Hvilken verden er femårige Omran Daqneesh lige vågnet til? Det er mørkt udenfor, så måske har han været puttet i seng. På den anden side har han sine korte bukser på, så måske var han stadig oppe, da luftangrebet kom. Nu er han i hvert fald i den der betuttede tilstand, små børn tit befinder sig i. De er her med deres kroppe, sætter sig på stolen, som man giver dem besked på, stritter ikke imod, men man står alligevel tit og spekulerer på, hvor de mon er.
På videoen af Omran ser man ham pr. refleks lægge højre arm om skulderen på redderen, der bærer ham ud fra et bombet hus i Aleppo efter et flyangreb onsdag aften. Sådan gør et lille barn helt automatisk med armen, når man løfter det op, ligesom man selv kan huske at have gjort på sin mor og far og børnehavepædagog.
Virkeligheden arbejder videre
Aylan Kurdi lå sådan på stranden på Kos, som kun små børn kan finde på at lægge sig til at sove, med numsen i vejret, bøjede ben op under kroppen og armene ned langs siden.
Man står og kigger på dem dér i sengen og tænker, at de på nogle måder er en helt anden slags væsner, især i søvnen, som de vågner op fra med det der fjerne blik, som om en anden virkelighed stadig arbejder videre inde bag øjnene.
Læs også: ’Men han græd ikke’
Det er ikke noget nyt eksperiment i verden, at børn er i krig. Et af mine familiemedlemmer var i børnehave i Den Franske Skole, da flyene fra Royal Air Force fejlbombede den. Bagefter var alle enige om, at det var meget vigtigt, at ingen talte med ham om hans oplevelse. Han blev sendt på landet, så han kunne blive distraheret.
Min syriske venindes to børn har forholdt sig optimistisk og konstruktivt til livet i hele deres tid i Danmark. Først i forbindelse med en flytning, her halvandet år efter de kom hertil, er den ene af dem lige pludselig begyndt at tale om lejrene og de ting, der gjorde ham bange.
Vent og se
Man ved aldrig med børn. De største katastrofer, man tror vil hyle dem ud af den, tager de lige så roligt som Omran Daqneesh, der bare sidder dér på sædet og kigger ud i fotografernes blitz foran mørket. Han rører ved noget vådt i tindingen, kigger på sin hånd og ser, den er rød, kommer så til at tørre det våde af i ambulancens sæde, og det er næsten, som om det lige slår ham, at det må man jo ikke.
Nogle af dem klarer den, det gjorde Omran også. Men man ved ikke, hvad det gør ved dem, eller hvordan det laver dem om. Man må vente og se.
Billedsprog
Hver uge skriver medlemmer af Moderne Tider-redaktionen en personlig klumme, som tager udgangspunkt i et aktuelt billede.
Seneste artikler
Udflugt til virkeligheden
3. marts 2018Lars Løkke Rasmussens blik er vendt mod en murstensfarvet boligblok i en af Danmarks berømte ghettoer. Bag ham står en del af det hold af ministre, han har taget med sig på dagens ekskursion til det, som blandt politikere og journalister indimellem bliver kaldt ’virkelighedens verden’De ligger ned for at kunne rejse sig sammen
24. februar 2018Mandagens ’lie down’ er kun en af flere protester, som den nystiftede Teens for Gun Reform-gruppe har stået bag, siden den 19-årige tidligere elev Nikolas Cruz i sidste uge mejede 14 elever og tre voksne ned på skolen med en semiautomatisk riffel, han lovligt havde købt i en nærliggende våbenbutikBilledsprog: Major Tom to Ground Control
10. februar 2018Elon Musk, der både ejer firmaerne SpaceX og Tesla, sendte i denne uge en rød Tesla ud i rummet. Bilen sad i toppen af SpaceX’s nyeste løfteraket Falcon Heavy og roterer nu rundt om solen i en bane tæt på Mars’. I den åbne Tesla sidder en dukke, mens David Bowies »Space Oddity« kører på fuld styrke ud i det lydløse rum
Våbenhvile nu.
Det er en meget romanticeret afslutning på teksten. Men man ved jo faktisk godt hvad krig gør ved børn (og voksne). Det er ikke kønt og det tager mere end en generation at ryste krigens hærgen ude af følelseslivet.
Det er mærkeligt at de russere ikke kan lære at bombe. Danske fly har smidt masser af bomber i Irak og Syrien og der ser vi aldrig billeder af bombe ramte børn.