Baggrund
Læsetid: 6 min.

’De kan finde ud af alt om mig, hvis de vil’

Han har afdækket magtmisbrug og korruption og er i en alder af bare 27 år en af Kinas mest anerkendte graverjournalister. Men i dag skriver han ikke længere om kontroversielle sager. Zhang Lei er et af ofrene for det kinesiske overvågningssamfund, som dansk teknologi snart kan være med til at udbygge yderligere
Grafik og illustrationer: Jesse Jacob/iBureauet

Grafik og illustrationer: Jesse Jacob/iBureauet

Moderne Tider
9. juli 2016

Når journalisten Zhang Lei er på reportagetur og tjekker ind på et hotel, bliver informationen sendt direkte til det lokale propagandakontor. Kort efter banker folkene fra propagandakontoret på hans dør for at høre mere om, hvad han laver i byen.

Ofte kender de til hans planer i forvejen, enten fordi de har opsnappet hans kommunikation med kilder, eller fordi en stor sag allerede har tiltrukket andre journalisters interesse.

»For journalister ved frontlinjen er telefonaflytning og overvågning hverdag,« fortæller Zhang Lei.

Første gang Zhang Lei oplevede konsekvenserne af overvågning, var da han som 21-årig journalistpraktikant deltog i et seminar sammen med undersøgende journalister og menneskerettighedsadvokater i 2010.

De var en forsigtig, sluttet kreds og holdt mødet i en lille, anonym lejlighed. Men før de var gået i gang, kom politiet og afblæste seminaret. Zhang Lei var endnu ikke nået frem til lokalet, men nåede at smutte sin vej, da en gruppe betjente var på vej op i opgangen.

»Dengang var jeg bare praktikant, så de kendte mig ikke endnu,« forklarer han.

Det ændrede sig kort efter, da det lykkedes ham at afdække en sag om magtmisbrug blandt lokale embedsmænd. Siden har han levet med overvågningen.

»Så snart man er kommet i sikkerhedspolitiets søgelys, kan de finde ud af alle de oplysninger, de skal bruge for at standse dig,« siger Zhang Lei. »De kan finde ud af alt om mig, hvis de vil.«

Dansk teknologi

Zhang Leis historie er et eksempel på, hvor veludbygget det kinesiske overvågningssamfund efterhånden er blevet.

»Som det er nu, kan de relevante myndigheder analysere de emner, som journalister og befolkningen er interesseret i, og derefter markere forskellige følsomme nøgleord, så vi ikke længere kan søge på dem eller skrive dem online,« siger han.

»Når vi skriver beskeder til hinanden på WeChat (en kinesisk app til tale- og tekstbeskeder, red.), oplever vi, at vi ikke kan sende beskeder, der indeholder bestemte ord.«

Efter Zhang Leis opfattelse har Kina allerede i dag den nødvendige teknologi til at overvåge dem, magthaverne ser som en trussel. Ikke desto mindre forstærker styret i disse år kampen mod ulydige internetbrugere.

Læs også: Danmark åbner for eksport af netovervågning til Kina

I februar 2015 udsendte Kinas Cyberspace Administration ’Regulativ til administration af navngivne internetbrugerkonti’, der gør det klart, at kinesiske internetbrugere skal afholde sig fra skrive og dele indhold, der skader statens interesser. F.eks ved at lække statshemmeligheder, skade statens omdømme eller ødelægge den sociale stabilitet. Og den 21. juni annoncerede Kinas Cyperspace Administration en ny kampagne for at »rense debatsektionen på online nyhedssider«.

Samtidig opgraderes arsenalet af overvågningsudstyr kontinuerligt. Som Information i dag kan afdække, gav Erhvervsstyrelsen den 15. april i år grønt lys til, at et unavngivet dansk firma kan teste et avanceret internet-overvågningssystem i Kina. Systemet kan blandt andet lave »udtræk af udvalgte metadata og applikationsindhold (f.eks. stemmer, videoer, beskeder, vedhæftede filer)«. Og det er »specielt udviklet til« at søge i »data eller datasæt vedrørende en person« og til at »kortlægge en enkeltpersons eller en gruppe af menneskers sociale netværk«, fremgår det af EU’s eksportkontrolliste.

Virksomheden skal dog søge endnu en tilladelse hos Erhvervsstyrelsen, før systemet kan sælges til Kina.

Overvågningen og censuren i Kina er en del af en lang kamp mod den frie debat på nettet, siger Zhang Lei.

»Selv på lokalt niveau er myndighederne blevet hurtigere til at opspore indhold og kilder på nettet, der giver dem negativ omtale.«

Katten og musen

Den bedste metode til at undgå overvågning er at gå offline og lægge telefonen væk, fortæller Zhang Lei:

»Så længe vi har vores telefoner på os, kan myndighederne altid finde ud af, hvor vi er.«

For at undgå overvågning når han er ude og lave interviews, tager han både batteriet og simkortet ud af sin telefon.

»Vi kalder det shuang ba, dobbeltudtagning. Når vi holder planlægningsmøder eller andet, der skal være fortroligt, så afmonterer vi vores telefoner.«

Da han i 2012 dykkede ned i en sag om partisekretæren Lei Zhengfu fra Beibei-distriktet i Chongqing – han blev fyret, efter at en kompromitterende sexvideo var blevet delt på kinesiske debatfora – havde han en fornemmelse af, at hans telefon blev aflyttet.

»Der var støj på linjen, mit signal var tit dårligt, og nogle gange kunne man høre en anden persons stemme, når jeg snakkede,« siger Zhang Lei.

»Dengang syntes jeg, det var rigtig ubehageligt. Og jeg spurgte andre kollegaer om de oplevede det samme.«

Alligevel skiftede han aldrig nummer, da han ikke troede, det ville nytte noget. Og efter et års tid stoppede den mystiske støj på linjen.

»Det er, som om at når sagen ikke længere er aktuel, så lader de os være i fred.«

Men overvågningen vender tilbage, hvis man igen berører et kontroversielt emne.

»De lokale myndigheder er altid bange for negativ omtale. Men det er ikke altid, de har opbakning fra centralregeringen til at censurere alle de negative historier.«

Zhang Lei har oplevet at blive fulgt rundt i byen af embedsmænd fra det lokale propagandabureau, der gjorde det umuligt for ham at gennemføre sine interviews. De fulgte ham hele vejen hen til toget og blev stående på perronen, til det kørte afsted. De havde bare ikke regnet med, at han stod af på næste station og kørte tilbage igen.

»De regnede jo med, at jeg bare ville køre hjem, og så opgav de deres overvågning.«

»Så længe det bare er en sag, som lokalregeringen ikke vil have frem, er det op til de lokale propagandamyndigheder at holde øje med os og forhindre os i vores arbejde. Men hvis sagen har vakt bekymring på nationalt niveau, skal sikkerhedspolitiet nok sørge for at overvåge alle vores bevægelser.«

De lyserøde sider

I en alder af 27 år er Zhang Lei en af Kinas mest erfarne undersøgende journalister. Det skyldes ikke kun, at han var aktiv tidligt, men også at en stor del af hans kollegaer har søgt andre veje i takt med, at det både er blevet sværere at få lov til at undersøge magtmisbrug og få det trykt i avisen.

»Efter Xi Jinping kom til magten, er kontrollen med os journalister intensiveret, og overvågningen er blevet meget mere præcis. De har fået meget bedre redskaber til at kontrollere, hvad vi diskuterer på nettet, og de lukker for debatten. Det er også blevet sværere at undgå den kinesiske firewall,« siger Zhang Lei.

»Alt i alt er det blevet sværere at lave undersøgende journalistik.«

Kina er at finde i bunden af Reporters Without Borders’ pressefrihedsindeks fra 2016 sammen med Syrien, Nordkorea og Eritrea. Tal fra Komiteen for Beskyttelse af Journalister viser, at 49 journalister og bloggere i dag sidder fængslet.

Selv skiftede Zhang Lei for to år siden fra et job som journalist på et dagblad til et af Kinas største online-medieplatforme. Skiftet skyldtes både et tilbud om bedre lønvilkår og muligheden for at dække mindre kontroversielle emner. Zhang Lei er derfor gået fra at skrive om magtmisbrug, korruption og lokale optøjer til at fokusere på økonomi og finans:

»Man kan sige, at jeg har accepteret realiteterne og har fundet et job, der går lidt på kompromis med mine professionelle ambitioner. Til gengæld bliver jeg ikke kontrolleret hele tiden, og jeg får en bedre løn. Vores redaktør får hele tiden advarsler om forskellige emner, vi ikke må skrive om. Der er så mange forbudte områder, som vi ikke skal berøre.«

»Men så længe vi ikke skriver om politiske emner, har vi temmelig vide rammer. Jeg bruger min erfaring som undersøgende journalist til at gå forskellige virksomheder efter i sømmene.«

Zhang Lei skriver dog om politikere og embedsmænd, der allerede er blevet taget i korruption.

»Vi må koncentrere os om at afdække baggrunden for og forbindelserne til de tigre, der allerede er døde, men vi ville hellere kunne gå efter at fange nogle af de levende.«

Zhang Lei er et opdigtet navn, men hans fulde navn og arbejdssted er redaktionen bekendt. Anonymiseringen sker af hensyn til hans sikkerhed

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kapitalisterene er ikke imod overvågning, korruption og magtmisbrug hvis der er penge i det! Andet er der ikke at sige...