Læsetid: 8 min.

Hvordan kan du uddanne dig til et job, der først eksisterer om 10-20 år?

Humanistiske uddannelser er et forkert sted at spare, mener forfatteren Fareed Zakaria. For det er fra de uddannelser, at vi skal uddanne til fremtidens evigt foranderlige arbejdsmarked
Steve Jobs (her til venstre under en præsentation af en Apple-computer i San Francisco i 1984) ville ikke hyre en traditionel ingeniør, siger CNN-vært og forfatter Fareed Zakaria. I stedet ville Jobs finde en kreativ mand, som kunne tænke i krydsfeltet mellem teknologi og humaniora, mener Fareed i et forsvar for humaniora.

Sal Veder

9. juli 2016

Humaniora er under angreb. Samtidig med at de humanistiske fag bliver hårdt ramt af regeringens besparelser, debatteres det, hvad det egentlig er, vi skal bruge humaniora til.

Produktivitetskommissionen kalder humanisterne »ligeglade« og mener, at de skader produktiviteten. De unge skal i stedet for lyst vælge uddannelse ud fra, hvad arbejdsmarkedet efterspørger.

Det er ikke blot i Danmark, at humaniora står for skud. Det er et globalt fænomen. I USA har CNN-vært og forfatter, Fareed Zakaria, skrevet bogen In Defence of a Liberal Arts Education.

Liberal arts er en særpræget amerikansk uddannelsesform, der går på tværs af flere fakulteter, men rygmarven er de humanistiske fag og deres evne til at skabe et dannet menneske.

Zakaria fortæller Information, hvorfor vi tager fejl, hvis vi tror, at ingeniør- eller businessuddannelse er vejen til fremtidens arbejdsmarked. Det bedste redskab til en foranderlig fremtid er en bredt funderet humanistisk uddannelse, mener Zakaria.

– Hvorfor var det nødvendigt at skrive et forsvar for humaniora?

»Det er mig også lidt af en gåde, at det var nødvendigt. Især i USA. De højere uddannelser fra USA er jo misundt i resten af verden. Amerikanske universiteter anses som det ultimative inden for uddannelse, uanset om du er i Asien, Europa eller Sydamerika, hvilket tallene jo bekræfter; 18 ud af verdens top 20 universiteter er amerikanske. 26 ud af top 50.«

»Alligevel gennemgår det amerikanske universitetssystem en periode med intens selvkritik og granskning. Der har udviklet sig en kritik, der efterhånden er blevet alment accepteret, om at USA’s problemer bunder i, at vi fokuserer for meget på humaniora og ikke nok på professionsuddannelser.«

– Hvad kommer det sig af?

»Jeg ser to forskellige tendenser, der har affødt den her kritik. For det første har den dybe rødder i en tradition i konservative kredse. Her ser man på universiteter, som nogen der opretholder socialisme og andre venstreorienterede dyder. De mener, at unge mennesker spilder deres forældres penge uden at lære noget nævneværdigt. I stedet indoktrineres de med tanker og venstreorienterede idealer som sekularisme. Den konservative tradition har fået fornyede kræfter de seneste årtier.«

»Dertil kommer, at de globale økonomiske realiteter ændrer sig i disse år. USA er i gang med en økonomisk transition, hvor teknologisk udvikling og globalisering betyder, at den almindelige arbejder har meget sværere ved at finde et job med en anstændig løn. Det rammer alle vestlige arbejdere, men i særdeleshed amerikanerne, fordi vi ikke har en stærk tradition for lærlingejobs – som i for eksempel Tyskland.«

»Derfor kommer debatten til at handle om, at vi mister vores jobs til Kina, Sydkorea og Tyskland, fordi de er bedre til at uddanne den arbejdsstyrke. Hvis man samtidig tænker på universiteterne som steder for afslapning og selvudvikling frem for jobtræning, har man formlen på den tiltagende kritik af humaniora.«

– Kræver det mere humaniora, hvis et land skal have en chance i det globale kapløb?

»Præcis. Folk tænker, at vi skal have arbejdere med bedre færdigheder, før vi kan konkurrere. Men det er at misforstå arbejdsmarkedet og dets udfordringer. Selvfølgelige ville det være godt for en ufaglært amerikansk arbejder at få en uddannelse som svejser eller maskinmester. Det er nødvendige færdigheder, men i USA er det ikke de mennesker, der står klar i køen til en humanistisk uddannelse.«

»Den verden, vi er på vej ind i, er én, hvor økonomier, der før var baseret på industriproduktion, bliver til serviceøkonomier. Og hvis du tænker over det, værdien i en 20-dollar gummisko ligger ikke i produktionen, men i hvordan du kan sælge den til 200 dollar. Det handler om design og kreative reklamekampagner. Du bygger en historie op omkring dit produkt, og til den opgave er alle de bløde humaniorafag perfekte.«

– Hvordan har din uddannelse i filosofi hjulpet dig?

»Jeg voksede op i Indien i 1970’erne. På min skole var der tre muligheder. 1: Enten var du rig, og så kunne du studere, hvad du ville. 2: Du var pige og skulle studere humaniora. 3: Du var dreng og skulle studerede naturvidenskab. Sådan var tankegangen.«

»Jeg kom til USA og fandt en anderledes tilgang. Jeg kom til at bruge en masse tid på at se og læse verden og prøve at forstå den for derefter at strukture den forståelse og formulere den forståeligt for en bred målgruppe. De evner, jeg tillærte mig på studiet, lærte mig at læse, analysere information og skrive på en tilgængelig måde. Min bror er chef for en hedgefond, og han bruger mange af de samme færdigheder, fordi han også forsøger at forstå information, strukture den og kommunikere det videre.«

– Men ligger der ikke en vis jobsikkerhed i at vælge en uddannelse inden for naturvidenskab som f.eks. ingeniør, fordi markedet efterspørger det?

»Der er måske et element af sikkerhed i at blive ingeniør. Men det er ikke alle, der kan blive ingeniør. Hvis du leder efter et klogt, motiveret, reflekterende ungt mennesker med evnen til at tænke bredt og kreativt, så skal du tage en fra humaniorauddannelsen.«

– Hvordan kunne Nordeuropa lære fra USA?

»Min holdning er, at ethvert land ville være bedre stillet med et uddannelsessystem inspireret af den amerikanske humanioratradition: En bred gruppe af fag, hvor studerende får en masse valg, hvor de ikke skal specialisere sig; hvorfor de får mulighed for at prøve kræfter med videnskabelige forsøg og nogle sokratiske tekster. Det skaber kreativitet og disciplin, hvilket er uhyre vigtige egenskaber.«

»Fremtidens ingeniører skal tænke kreativt og uden for deres felt. Det er den type ingeniører, Steve Jobs ville hyre; en mand, der placerede sit firma i krydsfeltet mellem teknologi og humaniora.«

– Selv din præsident har kritiseret humaniorauddannelsen. Hvorfor?

»Han har også fået den ide, at vi skal blive mere som Sydkorea. Ironien er, at hvis du ser, hvad der foregår i Asien, er asiatiske universiteter desperate for at finde en måde at kopiere amerikansk tradition for at kombinere naturvidenskab og humaniora på. De oplever, at de producerer ikkeavancerede robotstuderende, som er gode til simple og klart afgrænsede opgaver, men dårlige til alt det, der kræver kreativitet.«

– Hvilken del af humaniora-kritikken er berettiget?

»Et emne, der fylder for lidt i min bog, er karakterinflation. En af grundene til, at humaniora har fået et dårligt navn, er, at fagene er blevet for nemme. Karakterinflationen har været større på humaniora end i naturvidenskaben. Og for en arbejdsgiver er karaktererne fra en naturvidenskabelig uddannelse simpelthen en bedre indikator for kandidatens faktiske evner.«

– Men man kan vel altid vælge at gå på businessschool i stedet for at få en humaniorauddannelse?

»Business betragter jeg som den største fupuddannelse overhovedet. Fuldstændig meningsløs. Enhver, der reelt har arbejdet med business, vil fortælle dig, at det ikke er noget, man studerer. Direktøren for Time Warner har læst filosofi på Yale. Direktøren for Goldman Sachs, historie. Universiteter som Harvard, Princeton og Yale tilbyder ikke businessuddannelser. Du kan ikke uddanne dig inden for business. Det er ikke et vidensfelt. Det er en del af livet.«

– Men min fornemmelse er, at min fremtidige arbejdsgiver bedre forstår en businessuddannelse end en kandidat i filosofi?

»Så vil jeg fortælle din arbejdsgiver, at hun er snæversynet. Og jeg vil fortælle dig, at det ikke passer. I USA er der et enormt antal businesskandidater. Det er den kandidatgrad, der har oplevet den største vækst i antal over de seneste 20 år. Men det er et udtryk for usikkerhed og et behov for at have noget, der er nemt at kommunikere til din potentielle arbejdsgiver. Igen, det faktum, at du har læst noget business, er absolut ingen garanti for, at du er god til business. Business handler ikke om at tage tests. Business handler om succes. Du kan se på det sådan her: Jeg er ret sikker på, at Donald Trump ikke ville være en god businessstuderende.«

– I vores tid efterspørges specialister frem for generalister. Der har naturvidenskaben vel en fordel?

»Den verden, vi er på vej ind i, belønner en bred uddannelse frem for en smal, fordi fremtiden er voldsomt mere fluktuerende og foranderlig end noget, vi før har set. Vi står lige midt i en revolution. Det betyder, at du ikke har nogen ide om, hvorvidt det, du uddanner dig til, overhovedet vil eksistere i morgen.«

»Verden forandrer sig så hurtigt, at færdighederne fra en smal specialiseret uddannelse vil være forældede om fem år. Harvards præsident sagde til mig: ’Vores opgave er ikke at uddanne dig til dit første job, men dit sjette.’ Unge mennesker, der læser denne artikel, vil komme til at arbejde for firmaer, der ikke eksisterer før om 10-20 år. Hvordan kan du uddanne dig til det? Så er du meget bedre tjent med en stor, bred og generel uddannelse.«

– I slutningen af din bog skriver du, at vi skal tale mere om meningen med livet. Hvorfor?

»Da jeg voksede op under den kolde krig, var der fokus på moralske værdier, fordi vi lå i en eksistentiel kamp med et andet system, som var baseret på en helt anden model og eksistentiel filosofi. En masse ressourcer – kraft og uddannelse – blev dedikeret til store spørgsmål som: ’Er det moralsk at overveje kortdistance atomraketter i Europa?’, ’Vil det afskrække det onde imperium?’, og ’Er det amoralsk at kalde det et ondt imperium?’. Det var store problemstillinger.«

»Vi brugte meget tid på at diskutere, hvordan det gode samfund skulle indrettes. Siden den kolde krig har vi levet i en tid defineret af globalisering, teknologi og kapitalismens sejr. Det er alt sammen meget fint på et praktisk plan, men det betyder, at vi er holdt op med at diskutere de større spørgsmål. Det er en af grundene til den meningsløshed, vi føler. Til tomheden i tilværelsen. Noget der kan fylde det hul, er de tekster og redskaber, man får med sig fra en humanistisk uddannelse. Vi kunne jo stille os selv Platons første spørgsmål: ’Hvad er et godt liv?’«

– Kommer de diskussioner lettere, når der peger atomare missiler mod én?

»Jeg tror, det har mindre at gøre med missilerne og mere med de konkurrerende værdisystemer. Kommunisme var et egentligt alternativ til vestlig kapitalisme. Jeg husker timevis af debatter om, hvorfor kapitalisme var god og kommunisme ond. De debatter er døde. Hvis du husker Fukuyamas The End of History, så passer hans beskrivelse godt på vores tid, hvor der er konsensus om verdens systemer, og hvor en mand som Bernie Sanders’ mission er at gøre USA til Danmark. Det er ikke radikalt, når man sammenligner med dengang, nogen kæmpede for, at USA skulle blive som Maos Kina.«

– Hvordan genskaber man det?

