Analyse
Læsetid: 3 min.

Burkaburkaen

Hvem sidder der bag skærmen?
Hvem sidder der bag skærmen?

Nilas Røpke Driesen/iBureauet

Moderne Tider
27. august 2016

I disse uger raser striden om muslimske kvinders klædedragter i både Frankrig og Tyskland. Da nyheden om det forbud mod burkaen, som er ved at blive stykket sammen i Tyskland, ramte Danmark, var det under overskriften på f.eks. DR: »Tyskland gør klar til delvist burka-forbud

Forbuddet er altså ikke helt og totalt som i Frankrig, hvor selv våddragter nu forbydes i det offentlige rum, men ’delvist’ og lidt mere vagt (hvis man er i det fjollede humør, forestiller man sig, at man f.eks. kun må bære burka til navlen, eller kun på overkroppen osv.).

Tyskerne spiller på den ene side på de praktiske argumenter om, at det f.eks. kan være svært at se noget, når man kører bil iført burka. Det er denne praktiske tankegang, der har ført til det delvise forbud, som er berammet til de tilfælde, hvor ansigtet har en funktion i det offentlige rum.

På den anden side har indenrigsminister Thomas de Maizière dog ’indrømmet’, at det i bund og grund ikke handler så meget om praktik eller sikkerhed, men om at burkaen på et højere plan er uforenelig med de ’åbne samfund’.

Det er lidt, som om de konservative godt ved, at de her har fat i deres egen yndlingsaversion. Når de går så ’gelinde’ frem, er det i virkeligheden mere et spørgsmål om strategi. Burkaen irriterer dem grænseløst, helt ud i det patologiske. Hvad er der på spil?

Burkafantasier

Måske er der ganske enkelt noget ved burkaen, som provokerer til en form for tænkning. Burkaen er som en slags skærm. Et forhæng, vi kan forestille os alt muligt bag. I en tid, hvor mere og mere overvåges, fremvises og udstilles, er burkaen måske det, som mest tydeligt opretholder en skranke, hvor noget er skjult.

Burkaen gennemskærer på denne måde både det personlige og politiske rum. Den er en klædedragt, som bliver ved med at vække forundring i nærmiljøet, samtidig med at den rent politisk har en spøgelsesagtig dimension.

Det er Marx og Engels, der tydeligst har gjort brug af metaforen med et spøgelse i en politisk kontekst – »Et spøgelse går gennem Europa,« som det hedder i første linje af Det kommunistiske manifest.

Uden at sammenligne kommunismen og islamismen på noget dybere plan kan vi blot konstatere, at de vækker frygt på samme måde, og at spøgelset som grundfigur går igen. Marx’ spøgelser er i dag blevet til nogen, som helt konkret render rundt på vores gader og stræder og siger ’bøh’. De må væk, disse sortklædte gespenster, jages ud!

Burkaen iværksætter et ubehageligt fantasmatisk rum i europæisk politik. For hvem gemmer sig bag sløret?

Offentligt hedder det, at burkaen har en problematisk anonymitet over sig, men mellem linjerne skinner det igennem, at denne anonymitet måske netop er et problem, fordi den sætter voldsomme fantasier i bevægelse hos de angiveligt ’rationelle’ politikere og debattører. Bag burkaen kan der f.eks. gemme sig en aggressiv terrorist, som argumentet i Frankrig ofte lyder.

Læs også: Udvidelse af kampzonen

De mest interessante fantasier er dog nok de seksuelle, som mest effektivt demonstrerer, at det ikke kun handler om, at burkaen skal forbydes, fordi den er undertrykkende, men næsten omvendt fordi, den er for ophidsende.

Som Søren Espersen engang ikonisk sagde det i Deadline: »Jeg vil have lov til at se de muslimske kvinders flotte bryster!«

Det er netop slet ikke tilfældet, at burkaen anonymiserer og afseksualiserer. Eller jo tilsyneladende. Men lige så effektfuldt, som den dækker til, skaber den fantasier og forestillinger.

Netop fordi den er så abstrakt og uhåndterlig, er den perfekt til at skabe alle mulige billeder af det, vi frygter (og tiltrækkes af). Her møder vi ikke bare en tilfældig fremmed, men selve den Anden, som huserer i vores ubevidste.

Burkaburka

Det tyske satiresite Der Postillon havde for nylig en ganske effektiv måde at demonstrere pointen på, da de beskrev en ’burkaburka’, som en designer fra Düsseldorf netop skulle have skabt.

Ifølge sitet er der tale om en burkalignende beklædningsgenstand, som man kan bruge til at tildække sin burka i situationer, hvor den måtte være ulovlig eller virke anstødelig. Hele debatten om burkaen kan nu falde, hævdede sitet. Man kan nemlig overhovedet ikke se, om der under burkaburkaen skulle gemme sig den farlige burka.

Der skal ikke meget introspektion til at fastslå, at burkaburkaen ikke løser problemet. Satirens succes består da netop omvendt også i overhovedet at vise os problemet om de fantasier, som burkaen skaber.

Kunne man ikke forestille sig en frustreret tysk politiker bare hive burka efter burka af, mens frygten vokser i kroppen: Er der overhovedet nogen inderst inde?

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den fremtidige dresscodelovgivning gør vitterligt at mennesker kun må bære gennemsigtigt tøj. Politisk begrundet i, at man skal kunne identificere enhver person og samtidig sikre sig at personen ikke bærer selvmordsbælter eller andre våben.

Fede tider forude vabbehar?

Martin E. Haastrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin E. Haastrup

Ha ha, den var god Kurt Nielsen - Du fik mig til at tænke på filmen "Blade Runner" med Harrison Ford i hovedrollen. - Bærer netop sådan en farlig afviger, som vi får at vide er undsluppet den statslige kontrol på en 'Off-world (slave-) koloni' - En af 'De Syntetiske' - 'Replikanter' - 'Forlystelses-modeller' - hun bærer gennemsigtig plastic-(regn-)frakke - Da hun bliver nakket af 'Blade Runner' - Harrison Ford - Og sjældent set så spektakulært i slowmotion, med flere skud igennem kroppen og hovedet, smadrer hun sig snublende flygtende fra sin morder (Blade Runner) vej igennem et helt shoppingcenters mega-glasruder, før hun endelig dejser om på maven og ånder ud liggende på tusindvis af glasskår, indsmurt i sit eget blod fra top til tå under den gennemsigtige plastic-frakke...

Burka-kampagnerne er bare begyndelsen på de totalitære tendenser fremtiden vil være fyldt med, medmindre folk nu formår at gøre ordentligt oprør.

Hvem ka'? - Burka! ...

Jeg har forlængst skrevet under den hidsende debat om "Friheden til at være undertrykt" :

https://www.information.dk/comment/1127661#comment-1127661

Friheden til at dobbelt-undertrykke :
Ak og ve - til spot og spe - Alle disse kloge mænd i øst og vest - Som alle ud af én mund påstår, at de vil arabiske kvinder det sååå godt : At de alle som én forstår sig 100 gange bedre end hun selv, på hvad hendes frihed er og bør og må være :
1) Først skal hun tvinges til at gå med Slør/Niqab/Burka etc. you name it - af mændene fra Øst.
2) Dernæst skal hun tvinges til at smide det/den/dem igen - Af mændene fra Vest

På det grundlag konkluderer jeg, at det højest sandsynligt lader vente på sig meget længe med oprøret... - Folk elsker at være slaver. - Så meget at de vil gøre alle til det samme. Det er i min optik basalt hvad 'integrationen' handler om. At få folk til at blive til slaver, der ikke protesterer og bare retter lydigt ind.

Som Søren Espersen engang ikonisk sagde det i Deadline: »Jeg vil have lov til at se de muslimske kvinders flotte bryster!« - Sikkert flere firma-lederes våde macho-yuppie-drøm... : - Kronisk stiv pik i under-bukserne og masser af frivillig fisse på arbejdet.