Læsetid: 6 min.

’Man burde nok omstyrte kapitalismen og omfordele goderne’

Han har fået uspiselig brændenældesuppe i et anarkistisk kollektiv, drukket øl med æggeblomme hos Solidaritetsbevægelsen og spiser havregryn hver eneste dag. Danmarks eneste venstreorienterede madmagasin taler i denne uge med lektor Steen Nepper Larsen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet
Han har fået uspiselig brændenældesuppe i et anarkistisk kollektiv, drukket øl med æggeblomme hos Solidaritetsbevægelsen og spiser havregryn hver eneste dag. Danmarks eneste venstreorienterede madmagasin taler i denne uge med lektor Steen Nepper Larsen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet

Sofie Holm Larsen/iBureauet

23. juli 2016

Hvor venstreorienteret er du på en skala fra 1-10?

»Hvis Enhedslisten er 10, er jeg 13. Marx var også en 13’er.«

– Hvad er din mest venstreorienterede madoplevelse?

»Da min familie i foråret 2014 cyklede hjem fra Malaga til Espergærde, bestemte min datter Clara – som er mindst lige så politisk som mig – at vi skulle køre en omvej og besøge en antikapitalistisk anarkistisk kommune langt ude i den spanske ødemark. Kollektivet havde besat en gammel fabrik under en motorvej og serverede brændenældegryde. Det var en uspiselig mærkværdig form for suppedas. Jeg kan huske, at vi var landet midt i en minikonference, der handlede om internettets velsignelser. Serberen Voja Antonic holdt foredrag om sin og verdens første hjemmebyggede computer, Galaksija, der så dagens lys lang tid, før Apple og Microsoft kom på banen. Men maden, den var altså elendig.«

– Hvad finder man altid i dit køkken?

»Der er altid økologiske grovvalsede havregryn, minimælk og rosiner fra Irma. Og så er der altid nybagt brød og masser af rødvin og øl fra Tyskland og Tjekkiet. Min familie klager ofte over, at jeg er hyperkonservativ på det område. Hver morgen spiser jeg grovvalsede havregryn, drikker en hel kande te, så de andre kan have svært ved at nå at få noget, og så læser jeg Information, hører P1 og snakker samtidigt. Jeg kan ikke huske en eneste dag i mit liv, hvor jeg ikke har spist grovvalsede havregryn. Jeg spiser også kage og chokolade hver eneste dag året rundt.«

Læs også: ’Så sexet som noget venstreorienteret kan blive’

– Hvad er din livret?

»Det nægter jeg at svare på. Men jeg kan fortælle, hvad jeg ikke kan fordrage: blodpølse og øllebrød. Sjovt nok ligesom min mor.«

– Argh kom nu, så en hofret da?

»Det er umuligt for mig at svare på det spørgsmål. Mine yndlingsretter er betinget af vejr og vind. Har jeg cyklet og forbrændt tre kilo legemsvægt, skal jeg have kød. Har jeg ikke lavet dagens gerning, skal jeg have noget let. Jeg elsker lam og kylling lavet efter indiske principper. Jeg er vild med porretærte med karry, min kones vegetarlasagne, nybagte kommenskringler, T-bone steak, supper og mange slags fisk. Og uden ost ville livet være en ren jammerdal.«

– Kom nu, Steen …

»Så lad gå. Du kan få opskriften på ’Steen-gryde’, som min svigerinde har døbt den.«

– Hvad kunne du af politiske årsager aldrig finde på at spise?

»Menneskekød. Truede dyr. Hjerner fra levende aber. Underlødigt svinekød. Gensplejsede afgrøder – for så vidt, jeg kan regne ud, at de er det, og slanger.«

– Hvad har du fået til frokost?

»Hjortevildtpølse fra Vedersø med sennep fra Nexø, røget ost med rød peber og crunchy peanutbutter fordelt på tre forskellige madder efter at have kørt 80 kilometer med min cykelklub. Og så drak jeg et kæmpe glas hyldeblomstsaft, som jeg lige har produceret 20 liter af. Hylden plukkede jeg ved boldbanerne i Humlebæk, for der kan man nappe klaserne uden at brænde fødderne på brændenælder.«

Læs også: ’Alle røde er mere røde end mig’

– Er der noget, du skammer dig over at elske at spise, fordi det ikke harmonerer med din politiske overbevisning?

»Nej. Skam og skyld er noget, kristendommen har fundet på. Det har ikke noget med mig at gøre. Men to gange har jeg i forbindelse med mad opført mig på en måde, som jeg ikke er stolt over. Den første gang var i 1981, hvor jeg som 22-årig rejste ned til studenterversionen NZS af Solidaritetsbevægelsen i Polen med min gode ven Lars fra RUC. Vi fik varm øl med æggeblomme, og jeg ødelagde nærmest den gode stemning, fordi jeg havde store problemer med at få det ned. Den anden gang var i Vietnam i 2008, hvor jeg sad og fotograferede en slange, som lå nede i suppen. Det var uspiseligt, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op. Kokkene på restauranten lod mig forstå, at de ikke brød sig om, at jeg gjorde retten til et objekt for min smågrinende, forkælede betragtning.«

– Skal politikere have lov til at bestemme, hvad folk putter i munden?

»Det gør de allerede indirekte via lovgivning, forbrugsafgifter og pris. Hvor mange penge man bruger på mad, følger ens indkomst. Folk er som udgangspunkt hverken dumme eller ønsker at spise dårligt. Ofte har de har simpelthen bare ikke tid og råd. Den kulinariske overklasse bruger masser af penge på mad, så de kan fint købe de gode produkter. De mindrebemidlede befinder sig derimod i en negativ dobbeltspiral. De har ikke råd til ordentlig mad og bliver bl.a. derfor forsynet af den industrialiserede fødevareproduktion, som laver usunde produkter. Hvordan man skal bryde den spiral, ved jeg ikke … Man burde nok omstyrte kapitalismen og omfordele goderne, så alle får råd til at spise ordentlig mad. Politikere må gerne blande sig, men de skal passe på ikke at blive skinhellige symbolpolitiske prædikanter. Jeg tror i hvert fald ikke på, at de kan rykke ved de bagvedliggende socioøkonomiske faktorer alene ved at holde nogle flotte brandtaler.«

– Hvor bevidst er du om at bruge mad som identitetsmarkør?

»Det interesserer mig overhovedet ikke, hvad andre mener om mig. Jeg er ikke på sociale medier, for jeg gider ikke sidde og meddele verden, hvad jeg kan lide af mad, og hvad jeg ikke kan lide. Nu er jeg så blevet interviewet til det her, og det er selvfølgelig lidt selvmodsigende.«

– Hvad er den mest højreorienterede spise, du kan komme i tanke om?

»Det er svært at svare på, for hvad er højreorienteret mad i grunden? På den ene side er Jørgen Leth uhyre højreorienteret, når han sidder iført smoking og nyder et glas Chablis foran sultne børn i Indien. På den anden side er det ikke højreorienteret at spise godt. Det er måske lidt forkælet i forhold til verdens ulighed, men uligheden ændrer vi ikke på ved at se ned på god mad. Der findes masser af venstreorienterede æstetikere, som elsker god mad. Det der med højre-venstreorienteret mad tror jeg i virkeligheden ikke så meget på. Måske kan jeg ikke længere bruge mine hænder, når jeg bliver 90. Så vil jeg sidde der med en mikroovn og varme underlødig færdigmad. Men det bliver jeg vel ikke højreorienteret af?«

'Steen-gryde' - indisk lammegryde til ca. fire personer:

400 g lammekød i tern 1-2 courgetter
2 løg
4 fed hvidløg
300 gram champignon
Krydderurter fra haven
2 dl portvin
3 dl fløde
2 dl Yunnan-thevand
3 spsk soyasauce
2 spsk Garam Masala
1 tsk gurkemeje
Vilde og hvide ris

Svits hakkede løg og hvidløg i olie.

Brænd Garam Masalaen af og brun lammekødet.

Tilsæt de øvrige hakkede grøntsager og hæld portvin på.

Tilsæt soyasauce, krydderurter, en rest lunken Yunnan-thevand og fløde og lad retten simre i en times tid.

Smag til med salt og peber og servér kogte ris – vilde og hvide – i en skøn blanding med et stænk gurkemeje.

Joachim Sperling vurderer hver uge, om hofretten er rød eller blå:

Det virker meget 70’er-agtigt med grovvalsede gryn, te og rosiner. Steen-gryden lyder også som en klassisk venstreorienteret grydemiks, hvor man koger køleskabsrester ind til en ubestemmelig masse, som vækker minder om noget, man engang har fået på en revolutionær rejse til Cuba. I 1970’erne var det sikkert en avanceret ret med eksotiske ingredienser som hvidløg, lam og masala. I dag er det en venstreorienteret kliché.

Jeg er desuden ikke enig i, at gode madvaner handler om indtægt. Det kan godt være, at fattige mennesker køber frysepizzaer, men jeg nægter at tro på, at de ikke har råd til rodfrugter og en økokylling, der kan strække sig over nogle dage. Det handler om dovenskab.

Ordentlig mad er for de få, der orker at snitte, hakke, stege og købe ind. Jeg synes, det er for nemt at gøre det til et spørgsmål om kapitallogik.

Steen Nepper Larsen tror, at vi kan ændre folks madvaner ved at omstyrte samfundet. Jeg mener derimod, at vi har et personligt ansvar for at spise ordentligt. Dem, der spiser dårligt, gør det, fordi de er dovne. Dem, der spiser godt, gør det, fordi de orker.

Joachim Sperling er cand. polit, madøre, højreorienteret socialdemokrat og tilknyttet kapitalfonden Axce

Serie

De røde spiser

De Røde Spiser – Danmarks eneste venstreorienterede madmagasin – politiserer alt det, vi putter i munden. Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvem vil vi gerne være, når vi spiser? Et fornuftigt venstreorienteret menneske bør selvfølgelig spise venstreorienteret mad. Men hvad er det? Hvor ligger bælgfrugter på den politiske skala, og er hummeren egentligt rød eller blå?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu