Læsetid: 5 min.

Et fastere greb om lærerne

Folkeskolereformen er fyldt to år. Den var et svar på en opfattelse i befolkningen af, at skolen var for slap – til dels med god grund. Med reformen blev skoledagen længere, og lærernes frihed blev indskrænket. Dermed er lærerjobbet i dag mindre attraktivt end før reformen, siger professor i pædagogik Per Fibæk Laursen. Opblødningen er allerede i gang
Folkeskolereformen er fyldt to år. Den var et svar på en opfattelse i befolkningen af, at skolen var for slap – til dels med god grund. Med reformen blev skoledagen længere, og lærernes frihed blev indskrænket. Dermed er lærerjobbet i dag mindre attraktivt end før reformen, siger professor i pædagogik Per Fibæk Laursen. Opblødningen er allerede i gang

Nilas Røpke Driessen

6. august 2016

Den folkeskolereform, som netop er fyldt to år, er et produkt af sin tid. I årene op til reformen blev lærerne udstillet som sløve i medierne og folkeskolen som slap. Per Fibæk Laursen er professor i pædagogik på DPU ved Aarhus Universitet, og han husker debatten:

»Der var et stort antal både medier og politikere, som kom med kritik af lærerne i folkeskolen. At undervisningen var for dårlig,« siger han.

Derfor havde skolelærerne fået et halvdårligt ry i offentligheden:

»Der var noget imagemæssigt i baggrunden for reformen. I forbindelse med blandt andet PISA og andre undersøgelser var der en klar kritik af, at den danske skole var for slap. Det har været stemningen i befolkningen også. Så reformen er til en vis grad en afkodning af stemningen i befolkningen,« siger han.

Anders Fogh Rasmussen talte i 00’erne nedsættende om »rundkredspædagogik« og senere opstod betegnelsen »det brune hjørne« – en beskrivelse af det sted i lærerværelset, hvor de ældre og knap så omstillingsparate lærere sad. Og der har vitterligt været en kamp imellem de ældre og de yngre lærere:

»Det er generelt et tema i skolen, som det sikkert også er på andre arbejdspladser. ’Det brune hjørne’ er et udtryk for, at der er forskellige holdninger blandt unge og ældre lærere. Det er et konfliktpunkt. De ældre er mere kritiske og skeptiske over for pædagogiske nydannelser. Men selvom det er let at kritisere de ældre, så er det jo ikke sikkert, at det er de unge, der har ret. Det kan være, at den nye pædagogik viser sig at være et modefænomen,« siger han.

Læs også: 'Der er ikke tid til at være den lærer, man ønsker at være'

Derfor er det også svært at svare entydigt på, om den offentlige kritik af lærerne forud for reformen var berettiget eller ej. Men det er indiskutabelt, at der fandtes og findes dårlige lærere, som er groet fast. Ifølge Per Fibæk Laursen har der været en tendens til at acceptere dette i folkeskolen:

»Det er et problem, at man ikke reagerer på den slags. Jeg tror da bestemt, at der findes lærere, der er for dårlige, uden at der bliver gjort noget alvorligt ved det fra ledelsens eller kollegerne side,« siger han og tilføjer:

»Men der er desværre ikke ret meget viden om det her. Der er ikke lavet undersøgelser af, hvor mange dårlige lærere der er – måske fordi det er svært at måle – og der er heller ikke samlet viden om, hvor mange, der bliver fyret. Det foregår bestemt, men det er min fornemmelse, at man har været for lidt tilbøjelig til at reagere på dårlige lærere. Der er en tendens til, at man er lidt konfliktsky på det område.«

Tag affære

Og det kan være en medvirkende årsag til folkeskolens dårlige ry:

»Det kan bestemt sprede sig. Folkeskolen er udfordret af en stigning i tilgangen til privatskoler. Ikke en dramatisk stigning, men en vedvarende stigning. En af de ting, man kunne gøre fra folkeskolens side, er at tage affære, når en lærer gør det for dårligt.«

Med reformen er der blevet strammet op. Eleverne har flere timer, lærerne skal undervise mere og være på skolen i hele deres arbejdstid. Det var noget, som et bredt flertal i Folketinget tilsluttede sig:

»Fra Socialdemokraternes side var det en fortsættelse af en politik, der har været tradition for i rød blok. En filosofi om at de længere skoledage og den ekstra undervisning kan bekæmpe negativ social arv, fordi man frigør eleverne fra deres hjemmebaggrund. Set fra blå bloks side har man især været tiltalt af ideen om, at mere undervisning vil kunne hæve det faglige niveau.«

Reformen har med sine faste regler for undervisning entydigt indskrænket lærernes frihed, siger Per Fibæk Laursen:

»Det afgørende er de nye arbejdstidsregler, der blev trumfet igennem ved lovindgrebet ved lockouten i april 2013. De har gjort lærerjobbet meget mindre fleksibelt for læreren og dermed også mindre attraktivt.«

Hvor man før kunne forberede sig hjemme, skal man i dag sidde på skolen:

»Friheden er indskrænket, og man er blevet pålagt flere undervisningstimer. Der er lidt forskel på, hvordan det udmøntes lokalt, men i princippet er friheden til, hvor og hvornår man vil forberede sig, blevet indskrænket. Der var en kort overgang, hvor Tårnby Kommune simpelthen indførte stempelure – som på en gammeldags fabrik. Det blev dog afskaffet igen.«

Derfor har reformen haft betydning for, hvor attraktivt jobbet som lærer i folkeskolen er: »Det er klart blevet mindre attraktivt. Det kan vi se ved, at mange kommuner har problemer med at få besat lærerstillinger. Lærerne tager i stigende grad andet arbejde. Der er egentlig lærere nok, men mange vil ikke folkeskolen.«

Samtidig med at lærerne har fået mindre frihed, er ledelsens magt forøget:

»Det er led i længere historisk udvikling. Over en længere periode har der været en tendens til at begrænse lærernes magt og øge ledelsens magt. I 1989 blev lærerrådene afskaffet. Før det havde lærerne formelt sikret deres indflydelse – der var beslutninger, der simpelthen skulle behandles i lærerrådet. Samtidig er der kommet støre indflydelse til lederen og bestyrelserne. Den udvikling er fortsat med reformen, forstået på den måde at skoleledere har fået større indflydelse på den måde, lærerne anvender deres arbejdstid.«

Opblødning

Selvom reformen er ung, er der allerede tegn på opblødning rundt omkring. Enkelte kommuner har fået lov til at afvige fra normen – blandt andet i forhold til arbejdstidsreglerne.

Det har flere beklaget sig over – senest Helle Thorning-Schmidts tidligere spindoktor, Noa Redington, som i et debatindlæg i Politiken i april skrev, at reformen er ved at smuldre, og at de store partier bør have is i maven og holde fast. Per Fibæk Laursen mener ikke, at reformen er ved at smuldre:

»Den er ved at undergå en lokal tilpasning og nogle justeringer osv. Man forsøger at koble sig lidt fri fra reformen rundt omkring. Men det er ikke det samme som, at den er ved at smuldre,« siger han.

Per Fibæk Laursen ser det som noget helt naturligt, at der sker justeringer af reformen. Den blev nemlig lavet og vedtaget uden det helt store forarbejde:

»En ironisk ting er, at der ved de tidligere store reformer altid har været en heftig debat forud for reformen. Man lavede store forsøg, evaluerede og udkæmpede så de slåskampe, der skulle udkæmpes, inden man vedtog reformen. Derfor havde man langt bredere opbakning, ikke bare politisk, men også blandt lærerne. Denne gang har man vedtaget reformen uden ret meget forberedelse, i huj og hast, faktisk – og så kommer debatten og polemikken, efter at reformen er vedtaget.«

Og det er en af de helt centrale grunde til, at de første to år med reformen har været konfliktfyldte:

»Man burde have givet sig bedre tid og lavet forsøg og udviklingsarbejde. Man burde have eksperimenteret, diskuteret og taget de store slagsmål, inden man vedtog reformen,« siger Per Fibæk Laursen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Katrine Vinther Nielsen

Rystende upræcist!
Ikke én lærer, ikke én skoleleder, ikke én TR er blevet spurgt om det er tendensen: at der ikke bliver handlet overfor "dårlige" lærere. Per Fibæks udtalelser, med udgangspunkt i synsninger: "jeg tror da..." kommer således til at fremstå som sande.

Samtidig sikrer artiklen at den strukturelle kritik må forstumme, for det er tilsyneladende kun et spørgsmål om gode eller dårlige lærere, som med overskriftens ord skal tæmmes og holdes fastere - og ikke et spørgsmål om dårligere vilkår for at levere kvalitet.

Erik Feenstra, Flemming Berger, Margit Tang, lars søgaard-jensen, Dan Johannesson, Jan Pedersen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Anne Eriksen, Dorte Sørensen, Jørn Andersen, Colin Bradley, Kurt Nielsen, Flemming Høy og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar

Det er jo ikke en bedre skole det handler. Det handler om at få privatiseret undervisningen. Så hvorfor alt bortforklaringsarbejde?

Benny Larsen, Poul Sørensen, Erik Feenstra, Dan Johannesson, Jan Pedersen, Helene Kristensen, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

@ Kurt Nielsen
Det handler om at få privatiseret undervisningen. ??
Gider du uddybe? Så vidt jeg kan huske handlede det meste af alt fra pressens / mediernes side om misundelse over lærernes arbejdsvilkår. Og fra Regerings og KLs side handlede det om blind og anakronistisk tiltro til NPM (som allerede dengang var stort set miskrediteret, og nu er terminal gudskelov) og en eller anden mavefornemmelse om at der burde være en mere autoritær organisationsstruktur, som det kendes fra det privat erhvervsliv, og det skulle nok fører bedre resultater med sig, selvom alle studier på området peger i modsat retning. Men egentlig privatisering af undervisning husker jeg ikke noget af.

Men jeg stemmer ind med Katrine Vinther Nielsen at dette er en meget dårlig artikel, som går en stor bue udenom stridspunktets kerne, hvilket var lærernes synspunkt om at, godt nok var en reform et ønske, men den der var planlagt var så uden konsultation hos de faglige selv, og ville faktisk forringe lærernes muligheder for at levere kvalitetsundervisning, mens det vigtige fra KL og regeringens side var at lærerne skulle lære hvem det var, der bestemmer, og derfor skulle de faglige ikke konsulteres.

Erik Feenstra, lars søgaard-jensen, Anne Eriksen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Mon man så har lært, at "reformer" ikke skal laves af skrivebordsgeneraler - men af de mennesker der arbejder på området?

Anne,
dit spørgsmål kan besvares med et enkelt ord: Næppe!

Erik Feenstra, Jørn Andersen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Torben Skov og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

det handlede om at lærerne gennem selvbestemmelse i mange år, ikke formåede at holde eller hæve niveauet for undervisningen. Så er der kun én ting at gøre - at fratage selvstyret og gribe ind. De lærer der ikke ville lege med er også dem der hyler højt nu. Mange andre lærer, og jeg kender en hel del fortæller vidt og bredt om at der faktisk er mange positive ting i reformen.
Lad den nu få lidt tid så vi kan se hvad det ender med. Jeg vil vædde med at der inden det 5. reform-år er gået så har vi endnu en ny reform.

jens peter hansen

I Weekendavisen udtaler Bondrup, den gamle chef for Bondrup-udvalget, at det er for svært at komme af med sosu-assistenter og lærere der er for dårlige. Jeg er ikke utilbøjelig til at give ham ret selv om jeg selv har været lærer, men det forekommer mig usædvanlig interessant at længere oppe i undervisningssektoren, gymnasiet og universitetet, da er det mindst lige så svært af fyre de fastansatte., som om folkeskolen var det eneste sted hvor lærerne kunne være dårlige eller rent ud sagt katastrofer. Jeg har her i høj alder gået på universitetet i København og hvis jeg skulle bedømme underviserne og undervisningen der, så ville over halvdelen ikke være stand til at komme igennem en stor ladeport. Det er undervisning fuldkommen som for 50 år siden for de flestes vedkommende. Fedtede overheads, som var smart for 35 år siden, nul brug af nettet og storforbrug af kridt og tavle. Dersom en dårlig lærer i folkeskolen så hvad der foregik ville han undre sig over hvordan man på den fremmeste læreanstalt har undgået at opdage at it er kommet for at blive. Jo der er naturligvis nogle der bruger de elektroniske læremidler, og de sidste par år er elektronisk aflevering blevet obligatorisk. Det har det været på min skole i over 10 år. Men Bondrup og andre snakker ikke om dårlige undervisere på Uni og ej heller i gymnasiet. Hvorfor egentlig ikke ?
Studenterne er på Uni klager ikke for de er i lommen på underviserne og tør derfor ikke klage. De evalueringer der er, bliver ikke brugt til noget som helst. Langt den største del af den undervisning jeg har fået på Uni har været ok, noget slet og en lille smule fremragende. Vejledning og feed back har været tynd, ikke eksisterende eller misvisende. Ak ja, hvad skal man gøre ? Det er jo altid de andre der er noget i vejen med.

Steffen Gliese

Hele ideen er grundlæggende forkert, primitiv og forkælet: skolen lærer én at færdes i et mangfoldigt samfund med de glæder og sorger, vanskeligheder og fordele, det fører med sig.
Den enes dårlige lærer er den andens yndlings-, og at tage imod for én selv uklare beskeder er bestemt også noget, der skal læres.
Først og fremmest repræsenterer skolen et møde med det i verden og tilværelsen, man ikke møder andre steder. Færdighedstilegnelse, herunder udenadslære, er stærke instrumenter for at klare sig i verden, fordi en stærk personlighed ikke kan dannes uden følelsen af kende det, man befinder sig i. Viden er magt, og det er mere sandt end nogensinde. Folk uden viden bliver frustrerede og begår dumme ting, men måske er det dog i endnu højere grad folk med viden, der ikke får anerkendelse, der fristes til at begå de dumme ting.

Colin Bradley, Karsten Aaen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Privatisering ?
- Mere opdragelse af folks børn.
- Mere topstyring af dagligdagen i skolen.
- Mere måling og indberetning til NPM ledelsen.
Altså modsat - større tendens mod fascistisk tænkemåde.

jens peter hansen - vi har jo tidligere diskuteret dette emne - storforbrug af kridt og tavle - man lærer bedst og husker bedst, når kroppen er i spil i undervisningen - at sidde dér og taste spredte indtryk fra undervisningen ind i sin laptop er nok noget af det mest fordummende man kan foretage sig - eller chatter de? ... ;-)

Anne Eriksen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Jørn Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

charlie white

Det er de sidste ca. 40 års reformer der har accelereret overgangen fra folkeskolen til privatskolen. Det er - som jeg ser det - et led i udfasningen af velfærdssamfundet.

Velfærdssamfundet er baseret på, at vi gennem en relativ høj skat på arbejde får mulighed for at finansiere en række ydelser til borgerne og til samfundet i bred forstand. Ydelser som alle uanset økonomisk baggrund alligevel har brug for, for at kunne fungere i samfundet. Omfordelingen via skatten gør dette muligt.

Men siden - ca. - vi meldte os ind i EU har denne omfordeling været under pres og er især accelereret siden Fogh tiltrådte som statsminister (uden at jeg dog udelukkende vil klandre Venstre. De fleste af de øvrige partier i folketinget har med den største selvfølgelighed bidraget til festen - og gør det stadig). Der er kort sagt blevet mindre omfordeling, hvilket medfører færre ressourcer til rådighed for velfærdsområderne - og en deraf faldende kvalitet. Konsekvensen heraf er f.eks. at de, der så har råd har fået mulighed for - f.eks. via forskellige forsikringsordninger o.lign. - at købe sig til en større velstand, end den samfundet leverer gratis, og f.eks. ved at betale et - beskedent - (resten betaler staten via skatter, der efter min opfattelse burde have været brugt til omfordeling) supplerende beløb for at få børnene undervist i privatskoler.

Sig endelig til, hvis det ikke er uddybning nok.

PS. Lige for god ordens skyld: Da JEG gik i skole, da fandtes der den ondelyneme 'dårlige lærere'. De dårlige lærere vi taler om nu om dage er det rene vand ved siden af.

PPS. Lige til indlægget om kvaliteten af universitetsundervisningen: Universitetsundevisning er målrettet til voksne mennesker, der må formodes at være modne nok til at kunne forstå budskabet uden at få det pakket ind i (og i mange tilfælde få det udvandet af) alverdens fancy pædagogiske finurligheder. En tekst er en tekst uanset om den præsenteres på en lysende computerskærm eller er fremstillet på en spritduplikator.

Colin Bradley, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
charlie white

Tak Kurt Nielsen.

Det var et økonomisk svar, og i virkeligheden er det børnenens trivsel som er det afgørende, kan den så købes for penge.

Det bliver nok svært at finde en skole som er indrettet til og af børn, de er som regel indrettet til voksne, som så tager imod børn i et voksen for børn koncept, håbløst.

Så en eller anden kunne jo forklare os allesammen hvorfor man laver skoler som ikke er børnevenlige, og det gælder såmænd dem allesammen.

Poul Sørensen

Vi kan vel alle blive enige om, at der er grund til at ryste i bukserne når politikerne skal prøve at redde noget, så derfor burde lærerene måske have været bedre til selvkritik, så vi kunne havde undgået at klodrianerne på Christiansborg skulle ind og over og skabe kaos, fordi det var præcis det der skete i denne situation og som det sker i alle andre situationer som Christiansborg vil redde.....

Poul Sørensen

.... mange af politikerne har personlige karriere der vakler rundt på den yderste kant.... er det mennesker man skal søge råd hos... ja jeg spørg bare ,sådan rent snusfornuftigt....

Jørn Andersen, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

charlie white

Som jeg ser det er det politikernes opgave at skabe en ramme der gør det muligt, at drive en folkeskole.

At drive folkeskolen må derefter uden politisk indblanding overlades til til de direkte interessenter (børn, forældre, lærere, ledelse evt.: etc.)

Det er totalt håbløst at høre politikere udtale sig om hvordan folkeskolen skal forbedre sig. De har jo simpelthen ikke fagligheden til at kunne sige noget som bare nærmer sig relevans.

Colin Bradley, Steffen Gliese, Leo Nygaard, Jørn Andersen, charlie white og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Lige til indlægget om kvaliteten af universitetsundervisningen: Universitetsundevisning er målrettet til voksne mennesker, der må formodes at være modne nok til at kunne forstå budskabet uden at få det pakket ind i (og i mange tilfælde få det udvandet af) alverdens fancy pædagogiske finurligheder. En tekst er en tekst uanset om den præsenteres på en lysende computerskærm eller er fremstillet på en spritduplikator.
Nej gu er de ej. Jeg har adskillige gange siddet i grupper hvor over halvdelen ikke har læst det man angiveligt skulle diskutere. Brugen af it har da intet at gøre med om man er voksen eller ej, men at udnytte nogle muligheder som oplagte og forbryderiske ikke at bruge, men som teknologiforskrækkede altid bruger som et slags fordummende skræmmescenarie på verdens undergang. Ikke ar bruge film, lyd, billeder og andet godt i undervisningen i fx moderne historie er da en tåbelighed af dimensioner.
Fri mig for spritduplikatorer.

Ja, og hvis man lokalt er utilfreds med en lærer eller to, ved man lokalt, hvor man kan beklage sig - uden at blive mødt med : Det er ikke vores bord, men bestemt ovenfra.
Det er alm. anerkendt, at hvor der er trivsel for både børn og lærere, er fagligheden bedst.

Folkeskolen burde nedlægges og friskoleloven gælde for alle - med et minimum af tilsyn.

Folkeskolen skal bare have vilkår som i friskoleloven, det er vel det, du skriver...
Det er tungere med tilsynet, der synes at eskalere på alle parametre!

Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Ja - samme økonomi, ingen tvungne bidrag, frihed til særlige skoler som nu, og i det hele taget en ny start, begyndende med afskaffelse af reformen.
Men du har ret - så tungt, at det ikke har en chance :-)

jens peter hansen

'Nej gu er de ej. Jeg har adskillige gange siddet i grupper hvor over halvdelen ikke har læst det man angiveligt skulle diskutere.'

Hvis ikke de er voksne, har de vel ikke noget at gøre på et universitet?

Peter Bækgaard

Problemet er jo elevernes niveau ikke er der hvor vi ønsker det skal være, og at lærerne gennem adskillige år har haft alt for frie tøjler. De har ikke forvaltet dette ansvar på en måde så niveauet er blevet højnet. Det er jo ikke meget anderledes end i en virksomhed. Hvis en selvstyrende medarbejder enhed ikke formår at højne eller holde niveauet så fratages disse medarbejdere selvstyremuligheden. Hvorvidt børnene får mere ud af at være længere tid i skole er ikke noget jeg skal gøre mig klog på, men niveauet i Danmark var for lavt hvis vi vil bryste os af at være et videnssamfund. Derudover skal vi nok også til at indprinte i vores børns hoveder at det skam ikke gør noget at have respekt for lærerne og at udvise denne respekt. Vores curling børn mangler simpelthen almindelig dannelse, og uddannelse.