageholdt statslige midler fra enhver institution, som er tilknyttet en abortudbyder.

Hykleri

Amerikanske abortmodstandere har desuden haft succes med det såkaldte Hyde Amendment siden 1976. Bestemmelsen betyder, at ingen føderale midler må finansiere svangerskabsafbrydelse.

Derfor må kvinder med statslig sundhedsforsikring – for eksempel de fattigste amerikanere, som dækkes af Medicaid – selv betale, hvis de kommer i ulykkelige omstændigheder. Det koster fra 3.500 kroner og opefter, afhængig af hvor fremskreden graviditeten er. Derfor har aborten i USA som sådan aldrig været ’fri’.

Det urimelige i Texas’ HB2-lov er da også, at den rammer fattige sorte og latina kvinder uforholdsmæssig hårdt, mener advokat Jan Soifer.

»Det hykleriske ved loven er, at den ikke gør abort utilgængeligt for politikerne selv, deres koner eller døtre. Den gør kun abort umulig for kvinder, som ikke har penge,« siger hun og påpeger, at Texas hverken tilbyder børnecheck eller sundhedsordninger til fattige familier.

»Så man tvinger kvinder til at gennemføre en uønsket graviditet, selv om de ikke har råd til at tage sig af barnet, og staten selv har ikke tænkt sig at hjælpe.«

Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg udfordrede da også sammenhængen i forsvarets argumentation, da retten i foråret hørte de mundtlige argumenter for og imod HB2.

Her spurgte hun den texanske statsadvokat, Scott A. Keller, hvor mange kvinder, som får mere end 100 miles (160 kilometer) til den nærmeste klinik. Keller svarede 25 procent, men tilføjede, at han ikke talte abortklinikken i Santa Teresa i nabostaten New Mexico med, selvom den ligger nær den texanske by El Paso.

»Det er mærkeligt, at du henviser til en klinik i New Mexico. Hvis dit argument er rigtigt, er New Mexico ikke en udvej for Texas,« sagde Ginsburg ifølge Slate.com og påpegede, at nabostaten ikke har de skrappe krav til abortklinikker, som ifølge Texas er nødvendige.

»Texas siger: For at beskytte vores kvinder har vi brug for disse regler. Men send dem til New Mexico, så er det helt i orden,« konkluderede dommeren.

Abort i USA

Siden højesteretsdommen Roe v. Wade i 1973 har retten til abort været grundlovssikret i USA.

Dommen delte landet i to lejre: ’pro-choice’, og ’pro-life’. 50 procent af amerikanerne kalder sig ’pro-choice’, mens 44 procent kalder sig ’pro-life’.

Der foretages cirka en million aborter i USA om året. 49 procent af de pågældende kvinder lever under fattigdomsgrænsen.

Ifølge det såkaldte Hyde Amendment, der blev vedtaget første gang i 1976, må føderale midler ikke bruges på abort. Derfor skal kvinderne selv betale for indgrebet, som koster 3.500 kroner og opefter.

Siden 2011 er der indført 267 begrænsninger på abort i 31 delstater.

Kilder: Gallup, Guttmacher Institute, Progress Texas

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her