Læsetid: 5 min.

Den naragtige passion

I komedien ’Den stundesløse’ undersøger Holberg en stressende rastløshed, et menneske, som lader sig drive som et skib uden ror for en naragtig passion eller svaghed. Den stundesløse person har ’skin-travlt’, men er oprigtigt stresset
Holbergs hr. Vielgeschrey – hovedpersonen i ’Den stundesløse’ – mangler handlekraft. Han giver sig i kast med mange opgaver på én gang og udskyder konstant de væsentligste beslutninger. Flere opgaver er decideret unødvendige. Billedet er fra Det Kongelige Teaters opsætning af stykket i 1930.

Holger Damgaard

2. juli 2016

»Der skrives nu saa mange Comædier i Verden, og ingen skriver om en Stundesløs. Dersom nogen vilde tage sig saadan en for, kunde jeg give skiønne Materialier dertil af min Herre. Man vil vel sige, at saadanne Characterer ere rare, og at ingen tænker derpaa; men der findes en Hob slige stundesløse Folk her i Landet, der stoye som de vare afsindige over slet intet, ligesom tvertimod der ere visse Folk, der kand have ti Ting i Hovedet paa eengang, og er dog at ansee som de vare gandske ørkesløse. […] Kunde Hr. Vielgeschrey endnu med all sin Stoyen giøre saa meget som et Æg, var det ikke saa forunderligt som det er. Dersom han endnu giorde det for at fordrive Kuld eller Skiørbug, kunde man sige, at der dog blev noget giort. […] Men Herren arbeider paa intet, det er intet, og det bliver til intet«.

– Tekstuddrag: Ludvig Holbergs ’Den Stundesløse’

Citatet er et uddrag fra Pernilles monolog, der åbner Ludvig Holbergs komedie Den Stundesløse. Komedien er bygget op omkring hovedpersonen Hr. Vielgeschreys stundesløse karakter.

Ordet ’stundesløs’ eksisterer stadig i dag, om end det for mange vil lyde gammeldags. Det betegner en stressende rastløshed, hvor man (systematisk har indrettet sig således, at man) er i konstant aktivitet, men uden, at man får udrettet noget nævneværdigt. En stundesløs person har ’skin-travlt’, men er oprigtigt stresset.

Legitim form for stress?

Hr. Vielgeschrey mangler handlekraft. Han giver sig i kast med mange opgaver på én gang og udskyder konstant de væsentligste beslutninger. Flere opgaver er decideret unødvendige. Han har f.eks. ansat en flok ’skrivere’ til at hjælpe sig med sine papirer. Tidligt i stykket spørger han: »Har du reenskrevet Copien af forrige Uges Udgifter?« hvorefter han sågar selv dobbelttjekker arbejdet.

Hans tyskklingende navn spiller på det at være geskæftig samt på det at skrive/schreiben. Det indgår imidlertid også i den faste vending: viel Geschrey und wenig Wolle, meget skrigeri og lidt uld (sagde bonden og klippede sin so).

På engelsk har man desuden udtrykket: Working hard or hardly working? Selv om den stundesløse er hårdtarbejdende, opnår han det samme som den dovne slambert, nemlig intet. Den dovne er til gengæld klar over det. Det er den stundesløse ikke.

I en anden scene bliver Vielgeschrey barberet, får taget sine mål af en skrædder og forhandler med en bonde, alt imens Leander sidder og venter på at kunne fri til hans datter. Plottet er netop centreret omkring datterens ægteskab. Han vil have hende gift med en bogholder, så svigersønnen kan bistå ham med hans regnskabsfiksering:

»Om jeg havde 10 Døttre, skulde de alle gives til Bogholdere,« udbryder han, når han af andre presses til at indse, at det er et dårligt giftermål. Det er bl.a. dette, der får Pernille, hans handlekraftige og snu tjener, til at sætte gang i et bedrag, der skal få datteren gift med sin elskede Leander i stedet for med bogholderen.

Vielgeschreys stresssymptomer bliver til nyttige ressourcer i dette spil. Hans dårlige hukommelse (hvad enten det gælder handlinger eller personer) udnyttes, så de rigtige bliver gift.

Da maskespillet afsløres, er han afgrunden nær og bliver i tvivl om selv sin datters identitet, ligesom han ved klimakset udbryder, at han er Alexander den Store, og jager folk rundt i rummet bevæbnet med en stol. I epilogen leverer Vielgeschreys broder stykkets morale: »Af dette korte Skue-Spil / See til at du kand lære, / At der vil meer end Stoyen til, / For flittig at passere«.

Selv om man griner ad (og ikke med) Vielgeschrey, er spørgsmålet, om ikke stundesløsheden er en legitim form for stress, der bør tages lige så alvorligt som stress forårsaget af ægte travlhed.

Mon ikke mange specialeskrivende studerende f.eks. vil kunne genkende stundesløsheden: Du sætter det meste af din tid af til at skrive, men ender med den ene overspringshandling efter den anden.

Måske bliver disse overspringshandlinger endda til daglige opgaver eller ritualer, der udskyder det egentlige arbejde. Her næsten 300 år efter at stykket blev skrevet, tror jeg i hvert fald, at der er en lille hr. Vielgeschrey gemt i os alle sammen.

Sygdommen holdt ’flyttedag’

Holbergs universalitet består i, at han i sine komedier fremviser mennesket som et fornuftsvæsen, der ikke altid handler fornuftigt.

I sin indledning til komedierne i Rosenkilde og Baggers udgave af Holbergs samlede værker skriver litteraturkritikeren F.J. Billeskov Jansen, at Holberg typisk skildrer to slags tåbeligheder. En er, når et menneske lader sig drive som et skib uden ror for en naragtig passion eller svaghed. Det er tilfældet i Den Stundesløse og i komedierne generelt.

Der hersker en fundamental modsætning mellem lidenskaberne og fornuften. Lidenskaberne skal dog ikke undertrykkes, da de er med til at holde sindet sundt.

Den anden type tåbelighed er nemlig stoikeren, der forbliver rolig i selv de mest ekstreme situationer. Hvis det var idealet, var æslet ifølge Holberg den perfekte filosof, idet det ikke flytter sig trods hug og slag. Denne type tåbelighed skildres i det parodiske epos Peder Paars samt i komedien Philosophus udi egen Indbildning.

Hvordan stod det da til med Holbergs eget fysiske og mentale helbred? Ikke så godt, hvis man spørger ham selv. Holberg skrev tre selvbiografiske breve på latin.

Her fortæller han om en sygdom, som lægerne ikke kan diagnosticere. Fysisk gør den ham slap og svag i kroppen. Den giver ham hovedpine og ondt i fødderne og maven. Den forårsager skiftevis hedeture og kulderystninger.

Psykisk beskriver Holberg sit humør som stærkt svingende: »De følelser, der skiftes til at bemægtige sig mit sind, er glæde, sorg, fejghed, mod, slaphed, kvikhed, engagement.«

Om komediedigtningen siger Holberg, at det netop er »mine fysiske og psykiske Sygdomme, der tvinger mig til at beskæftige mig med den Slags som en Slags Medicin«.

Hvor det kreative arbejde med at forfatte komedier beskrives som en art skriveterapi, udsletter komedierne ikke en nedtrykt grundtone i Holbergs natur. I epigram 4, nr. 68 skriver Holberg om sig selv (her i Christopher Maaløes oversættelse fra latin):

»Bedrøvet selv, jeg tit gør mangen anden lystig, / faar Stæder til at le, skønt jeg er selv mistrøstig. / Jeg gør Komedier, jeg skriver muntre Kvad, / og tit jeg ved mit Spil gør hele Byen glad. / Mens Folk ler overlydt ad Digte jeg forfatter, / jeg sidder tavs, og har ej Del i deres Latter. / Saaledes gaar det til, min Ven, at ene jeg, / som rører Folk til Smil, af Smilet røres ej«.

På trods af nogle små lighedspunkter mellem Holberg og Vielgeschrey er Holberg nærmest det modsatte af stundesløs. Han, der aldrig stiftede familie, mente, at tid, der ikke blev anvendt på bogligt arbejde, var spildt tid. Han følte sig ofte doven, men faktum er, at han var helt enormt produktiv.

Efter at have været mentalt svækket af migræne i to år skriver han, at sygdommen pludselig holdt »flyttedag, og så havde jeg den største fornøjelse af filosofiske meditationer og poesi«. Denne fase betegnes Holbergs poetiske raptus. Mellem 1723 og 1727 skriver han 25 komedier. Heriblandt Den Stundesløse.

Serie

Diagnoser i litteraturen

Litteraturen har i lang tid kendt til og beskrevet det skrøbelige menneskelige sind, også længe før der kom diagnoser. Hvordan kommer sindets indbildning og indbildningskraft til udtryk i en række klassiske og nyere danske værker? Det undersøger Lasse Gammelgaard i denne serie om bøger om alternative tankemønstre og møder med psykiatrivæsnet.

Seneste artikler

  • En gal (og genial) logik

    30. juli 2016
    Litteraturen har længe kendt til og beskrevet det skrøbelige menneskelige sind, også før der kom diagnoser. Lasse Gammelgaard er gået på jagt efter eksempler på forskellige sygdomme i den danske litteratur. Femte og sidste stop er Birgit Munchs ’Rend mig i generne’ og Simon Grotrians ’Vanvidssalmer’
  • Galskab, kærlighed og poesi har det gådefulde sprog til fælles

    23. juli 2016
    Litteraturen har længe kendt til og beskrevet det skrøbelige menne-skelige sind, også før der kom diagnoser. Lasse Gammelgaard er gået på jagt efter eksempler på forskellige sygdomme i den danske litteratur. Fjerde stop er Inger Christensens ’det’
  • Psykosen hos Tove Ditlevsen

    16. juli 2016
    Litteraturen har længe kendt til og beskrevet det skrøbelige menneskelige sind, også før der kom diagnoser. Lasse Gammelgaard er gået på jagt efter eksempler på forskellige sygdomme i den danske litteratur. Tredje stop er Tove Ditlevsens roman ’Ansigterne’, hvor forfatteren undersøger psykosens væsen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
Jørgen Steen Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Er den stundesløse ikke hvad vi i dag ville kalde neurotisk?
Undrer mig i øvrigt over, at artiklen så vidt jeg kan se ikke henviser til, at Den Stundesløse er skrevet med Molières Den indbildt syge som skabelon. Hos Molière forlanger en hypokonder far for sit eget helbreds skyld, at hans datter skal giftes med en læge; hos Holberg kræver en fortravlet borger, der i realiteten intet har at forrette, at datteren ægter en bogholder, som kan gå faderen til hånde. Intrige og enkelte replikskifter har Holberg direkte hentet hos Molière. Helt original er imidlertid Holbergs brug af figuren Pernille, ikke kun som slagfærdig medspiller, men som reflekterende meta-figur, der som komediens skabende centrum indvier publikum i en intriges anatomi.

Delvist kopieret fra Den Store Danske.