Læsetid: 5 min.

Endelig retfærdighed for Victor Jara, folkemusikkens Che Guevara?

Den chilenske folkesanger Victor Jara blev likvideret af Augusto Pinochets dødspatruljer i 1973. I denne uge, ved en retssag i Orlando, Florida, blev en af kuppets bødler dømt for drabet. Vi har talt med et par kendere af den chilenske folkesanger
Den chilenske digter og folkesanger Victor Jara var 40 år, da han blev myrdet af Augusto Pinochets dødspatruljer. 43 år efter mordet er en nu 67-årig mand fundet skyldig ved en domstol i Florida, USA.

Patricio Guzman

2. juli 2016

De var 5.000 internerede på det nationale fodboldstadion Estadio Chile i hovedstaden Santiago i dagene efter Augusto Pinochets kup mod præsident Salvador Allende 11. september 1973.

En af dem var dramatiker, digter og folkemusiker Victor Jara: en helt central skikkelse i Chiles demokratiske socialistiske eventyr og et feteret ikon for venstrefløjen kloden rundt.

I flere døgn blev han torteret, og omkring den 15. september 1973 blev han dræbt. Liget af Victor Jara blev fundet i en grøft. En obduktion, gennemført i 2009, afslørede to indgangshuller i baghovedet og 44 sår på kroppen.

I mandags, 43 år efter mordet, fandt en jury ved en domstol i Orlando, Florida, den 67-årige tidligere general i den chilenske hær, Pedro Pablo Barrientos skyldig i mord og omfattende tortur.

Sagen var rejst som et civilt søgsmål af menneskeretsorganisationen Center for Justice and Accountability (CJA) på vegne af Victor Jaras familie. Retssagen varede to uger og resulterede i, at Barrientos blev pålagt at betale 68 millioner dollar i erstatning til Victor Jaras enke Joan Turner Jara og deres to børn.

Da den tidligere bødel i dag er catering-kok uden betydelig formue, ser familen næppe noget til den erstatning, men spørgsmålet er, om dommen åbner mulighed for, at Barrientos udleveres til Chile til den endelige dom. Han undslap nemlig retsopgøret efter diktator Augusto Pinochet i 1989 ved at flygte til USA, hvor han opnåede statsborgerskab gennem ægteskab.

I en årrække fik han lov til at flyve under radaren, indtil der i 2012 blev rejst sag mod en række af de officerer, der var til stede på stadion i de blodige dage. Barrientos blev her, af sine tidligere kammerater, udpeget som manden, der satte pistolen mod Victor Jaras hoved.

Men hvem var Victor Jara, og hvorfor vækker hans død stadig så meget opmærksomhed her 43 år senere?

Kammeraten

Ifølge Morten Lassen, historiker og forfatter til bogen Kuppet i Chile – og den danske venstrefløj var Victor Jara langt mere end en populær sanger. Han blev en legemliggørelse af drømmen om den demokratiske revolution – i sit hjemland og verden over.

På det konkrete plan spillede han en vigtig rolle i Allendes succes. Victor Jara var f.eks. med Allende på hans valgturné i 1970 og var også ved hans side på dagen for kuppet tre år senere, da han skulle spille på det tekniske universitet ved en åbning af en udstilling om Den Spanske Borgerkrig, hvor Allende også skulle tale.

Men Jaras betydning var også af mere folkeoplysende – eller om man vil – folkeopvækkende karakter. Jaras sange blev sunget til de mange gadedemonstrationer både før og efter 1970, og det var ikke kun de studerende og intellektuelle, der tog ham til sig.

»Han optrådte også blandt bønder på landet og arbejdere på fabrikkerne. I den daglige kamp for bedre forhold spillede Jaras sange en ikke uvæsentlig rolle,« vurderer Morten Lassen.

Folkemusikken

Victor Jara spillede ind i en tradition grundlagt af Violeta Parra, kvinden bag bevægelsen Nueva Cancion Chilena (»Den nye chilenske sang«), som trak på den indianske musiktradition i Andesbjergene kombineret med stærke politiske tekster.

Folkemusikken blev i Allende-æraen så politisk, at det senere i tiden under det amerikanskstøttede diktatur blev opfattet som en protest mod styret blot at spille på traditionelle indianske instrumenter, fortæller Morten Lassen.

For det blev også en modstand mod den amerikanske imperialisme. Med Victor Jaras hustrus ord om al den kulturelle »ragelse«, som USA lod flyde over det sydamerikanske kontinent.

»At spille folkemusik var derfor en entydig socialistisk tilkendegivelse,« siger Morten Lassen.

Det socialistiske menneske

Arne Würgler, dansk folkemusiker og protestsanger, der særlig er kendt for sit mangeårige samarbejde med Benny Holst, mindes sit første møde med Victor Jaras musik.

»Det gjorde voldsomt indtryk på mig. Det var folkemusik, men meget orkesteret og stramt, nærmest symfonisk,« fortæller han.

Og den inspirerede også den unge musiker til at søge tilbage til sine egne rødder.

»Vi hørte jo Beatles, Stones og Dylan, men hvad var mine rødder? Det, der hænger sammen med mit sprog og min historie. Jeg blev inspireret til at arbejde videre med udgangspunkt i den folklore,« fortæller han.

Men det var ikke mindst den politiske energi, der greb Arne Würgler: »Hans univers var jo så dybt politisk. Ikke kun teksterne. Alt. Han lavede jo et manifest om, hvorfor han sang. Et program for ham selv som politisk sanger, der kredsede omkring spørgsmålet: Hvad er et socialistisk menneske?«

Og den danske venstrefløj lyttede ivrigt med. Som Morten Lassen fortæller: »Chile blev jo set på som det her lille velmenende land, der gennem en ikkevoldelig revolution havde skabt et bud på en bedre verden for så at blive knust på den mest brutale måde. Det var Jara inkarnationen af.«

Og han ramte en efterspørgsel. »Persondyrkelsen på venstrefløjen er et velkendt tema, og her fandt Jara sin plads på ungdomsværelset og i kollektivet ved siden af den allestedsnærværende Che Guevara.«

For symbolikken var til at føle på: ånd over for maskingevær. Poesi over for brutale generaler.

»Man identificerede sig med hans kamp for en mere retfærdig verden, og hans skæbne blev et letforståeligt billede på den ulige kamp mod USA-imperialismen. Lige til at hænge op på væggen.«

Kan sangen lave verden om?

I enken Joan Jaras bog, Sangen der aldrig blev færdig, citerer hun sin mand: »En kunstner må være en autentisk skaber og derfor i sit inderste væsen en revolutionær: et menneske lige så farligt som en guerilla på grund af hans store meddelelsesevne«.

Arne Würgler er ikke i tvivl om, at Pinochet frygtede Victor Jara. For musik kan noget, som politiske taler aldrig vil kunne: Den kan inddrage følelser. »Man flytter sig først, når følelser inddrages. Det er her, man kan opnå forståelse og accept af et andet menneske og derfor overgive sig til et argument.«

Og det kunne Jara, og det blev hans skæbne. »Den måde, de slog ham ihjel på, viste, hvor stærk en kraft han var, og hvor angste og rasende det gjorde dem. Det sker, når folk har magten til at bevæge ånd og sjæl,« siger Arne Würgler.

Han fortæller, at folk ofte spørger ham, om han faktisk oprigtigt tror på, at sange kan forandre tingenes orden.

»Svaret er ja. Jeg tror, at verden kan laves om med sange, for det viste Victor Jara.«

Retfærdighed?

Advokat Kathy Roberts kaldte mandag dommen for »et skridt på vejen mod retfærdighed for vores klient, for Victor og for de mange familier, der mistede på Chiles nationalstadion«, og opfordrede til, at USA udleverer Pedro Pablo Barrientos til Chile – med den begrundelse at han løj om sine forbrydelser, da han ansøgte om statsborgerskab. Om det sker, må tiden vise.

Indtil da bør vi bruge dommen til at mindes Victor Jara, mener Arne Würgler.

»Vi ønsker alle sammen retfærdighed, men det gør ham jo ikke levende igen. Hans sange lever til gengæld, så lyt til dem og til det, de fortæller om mulighederne for et andet samfund.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer