Læsetid 4 min.

»Man kan godt være humanist og venstreorienteret«

»I forhold til humanismen er der ikke længere nogle splittende linjer. Det hele er en stor samling omkring forskellige arter af humanisme, og antihumanismen er væk. Vores tids kulturkamp handler om at stoppe islamismen«
»I forhold til humanismen er der ikke længere nogle splittende linjer. Det hele er en stor samling omkring forskellige arter af humanisme, og antihumanismen er væk. Vores tids kulturkamp handler om at stoppe islamismen«
Lærke Posselt
27. august 2016

I dine erindringer, ’Dage og Kampe’ skriver du, at der udspillede sig en kulturkamp i 1970’erne mellem humanister og antihumanister. Hvad er en antihumanist, og hvad er en humanist i din optik?

»Antihumanismen i 1970’erne byggede blandt andet på Althusser og Foucault, som var de store guruer for den tid. Den gik ud på, at mennesket ikke havde en identitet, men at det var et produkt af de økonomiske faktorer – at mennesket ikke selv har et ansvar, fordi det blot er et produkt. Antihumanismen var vendt imod den humanistiske opfattelse af individets suverænitet. Og det var det, der var opgøret dengang. De totalitære, ’munkemarxister’ osv., var antihumanister, og vi andre, der var imod den fløj, vi var humanister.«

I dagens debat ses de venstreorienterede ofte som humanisterne. Er det rigtigt?

»Man kan godt være humanist og venstreorienteret, og man kan være humanist og borgerlig – borgerlige er jo humanister af grundindstilling. Det, der var opgøret i 1970’erne, var netop mellem humanisme og antihumanisme.«

Hvad går kulturkampen i Danmark ud på i dag?

»I forhold til humanismen er der ikke længere nogle splittende linjer. Det hele er en stor samling omkring forskellige arter af humanisme, og antihumanismen er væk. Vores tids kulturkamp handler om at stoppe islamismen, og her har vi jo den samme diskussion som i 1970’erne: Alle socialister var ikke totalitære, men der var totalitære socialister. Og alle muslimer er langtfra totalitære, men der er totalitære muslimer, altså islamister. Og de skal stoppes, for islamismen er vor tids totalitarisme. Det er islam dog ikke. Det konservative grundsyn er rummeligheden. Det skal vi ikke glemme i denne kamp – vi skal ikke gøre alle muslimer til islamister.«

Hvad synes du om ungdommen i dag i forhold til din egen generation?

»Man kommer nemt til at skære alle over én kam, og vi har jo lige set en fantastisk ungdom vinde en masse medaljer under OL. Men mit almindelige indtryk efter at have samarbejdet med mange unge mennesker er, at deres almendannelse er ringere, end den vi havde. Og almendannelsen er vigtig for, at et samfund kan tale sammen. Til gengæld kan det godt være, at de ved mere om specifikke områder, end vi gjorde.«

Du blev født under besættelsestiden i en kælder under sygehuset, mens der var luftalarm, og din ungdom og dit politiske liv har været præget af kold krig. Er verden mere tryg og et bedre sted at være i dag, end da du var ung?

»Nej, for der er kommet en anden konflikt, ’clash of civilizations’, som vi blandt andet så under Muhammedkrisen. Jeg tror, at det 21. århundrede kan blive meget ubehageligt, hvis islamismen får et land. Så vil vi se mange flere terrorangreb.«

Hvornår i dit offentlige liv har du været allermest lykkelig?

»Det var udenrigsministertiden. Den var utrolig spændende, sikke nogle chancer jeg fik. Det var særligt en utrolig følelsesmæssig oplevelse for mig, da man under dansk EU-formandskab kunne optage de baltiske lande i EU. Det føltes utrolig godt, og det var en kæmpe lettelse.«

Du skrev i 1973 debatbogen ’Utopi og virkelighed’ sammen med Søren Krarup fra højrefløjen og Ebbe Kløvedal Reich fra venstrefløjen – et noget forskelligartet trekløver. Hvem skulle have skrevet bogen, hvis det var i dag?

»Det skulle være Carsten Jensen, Rune Lykkeberg og Sørine Gotfredsen.«

I din barndom og opvækst fik du på grund af dine forældre lagt en solid makronbund, som du selv kalder det. Tænker du over, hvordan det var gået dig, hvis du ikke havde haft denne bund?

»Jeg fik jo en masse muligheder foræret. Men én ting er at få mulighederne. Noget andet er også at gribe dem. Og det gjorde jeg. Hvis man skal have lykken, skal man også stille sig i vejen for den, ellers får man den ikke. Men det er klart, at var jeg vokset op uden muligheder, så havde der ikke været meget at gribe. Jeg skulle ikke starte på bar bund. Det handler om arv og miljø, og det var også min pointe i i diskussionen om humanisme og antihumanisme. Vi fødes ikke som tomme tavler – vi er præfabrikerede tavler.«

Hvornår mærkede du første gang, at du blev voksen?

»Jeg blev voksen, da jeg droppede jura til fordel for litteraturstudiet. Her traf jeg et eksistentielt valg på min egen vej. Og man er vel voksen, nå man ikke bare går ad den vej, der ligger foran én.«

Hvilken sang burde alle høre?

»Udrundne er de gamle dage. Den fortæller noget om, at der er tid, der er forpasset, og tid, der skal skabes.«

Hvis du skulle have levet i en anden tid, hvilken skulle det så være?

»Slutningen af 1700-tallet. Det er en meget rig intellektuel tid og en af de mest spændende offentlige perioder, hvis man vel og mærke hørte til den oplyste og velbjergede klasse og ikke blev halshugget under den franske revolution.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Leo Nygaard
    Leo Nygaard
  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
Leo Nygaard og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Den værste gang højreorienterede propaganda, man kan forestille sig - og personligt har min oplevelse været, at venstrefløjen i kraft af de nye, store generationer af adjunkter og lektorer, var de stærkeste apologeter for en udbredelse og videreførelse af den humanistiske tradition.
Jeg kan slet ikke finde den humanisme i det meste af tidens højrefløj.

Eva Bertram, Hans-Micael Søndergaard, Janus Agerbo, Niels Nielsen, Flemming Berger, Torben Skov, Karsten Aaen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Hvor findes højrefløjens intellektuelle humanister - uden i egen indbildning ...

Hans-Micael Søndergaard, Janus Agerbo, Flemming Berger, Anne Eriksen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Selvom der findes mange forskellige arter af humanisme i stedet for antihumanisme - gælder det ikke islamister.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Hvor de højreorienterede ser mennesket som skaber af økonomiske faktorer. ser de venstreorienterede mennesket som påvirket heraf. En humanist kan ikke skabe økonomiske faktorer, andre lider under. Humanisme er det modsatte af egoisme,

Niels Nielsen, Torben Skov, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Hvor meget humanisme ligger der i at være med til at sende danske soldater i døden på en løgn?

Randi Christiansen, Eva Bertram, Hans-Micael Søndergaard, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Niels Nielsen, Søren Wegner, Flemming Berger, Michael Kongstad Nielsen, Knud Chr. Pedersen, Anne Eriksen, Claus Oreskov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Strandbygaard
Alan Strandbygaard

Na na na!

Meget kan man sige om højrefløjen, men De Konservative har trods alt (en gang i mellem) vist næstekærlighed over for samfundets bund.
Skulle jeg under tvang vælge et parti i blå blok, så blev det De Konservative. Trods alt.

Randi Christiansen, Hans-Micael Søndergaard, Lise Lotte Rahbek, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

"Vi følger FN sporet" - sagde humanisten Per Stig Møller igen og igen før Irak Krigen 2003. Indtil han lige pludselig ikke sagde det mere. Så var FN blevet irrelevant. Men Per Stig Møller var en snurretop uden kompas, eller villig til at se bort fra kompasset, når Anders Fogh sagde noget.

Eva Bertram, Hans-Micael Søndergaard, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Bill Atkins, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Yderfløjene i dansk politik er EL og LA.

(DF kaldes ofte for det yderste højre, men det holder kun på udlændingepolitikken - på stort set alle andre betydende politikområder ligner de langt hen ad vejen S .)

Dagens konservative er idemæssigt ret sympatiske (men de mangler en del politisk talent) - de har ikke den "beton-liberalistiske" stil, man desværre finder hos Venstre og LA.

Brugerbillede for Ebbe Overbye

Det er et falsum. Der hvor du har lidt ret, er at Socialdemokraterne nu ligner DF.

Mads Berg, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov
Claus Oreskov

Groft sagt kan man inddele humanismen i en borgerlig og en socialistisk humanisme. Den socialistiske humanisme repræsenterer afskaffelse af økonomisk utryghed, forbrydelse, prostitution, analfabetisme, samt afskaffelse af det ene menneskes ret til, at udbytte det andet menneske, nedsættelse af børne og arbejdsdødeligheden, bortfald af race, etniske og nationalitets uligheder samt af restriktioner og fordomme med hensyn til økonomiske, sociale og politiske muligheder, afskaffelse af den globale ulighed og arbejdsdeling!
Her overfor står den borgerlige humanisme som kun omfatter den borgerlige samfundsklasse! Den russiske forfatter Maxim Gorkij skriver i sine sidste skriverier at den humanisme der dukkede op for ca.500 år siden, vat er middel, bourgeoisiet brugte til at forsvare sig overfor lensherrerne og kirken. Når den rige borger, fabrikant eller købmand talte om lighed blandt mennesker, forstod han hermed sin egen personlige lighed med lenstidens snyltere iklædt ridderrustninger eller bispeornat. Borgelig humanisme trivedes fredsommeligt side om side med slaveri, slavehandel, første nats retten, inkvisitionen. De borgerlige humanister hjalp lensherrerne med at tilintetgøre Wat Tylers bondehær, de franske Jacqueri’er, Taboriterne, som de hjælper det tyvende århundredes civiliserede profitjægere, der grusomt og med koldt blod myrder arbejderne i Wiens, Antwerpens og Berlins gader, i Spanien, på Philippinerne, i de indiske byer, i Kina, overalt. Stor set har bourgeoisiet aldrig forsøgt at lette arbejdernes tilværelse på anden måde end ved godgørenhed, der berøver arbejderen hans menneskeværdighed.
Gorkijs synspunkter kan læses på engelsk i - Maxim Gorky: ” Culture and the People”, University Press of the Pacific (1 July 2001).
Marx var alletiders største humanist. Hans projekt var menneskets historiske situation! Den kristne forfatter Knud Hansen havde ingen besvær med at se Marx humanisme, som det fremgår af Knud Hansens bog ”Revolutionær Samvittighed”, så fordi man er konservativ af sind kan man godt være klartseende alligevel.
Louis Althusser fortjener bedre eftermæle og jeg kan stærkt anbefale hans bog ”For Marx” som kom på Rhodos i 1969, kun 4 år efter den franske udgave.

Randi Christiansen, Eva Bertram, Hans-Micael Søndergaard, Niels Nielsen, Jeppe Moritz Led, Søren Wegner, Flemming Berger og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Den humanisme, der kun omfatter én bestemt samfundsklasse, er slet ikke humanisme. Humanismen må omfatte alle, for at være til.

Hans-Micael Søndergaard, Steffen Gliese, Leo Nygaard og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Et hjørne af humanismen er friheden for den enkelte til at tænke, tro og mene, som vedkommende selv vil. Alt andet er inhumant. Et samfunds styre kan altså ikke bestemme hvordan indbyggerne skal tænke. Humanisme er også Grundtvigs: "Frihed for Loke som for Thor"
http://www.kristendom.dk/synspunkt/grundtvig-bruges-ofte-som-sproglig-sl...
Anderledes tænkende giver humanisten plads, og derfor er Per Stig Møllers angreb mod Islam ikke humanistisk.

Hans-Micael Søndergaard, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Michael Kongstad Nielsen (kl 19.20)

De fleste humanister vil nok forbeholde sig ret til at fordømme og kritisere enhver ideologi og/eller religiøs retning, der
-ikke ligestiller kvinder og mænd
-synes at anderledes tænkende er mindreværdige
-ikke respekterer menneskerettighederne
-afviser demokrati
-synes at homoseksuelle er misfostre
-går ind for dødsstraf og anden korporlig afstraffelse
o s v
Som humanist er man vel egentlig forpligtet til at "skrue bissen på" over for sådanne typer ???

Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Er der nu også som PSM skriver en sådan samling om afarter af humanisme? Hvordan kan det så være at man mest ser betegnelsen brugt med en eller anden negativ bibetoning i den offentlige debat, i forbindelse med "pladder", "naivisme", "virkelighedsfornægtelse", "selvgodhed"? På Berlingskes og JPs debatfora og flere steder er betegnelsen bestemt ikke normalt venligt ment. Da PSM så vidt jeg kan skønne har samarbejdet tæt med folk der netop har disse synspunkter må han vel vide det? Og måske er der da også grund til reservationer overfor "humanisme". Ikke af de grunde det nævnes af f.eks. en Søren Krarup, og at det er "djævelsk" men fordi det ikke er særlig klart hvad den omfatter. Er det måske mere klart hvem og hvad "mennesket" er end hvem "danskeren" (som jeg heller ikke "tror" på) er?

Eva Bertram, Niels Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders  Hede

Den konservative grundtanke er også meget kig. Glem middelklassen, lad dem klare sig selv og fokusér på dem der har mest brug for det i stedet for at Gud og hvermand er sovset ind i ydelser, de ikke har strengt brug for.

At det konservative som parti så efterhånden er meget svært at se noget ideologisk brugbart i er en anden sag. Men ideologien er bestemt ikke så dum.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jan Weis - nej det kan jeg ikke se. Frihed for Loke som for Thor betyder, at ingen religion har forrang for, eller er bedre end andre.

Underforstået - de, der bekender sig til en bestemt religion, må selv tage ansvaret for det.

Robert Kroll:
Det har du ret i, men de fleste af dine eksempler er netop menneskerettigheder, som per definition er humanisme, - jeg vil blot tilføje, at humanisme også er at forstå alle de andres måder at tænke på. Loke såvel som Thor.

Brugerbillede for Birger Hagen

"»Man kommer nemt til at skære alle over én kam, og vi har jo lige set en fantastisk ungdom vinde en masse medaljer under OL. Men mit almindelige indtryk efter at have samarbejdet med mange unge mennesker er, at deres almendannelse er ringere, end den vi havde."
Hmm... det er jo komisk - nærmest bizart - at hr. Møller præsterer at måle almendannelsen hos den unge generation i antal OL-medaljer!!? Det er helt i tråd med den utrolige borgerlige overfladiskhed, der ligger bag en så naiv og éntydig kategorisering af Foucault og Althusser som antihumanister, fordi de satte grundlæggende og foruroligende spørgsmålstegn ved modernitetens traditionelle definition af humanismen.
Endvidere stiller jeg mig stærkt kritisk overfor Møllers opfattelse af begrebet totalitarisme. Islamismen er gruopvækkende, men måske er det mere korrekt at betegne den (som al fundamentalisme) som autoritær; at totalitarismen tværtimod lurer i vore egne rækker; at det mere præcist er vores demokratiske reaktion på islamismen - vestens forsøg på at bevare den absolutte kontrol over klodens ressourcer, med en digitalisering, overvågning og systematisering, der løber løbsk - der er den store totalitære trussel. Og ansvaret herfor skal i dag findes på begge de politiske fløje! Der må kræves langt større grad af ydmyghed fra os i den vestlige verden. Hvis vi ønsker at værne om demokrati, velfærd osv., må vi rette en sund kritik mod vores egen ageren i verden. Den indlysende og sandsynlige årsag til demokratiets død er kritikkens død.

Hans-Micael Søndergaard, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Mikael Velschow-Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

MKN_du overfortolker nok den gamles ’snapstale’ - han mente givetvis den kun gjaldt inden for den norrøne kulturkreds – ikke for Ibrahim nede fra ørkenen tilhørende sandfolkets religion(er) …

Brugerbillede for Leo Nygaard

Selvfølgelig er der humanister blandt højreorienterede/liberale /borgerlige - Vælg selv skældsordet -
De er bare ikke politikere med betydning.
Men det gælder vel også venstrefløjen, som er med i det magtpolitiske skoleridt.

Brugerbillede for Erik Karlsen

Når I nu alle debatterer "humanisme" som noget, man egentlig burde kalde "socialhumanisme" eller lignende, må jeg lige gøre opmærksom på, at humanisme i virkeligheden (eller i den oprindelige betydning) er naturvidenskabelig tankegang. Det var den tankegang, der førte Europa fra Middelalderen ind i den nyere tid.
Så når man snakker om humanister (de rigtige af dem... hæhæ), burde man tænke på naturvidenskabsfolk. ;-)

I øvrigt, Steffen, kan jeg ikke set ret meget højreorienteret propaganda i det interview. Det er jo bare en gammel, borgerlig eks-politikers nostalgiske udgydelser. Hvis man ser bort fra hans latterlige udtalelser under Irak-krigen, var han da "god nok".

Brugerbillede for odd bjertnes

Der findes ikke deciderede 'højrefløjs-humanister'. Derimod er begrebet 'venstrefløjs-humanist' ofte set, og der er mennesker der definerer sig som sådan. Til forskel fra 'almindelige' humanister .... hvilket ikke befordrer nogen særlig tillid til humanismen dér, den er nok underordnet fløjen.
Erik Karlsen lige før, har fat i noget interessant der, det er den biologiske art 'humanen' man tror på et potentiale i. Ikke en bestemt ideologi. Humanisme er ingen ideologi i sig selv, men har dog en målsætning, nemlig at befordre omstændigheder som mennesker kan lide. Dette defineres traditionelt som 'det smukke, det sande og det skønne'. Det vides ikke på hvilken måde 'venstrefløjshumanisme' ideologisk afviger herfra.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Nej, Erik Karlsen, de oprindelige humanister var sprogforskere, politikere, retorikere, teologer og filosoffer - altså alle sammen nogen, der beskæftigede sig med sprog..

Petrarca (digter), Salutati (kansler), Erasmus (teolog), Bocaccio (digter), Valla (sprogforsker), Ficino (oversætter), della Mirandola (filosof), osv. etc.

Descartes tog ganske vis udgangspunkt i menneskets evne til at tvivle, men konsekvensen af cartesianismen blev, at sandheden blev placeret uden for mennesket, ligesom sproget blev reduceret til et værktøj, og virkeligheden blev reduceret til det, der kan måles og vejes og udtrykkes matematisk - altså den tilgang til verden, vi i dag kalder scientisme.

Denne form for anti- eller kontrahumanisme (altså scientismen) blev så udfordret af en ny generation af humanister, først og fremmest Vico (retoriker), og senere af tyskerne Winckelmann (filosof), Herder (digter), Goethe (digter) og Wilhelm von Humboldt (sprogforsker), som netop modarbejdede de eksakte videnskabers krav på at have monopol på sandheden, og argumenterede for at de såkaldte "humanistiske" videnskaber også producerer sand viden. .

Så humanisme er, om ikke antividenskabeligt indstillet, så i hvert fald antiscientistisk i sin tendens. Naturforskning er indbegrebet af scientisme, så naturvidenskabelig tankegang anvendt på menneskelige relationer var og er en af humanismens store anstødssten. Modstanden mod vor tids regnearksvælde er således en moderne humanistisk reaktion på den reduktion, et regneark udsætter levende mennesker af kød og blod for.

Modsætningen mellem scientistisk og humanistisk videnskabelighed har imidlertid været meget frugtbar for begge både den hårde og den bløde videnskab, så fidusen er nok at holde døren åben for begge dele.

Hans-Micael Søndergaard og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov
Claus Oreskov

Humanisme er i al sin enkelhed at sætte mennesket i centrum, den socialistiske humanisme adskiller sig ikke fra denne optik. Althusser opinioner imod et humanisme begreb der omformer den dialektiske materialisme til en ideologi – han er m.a.o. bange for at humanismen kan udløse et skred fra en videnskabelig marxisme til en ideologisk. Det er hans bekymring, ikke en tilsidesættelse af mennesket! Han skriver bl.a. i ”For Marx”:
”Hvordan forholder det sig med den nuværende socialistiske humanisme? Også den er forkastelse og afsløring: forkastelse af enhver form for menneskelig diskrimination, de være sig racemæssige, politiske, religiøse eller andre”. Derfor kan en socialistisk humanisme ikke være en frihed for de undertrykte såvel som for undertrykkerne. Det er umuligt. Hvorfor – det uddyber jeg lige med et citat fra ”Det kommunistiske manifest” af karl Marx og Friedrich Engels. Om borgerskabet siger forfatterne at: ”Det har druknet det fromme sværmeri, den ridderlige begejstring og den spidsborgerlige vemod over udviklingens gang i den egoistiske beregnings iskolde vand. Det har gjort den personlige værdighed til en handelsvare, og i stedet for de tidligere så talrige garanterede og erhvervede rettigheder og friheder har det sat den samvittighedsløse handelsfrihed, som den eneste. Det har kort sagt, i stedet for den med religiøse og politiske illusioner tilsløret udbytning sat den åbne, direkte, skamløse, illusionsløse udbytning”. Derfor medborgere kan der ikke være frihed for udbyttede såvel som udbyttere. Hvor meget jeg en holder af Grundtvig kan jeg ikke se muligheden for frihed for Loke!
PS: fordi jeg er uenig med Per Stig Møller forhindre det mig ikke i at beundre ham, som en real politiker med megen tæft og overblik, samt den viden der skal til for at forvalte rigets politiske arv. Der er blevet meget tomt efter ham. Derfor bryder jeg mig om de mange nedladende bemærkninger om mennesket Per Stig Møller og især forstår jeg ikke at han skal hånes for at være gammel i gårde. At være gammel i gårde betyder i virkeligheden et plus også for Per Stig Møller!

Brugerbillede for Leo Nygaard

Uden fagkundskab i området, slår det mig, at "humanisme" ikke er et entydigt begreb.
Hvad er godt for mennesket, som alle og som det enkelte ?
Forskellige opfattelser heraf er åbenbare. Derfor også forskellige humanister.
Og så kan vi klistre forskellige prædikater på hinanden.
Her grundlaget for at vi har forskellige politiske opfattelser af idealsamfundet.

Kun et frit menneske, som Per Stig Møller, kan se sagen lidt fra oven.

Brugerbillede for Hans-Micael Søndergaard
Hans-Micael Søndergaard

Jeg tillader mig at minde Per Stig Møller om at totalitarismen (facistisk, nazistisk, stalinistisk, kimistisk, maoistisk, khmeristisk) var det 20. Århundredes sorte pest! Idag er de største fjender af humanismen at finde på den europæiske højrefløj, i Danmark Dansk Folkeparti og Liberal Alliance samt de mere ekstreme som endnu ikke er i Foketinget. De store tænkere bag DF har alle tænkt sig at gøre op med alt fra oplysningstiden (humanismen) til menneskerettighederne - og så ligger der jo kun totalitarismen tilbage, når de nu også vil have et opgør med demokratiet for alle, altså når de vil udelukke muslimer!

Brugerbillede for Leo Nygaard

Nu ser vi det tydeligt igen - Folk, der vil tage patent på godheden - på at være de rette, kaldede humanister for herren.
Det danske velfærdssamfund er konstrueret i den bedste mening efter en bestemt humanistisk opfattelse. Er det humanistisk ud i alle kroge ? Er det humanistisk set fra alle opfattelser ?
Svarene er nej - for det kan det ikke være.

Brugerbillede for Morten Pedersen
Morten Pedersen

Peter Hoffmeyer, PSM er ikke stupid, det er din kommentar til gengæld. PSM er uomtvisteligt en af de større tænkere i dansk politik, og det har han været længe. At det var særdeles uskønt omkring Irak-krigen er ligeledes klart, det vil forblive en plet på hans fremtidige eftermæle.

Brugerbillede for Erik Karlsen

Niels,
at sætte mennesket i centrum var netop, hvad de første naturvidenskabsfilosoffer gjorde (naturvidenskab = filosofi). Jeg ved godt, at der findes andre holdninger til "den humanistiske historieskrivning", men det er en indsigt (hvis jeg må bruge det ord), jeg har fået, siden jeg begyndte at interessere mig for Francesco Petrarca og hans samtid. Måske skulle jeg bare præcisere det og adskille naturvidenskabelig humanisme fra socialhumanisme?

Brugerbillede for Claus Oreskov
Claus Oreskov

@Erik Karlsen. Undskyld men jeg forstår ikke hvad du mener. Er naturvidenskab ikke at afsløre og beskrive natur love? Og hvis ja er vi så ikke langt ude i naturretten når du skriver at humanisme er en naturvidenskabelig størrelse?

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Erik Karlsen, der er forskel på naturfilosoffer, som tænker over, hvad natur er for en ting, og så videnskabsteoretikere, som tænker over, hvad videnskab er for en ting. At de ofte blander sig i hinandens genstandsfelt er jo kun spændende, og i renæssancen skelnede man jo heller ikke på den måde.

Flere af de italienske humanister, fx Ficino og della Mirandola, kan med en vis ret karakteriseres som naturfilosoffer, mens de tyske humanister, som fx Winckelmann og Humboldt, snarere var videnskabsteoretikere.

Dybest set er det et spørgsmål om definitioner, og du skal selvfølgelig ikke tage dig af, at jeg som fagfilosof er pernittengrynet med en distinktion, som for hverdagsfilosoffer (det store flertal) er uden den helt store betydning. Men det er sådan en erhvervsskade, man tilegner sig på universitetet.

Jeg kender ikke nogen "naturvidenskabsfilosoffer", men en masse videnskabsteoretikere og naturfilosoffer. Som jo alle sammen per definition er "filosoffer", og jeg er altid åben for nye indsigter.

Bare det, at du har læst Petrarca, glæder mig, for det er der sgu ikke mange der har, ikke engang blandt fagfilosoffer. Men Petrarcas store bidrag til idehistorien var efter min mening hans genopdagelse og nytolkning af Ciceros breve, og jeg har derfor svært ved at regne ud, hvilke naturfilosoffer, du hentyder til.

Brugerbillede for Erik Karlsen

Niels og Claus,
grunden til, at jeg endnu ikke har svaret jer, er, at jeg har slettet de svar, jeg indtil nu havde produceret, inden jeg trykkede på "Send kommentar".
Jeg vil gerne skrive det må en måde, så jeg ikke bagefter tænker, at jeg havde glemt noget eller skulle have omformuleret det.