Læsetid: 1 min.

Den her er til dig, Signe Wenneberg

Dem, der ikke nåede at læse klummen, har kritiseret, at de nu ikke kan læse det, alle andre kritiserer
Foto: Ajay Suresh/Creative Commons

Foto: Ajay Suresh/Creative Commons

9. juli 2016

Med udgangspunkt i Mads Holgers død i den forgange uge har Signe Wenneberg skrevet en klumme på mediet POV om, hvor hårdt og ensomt det kan være at deltage i den offentlige debat. Efter hård kritik på de sociale medier blev klummen fjernet. Det har mange af de oprindelige kritikere kritiseret. Og dem, der ikke nåede at læse klummen, har kritiseret, at de nu ikke kan læse det, alle andre kritiserer.

Information yder derfor en særlig læserservice med en oversættelse af klummens 1.200 ord:

»Mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig, mig og Mads Holger. Kh Signe Wenneberg.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Stjerneklar
  • Anders Hede
Jørn Stjerneklar og Anders Hede anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Dragsdahl

Som sædvanlig besvarer I næppe kritik - det er ikke led i "læserservice". Informations selvopfattelse indeholder, at avisen bidrager til et højere oplysnings- og debatniveau. Mener I selv, at denne lille artikel af en medarbejder højner debatniveauet? Det er naturligvis OK, at nogle ikke kunne lide Signe Wennebergs klumme på POV International - men det helt store flertal roste hende faktisk. Det er altså ikke en klumme, som helt åbenbar er latterlig - hvorfor skal den så uden argumentation hænges ud, som var den latterlig? Line Vaaben forstår vist heller ikke, at klummer er personlige og derfor tager udgangspunkt i "mig". Så hvorfor skal det, at den er personlig, være en pointe? Vaabens notits er reelt ikke mindre personlig - det personlige er blot fejt skjult bag en journalistisk facade. Notitsen mere end antyder, at Vaaben er en skidt person, som anvender sin adgang til spalterne, så hun kan få masseret sit ego med billig nedgøring af andre. Det er ofte små menneskers trick, som gør dem selv større i egen selvagtelse. Men gør det også Information større?

Jørn Stjerneklar

@ Jørgen Dragsdal, du fremstår som en sur, gammel, humorforldt mand. Er du det?

Og så det med, at det store flertal roste hende er jo lidt svært at dokumentere, da bloggen blev trukket af POV. Som jeg husker, fik bare en af kritikkerne omkring 235 likes på hans kommentar, men det er efter hukommelsen. At så mange kritiserede Wenneberg betød jo netop, at bloggen blev fjernet, eller hvad? Jeg ved, at du er skribent hos POV og selvfølgelig kan det have en indflydelse på din opbakning til den fuldstændig usmagelige blog, men måske du skulle læse den en gang til? I har vel særlig adgang til censureret materiale? Kh

peter fonnesbech

Livshistorier og selv bare fragmenter af historier bliver jo hver eneste dag bragt i medierne, og man kan spørge sigselv hvorfor.

Det er naturligvis fordi at vi kan spejle oselv og vores egen historie på den ene eller anden måde.

Og når dette bliver udtrykt skriftligt er det jo lidt svært at undgå at bruge ord som mig eller jeg.

Nu kan jeg jo af gode grunde ikke læse det pågældende indlæg, men jeg mener at Signe Wenneberg er helt eller delvis frikendt, hvis man tager ovennævte argumentantation i betragning.

Michael Kongstad Nielsen

Det må være den omsiggribende selvoptagethed, Line Vaaben i kort form kritiserer, og det kan kun bifaldes. I nullerne var det narcissismen, der plagede både her og der, i 10-erne er det moderne at have det skidt. Offerhistorierne går som varmt brød. Mere alment vil dyrkelsen af kendte og mindre kendtes liv ingen ende tage. Radioen vælter med portrætter og "kom tæt på" historier. Aviserne vrimler med personlige "klummer", som i realiteten blot er små facebook-opdateringer eller poesibogs indlæg. Ingen er som regel så interessant, som den megen spalteplads lader formode. Den lokale kassedames liv kunne være lige så interessant. Så en generel nedtoning selvoptagetheden på redaktionelt plan kunne være en lise.

Henrik Brøndum

Jeg synes denne er svær. Hvad forskellige typer af journalister mener om hinanden - er vel ikke i offentlighedens interesse - og må vel stå for egen regning. Nu får Information statstilskud og denne artikel kan dermed ses som betalt af staten - den kræver i hvert fald ikke abonnement.

Jeg synes det ville være flot af medierne at dele sig selv op i nogle genrer f.eks.: Politiske nyheder og analyser, politiske meninger, underholdning og sladder - og sørge for at statstilskuddet kun blev brugt i den første genre.

Jørgen Dragsdahl

Jørn Stjerneklar har reageret på min indsigelse mod Informations forsøg på at latterliggøre Signe Wennebergs klumme i POV International med nogle spørgsmål, som primært er af retorisk karakter. Mit ærinde var en protest mod det infame debatklima, som stadigt mere undertrykker de muligheder, som Internettet og f.eks. facebook har skabt - og især en protest imod, at Information med Line Vaabens indlæg bidrager til denne tilstand. Wennebergs klumme er en seriøs og ærlig skildring af de udfordringer, som man møder, hvis man engagerer sig personligt i den offentlige debat. Stjerneklar antager, at min tilknytning til POV spiller en rolle for min protest. Han har uret. Jeg har været ansat på Information i 17 år, skrevet i avisen endnu længere, læst den nærmest hver dag siden 1967. Det er mit engagement i Informations grundlæggende værdier, som er motivet for min protest. Jeg kan tilføje, at Signe Wenneberg med en introduktion nu har genoprettet sin klumme, så den er ikke "hemmelig" og enhver kan læse den.http://pov.international/den-er-til-dig/

Jeg synes i al stilfærdighed, at nærværende klumme tangerer en skændsel. Hvor er selvfedmen dog udtalt hos klummeskriveren. Som en sådan, burde nærværende klummeskriver af alle forstå, at klumme-formatet i sin natur er med udgangspunkt i "mig". Noget nærværende klummeskriver selv har demonstreret med stor tydelighed mange gange.

Jørn Stjerneklar

@ Jørgen Dragsdal

Det der med humoren - er ikke noget vi skal vade rundt i. Ja, Signe Wenneberg har uden skam i livet postet bloggen igen.

odd bjertnes

Genoploadingen af den ret ligegyldoge klumme har så afsløret også, hvad Line Vaabens fodfejl egentlig var. Ok, det er sådan set meget god satire på en eller anden måde, men hvis man ikke ved hvad det er der satiriseres, så bliver det hele jo lidt provat og gådefuldt.
Men humlen i det hele ser vi nu er Signe Wennebergs totale FRAVÆR af ordet 'jeg'
;-D

Til fordel for et voldsomt misbrug af et Tummelumsens'k 'man'.

Det var da en helt absurd dum klumme skrevet på selve dagen.

Jeg er dog tilhænger af at man skal videre. Beklag og kom videre. Rokokoposten dummede sig også med sjov, der var alt dor prematurt. De beklagede og alle er glade.

Her fortsætter cirkusset bare, for nu kan flere vise posteringer der viser at Signe W har forsøgt at fjerne kritiske røster omkring hende klumme, hvilket virker helt ufatteligt latterligt. Det gør en mindre heldig klumme til en sidehistorie, at man bevidst går efter at alette kritik derefter er langt værre.

Der findes en bermudatrkant omkring personalet ved POV som holder sammen trods kritik, men hvor ville det være befriende hvis man gjorde op med den form for kammerateri og gjorde det klart at man naturligvis aldrig går efter at slette kritik. Løgn i samme forbindels koster enhver troværdighed.

Og så skader det heller ikke med lidt humor når man ser et indlæg som dette. Det var en dum klumme, og det må vi da gerne kunne grine lidt af. Man kunne også passende lave en efterfølger på al det der sker lige nu i det meget kluntede facebook-blog univers, som har helt sit eget liv.

Mads Bech Madsen

Kan POW ikke love at lave en 1200 ords blog om Line. Så pigen kan komme i balance igen.
Indtil da kan Line evt. udstationeres i Indre "harmannuhørtsågalt" Mision.