Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Ham, der kom med lyset

Da 16-årige Mathias Baadsgaard-Lund var hjemme på ferie fra efterskolen, jokede han med, at hans liv toppede. To dage senere døde han uventet af meningitis
Moderne Tider
13. august 2016
Privatfoto

Anden nytårsdag gik 16-årige Mathias Baadsgaard-Lund en tur med sin mor i skoven, som de ofte plejede at gøre.

Her fortalte Mathias, der var hjemme på juleferie fra efterskolen, at han aldrig havde været gladere. Efterskolen ved Nyborg, hvor han var begyndt for et halvt år tidligere, var noget af det bedste, der var sket ham.

Han var startet med et håb om at få en masse nye venner. Et ønske, han i den grad følte var opfyldt, da han rejste hjem til København for at holde jul med sin far, bonusmor og familien.

Inden ferien var han blevet udnævnt til årets fighter på skolens fodboldhold, han havde fået 12 i en stor opgave og var blevet kåret som en af årets bedste kammerater på efterskolen.

På gåturen, hvor Mathias og hans mor også slog et smut forbi havet, sagde han halvt for sjov, at hans liv lige nu peakede. På grund af alle de nye venner. Og på grund af alt det, han gik og glædede sig til: skiferien med efterskolen, at han snart skulle starte i 1. g og sommerens Roskilde Festival.

Mathias var tosset med musik, og som den eneste fra efterskolen havde han været på festivallen de to foregående år. Derfor gik han også forrest med at arrangere og guide vennerne fra skolen om, hvor at bo og hvordan festivallen opleves bedst.

’Ingen halve i vores familie’

Det var lidt af et mirakel, at Mathias overhovedet blev til. Hans forældre havde svært ved at få børn. Og på grund af helbredsproblemer gav lægerne dem lov til, at de en gang kunne prøve et reagensglasforsøg. Det kom der et befrugtet æg ud af, som satte sig fast og blev til Mathias.

Han blev født to måneder for tidligt, og var han kommet ud til tiden, havde han sandsynligvis ikke nået at møde sin morfar, der kort efter fødslen døde af kræft.

Hans morfar sagde, at Mathias var den, der kom med lyset. En formulering, Mathias’ venner også brugte efter hans død, da de skulle beskrive det særlige ved ham.

Og familien talte senere om, at det slet ikke var så mærkeligt, at Mathias havde været tidligt på den. For han var et familiemenneske. Han var næsten aldrig på sit værelse, men hang ud i stuen eller køkkenet, hvor han sad og jokede eller fortalte om sin dag, mens forældrene lavede mad.

Han elskede aftenerne med brætspil, at sidde i sofaen og se Champions League med sin far, og når hjemmet var fuld af familie og venner. Og selvom hans forældre blev skilt, da han var fire, betragtede han hele livet sine forældre og deres nye kærester som en stor familie.

Når han blev spurgt til, om hans lillesøster, som hans mor og bonusfar havde adopteret fra Kina, var en slags halvlillesøster – nu da de hverken delte gener eller havde samme far – var Mathias’ svar altid det samme: Vi bruger ikke halve i vores familie.

Fællesskabet først

Mathias Baadsgaard-Lund var præget af en stærk fællesskabsfølelse og handlede, når han fornemmede, at andre havde brug for hjælp. Som da eleverne efter en fodboldturnering på efterskolen skulle pakke en stor bunke træplader, der havde været brugt i sportshallen, ned.

De fleste var lynhurtigt smuttet for at slippe for at slæbe, og da Mathias opdagede det, skyndte han sig efter flokken og fik med sit store smil overtalt dem til at vende om og hjælpe de få, der nu stod tilbage med arbejdet alene.

Eller da hans gode ven Orla på Roskilde Festival sidste år blev så fuld, at han havde svært ved at stå på benene.

Orla og Mathias havde dagen forinden udarbejdet en udførlig plan for, hvilke koncerter de skulle nå, og da det gik op for Mathias, at Orla nok ikke ville kunne huske ret meget, tog han sin telefon frem. Ikke for at tage billeder, som Orla først troede, men for at tage noter – så Mathias næste dag i detaljer kunne fortælle sin ven om nattens musikoplevelser.

Så Orla kunne få en god fornemmelse af koncerterne, nu da han ikke selv kunne huske noget, men også så både han og Mathias kunne lære af musikerne. Orla og Mathias havde nemlig en plan, som de arbejdede på – Orla skulle være musiker og Mathias hans manager.

Mathias Baadsgaard-Lund døde uventet af meningitis to dage efter, at han gik tur i skoven anden nytårsdag og fortalte om alt det gode, der ventede ham.

Derfor nåede han heller ikke at opleve, at Orla i år blev booket til at spille på Roskilde Festival, hvor han blandt andet spillede nummeret »Mattys tape«, som han skrev til minde om Mathias kort efter hans død.

Og Orla var ikke den eneste, Mathias havde gjort indtryk på. Til Mathias Baadsgaard-Lunds bisættelse var kirken så fuld af familiemedlemmer, gamle venner, nye venner fra efterskolen, tidligere klassekammerater, fodboldvenner, nye og gamle lærere og forældrenes venner, at mange af de omkring 4-500, der var kommet for at sige farvel til Mathias, måtte stå op for at kunne være i kirken.

Mathias Baadsgaard-Lund

Født den 29. marts 1999

Gik i 10. klasse på Efterskolen ved Nyborg

Efterlader sig forældrene Trine og Niels Boje, lillesøsteren Mille, bonussøsteren Mollie, bonusbroren Sune og bonusforældrene Majken og Willis.

Død den 4. januar 2016 af meningitis. Bisat fra Kastelskirken 12. januar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sofie Jørgensen

Åh, hvor trist, og hvor fint skrevet! <3

Jeg ville gerne have kendt Mathias. Tak for et smukt portræt.

Mathias nåede i sit korte liv at røre mange flere mennesker positivt end så mange andre gør i et "helt" liv.
Mindes et gammelt ordsprog om, at Vorherre kalder nogle af de bedste hjem først, fordi han savner dem i himlen.
Mathias må have fået en velfortjent festmodtagelse.