Læsetid: 1 min.

Avisen reddet

Ifølge Motis kilder går ledelsen nu med planer om at etablere en Pokemon-café i gården, hvor trætte og tørstige spillere kan hvile benene og få en kop af kantinens berømte maskinkaffe uden mælk mod at tegne et prøveabonnement på avisen
16. juli 2016

Længe har Informations administrerende direktør Mette Davidsen-Nielsen været i vildrede. De fleste af avisens læsere har nået den pensionsmodne alder, og det er altafgørende for avisens overlevelse, at det lykkes at tiltrække et yngre segment.

Der er blevet satset på digitale fortælle- og abonnementsformer, sociale medier, og uddeling af aviser ved studiestart. Men foryngelsen går alt for langsomt. Nu har den trængte bladdirektør imidlertid fået hjælp fra uventet kant.

Dagbladet Informations lokaler i Sank Annæ passage er blevet et såkaldt Pokéstop. Et sted, hvor brugerne af det populære mobilspil Pokémon Go kan gå hen for at fylde deres virtuelle lagre af Pokéballs, så de kan fange endnu flere af de små lommemonstre.

Ifølge Motis kilder går ledelsen nu med planer om at etablere en Pokemon-café i gården, hvor trætte og tørstige spillere kan hvile benene og få en kop af kantinens berømte maskinkaffe uden mælk mod at tegne et prøveabonnement på avisen. En kraftig oplagsstigning forventes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Fyld salgskurven i agurketiden

Vi er så ked' a', den hænger ned a'
på vores lille pjosker, så vi fylder spalten ud
med fjams og flitter fra good old Twitter
og Facebook i repise for os selv og så prins Knud!