Analyse
Læsetid: 7 min.

Når ekstremismen bliver ledestjerne

De fleste mennesker vil aldrig opdage, at de faktisk ikke er i besiddelse af et velfungerende moralsk kompas. Indtil den dag de ikke har fællesskabets retningslinjer at falde tilbage på og pludselig gør ting, de hidtil havde troet utænkelige – det være sig hadefuld tale eller ligefrem terrorisme, som vi så det i Nice
Det vil vare længe, før vi kan forestille os en verden, der er langt mere retfærdig end den, vi har i dag. Derfor er det vigtigt, at hver og en af os bliver opmuntret til at lære at udvikle vores eget individuelle menneskelige kompas, så vi ikke ender med blindt at følge andre, mener skribenten. I sidste uge dræbte tuneseren Mohamed Lahouaiej Bouhlel 84 mennesker i Nice i Sydfrankrig. Han havde efter sigende først på det seneste udvist interesse for radikale jihadistiske bevægelser.

Luca Bruno

Moderne Tider
23. juli 2016

Vi lever i en tid, hvor ekstremisme i mange versioner ser ud til at være på fremmarch, det være sig højreradikal politisk nationalisme i Europa, det nyfundne fremmedhad i USA eller den religiøse radikalisme i dele af den islamiske verden.

At de fundamentalistiske overbevisninger vinder frem i konfliktlande som Afghanistan og Irak – selv i form af så voldelige terrorgrupper som al-Qaeda, Islamisk Stat og Boko Haram – er der komplicerede, men velkendte geopolitiske forklaringer på.

Og det kan ikke undre os, at mennesker, der må leve under ekstremt pres, drages mod ekstreme overbevisninger og reaktionsmidler.

Men hvordan forklare, at der i det velbjergede Vesten findes så mange mennesker – navnlig unge med en tryg tilværelse og utallige talenter og valgmuligheder – som finder de fundamentalistiske ideologier så tillokkende?

Og hvordan standser vi driften mod at favne så farligt forførende absolutheds-ideologier, når vi lever i en digital og globaliseret verden uden de sociale kontrolmekanismer, som hørte tidligere tiders afgrænsede, bundne fællesskaber til?

Det hvide ’mørkets hjerte’

Da jeg i 1988 bosatte mig i Tanzanias hovedstad, Dar es Salaam, skyldtes mit ’rædselschok’ på kontinentet fra Joseph Conrads Mørkets hjerte, på ingen måde Østafrika, dets folkeslag eller natur. Nej, chokeret blev jeg på grund af de indre forandringer, som skete blandt de hvide mennesker, som kom hertil.

Mange, alt for mange, af de europæiske rådgivere, konsulenter og såkaldte eksperter (der dengang endnu mest var mænd) faldt uden videre i én af to kategorier: Enten følte de sig så ilde til mode ved mødet med en livsform og kultur, der lå så langt fra deres egen, at de tog hjem igen, som regel i løbet af ganske få måneder. Eller også gjorde de det, vi kaldte at ’go local’.

Sidstnævnte udtryk blev brugt i nedsættende forstand om de ofte gifte mænd, der fra en baggrund i normal social vestlig middelklasse i hjemlandet pludselig kastede sig ud i en adfærd som minikejsere: De henfaldt snart i mere eller mindre permanent drukkenskab og lod sig opvarte af prostituerede eller meget unge afrikanske kvinder i små haremmer, alt imens de behandlede afrikanske mænd, eller sågar hvide mænd eller kvinder de ikke anså for på samme niveau som dem selv, som andenklassesmennesker.

Kort sagt opførte disse mænd sig despotisk og grådigt i en grad, de aldrig ville have vovet i deres egne hjembyer og lande. Det var, som om de i det øjeblik, de blev løftet ud af deres vante sociale kontekst og fik rådighed over den enorme magt, der ligger i relativ velstand, pludselig ikke længere havde noget kompas, hvormed de kunne skelne ret fra uret.

Jeg er overbevist om, at det, som skete med disse mænd – dette fuldstændige tab af moralsk retningssans – kan sammenlignes med den moralske desorientering, der rammer mange mennesker, og måske især unge af kulturelt blandet herkomst eller livsform i Europa i dag.

I en stadig mere globalt sammenvævet verden findes der ikke nogen klar og ubestridelig matrix for den sociale orden – ikke et enkelt veldefineret adfærdskodeks, man kan relatere sig til. Der er utallige: med de mulige livsstilsvalg i dagens megabyer og digitale riger næsten endeløse. Den nære forbindelse mellem handling og social konsekvens er gået tabt.

Den fantastiske og velkomne frigørelse fra kvælende meningsløse konventioner, som denne nedbrydning af den etablerede sociale orden tilbyder os, ledsages imidlertid også af et bortfald af de etiske styringsmekanismer, som normalt findes i de lokale fællesskaber af mindre skala.

Det menneskelige kompas

Som biologiske væsner har vi en indbygget retningssans, der viser os den rigtige måde at handle på for at overleve og trives bedst muligt; som individ såvel som inden for den gruppe, vi tilhører.

Vi er udstyret med det, jeg kalder et indre menneskeligt kompas, som viser os, hvad der er nord, syd, øst, vest, når vi agerer over for andre mennesker, dyr og i naturen, og således orienterer vores adfærd i den verden vi lever i.

Denne medfødte impuls vil udvikle sine egne specifikke markører for, hvad der er rigtigt i forskellige situationer, afhængigt af de betingelser vi lever under, og den gruppe vi tilhører.

Svaret på spørgsmålet ’hvad er mest fremmende for vores overlevelse her?’ er ikke statisk, men tilpasses dynamisk efter tidens og stedets behov.

Selv om de bygger på samme universelle biologiske trang til at overleve og lykkes, er detailindstillingerne for det menneskelige kompas således dybt kulturfølsomme. Som alle kompasser vil også vores menneskelige kompas blive påvirket af de magnetiske kræfter omkring os: Hvad er Nordpolen i vores miljø?

Autoritetsfigurer, hvad enten de er politiske ledere, forældre, ældre søskende, lærere eller den mest betydningsfulde person i vores lokale gruppe af jævnaldrende, har en tendens til at fungere som stærke magneter. Det samme er tilfældet for sociale konventioner, lokale traditioner, velkendte vaner og de værdier og trossystemer, der generelt er udbredt i vores samfund.

Hvis folk altid har boet i det samme sociale miljø, vil de være tilbøjelige til at tage konventioner i deres samfund for givet, og enten handle derefter, dvs. følge det – eller gøre oprør mod dette specifikke adfærdskodeks og reformere det inden for dets egne kendte og accepterede parametre. Få vil sætte spørgsmålstegn ved selve kernen af dette kodeks.

Der er ingen grund til det. Således vil det geografisk stabile, monokulturelle individ sjældent blive udfordret til at udvikle sit eget personlige moralske kompas: Han har altid det ydre lokale miljø at stole på, hvor den magnetiske nordpol består af de normative standarder, som er bygget op over generationer – eller påtvinges af de herskende magter.

De fleste monokulturelle mennesker vil aldrig selv indse, at de ikke har deres eget individuelle kompas: Medmindre de en dag sættes fri af deres sociale miljø og hertil knyttede kontrolmekanismer, og måske chokerer sig selv med, hvad de er i stand til, når de stilles over for en situation med total valgfrihed.

Individets kompas

I ordet ’vover’ ligger nøglen: Det eksterne, samfundsbaserede kompas følges primært for at undgå social revselse, udelukkelse eller straf og/eller for at opnå succes og forbedring, der ikke vil komme til en, medmindre man følger de etablerede normer.

Man bliver belønnet socialt og økonomisk, når man slår ind på de eksterne adfærdsmæssige stier, som er afstukket af omgivelsernes værdier og traditioner, snarere end gennem en indre følelse af rigtigt og forkert.

I et normalt, sundt samfund er det ikke noget større problem, at folk lader deres individuelle kompas indstille efter omgivelsernes generelle kompas – end ikke når det betyder, at de aldrig selv udvikler et eget indre moralsk kompas. Fællesskabet fungerer gnidningsløst, og individuelle kompas er kun påkrævet i sjældent forekommende usædvanlige eller særligt udfordrende situationer.

Men hvis et samfund eller en gruppe kommer på afveje, når karismatiske og demagogiske ledere bliver dominerende, når fascistiske eller andre autokratiske tendenser vokser sig stærkere, vil intet og ingen kunne drage retningen i tvivl – hvis man ikke er besiddelse af sit eget individuelle kompas.

Det vil simpelthen ikke gå op for nogen, at de går i den forkerte retning, fordi deres eget kompas er så underudviklet eller skævvredet, at det fortæller dem, at de gør det rette, lige så længe de blot følger gruppens kompas – uanset hvilke handlinger den pågældende gruppe så begår.

Gruppens nordpol forbliver individets nord, uanset hvor det rykker hen. Gruppens nordpol bliver antaget for selve definitionen på den rigtige retning.

Det er derfor, vi i det sidste århundrede kunne opleve nazisme, fascisme, kommunisme, folkedrab og storstilet etnisk udrensning. Det er derfor, vi i dag har så tilsyneladende let ved at acceptere og tillade et uhæmmet kapitalistisk system løbe os over ende og ødelægge den natur, vi selv og alt andet levende på vores planet er afhængige af, alt imens meget få bliver rigere og rigere, og den største andel af verdens befolkning bliver fattigere og fattigere.