»Ved at stille de store spørgsmål: ’Hvad er det gode liv?’. I vor tid vil det spørgsmål udforme sig til: ’Kan penge købe alt?’. ’Er meningen med livet at tjene penge?’. Hvis ikke: ’Hvad er det, vi prøver at få mere af?’ Tid? Relationer? Hvad vil skabe det mest meningsfyldte liv?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • odd bjertnes
  • Henrik Brøndum
  • Lise Lotte Rahbek
  • Nickey Fregerslev
  • peter fonnesbech
  • Mads Berg
  • Jørgen Steen Andersen
odd bjertnes, Henrik Brøndum, Lise Lotte Rahbek, Nickey Fregerslev, peter fonnesbech, Mads Berg og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Jeg ved det ikke, men hvad har de mange humanister der i dag har beskæftigelsesproblemer læst. Sokrates og Platon - som nævnes i artikelen - eller "business light" i et forsøg på at gå mere direkte til de mange marketings- og organisationsopgaver?

Fra mit business-synspunkt er jeg enig med artikelen - håber de har læst Platon - og er villige til at lære noget praktisk på jobbet.

Rasmus Larsen

Henrik Brøndum:
Jeg synes altid, at det er svært at læse artikler omkring humanisters beskæftigelsesvilkår fordi humaniora simpelthen omfatter en masse forskellige uddannelser, som uddanner kandidater med vidt forskellige arbejdsmarkedsvilkår. Eksempelvis har engelskkandidater ikke en særlig høj dimittendledighed, mens teatervidenskabkandidater står over for en høj ledighedsprocent. Det er desværre også sådan, at det i høj grad er blandt de studier med høj dimittendledighed - f.eks. kommunikation og filmvidenskab - at optaget på humaniora er steget gennem tiderne. Man kan egentlig også sige det samme om andre fagområder. Tag bare samfundsvidenskab/DJØF'ere: jurister og politter/oecon'er har en meget lav dimittendledighed, mens antropologer og nogle retninger ude på CBS har en høj dimittendledighed. Så jeg anser ofte debatten omkring humaniora eller bare generelt studievalg for at være lidt forsimplende.

Det skrev Produktivitetskommissionen for så vidt også noget om i deres uddannelsesrapport.

Nille Torsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Der er faktisk rundt omkring i Europa udarbejdet virkelig aktuelle og kompetente prioriterede lister over behovet for uddannelser over de næste 10 år. Og i disse tider med store forandringer over blot 10 år, vil næppe nogen kunne forudsige noget, der ligger blot lidt længere væk.

Men selv om jeg selv har finansieret min uddannelse ved fuldtidsarbejde samt lidt velvilje fra mine arbejdspladser, syntes jeg, at dette spørgsmål er interessant. Og det syntes jeg også, fordi jeg efter 15 år med god fremgang på arbejdsmarkedet, valgte at opdatere min uddannelse.

Så spørgsmål er interessant, og ingen kan vel vide, om der i nærmeste fremtid kommer en ny udfordring til humanisterne.

Men hvad gør man egentlig, hvis man efter 5 års uddannelse, der foruden personligt afsavn også har kostet samfundet hen mod 150.000 DKK om året, hvis man på dette tidspunkt må konstatere, at der ikke er efterspørgsel efter denne kompetence?

Jeg ved det ikke, men det stiller til gengæld spørgsmålet, om man egentlig kan tillade sig at bede samfundet om at finansiere en ny uddannelse, i en tid hvor samfundet skærer hård i de sociale omkostninger? - Eller måske kan humanisterne sammen med lidt andre uddannelsesaktiviteter selv komponerer noget sammen, som der vil være efterspørgsel for.

Men jeg ved i hvert fald, at det er både billigst og lettest at give markedet det, som markedet efterspørger. Skal man først til at lære markedet at efterspørge netop det, man gerne vil udbyde, bliver det langt mere kostbart og langt mere vanskeligt.

Så måske skal man tænke ualmindelig grundigt over sit valg, og måske bør samfundet kunne stille relevante studiejobs til rådighed får studievalget, så man har en rimelig platform at vælge studie ud fra.

Lise Lotte Rahbek

Gert Romme
Giv markedet det, hvad markedet efterspørger, skriver du.

Er det da markedet eller menneskene, som skal beslutte, hvilken verden vi ønsker at leve i?

Henrik Plaschke

Et lille apropos til dette spændende interview:

For et par måneder siden bemærkede Politikens Mette Højbjerg i et indlæg om forskellige typer af uddannelsesmæssige kompetencer:

”hvornår vender vi tilbage til dengang, det fineste var at studere gamle sprog? Det er nemlig ikke mere end en generation siden, det i Storbritannien var en forudsætning for at kunne blive bankdirektør i en større bank, at man havde førstekarakter i oldgræsk og latin fra Oxford eller Cambridge. Det var det eneste, der kunne sikre ordentlig dannelse, som gjorde, at bankdirektøren først og fremmest tænkte på almenvellet og havde et forhold til moral.

Men det var selvfølgelig også dengang, bankdirektører ikke kunne drømme om at rage til sig med absurde bonussystemer baseret på syge investeringer af almindelige menneskers opsparinger.”

Politiken, den 21. april, 2016.

Vibeke Hansen, Henrik Brøndum, Nille Torsen, Helene Kristensen, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

Henrik Plaschke:
At forudsætningen for at blive bankdirektør var førstekarakterer i oldgræsk og latin fra Oxford eller Cambridge havde nok mere at gøre med Oxford-/Cambridge-uddannelsen end de klassiske sprogfag. Det er desuden stadig ganske normalt, at den finansielle sektor - i hvert fald uden for Danmark - hyrer personer med en humaniorauddannelse (f.eks. udgør personer med en såkaldt "liberal arts"-uddannelse den andenstørste uddannelsesgruppe hos Goldman Sachs lige efter finansieringsuddannede).

Lars Frandsen

@ Lise Lotte Rahbek
"Et marked" er vel ikke en i luften svævende ting? En markedsplads i overført betydning udgøres vel af mennesker - købere og sælgere - som sammen fastsætter en pris som køberen er villig til at betale og sælgeren finder tilpas. Så der er mennesker bag.
En samfunds investering i et ungt menneskes uddannelse bør komme hjem over et arbejdsliv - med en god margin - til at finansiere alle de andre velfærdsgoder man modtager. Chancen for dette falder selvsagt med antallet af uddannelser som Gert Romme påpeger.

Nille Torsen

En god klaverlærer lærer ikke sine elever at SPILLE klaverstykker, men at "INDSTUDERE" klaverstykker. God uddannelse handler ikke om at INDLÆRE nogle bestemte færdigheder, men om at lære at OPNÅ færdigheder. Det handler om at "lære at lære", og det gør man ved at lære i dybden indenfor et afgrænset fagområde. I humaniora lærer man at strukturere sin tilgang til problemer, og til at formulere sig koncist og forståeligt. Helt lavpraktisk lærer man at skrive en sammenhængende tekst. Men det kan vel alle? nej, det kan de desværre ikke. Man må græde (og mange HAR grædt), når man læser dokumentationen for tekniske applikationer. Det er ikke kun vores ældre medborgere der tørster efter folk som kan skrive dansk (kommunikere).

Lise Lotte Rahbek

Lars Frandsen
Jeg skal vel ikke sidde og fortælle dig, hvad et marked er eller hvordan det opstår og udbygges?
Et marked for elfenben truede dyrearter eller uran - er det fornuftigt, godt, forståeligt, rationelt i sig selv.. Tænk over det.

Lars Frandsen

Lise Lotte Rahbek
Det er ulovligt at handle med de ting.
Det er urimeligt generalisere alle markeder ud fra de eksempler. Så er det let at argumentere.

Steffen Gliese

Rasmus Larsen, hvis der er én ledig kandidat på teatervidenskab i et semester, har du dine første 10%, det siger ikke noget med alle disse småfag, hvor der er mindre end ti dimitterende om året.

Steffen Gliese

Man lærer også en hel del paratviden til at anvende i den faglige forståelse af fagets problemer, og hvor da de er behandlet over tid. Det nytter ikke med den tåbelige modstand imod at vide, for man kommer ingen vegne uden, og man får ikke nye ideer til forskningen, der kan anvendes, hvis man ikke i forvejen er bekendt med fagets traditioner og metoder. At have en forhåndsviden om ting er nødvendig, hvis man skal trænge dybt ind i dem.

Henrik Brøndum

@Rasmus Larsen

Du henvender dig til mig og jeg er stort set enig i det du skriver. Det kan godt være at mit indlæg ikke var særlig nuanceret formuleret - men tanken er vel nogenlunde den samme som Henrik Plaschke og du senere præsenterer? Så der er vel ikke noget jeg skal svare på?

Rasmus Larsen

Henrik Brøndum:
Det var heller ikke ment som en kritik af dit indlæg som værende unuanceret. Det var mest tænkt som en kommentar til dit spørgsmål om, hvad humanister med ledighedsproblemer egentlig har læst.

Henrik Plaschke

Rasmus Larsen

Tak for din kommentar. Pointen er vel, at dannelse indenfor de klassiske sprogfag og uddannelsen på Oxford/Cambridge hang tæt sammen. Derfor er det nok heller ikke så meget et enten/eller som et både/og.

Det er rigtigt, at de store investeringsbanker rekrutterer folk med næsten en hvilken som helst uddannelse, hvis de kommer fra eksempelvis Harvard eller Princeton. Men når du fremhæver, at der er næsten lige så mange personer med en såkaldt "liberal arts"-uddannelse som med en finansieringsuddannelse, sammenligner du vel en forholdsvis afgrænset sæt af uddannelser (de finansielle) med en ganske bred vifte af uddannelser (”liberal arts”). Kommer du ikke herved til at puste sidstnævnte en smule op i forhold til førstnævnte?

Men hvad med de højtplacerede topfolk i Goldman Sachs? Det er vel primært folk med en økonomisk og/eller finansiel baggrund og evt. en tidligere politisk karriere – som Mario Draghi, Otmar Issing og senest José Manuel Barroso for nu at tage et par europæiske navne.

Rasmus Larsen

Henrik Plaschke:
Enig, det er helt klart et både/og mht. de klassiske sprogfag og uddannelsen fra Oxford/Cambridge. Jeg tror ikke, at man skal undervurdere, at arbejdsmarkedsværdien af gode karakterer fra et velrenommeret universitet i høj grad kommer fra signalet det udsender om ens person snarere end de egentlige evner/viden man tilegner sig ift. andre uddannelser. Man har demonstreret, at man er skarp nok til at klare sig gennem en uddannelse fra et topuniversitet med gode karakterer. Bourdieu ville nok tilføje, at det også signalerer noget omkring en persons kapital.

Og ja, liberal arts omfatter en bred vifte af uddannelser (og det bliver lidt mere indviklet, når man også tænker på det amerikanske uddannelsessystem med majors/minors, som kan give en sjov fagsammensætning ift. hvad vi er vant til i Danmark). Det ændrer dog ikke ved, at der stadig er en del af personer med en liberal arts-uddannelse.

Ang. de højtplacerede topfolk hos f.eks. Goldman Sachs så har direktøren da en bachelorgrad i historie som det nævnes i nærværende artikel (de glemmer dog lige at få med, at han efterfølgende har fået en juristuddannelsen fra Harvard, hvilket nok har været vigtigere for hans karriere). Hvordan det ser ud blandt resten af topfolkene ved jeg ikke, men det har været fremhævet i corporate governance-litteraturen om banker, at bestyrelsesmedlemmer overvejende ikke har været kompetente nok til at give modspil til direktionen. Man har simpelthen - af forskellige årsager - været for dårlig til at hyre bestyrelsesmedlemmer med erfaring fra den finansielle sektor eller en relevant uddannelse.