'Jeg har ingen grund til at tro, at min mor er et nyt sted nu'
– Hvad tror du, der sker, når vi dør?
»Da jeg var 24 år, sad jeg hos min mor, da hun døde i en hospitalsseng to dage efter en mislykket lungetransplantation. Min oplevelse er, at kroppen stopper med at fungere, og det betyder, at den døde er væk. Hun er i min og andres erindring, men jeg har ingen grund til at tro, at hun er et nyt sted nu. Det er ikke, fordi jeg er rationalistisk, jeg er bare ikke blevet opdraget til at tro på det.«
– Hvad er din vigtigste oplevelse med døden?
»Døden er hierarkisk på to måder. Ét: Når nogen dør, findes der et hierarki, som afgør, hvem der kan sørge selvisk og urimeligt, og hvem der må sørge på en måde, der tager hensyn. Dette hierarki er uundgåeligt, tror jeg, men på et tidspunkt må man gøre noget for at bearbejde det, så det ikke bliver undertrykkende. Og to: I Judith Butlers bog Frames of War: When Is Life Grievable? (2009) skriver hun om, hvem man kan sørge over. Tænk på, når der har været en katastrofe et sted i verden, så sørger danskerne mere over de danskere, der er døde, end andre, men nok mere over f.eks. svenskere end sydafrikanere. Overfører man dette til krig, kan man også se beslutningen om at kaste bomber over et land som et tegn på en opfattelse af, at de mennesker, der bor i det land, ikke er nogen, det er værd at sørge over.«
– Hvilket kulturprodukt har haft størst betydning for dit syn på døden?
»Butlers bog har været vigtig, fordi den har fået mig til at fatte, at jeg er en del af en racistisk kultur, som ikke anerkender, hvor væsentligt det er at insistere på, at ingens død eller lidelse er ligegyldig.«
– Hvad betyder døden for dit liv?
»Før min mor døde for snart syv år siden, eksisterede døden kun som noget, jeg skammede mig over at være kold over for, når jeg mødte den i Tv-avisen. Døden gør livet mere tungt, ikke nødvendigvis til et dårligere liv, men mere intenst. Dødsfald er pludselige og brutale, chokerende, og de dikterer indholdet af de næste mange år af ens liv. Jeg har en følelse af, at ingen forstår den sorg, jeg føler. Det er en ensom tilstand, som samtidig har gjort mig i stand til at forstå, hvor lidt man generelt forstår af andres basale livsvilkår, og hvor lidt jeg f.eks. kan forstå dødens betydning for mennesker fra krigshærgede lande.«
– Er du bange for at dø?
»Jeg føler ikke nogen mærkbar frygt for at dø, og jeg tænker, det hænger sammen med, at døden ikke er synlig i min tilværelse. Det kendetegner også det forhold, som, jeg tror, de fleste danskere, jeg har mødt, har til døden: Fremmedhed. Døden er fremmed og usædvanlig, og når den forekommer, møder vi den med en akavet distance, som vel kan karakteriseres som berøringsangst.«
– Hvordan vil du kendetegne danskernes forhold til døden?
»De rituelle fællesskaber, vi befinder os i som kulturkristne, er ret minimale. Når en person dør, bliver kroppen gjort til andres ansvar – hospitaler og bedemanden. Vi har lukkede kister, og den direkte kontakt med den døde er meget begrænset. Vi har ikke tradition for ritualer, som er bagvedliggende og hjælper til at skabe rum for at kunne være i sorgen og tale om døden.«
– Hvordan vil du helst dø?
»Til det sidste vil jeg gerne være klar i hovedet, kunne se og være i stand til at tale og bevæge mine arme og hænder. Jeg vil gerne dø med en følelse af, at alt er sagt og afklaret mellem mig og min familie. Jeg håber, at jeg ikke kommer til at dø en smertefuld død.«
Nærdødsoplevelse
Vi er ikke gode til at tale om døden i Danmark. Vi lever på den mest sekulære og rationalistiske plet i menneskehedens historie og efterlader næsten ingen plads til tro og spiritualitet.
Men hen over sommeren gør Information døden levende – vi taler med seks personligheder om deres tro og deres forhold til døden.
Seneste artikler
Uden fælles ritualer er vi alene
8. august 2016Vi bør alle sammen hjælpe hinanden med at bære og begribe døden, så ingen efterlades alene’De døde er ikke interessante for deres egen skyld’
30. juli 2016Døden er ikke begyndelsen på noget nyt, mener retsmediciner Peter Juel Thiis, som har obduceret lig i 35 år. Men vi kan blive klogere på livet ved at undersøge de døde’Døden er en bro til det evige liv og en bro til Gud’
23. juli 2016Det virkelige liv starter ved døden, mener Naveed Baig, som er imam på Rigshospitalet og Herlev sygehus. Døden er en ny form for eksistens, hvor sjælen genforenes med sine kære og med sin Gud
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
"Ingen grund til at tro min mor er et andet sted"? Hvordan kan du ikke have grund til dette? Menneskets bevidsthed består ligesom mennesket selv som bekendt af ren energi der bevæger sig i en bestemt hastighed der får kroppen til at fremstå fysisk. Men energi KAN ikke forgå, det er en fysisk lovmæssighed. Den kan KUN skifte form. Det betyder at bevidstheden ikke kan destrueres, men kun skifte form. Så jeg undres altid når folk udelukker muligheden for at bevidstheden overlever det den formmæssige forandring mellem partikel og bølgetilstand. Da energien jo umuligt kan forgå, kun skifte form. Hertil udvikles alt i universet gennem evolution, det virker højst besynderligt hvis menneskets bevidsthed som det eneste fænomen skulle være undtaget fra denne lovmæssighed.
Endelig er der mere og mere evidens der understøtter tanken om det holografiske univers, hvor virkeligheden reelt er et fænomen der emergerer som et resultat af bevidstheden, og ikke den anden vej rundt som hidtil antaget.
CERN har desuden netop opdaget "mini" sorte huller, hvilket indikerer at andre dimensioner er yderst virkelige. (Hvilket igen taler for at muligheden for efterlivsdimensioner er yderst sandsynlige.) Se evt. artiklen om dette fra phys.org: http://phys.org/news/2015-03-mini-black-holes-lhc-parallel.html
Så cheer up, mest sandsynligt er der nye eventyr forude efter dette livs afsutning
Jeg tror heller ikke der er noget efter døden. Jeg tror der findes en ånde/nisse verden, men jeg tror ikke vi bliver til nisser eller ånder når vi dør.... alt er forgængeligt også vores kamp i denne verden... hvad der er efter er nok den buddhistiske spekulation om den niervanske tilstand, der hverken kan beskrives som en tilstand af væren eller ikke væren og det netop fordi den ikke eksistere.
- Vi skal selvfølgelig have respekt for de generationer der er gået før os og som har tilkæmpet sig lighed frihed og broderskab - frihed kommer ikke af sig selv og skal fejres.
PS Jeg tror selvfølgelig ikke på genfødsel, der er noget vrøvl. For at citere Buddha igen: "Et hvert nyt liv er, som et helt nyt lys der tændes."
Religion er en konspirationteori der er accepteret af de fleste mennesker som sand,selv om der intet er der taler for det.-I daglig tale beskrives det ofte som overtro eller en imaginær del af den reelle verden.
Men er det en magtfaktor i den reelle verden? Ja,det ved GUD det er.
Der er ingen svar, kun spørgsmål.........