Det er også derfor – når de ikke længere har en klar nordpol for en veldefineret gruppe at navigere efter, men derimod et væld af ofte konkurrerende nordpole at vælge mellem – at så mange individer nu griber til ekstremisme som svar på deres følelse af fraværende tilhørsforhold.

Uden et stærkt, veludviklet individuelt kompas følger det enkelte menneske blot den magnetiske kraft fra den stærkeste forhåndenværende nordpol. Uanset hvad denne kan få dem til at sige eller gøre af ting, de hidtil ville have anset for utænkelige – fra hadefuld tale til voldelige handlinger, fra tortur til terrorisme.

Trods alle forjættende valgmuligheder i den moderne vestlige verden, kan det for mennesker, for hvem forankringen i det lokale samfund er svag, fyldt med ydmygelser, nederlag og manglende accept, eller for hvem en gammel forankring bliver udfordret alt for meget af alt det nye – meget hurtigt blive umuligt at modstå det blændende skær fra ekstremismens Nordpol: Det bliver næsten automatisk den nye ubestridelige Nordstjerne.

Hvis vi ønsker at stoppe ekstremismernes og den militante fundamentalismes forlokkelseskraft, er det selvfølgelig altafgørende, at vi tager fat på de økonomiske, sociale og geopolitiske uligheder i verden, der forårsager så megen unødvendig lidelse, ydmygelse og håbløshed – og den deraf følgende berettigede sociale uro.

Men da det vil vare længe, før vi kan forestille os en verden, der er langt mere retfærdig end den, vi har i dag, er det ligeså vigtigt, at hver og en af os bliver opmuntret til at lære at udvikle vores eget individuelle menneskelige kompas. Den største Nordstjerne bør være menneskeheden selv.

Janne Teller er forfatter.

© Janne Teller og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Eriksen

Man kunne prøve at vægte etik og moral lidt mere i dagligdagen?

Jette M. Abildgaard, Jan Weis og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Er dette eseay skarpt nok til dette medie? Det er for eksempel ikke rigtigt at størsteparten af jordens befolkning bliver fattigere og fattigere - de bliver rigere og rigere - i hvert fald i absolutte termer - der nok betyder en del når man befinder sig i En contra To dollar om dagen indkomstlaget.

Men der har de forhadte regnearksekvilibrister i finansministerierne og de mange løst organiserede krisemanere måske fælles fodslag? Humøret når aldrig højere end, at det for øjeblikket er forbundet med vanskeligheder at bevare pessimismen?

odd bjertnes

Henrik Brøndum, naturligvis bliver jordens befolkning rigere og rigere, når økonomisk vækst er parameteret. Det der er tvivlsomt er om det egentlig er ønskværdigt. Men jeg har da, nok på et lidt humoristisk plan,et fagforeningsmedlems ord for at kampen for den 52indstyvende fuldt betalte ferieuge aldrig stopper :) - altså hunden skider fordi den kan, eller noget i den stil.
Mere seriøst : skraldespandsmodeller var og er ikke den dag i dag på tapetet, og globalt set er det jo udligning det har manglet, ikke kulturel integration eller spabade alle 'hudfarver' lige kan hoppe i og lave blandingsmix. Men det sidste er ulige mere sexy og sælger som varmt brød.

Henrik Bjerre

@odd bjertnes

Hvis du er tilhænger af at rigtig mange skal leve for under 2 dollar om dagen synes jeg du skulle prøve det i en uge. Husk det er ikke 2 dollar der kommer fast hver dag fra kommunen - måske er der en uge med 0 dollar i de første tre dage - og så har du en heldig dag hvor du får 8 dollar. - men du ved aldrig hvad der kommer til at ske.

Artiklen peger på at vi tager fat på de økonomiske, sociale og geopolitiske uligheder i verden, der forårsager så megen unødvendig lidelse, ydmygelse og håbløshed. .

Trump siger han vil standse flygtningestrømmen fra Syrien. Han vil etablere nogle beskyttede flygtningelejre lokalt og lade Golfstaterne betale. Mon ikke det skaber fred ret hurtigt.

odd bjertnes

Henrik jeg er 'tilhænger' af at nogle skal leve for under 10000 dollar om dagen- om noget. Din over-eller-under-sættelse af det forstår jeg faktisk ikke. Bill Atkins gør.... Men jeg kan se at liberalt anarki benyttes som grundlæggende præmis for over/under-sættelsen. Det var da en sær alliance, men der opbrud i de faste begreber, så .... vorherre bevares :)

odd bjertnes

hey - det hed for øvrigt 'skraldemands-modeller' :D - beklager. Ja tiden går og begreber glemmes - men ikke helt. ?
Det er en temmelig væsentlig artikel. Den handler bare om en masse andet end det overskriften signalerer.