Læsetid: 4 min.

»Det er ikke længere et tabu at være homoseksuel«

»Det er altid svært at skulle sige til sine forældre, men ikke på samme måde i dag. Dengang prøvede man at skjule det mere, end man gør i dag. Jeg har altid været åben på min arbejdsplads og over for mine gode venner, men ikke i offentligheden før ret sent«
20. august 2016

Hvilken udvikling har der været i forhold til at være homoseksuel, siden du var ung?

»Da jeg var ung, reklamerede jeg ikke med, at jeg var homoseksuel. Det er altid svært at skulle sige til sine forældre, men ikke på samme måde i dag. Dengang prøvede man at skjule det mere, end man gør i dag. Jeg har altid været åben på min arbejdsplads og over for mine gode venner, men ikke i offentligheden før ret sent.

Først da jeg gik ind i politik, var tiden inde til at lave et kontrolleret udspring, hvor jeg sagde: ’Her er min mand, vi lever sammen, og vi er som alle andre.’ Det fik jeg meget sympati for, blandt andet fordi andre kan have behov for rollemodeller. Tidligere gik vi tit til premierer, men kom aldrig sammen, fordi vi ikke syntes, vores forhold kom andre ved. I dag går vi sammen – ikke hånd i hånd, der er vi lidt for gammeldags – men vi kan godt give hinanden et kram offentligt.«

Hvordan var omverdenens syn på homoseksuelle, dengang du selv blev bevidst omkring din seksualitet?

»I 1960’erne var der jo både for og imod, men det var mest noget, man skulle lade være med at fortælle for meget om. Det var ikke noget, der blev sympatiseret med. Man valgte at være mere stille om det, end man er i dag. Det er ikke længere et tabu at være homoseksuel, som jeg ser det.«

Hvordan var det at springe ud for dine nærmeste?

»Jeg var et par og tyve år, og det var svært. Men det var nødvendigt for mig, for ellers skulle jeg gå og lyve. Reaktionerne var positive, måske fordi jeg var meget åben. Eller også opfattede jeg mest de positive og ikke de negative. Jeg følte en stor lettelse ved at være helt ærlig.«

Hvordan reagerede dine forældre?

»Min mor accepterede det, og det gjorde min far også. Men så alligevel ikke. Han ville rigtig gerne have haft en kernefamilie med børnebørn og den slags, og der måtte jeg skuffe ham. Men senere i livet, accepterede han dem, jeg levede sammen med, ikke mindst Steen (Elling, red.), som jeg har været sammen med i 33 år.«

Hvad tænker du om, at organisationer som DJØF og LO pryder deres bygninger med kæmpe regnbueflag i anledning af Copenhagen Pride?

»Jeg tænker, at vi lever i 2016, og det har både firmaer og politiske organisationer fundet ud af. Jeg synes, vi er nået meget langt, når man hænger regnbueflaget op alle steder, som er et symbol på menneskelighed og rummelighed.

At flage er en kraftig positiv manifestation, som er med til at gøre livet lettere for mange mennesker, og det er med til at bekræfte, at vi er kommet ind i en tidsalder, hvor de fleste mener, at der skal være plads til os alle sammen. At store firmaer og organisationer bakker op omkring det, er en sejr for mig. Jeg har personligt været med til at kæmpe hårdt for homoseksuelles rettigheder til blandt andet at måtte gifte sig i kirken.«

Kan promovering af regnbueflaget blive for meget og for kalkuleret?

»Det synes jeg ikke. Man kan kun føle sig tilpas med, at der er kommet en større sympati. Jo flere der bakker op om det, jo stærkere står vi alle sammen som mennesker.«

Kan man forestille sig et tidspunkt, hvor Copenhagen Pride kan blive for kommerciel?

»Nej. Som jeg ser det, har det faktisk udviklet sig fra at være mere falden-på-halen til at blive mere politisk. Man gør meget for, at det ikke kun er grisefest og farver, men også handler om at tale rettigheder. Naturligvis kan alt blive for meget, men jeg tror godt, man kan holde stilen, hvor folk morer sig, men der også er et alvorligt budskab bagved.«

Hvilke kampe er der stadig, der skal kæmpes?

»Vi skal kæmpe for at bibeholde vores rettigheder og for, at der ikke bliver set ned på homoseksuelle. Der sker for eksempel stadigvæk overfald i byen om aftenen, fordi der findes nogle grupperinger, der ikke bryder sig om homoseksuelle.«

Med din erfaring fra rejsebranchen, hvor er så det bedste sted at rejse hen, hvis man er homoseksuel?

»Jeg har altid rejst til alle feriemål og ikke efter, hvor der er bedst for homoseksuelle. Men der er da lande, som Rusland og nogle lande i Afrika, jeg vil undgå, fordi de har dødsstraf for homoseksualitet. Et af de bedste lande er nok USA – men jeg synes også, det er blevet meget accepteret at være homoseksuel de fleste steder i Europa i modsætning til tidligere – for eksempel er Sydfrankrig, Grækenland og Spanien også fulgt med tiden.«

Hvad giver dig håb?

»Det giver mig håb, når vi tænker på andre end os selv. Når der sker nogle ting, krige i andre lande, terror og den slags, er det min oplevelse, at almindelige danskere stiller mere op, end vi har gjort før, for at gøre en ekstra indsats.«

Hvilken sang burde alle høre?

»Det må være enten ’What a Wonderful World’ eller ’Here Comes the Sun.’ De rammer noget godt og positivt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu